—

Lidl Magyarország Kereskedelmi bt. ved ügyvéd R. Kölcsey-Rieden

—

den ungarske regering ved J. Fazekas, R. Somssich og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede

—

den belgiske regering ved T. Materne, som befuldmægtiget

—

den polske regering ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved W. Wils og A. Sipos, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91, s. 10), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT 2002 L 11, s. 4) og artikel 30 EF.

2

Anmodningen er fremsat under en sag mellem selskabet Lidl Magyarország Kereskedelmi bt. (herefter »Lidl«) og Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa (den ungarske it- og telestyrelse, herefter »Hatóság«) vedrørende dennes forbud mod, at Lidl markedsførte et radioudstyr i Ungarn, som er fremstillet af et selskab med hjemsted i Belgien.

3

Anvendelsesområdet for direktiv 1999/5 er defineret på følgende måde i direktivets artikel 1, stk. 1:

»I dette direktiv fastlægges forskriftsrammerne for markedsføring, fri bevægelighed og ibrugtagning i Fællesskabet af radioudstyr og teleterminaludstyr.«

4

Artikel 2 i direktiv 1999/5 bestemmer:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

[…]«

5

Direktivets artikel 3, stk. 1, indeholder følgende bestemmelser om de væsentlige krav til sikkerheden, som apparaturet skal opfylde:

»Følgende væsentlige krav finder anvendelse på alt apparatur:

6

Artikel 5 i direktiv 1999/5 bestemmer:

»1.   Når apparaturet opfylder de relevante harmoniserede standarder eller dele heraf […], går medlemsstaterne ud fra, at apparaturet opfylder de væsentlige krav, der er anført i artikel 3, og som er dækket af disse harmoniserede standarder eller dele heraf.

2.   Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at overensstemmelse med en harmoniseret standard ikke sikrer overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, den skal dække, indbringer Kommissionen eller den berørte medlemsstat sagen for [Udvalget for Overensstemmelsesvurdering ag Markedstilsyn på Teleområdet].

3.   […] Efter høring af udvalget […] kan Kommissionen trække harmoniserede standarder tilbage ved offentliggørelse af en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.«

7

Artikel 6, stk. 1 og 4, i direktiv 1999/5 bestemmer:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at apparatur kan markedsføres, hvis og kun hvis det opfylder de relevante væsentlige krav i artikel 3 og de øvrige relevante bestemmelser i dette direktiv, når det er installeret korrekt og vedligeholdes og anvendes efter hensigten. Det må ikke underkastes yderligere national regulering for så vidt angår markedsføringen.

[…]

4.   Når der er tale om radioudstyr, der benytter frekvensbånd, hvis brug ikke er harmoniseret i hele Fællesskabet, skal fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet, eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af udstyret, underrette den nationale myndighed, der i den pågældende medlemsstat er ansvarlig for frekvensbåndforvaltning, om, at udstyret påtænkes markedsført på denne medlemsstats nationale marked.

Underretningen skal ske mindst fire uger, inden markedsføringen indledes, og skal omfatte oplysninger om udstyrets radiotekniske specifikationer […] og identifikationsnummeret for det underrettede organ, der er omhandlet i bilag IV eller V.«

8

Artikel 8, stk. 1, i direktiv 1999/5 bestemmer:

»Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring eller ibrugtagning på deres område af apparatur, som er forsynet med den i bilag VII omhandlede CE-mærkning, der angiver, at apparaturet opfylder alle kravene i dette direktiv […]. Denne bestemmelse berører ikke artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, eller artikel 9, stk. 5.«

9

Artikel 12, stk. 1, første afsnit, i direktiv 1999/5 indeholder følgende bestemmelse vedrørende »CE«-mærkning:

»Apparatur, der opfylder alle relevante væsentlige krav, skal være forsynet med CE-overensstemmelsesmærkningen, som beskrevet i bilag VII. Mærkningen anbringes under ansvar af fabrikanten, dennes befuldmægtigede inden for EF eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet.«

10

Anvendelsesområdet for direktiv 2001/95 er defineret på følgende måde i direktivets artikel 1:

»1.   Dette direktiv skal sikre, at markedsførte produkter er sikre.

