PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

9. juni 2009

Sag F-12/08

Thierry Nardin

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – løn – udlandstillæg – afslag på tildeling – betingelse fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten – annullationspåstand – ansættelsesproceduren ulovlig – uden relevans – erstatningspåstand«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Thierry Nardin i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 2. april 2007 om fastsættelse af hans rettigheder ved tiltrædelse af tjenesten og om afslag på at tildele ham udlandstillæg, dels om, at Parlamentet tilpligtes at betale udlandstillæg fra april 2007 samt at betale et beløb på 10 000 EUR i erstatning for lidt ikke-økonomisk skade.

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Sagsøgeren og Parlamentet bærer deres egne omkostninger. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som er indtrådt i sagen til støtte for Parlamentets påstande, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – formål – betingelser for tildeling– manglende fast bopæl eller hovederhverv på tjenestestedet forud for tiltrædelsen af tjenesten – begreb

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]

2.      Tjenestemænd – søgsmål – anbringender – anbringende om, at proceduren for ansættelse af den pågældende er ulovlig

1.       Formålet med det udlandstillæg, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten, er at opveje de særlige udgifter og ulemper, der er forbundet med varig udøvelse af et erhverv i et land, som tjenestemanden inden sin tiltrædelse i tjenesten ikke havde haft nogen varig tilknytning til. Når det, for at en sådan varig tilknytning kan etableres, kræves, at den pågældende på varig måde har arbejdet i det fremtidige EU-tjenesteland i hele den periode, der er fastsat, betyder dette, at arbejde udført i andre lande, som har medført sporadiske og kortvarige fraværsperioder i denne periode, ikke er tilstrækkeligt til, at tjenestemandens udøvelse af sit hovederhverv i tjenestestaten mister sin varige karakter.

(jf. præmis 32 og 33)

Henvisning til:

Domstolen: 9. oktober 1984, sag 188/83, Witte mod Parlamentet, Sml. s. 3465, præmis 11.

Retten: 14. december 1995, sag T-72/94, Diamantaras mod Kommissionen, Sml. Pers, I-A, s. 285, og II, s. 865, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis.

2.      En tjenestemand kan ikke påberåbe sig, at en fællesskabsinstitutions procedure for ansættelse af ham er ulovlig, med henblik på en påstand om annullation af denne institutions afgørelse om fastsættelse af hans rettigheder ved tiltrædelse af tjenesten og om afslag på at tildele ham udlandstillæg, eftersom der ikke foreligger en tilstrækkelig årsagsforbindelse mellem proceduren for ansættelse af den pågældende og den omtvistede afgørelse. Ansættelsesprocedurens ulovlighed ville eventuelt gøre det muligt at nedlægge påstand om annullation af en afgørelse om ansættelse; derimod er spørgsmålet om lovligheden af en afgørelse, som fastsætter tjenestemandens rettigheder ved tiltrædelse af tjenesten, forskellig fra lovligheden af denne institutions procedure for ansættelse af den pågældende.

(jf. præmis 39)