RETTENS DOM (Appelafdelingen)

18. december 2008

Sag T-293/07 P

Alessandro Lofaro

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – klagefrist – dato for indgivelse af klagen – administrationens modtagelse – retssikkerhedsprincippet«

Angående: Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 24. maj 2007 i de forenede sager F-27/06 og F-75/06, Lofaro mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald: Appellen forkastes. Alessandro Lofaro bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i nærværende instans.

Sammendrag

1.      Appel – appel iværksat til prøvelse af afvisning af en annullationspåstand og den følgende afvisning af en dertil knyttet erstatningspåstand – anbringender, der udelukkende vedrører afvisningen af annullationspåstanden – spørgsmålet, om appellen kan antages til realitetsbehandling i sin helhed

(Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – dato for indgivelsen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – forpligtelse til at tage højde for til det tidsrum, der må forventes at medgå til klagens fremsendelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

4.      Tjenestemænd – forudgående administrativ klage – dato for indgivelsen – administrationens modtagelse heraf

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

1.      Den omstændighed, at appellanten til støtte for en appel med påstand om fuldstændig ophævelse af en afvisningskendelse, hvorved såvel annullationspåstanden og erstatningspåstanden blev afvist, kun fremsætter anbringender og argumenter i relation til begrundelsen for, at annullationspåstanden blev afvist, medfører ikke, at appellen må afvises for så vidt angår erstatningspåstanden, når afvisningen heraf i den appellerede kendelse kun er støttet på den snævre forbindelse – der ikke er bestridt for appelinstansen – – med en annullationspåstand, der selv er blevet afvist.

(jf. præmis 17, 18 og 20)

2.      Den dato, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en klage er indgivet inden for den frist, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 2, er datoen for den berørte institutions modtagelse af klagen. Denne fortolkning følger af bestemmelsens affattelse og er i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet. Ved i første afsnit at fastsætte, at »[k]lagen skal indbringes inden for en frist på tre måneder«, og i andet afsnit at fastsætte, at ansættelsesmyndigheden »meddeler den pågældende sin begrundede beslutning inden for en frist af fire måneder fra den dag, hvor klagen er fremsat«, bestemmer vedtægtens artikel 90, stk. 2, nemlig udtrykkeligt, at datoen for indbringelse af klagen ligeledes udgør udgangspunktet for beregningen af den berørte institutions svarfrist på fire måneder.

Inden for denne retlige ramme er retssikkerhedsprincippet – der indebærer, at begyndelses- og udløbstidspunkterne for de relevante frister skal være klart fastsat og strengt skal overholdes – til hinder for, at der tages hensyn til to forskellige datoer med hensyn til indbringelse af klagen, dvs. dels datoen for afsendelse af klagen til brug for afgørelsen af, om den er blevet indgivet inden for den fastsatte frist, dels datoen for administrationens modtagelse af klagen til brug for fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for beregningen af fristen for besvarelse af klagen.

Det er desuden kun en hensyntagen til datoen for modtagelsen af klagen, der opfylder kravene efter retssikkerhedsprincippet, der indebærer, at enhver retsakt, der udstedes af administrationen, og som har retsvirkninger, er klar og præcis og bragt til den pågældendes kundskab på en sådan måde, at denne med sikkerhed kender det tidspunkt, hvor den omhandlede retsakt foreligger, og fra hvilket den har retsvirkning, bl.a. i forhold til de retsmidler, der er hjemlet i det relevante retsgrundlag, i dette tilfælde i vedtægten.

(jf. præmis 29-33)

Henvisning til: Domstolen, 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 13; Retten, 25. september 1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis samt præmis 29; Personaleretten, 15. maj 2006, sag F-3/05, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 9, og II-A-1, s. 33, præmis 28.

3.      For så vidt angår overholdelsen af klagefristerne påhviler det den berørte at udvise den agtpågivenhed, der kan kræves af en normalt påpasselig person. Det påhviler navnlig den berørte at påse, at klagen indbringes rettidigt, idet der tages højde for den forventede ekspeditionstid, såfremt vedkommende vælger at fremsende klagen med postvæsenet. Forpligtelsen til at tage højde for det tidsrum, der må forventes at medgå til klagens fremsendelse, udelukker ikke, at den berørte, når der foreligger usædvanlige omstændigheder, kan berettige klagens forsinkelse ved i givet fald at godtgøre, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, force majeure eller en undskyldelig fejl.

(jf. præmis 37 og 38)

Henvisning til: Domstolen, 15. december 1994, sag C-195/91 P, Bayer mod Kommissionen, Sml. I, s. 5619, præmis 32; Domstolen, 15. maj 2003, sag C-193/01 P, Pitsiorlas mod Rådet og ECB, Sml. I, s. 4837, præmis 24; Domstolen, 8. november 2007, sag C-242/07 P, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 9757, præmis 29; Retten, 16. marts 1993, forenede sager T-33/89 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, Sml. II, s. 249, præmis 34; Retten, 15. marts 2007, sag T-5/07, Belgien mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 15.

4.      Den omstændighed alene, at ekspeditionstiden med postvæsenet varierer efter, hvilket land brevet afsendes i, medfører ikke, at det kan antages, at det forhold, at man lægger datoen for modtagelsen af klagen til grund, medfører en forskelsbehandling af de berørte tjenestemænd eller øvrige ansatte alt efter, hvilket land de befinder i ved afsendelsen af deres klage. Tjenestemændenes indbringelse af klager er nemlig ikke undergivet noget formkrav. Eftersom visse forsendelsesmåder indebærer en øjeblikkelig fremsendelse (e-mail eller fax), kan den omstændighed, at der tages hensyn til datoen for modtagelsen af klagen, imidlertid ikke stille tjenestemænd eller øvrige ansatte ringere, alt efter hvilket land de befinder sig i ved afsendelsen af klagen.

(jf. præmis 49 og 50)

Henvisning til: Retten, 18. juni 1996, sag T-150/94, Vela Palacios mod ØSU, Sml. Pers. I-A, s. 297, og II, s. 877, præmis 23.