2.   Dette direktiv finder anvendelse på alle de produkter, der er defineret i artikel 2, litra a). Hver af direktivets bestemmelser finder anvendelse, medmindre der findes fællesskabsforskrifter med specifikke bestemmelser om sikkerheden ved de pågældende produkter, som har samme mål.

Når produkter er omfattet af specifikke sikkerhedskrav ifølge fællesskabslovgivningen, finder dette direktiv kun anvendelse på de aspekter og de risici eller kategorier af risici, som ikke er omfattet af disse krav. […]«

11

Artikel 2, litra a), e) og f), i direktiv 2001/95 bestemmer:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

12

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/95 bestemmer:

»Medlemsstaterne sikrer, at producenter og distributører overholder deres forpligtelser i medfør af dette direktiv på en sådan måde, at markedsførte produkter er sikre.«

13

Samme direktivs artikel 8, stk. 2, første og andet afsnit, bestemmer:

»Når medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer foranstaltninger som dem, der er omhandlet i stk. 1, navnlig foranstaltningerne i litra d)-f), skal de gøre det i overensstemmelse med traktaten, særlig artikel 28 og 30, således at foranstaltningerne iværksættes på en måde, der står i forhold til risikoens alvor og under behørigt hensyn til forsigtighedsprincippet.

Medlemsstaterne tilskynder til og støtter i forbindelse med disse foranstaltninger de frivillige forholdsregler, producenterne og distributørerne træffer i overensstemmelse med de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, navnlig kapitel III, i givet fald ved udformning af adfærdskodekser.«

14

§ 188, nr. 32, i lov nr. C af 2003 om elektronisk kommunikation (2003. évi C. törvény az elektronikus hírközlésről) bestemmer:

»I denne lov forstås ved

[…]

15

Ifølge § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 5/2004 (IV.13.) IHM fra ministeriet for informationsteknologi og kommunikation om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (5/2004. (IV. 13.) IHM rendelet a rádióberendezésekről és az elektronikus hírközlő végberendezésekről, valamint megfelelőségük kölcsönös elismeréséről) »omfatter bekendtgørelsens anvendelsesområde i Ungarn enhver fysisk og juridisk person, enheder, som ikke har retsevne, filialer af eller repræsentationer i Ungarn for selskaber med hjemsted i udlandet, der producerer, importerer, markedsfører (herefter under ét benævnt »producenter«), distribuerer, attesterer, tager i brug eller benytter apparatur, som er omfattet af stk. 1, samt den ungarske it- og telestyrelse«.

16

Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 4, skal producenten, når et radioudstyr anvender frekvenser eller frekvensbånd, som ikke er harmoniserede i Den Europæiske Union, i overensstemmelse med de særlige retsforskrifter herom underrette myndighederne, hvis han har til hensigt at markedsføre sådant udstyr i Ungarn.

17

Ifølge bekendtgørelsens § 10, stk. 6, skal producenten »udfærdige en overensstemmelseserklæring vedrørende udstyrets opfyldelse af væsentlige krav. Ved markedsføring af apparatur, som er fremstillet i Ungarn, skal der udfærdiges en overensstemmelseserklæring på ungarsk eller på andre sprog, herunder ungarsk. Når apparaturet ikke er fremstillet i Ungarn, kan erklæringen udfærdiges på et andet sprog, som er officielt sprog i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. De faktiske krav til overensstemmelseserklæringen fremgår af bilag 6«.

18

Lidl markedsfører radioudstyr af typen »UC Babytalker 500« i Ungarn, som fremstilles af et belgisk selskab, der har forsynet det med en »CE«-mærkning, og som har udfærdiget en overensstemmelseserklæring vedrørende dette produkt. Udstyret anvender en frekvens, som ikke er harmoniseret.

19

Under en inspektion i 2007 i en af Lidls forretninger konstaterede Hatóság, at det pågældende udstyr ikke opfyldte kravene i den overensstemmelseserklæring, som er foreskrevet i den ungarske lovgivning, og meddelte derpå Lidl et forbud mod at markedsføre udstyret, indtil der var fremlagt en overensstemmelseserklæring, der opfyldte kravene i den ungarske lovgivning, da Lidl ifølge Hatóság måtte anses for producent af udstyret, eftersom selskabet markedsfører det i Ungarn.

20

Da Hatóság ikke godtog den overensstemmelseserklæring, som den belgiske producent fremlagde, anlagde Lidl sag til prøvelse af Hatóságs afgørelse og påstod forbuddet mod markedsføring ophævet.

