Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0378

    Sag C-378/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia (Italien) den 21. august 2008 — ERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl. mod Ministero dello Sviluppo Economico m.fl.

    EUT C 301 af 22.11.2008, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.11.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 301/14


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia (Italien) den 21. august 2008 — ERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl. mod Ministero dello Sviluppo Economico m.fl.

    (Sag C-378/08)

    (2008/C 301/26)

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: ERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl.

    Sagsøgt: Ministero dello Sviluppo Economico m.fl.

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er princippet om, at »forureneren betaler« (jf. artikel 174 (tidligere artikel 130 R), stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) og bestemmelserne i direktiv 2004/35/EF (1) af 21. april 2004 [om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader] til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder kan udstede pålæg til private erhvervsdrivende — alene som følge af, at de udøver deres virksomhed i et område, som længe har været forurenet, eller et område, som grænser op hertil — om at træffe foranstaltninger til udbedring heraf uden at foretage nogen undersøgelse med henblik på at fastslå, hvem der er ansvarlig for forureningen?

    2)

    Er princippet om, at »forureneren betaler« (jf. artikel 174 (tidligere artikel 130 R), stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) og bestemmelserne i direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder særskilt kan pålægge indehavere af fast ejendom og/eller personer, der udøver erhvervsvirksomhed i det forurenede område, ansvar for udbedring af miljøskader, uden at det er nødvendigt først at påvise en årsagsforbindelse mellem den pågældendes adfærd og forureningen, men alene i kraft af den »stilling« som den pågældende befinder sig i (som følge af, at denne udøver aktivitet inden for det omhandlede område)?

    3)

    Er Fællesskabets regler i artikel 174 (tidligere artikel 130 R), stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder uden hensyn til princippet om, at »forureneren betaler«, særskilt kan pålægge indehavere af fast ejendom og/eller virksomheder i det forurenede område ansvaret for udbedring af miljøskader, uden at det er nødvendigt først at påvise, dels at der er årsagsforbindelse mellem den pågældendes adfærd og forureningen, dels at den subjektive betingelse om forsæt eller uagtsomhed er opfyldt?

    4)

    Er Fællesskabets principper om beskyttelse af konkurrencen i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og direktiverne 2004/18/EF (2), 93/97/EØF (3) og 89/665/EØF (4) til hinder for en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder kan overdrage udførelsen af opgaver på offentlig grund vedrørende undersøgelse, planlægning og gennemførelse af rensningsforanstaltninger — som dermed rettelig har karakter af offentlige opgaver — direkte til private (Società Sviluppo SpA og Sviluppo Italia Aree Produttive SpA), uden først at iværksætte de nødvendige procedurer om offentligt udbud?


    (1)  EUT L 143, s. 56.

    (2)  EUT L 134, s. 114.

    (3)  EFT L 290, s. 1.

    (4)  EFT L 395, s. 33.


    Top