Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008FJ0085

Dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 9. juli 2009.
Pietro Notarnicola mod Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber.
Offentligt hverv - Begrundelse.
Sag F-85/08.

Samling af Afgørelser – Personalesager 2009 I-A-1-00263; II-A-1-01429

ECLI identifier: ECLI:EU:F:2009:94

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

9. juli 2009

Sag F-85/08

Pietro Notarnicola

mod

Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansat – udtalelse ved prøvetidens udløb – frister – afskedigelse efter prøvetidens udløb – begrundelse – åbenbart urigtigt skøn«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Pietro Notarnicola har nedlagt påstand om annullation af generalsekretæren for Revisionsrettens afgørelse af 16. juli 2008 om stadfæstelse af den af direktøren for menneskelige ressourcer, edb og telekommunikation trufne afgørelse af 5. marts 2008 om at afskedige sagsøgeren.

Udfald: Den Europæiske Revisionsret frifindes. Pietro Notarnicola betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)

2.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – afgørelse om afskedigelse ved prøvetidens udløb

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)

1.      Formålet med vedtægtens artikel 34 er at sikre tjenestemandens ret til at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger over for ansættelsesmyndigheden og at sikre, at myndigheden tager disse bemærkninger i betragtning. Artikel 84 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har ligeledes et sådant formål.

Når den prøveansatte kontraktansatte har haft mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger til bedømmerens bedømmelse over for administrationen, har en forsinkelse med udfærdigelsen af udtalelsen ved prøvetidens udløb, selv om den er en forsømmelse i forhold til de udtrykkelige krav i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, ikke, hvor beklagelig den end er, en sådan karakter, at den kan give anledning til tvivl om udtalelsens gyldighed eller, i givet fald, gyldigheden af afgørelsen om opsigelse.

Fristen i artikel 84, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvorefter bedømmeren senest en måned før udløbet af prøvetiden meddeler den prøveansatte udtalelsen ved prøvetidens udløb, er ikke et opsigelsesvarsel, men har til formål at sikre, at den kontraktansatte kan fremkomme med sine bemærkninger, inden institutionen træffer afgørelse om at lade den pågældende fortsætte i stillingen eller afskedige ham fra en dato, der så vidt muligt er sammenfaldende med datoen for udløbet af prøvetiden.

(jf. præmis 31-33)

Henvisning til:

Domstolen: 12. juli 1973, forenede sager 10/72 og 47/72, Di Pillo mod Kommissionen, Sml. s. 763, præmis 16, 8. oktober 1981, sag 175/80, Tither mod Kommissionen, Sml. s. 2345, præmis 13, 25. marts 1982, sag 98/81, Munk mod Kommissionen, Sml. s. 1155, præmis 8.

Retten i Første Instans: 1. april 1992, sag T-26/91, Kupka-Floridi mod ØSU, Sml. II, s. 1615, præmis 20, 5. marts 1997, sag T-96/95, Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 35, og II, s. 97, præmis 68, 21. september 1999, sag T-98/98, Trigari-Venturin mod Oversættelsescentret, Sml. Pers. I-A, s. 159, og II, s. 821, præmis 57.

Personaleretten: 18. oktober 2007, sag F-112/06, Krcova mod Domstolen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 33 og 35.

2.      Selv om artikel 84 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ikke, at regne fra fremsættelsen af den prøveansattes skriftlige bemærkninger til bedømmerens bedømmelse for så vidt angår hans faglige kvalifikationer til at fortsætte i stillingen eller ej, fastsætter nogen bindende frist, inden for hvilken ansættelsesmyndigheden skal træffe sin afgørelse om at lade ham fortsætte i stillingen eller afskedige ham, skal nævnte myndigheds afgørelse om at lade den pågældende fortsætte i stillingen ske fra en dato, der så vidt muligt er sammenfaldende med datoen for udløbet af prøvetiden.

(jf. præmis 43 og 44)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dommen i sagen Trigari-Venturin mod Oversættelsescentret, præmis 74.

3.       En afgørelse om ikke at fastansætte en tjenestemand på prøve adskiller sig ved sin karakter fra en egentlig »afskedigelse« af en person, der er udnævnt til fastansat tjenestemand. I sidstnævnte tilfælde skal der nemlig foretages en minutiøs gennemgang af de angivne grunde til at bringe det fast etablerede ansættelsesforhold til ophør, mens genstanden for prøvelsen af beslutninger vedrørende fastansættelse af de på prøvetid ansatte tjenestemænd er, om der overordnet set foreligger en sådan helhed af positive forhold, at udnævnelsen til fastansat tjenestemand fremgår at være i tjenestens interesse.

Det samme gør sig gældende vedrørende artikel 84 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, for så vidt som afgørelsen om ikke at lade en kontraktansat fortsætte i stillingen ved udløbet af prøvetiden (eller under prøvetiden) ligeledes ved sin karakter adskiller sig fra afskedigelsen af en kontraktansat, som forinden er blevet bekræftet i sin stilling på grundlag af en positiv udtalelse ved prøvetidens udløb. I lighed med hvad der gælder for så vidt angår afgørelsen om, hvorvidt en tjenestemand skal fastansættes eller ej, kræver afgørelsen af, om en kontraktansat kan fortsætte i stillingen eller ej således en overordnet undersøgelse af prøvetiden, som gør det muligt at vurdere, om der foreligger en sådan helhed af positive forhold, at den kontraktansattes fortsættelse i stillingen fremgår at være i tjenestens interesse, eller om dette ikke er tilfældet.

Administrationen har endvidere et vidt skøn vedrørende bedømmelsen af den på prøve ansatte tjenestemands eller kontraktansattes egnethed og indsats set i forhold til tjenestens interesser. Det tilkommer således ikke Personaleretten at erstatte institutionernes skøn med sit eget for så vidt angår resultatet af en prøvetid og en ansøgers egnethed til endelig ansættelse som tjenestemand eller til at få bekræftet sin ansættelseskontrakt i Fællesskabet, idet Personalerettens prøvelse er begrænset til, om bedømmelsen er behæftet med åbenbare vildfarelser, eller om der foreligger magtfordrejning.

(jf. præmis 70-72)

Henvisning til:

Domstolen: dommen i sagen Munk mod Kommissionen, præmis 16, 17. november 1983, sag 290/82, Tréfois mod Domstolen, Sml. s. 3751, præmis 24, 25 og 29, 5. april 1984, sag 347/82, Alvarez mod Parlamentet, Sml. s. 1847, præmis 16, 15. maj 1985, sag 3/84, Patrinos mod ØSU, Sml. s. 1421, præmis 13 og 25.

Retten i Første Instans: dommen i sagen Kupka-Floridi mod ØSU, præmis 52, og i sagen Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, præmis 112 og 113, 27. juni 2002, forenede sager T-373/00, T-27/01, T-56/01 og T-69/01, Tralli mod ECB, Sml. Pers. I-A, s. 97, og II, s. 453, præmis 76.

Personaleretten: dommen i sagen Krcova mod Domstolen, præmis 62.

Top