21

Da Fővárosi Bíróság er af den opfattelse, at det i sagen omhandlede produkt i overensstemmelse med de gældende fællesskabsdirektiver kan markedsføres i alle medlemsstater i modsætning til, hvad der er Tanács’ opfattelse i hovedsagen, har denne ret besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

22

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en medlemsstat ifølge direktiv 1999/5 kan kræve, at en erhvervsdrivende, der markedsfører et radioudstyr på det nationale marked, fremlægger en overensstemmelseserklæring, selv når producenten af det pågældende udstyr, som har hjemsted i en anden medlemsstat, har forsynet dette med en »CE«-mærkning og udfærdiget en overensstemmelseserklæring for produktet.

23

Herom bemærkes, at direktiv 1999/5, som fastsætter de retlige rammer for markedsføring, fri bevægelighed og ibrugtagning i Fællesskabet af radioudstyr, i artikel 6, 8 og 12 indeholder de relevante bestemmelser for løsningen af tvisten i hovedsagen.

24

Direktivets artikel 6 og 8 sikrer fri bevægelighed for apparatur, som opfylder kravene i direktivets bestemmelser (dom af 8.5.2003, sag C-14/02, ATRAL, Sml. I, s. 4431, præmis 50).

25

Det fremgår af artikel 6, stk. 1, første punktum, i direktiv 1999/5, at medlemsstaterne skal sikre, at apparatur kun kan markedsføres, hvis det opfylder de relevante væsentlige krav, som er fastsat i dette direktiv, og det fremgår af samme bestemmelses andet punktum, at sådant apparatur ikke må underkastes yderligere national regulering for så vidt angår markedsføringen. Ifølge samme direktivs artikel 8, stk. 1, må medlemsstaterne endvidere ikke hindre markedsføring på deres område af apparatur, som er forsynet med »CE«-mærkning.

26

Ifølge direktiv 1999/5 er der således en formodning for, at apparatur, som er forsynet med »CE«-mærkning, er i overensstemmelse med de gældende betingelser. Mærkningen angiver, at apparaterne er i overensstemmelse med samtlige bestemmelser i dette direktiv, herunder de procedurer for vurderingen af deres overensstemmelse, som er fastsat i direktivet (jf. ATRAL-dommen, præmis 51).

27

Efter denne ordning anbringes »CE«-mærkningen ifølge artikel 12, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i direktiv 1999/5 enten under ansvar af fabrikanten, dennes befuldmægtigede inden for EF eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet.

28

De produkter, der mærkes med »CE«, kan derfor markedsføres uden at skulle undergives en forudgående godkendelsesprocedure (jf. i denne retning ATRAL-dommen, præmis 52) eller andre procedurer, som forøger antallet af de personer, der skal forsyne produktet med overensstemmelsesmærkning.

29

Medlemsstaterne er således, med forbehold af bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 5, i direktiv 1999/5, forpligtet til at anerkende den »CE«-mærkning, som er anbragt af en af de personer, der er nævnt i direktivets artikel 12, stk. 1. Såfremt der stilles krav om, at en af disse personer skal fremlægge en overensstemmelseserklæring for et radioudstyr, hvorpå der i forvejen er anbragt en »CE«-mærkning af en af de andre personer, som er nævnt i artikel 12, stk. 1, i direktiv 1999/5, er det ensbetydende med at hindre markedsføringen af dette produkt ved at stille andre krav til det end dem, der er fastsat i direktiv 1999/5.

30

Følgelig er direktiv 1999/5 til hinder for nationale retsforskrifter, som inden for det område, der er harmoniseret ved direktivet, indeholder en forpligtelse for de personer, som er ansvarlige for markedsføringen af et produkt, der er mærket med »CE« og forsynet med en overensstemmelseserklæring, der er udfærdiget af producenten, til også at fremlægge en overensstemmelseserklæring.

31

Det er uden betydning for denne vurdering, at den producent, som har anbragt »CE«-mærkningen, befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor produktet er markedsført. Det er tværtimod netop denne situation, direktiv 1999/5 tager sigte på, da det gælder for den frie bevægelighed for radioudstyr og foreskriver gensidig anerkendelse af dettes overensstemmelse.

