This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62007FN0009
Case F-9/07: Action brought on 5 February 2007 — Angé Serrano v Parliament
Sag F-9/07: Sag anlagt den 5. februar 2007 — Angé Serrano mod Parlamentet
Sag F-9/07: Sag anlagt den 5. februar 2007 — Angé Serrano mod Parlamentet
EUT C 69 af 24.3.2007, p. 31–31
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
24.3.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69/31 |
Sag anlagt den 5. februar 2007 — Angé Serrano mod Parlamentet
(Sag F-9/07)
(2007/C 69/62)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Pilar Angé Serrano (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat E. Boigelot)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 20. marts 2006 om omklassificering af sagsøgeren til lønklasse B*6, løntrin 8, pr. 1. maj 2004. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale 25 000 EUR i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk tab og forringede karrieremuligheder for sagsøgeren, idet der tages forbehold for en forhøjelse og/eller nedsættelse af beløbet under sagen. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Europa-Parlamentet og som bestod en udvælgelsesprøve med henblik på overgang til kategori (fra kategori C til kategori B) forud for ikrafttrædelsen af vedtægtsændringen den 1. maj 2004, har allerede anlagt sag ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans til prøvelse af afgørelsen om at indplacere hende i lønklasse B*5 (1).
Sagsøgeren har i nærværende sag anfægtet afgørelsen af 20. marts 2006, hvorved Europa-Parlamentet omklassificerede hende til lønklasse B*6, løntrin 8. Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig anbringender, der meget ligner dem, han har fremført i sag T-47/05. Hun har desuden anført, at den ordning, der følger af vedtægtsændringen, uanset den nye indplacering, hun er blevet tildelt, rejser tvivl vedrørende den effektive virkning af hendes overgang fra kategori C til kategori B, idet den nye indplacering ikke for sagsøgeren medfører nogle fordele i forhold til den situation, som hendes kolleger, der ikke bestod en udvælgelsesprøve med henblik på overgang til kategori, befinder sig i.
(1) Sag T-47/05, Angé Serrano m.fl. mod Europa-Parlamentet, EUT C 93 af 14.4.2005, s. 36.