26.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/19

1)

»Tillader artikel 3 og 4 i direktiv 80/987 (1) af 20. oktober 1980 — i den del, i hvilken de foreskriver betaling af tilgodehavender til arbejdstagere vedrørende løn — at disse tilgodehavender, så snart de gøres gældende over for garantiinstitutionen, mister deres oprindelige karakter af løn og overgår til en anden, socialsikringsmæssig kvalifikation alene på grund af, at udbetalingen af medlemsstaten er overladt til en socialsikringsinstitution, hvorfor udtrykket »løn« i de nationale regler erstattes af udtrykket »socialsikringsydelse«?

2)

Er det med henblik på direktivets sociale formål tilstrækkeligt, at de nationale regler blot anvender arbejdstagerens oprindelige lønfordring som et sammenligningselement, i forhold til hvilket man per relationem skal fastsætte den ydelse, der skal garanteres af garantiinstitutionen, eller kræves det, at arbejdstagerens lønkrav over for den insolvente arbejdsgiver, takket være garantiinstitutionen, beskyttes ved at sikre det samme indhold, garantier, frister og nærmere vilkår for gennemførelsen som for de krav, der anerkendes for ethvert andet lønkrav i samme retssystem?

3)

Tillader de principper, som kan udledes af fællesskabsretten, herunder navnlig principperne om ækvivalens og effektivitet, at der vedrørende tilgodehavender for arbejdstagere for løn fra den periode, som omhandles i artikel 4 i direktiv 80/987, anvendes en mindre gunstig forældelsesordning i forhold til den, der gælder for tilgodehavender af tilsvarende karakter?«