32

Den omstændighed, at det udstyr, som er omhandlet i hovedsagen, anvender en frekvens, som ikke er harmoniseret, ændrer heller ikke denne vurdering efter artikel 6, stk. 4, i direktiv 1999/5. Ifølge den processuelle bestemmelse, som er indeholdt i denne artikel, er fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af udstyret, alene forpligtet til at underrette den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af frekvensbånd, om, at udstyret påtænkes markedsført på dennes nationale marked. Denne processuelle bestemmelse tilsigter at supplere gennemførelsen af ordningerne efter direktiv 1999/5 i national ret, men giver på ingen måde medlemsstaterne muligheder for at fastsætte betingelser for eller begrænse forbuddet i direktivets artikel 6, stk. 1, andet punktum (jf. dom af 20.6.2002, forenede sager C-388/00 og C-429/00, Radiosistemi, Sml. I, s. 5845, præmis 53).

33

Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at medlemsstaterne ikke ifølge direktiv 1999/5 kan kræve, at en person, som markedsfører et radioudstyr, fremlægger en overensstemmelseserklæring, selv når producenten af udstyret, som har hjemsted i en anden medlemsstat, har forsynet dette med en »CE«-mærkning og udfærdiget en overensstemmelseserklæring for produktet.

34

Med det andet, tredje, fjerde og femte samt tiende spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en distributør af et radioudstyr ifølge bestemmelserne i direktiv 2001/95 kan anses for at være producent af dette udstyr, selv om han ikke har deltaget i produktionen heraf,, og hans virksomhed ikke påvirker apparaturets sikkerhedsmæssige egenskaber, og om han kan forpligtes til at fremlægge en overensstemmelseserklæring, som indeholder tekniske oplysninger vedrørende det pågældende radioudstyr, eller om han kan anses for at være undergivet de forpligtelser, som påhviler producenten, når denne ikke markedsfører de pågældende produkter.

35

Indledningsvis bemærkes, at direktiv 2001/95 ikke finder anvendelse ifølge direktivets artikel 1, stk. 2, såfremt der findes specifikke fællesskabsforskrifter vedrørende de pågældende produkters sikkerhed, som har samme mål.

36

Som det i det væsentlige er gjort gældende bl.a. af den belgiske regering og Kommissionen, udgør direktiv 1999/5 sådanne specifikke forskrifter hvad angår overensstemmelseserklæringen for radioudstyr.

37

Således finder direktiv 2001/95 og definitionerne af udtrykket »producent« og »distributør« i direktivets artikel 2, litra e) og f), ikke anvendelse, såfremt der er tale om vurderingen af spørgsmål vedrørende en persons forpligtelse til at fremlægge en overensstemmelseserklæring for et radioudstyr.

38

For så vidt som den forelæggende ret ønsker oplyst, om en medlemsstat kan pålægge en sådan distributør de forpligtelser, som normalt påhviler producenterne efter direktiv 2001/95, må det konstateres, at de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, ikke indeholder angivelser vedrørende andre forpligtelser end den forpligtelse til at fremlægge en overensstemmelseserklæring, som påhviler distributører af radioudstyr i Ungarn.

39

Hvad angår afgrænsningen af de særlige forpligtelser efter direktiv 2001/95 må det dog under alle omstændigheder fastslås, at en person, som markedsfører et produkt, kun kan anses for producent, såfremt de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 2, litra e), er opfyldt, og kun kan anses for distributør, såfremt de betingelser, der er fastsat i artikel 2, litra f), er opfyldt. Producenten og distributøren kan kun være bundet af de forpligtelser, som direktiv 2001/95 fastsætter for hver af dem.

40

Det andet, tredje, fjerde og femte samt tiende spørgsmål skal derfor besvares med, at direktiv 2001/95 ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om vurderingen af spørgsmål vedrørende en persons forpligtelse til at fremlægge en overensstemmelseserklæring for et radioudstyr. Hvad angår medlemsstaternes beføjelse til i medfør af direktiv 2001/95 at pålægge andre forpligtelser i forbindelse med markedsføringen af radioudstyr end forpligtelsen til at fremlægge en overensstemmelseserklæring kan en person, som markedsfører et produkt, kun anses for producent, såfremt de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 2, litra e), er opfyldt, og kun anses for distributør, såfremt de betingelser, der er fastsat i artikel 2, litra f), er opfyldt. Producenten og distributøren kan kun være bundet af de forpligtelser, som direktiv 2001/95 fastsætter for hver af dem.

