Sag anlagt den 12. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-53/08)

(2008/C 107/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Braun og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at artikel 43 EF forbyder enhver form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som er en følge af lovgivning i form af restriktioner for etableringsfriheden. Kommissionen har anført, at i medfør af artikel 45, stk. 1, EF finder kapitlet vedrørende etableringsretten ikke anvendelse på virksomhed, som varigt eller lejlighedsvist er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat.

I henhold til Notariatsordnung er det kun østrigske statsborgere, som kan udnævnes til notarer i Østrig. Ifølge Kommissionen udgør de pågældende bestemmelser derfor en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og krænker etableringsfriheden for statsborgere fra andre medlemsstater, idet de hindres i at udøve notarerhvervet.

Ifølge Kommissionen er notarvirksomhed ikke omfattet af undtagelsen i artikel 45 EF, og etableringsfriheden finder derfor anvendelse på notarerhvervet.

Det er Kommissionens opfattelse, at med henblik på besvarelsen af spørgsmålet om, hvad der forstås ved »offentlig myndighed« som omhandlet i artikel 45 EF, må der først henvises til fortolkningen på nationalt plan. Virksomhed, som i en medlemsstat ikke henhører under offentlig myndighed, kan ikke anses for at være omfattet af undtagelsen, selv om den samme virksomhed henhører under offentlig myndighed i andre medlemsstater. For det andet skal begrebet »offentlig myndighed« og rækkevidden heraf med henblik på en fortolkning af artikel 45 EF bestemmes fællesskabsretligt, og betydningen heraf må fortolkes ensartet og selvstændigt af Domstolen. Ifølge Kommissionen betyder den omstændighed, at den østrigske lovgiver og de østrigske domstole anser notarvirksomhed for principielt at være forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, således ikke, at sådan virksomhed ikke er omfattet af etableringsfriheden i henholder til en strengere fællesskabsretlig vurdering. Artikel 45, stk. 1, EF må som en undtagelse til en grundlæggende frihed fortolkes indskrænkende.

Kommissionen har præciseret, at på integrations nuværende udviklingstrin er det særligt vanskeligt at finde et sagligt grundlag for en betingelse om statsborgerskab i relation til notarvirksomhed. Der er ingen af disse former for virksomhed, selv om de måtte være af myndighedsudøvende karakter, som indebærer en særlig tilknytning til staten, således som det er tilfældet ved statsborgerskab. Desuden er der ingen af disse former for virksomhed, som ved hjælp af suveræne kompetencer og anvendelse af statsmagt risikerer at skabe konflikter med statsborgere.

De former for virksomhed som Republikken Østrig har angivet som begrundelse for kravet om statsborgerskab — certificering af juridiske akter og aftaler, indsættelse af en fuldbyrdelsesklausul, juridisk rådgivning og virksomhed som »Gerichtskommissar« (en notar, som er udpeget af retten til at gennemføre visse procedurehandlinger) — er ikke tilstrækkelige til at begrunde anvendelsen af artikel 45 EF. For så vidt som disse former for virksomhed rent faktisk er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, er der tale om en indirekte forbindelse. Kommissionen har desuden præciseret, at udøvelse af offentlig myndighed desuden ikke må sammenblandes med virksomhed, der udøves i offentlighedens interesse. Det forhold, at offentligheden drager nytte af denne form for virksomhed, indebærer ikke nødvendigvis, at der er tale om offentlig myndighed. Former for virksomhed, som søger at fremme almeninteressen og ikke enkeltpersoners interesser forudsætter ikke nødvendigvis overførsel af offentlig myndighed. Det er Kommissionens opfattelse, at selvom en egentlig udøvelse af offentlig myndighed fortsat kan forbeholdes en medlemsstats egne statsborgere, kan udøvelse af en given form for virksomhed i almenhedens interesse, som eksempelvis er tilfældet med hensyn til forebyggende retspleje, også sikres ved med hensyn til adgangen til erhvervet at anvende specifikke regler og kontrol.

Det er derfor Kommissionens opfattelse, at ingen af de former for virksomhed, vurderet hver for sig eller samlet, som notarer i Østrig er beskæftiget med, er direkte eller specifikt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed som omhandlet i retspraksis.