41

Det sjette, syvende, ottende og niende spørgsmål, som skal behandles samlet, vedrører de grunde, som en medlemsstat eventuelt kan påberåbe sig til støtte for at etablere hindringer for den frie bevægelighed for radioudstyr, som er forsynet med overensstemmelsesmærkningen »CE«, og fortolkningen af artikel 30 EF.

42

Herom bemærkes, som det bl.a. er gjort gældende af Kommissionen, at når et spørgsmål er reguleret ved harmoniserede bestemmelser på fællesskabsplan, skal alle nationale foranstaltninger herom bedømmes på grundlag af de harmoniserede bestemmelser og ikke på grundlag af artikel 28 EF og 30 EF (jf. dom af 13.12.2001, sag C-324/99, DaimlerChrysler, Sml. I, s. 9897, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).

43

Hvad angår forpligtelsen til at fremlægge en overensstemmelseserklæring for et radioudstyr indeholder direktiv 1999/5 specifikke forskrifter. Det fremgår af ordlyden af og formålet med dette direktiv, at det tilsigter en fuldstændig harmonisering inden for sit anvendelsesområde. Heraf følger, at inden for de områder, der henhører under dette direktiv, skal medlemsstaterne fuldt ud overholde direktivet og må ikke opretholde modstridende nationale bestemmelser (jf. ATRAL-dommen, præmis 44).

44

De hindringer, der opstilles for den frie bevægelighed for apparatur, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 1999/5, og som formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav og de sikkerhedsstandarder, som er fastsat i direktivet, skal være i overensstemmelse med direktivets betingelser. Hvis en medlemsstat finder, at overensstemmelse med en harmoniseret standard ikke sikrer overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivet, som standarden skal dække, kan medlemsstaten ifølge direktivets artikel 5 indbringe sagen for udvalget. Såfremt de harmoniserede standarder udviser mangler i forhold til de væsentlige krav, skal tilbagetrækningen af disse standarder ske i overensstemmelse med proceduren i direktivets artikel 5. Under disse forhold sikrer den ordning, som er indført ved direktiv 1999/5, overensstemmelse med de væsentlige krav, som er fastsat i direktivet.

45

Såfremt en medlemsstat til støtte for en restriktion påberåber sig grunde, som ikke vedrører det område, der er harmoniseret ved direktiv 1999/5, kan den endvidere, som anført af Kommissionen, henvise til artikel 30 EF. I så fald kan medlemsstaten dog kun påberåbe sig et af de almene hensyn, som er fastsat i artikel 30 EF, eller et af de ufravigelige hensyn, som er fastslået i Domstolens praksis (jf. bl.a. dom af 20.2.1979, sag 120/78, Rewe-Zentral, den såkaldte »Cassis de Dijon«-sag, Sml. s. 649, præmis 8). I begge tilfælde skal den pågældende restriktion være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt, for at formålet opfyldes (jf. Radiosistemi-dommen, præmis 42, og ATRAL-dommen, præmis 64).

46

På grundlag af disse betragtninger må det sjette, syvende, ottende og niende spørgsmål besvares med, at når et spørgsmål er reguleret ved harmoniserede bestemmelser på fællesskabsplan, skal alle nationale foranstaltninger herom bedømmes på grundlag af de harmoniserede bestemmelser og ikke på grundlag af artikel 28 EF og 30 EF. Inden for de områder, der henhører under direktiv 1999/5, skal medlemsstaterne fuldt ud overholde bestemmelserne i dette direktiv og må ikke opretholde modstridende nationale bestemmelser. Hvis en medlemsstat finder, at overensstemmelse med en harmoniseret standard ikke sikrer overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 1999/5, som denne standard skal dække, er medlemsstaten forpligtet til at følge proceduren i henhold til direktivets artikel 5. En medlemsstat kan dog til støtte for en restriktion påberåbe sig grunde, som ikke vedrører det område, der er harmoniseret ved direktiv 1999/5, men kan i så fald kun påberåbe sig de hensyn, som er fastsat i artikel 30 EF, eller ufravigelige almene hensyn.

47

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret: