PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

9. december 2008

Sag F-144/07

Spyridon Efstathopoulos

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tidligere midlertidigt ansatte – forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 2689/95 – udtrædelsesgodtgørelse – hensyntagen til et produktivitetstillæg ved beregningen af den bruttoindtægt, der oppebæres i forbindelse med en ny stilling«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Spyridon Efstathopoulos, som er modtager af en udtrædelsesgodtgørelse i medfør af Rådets forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 2689/95 af 17. november 1995 om særlige foranstaltninger for midlertidigt ansattes udtræden af tjenesten i De Europæiske Fællesskaber som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (EFT L 280, s. 4), nærmere bestemt har nedlagt påstand om for det første annullation af Parlamentets afgørelse af 18. april 2007, hvorved dels det produktivitetstillæg, som han modtog i forbindelse med sit nye arbejde i Ministeriet for Udvikling i Grækenland, blev taget i betragtning ved fastsættelsen af den bruttoindkomst, han oppebærer i den nye stilling i medfør af ovennævnte forordning, med heraf følgende nedsættelse af den godtgørelse, som han modtog i medfør af forordningen, og det dels blev besluttet at iværksætte tilbagebetaling af det fejlagtigt udbetalt beløb, og for det andet annullation af afgørelsen af 14. september 2007 om afslag på den klage, der var blevet indgivet den 9. maj 2007 mod ovennævnte afgørelse af 18. april 2007.

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – særlige foranstaltninger vedrørende midlertidigt ansattes udtræden af tjenesten – forordning nr. 2689/95 – udtrædelsesgodtgørelse

(Rådets forordning nr. 2689/95, art. 4, stk. 1 og 4)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – formål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)

1.      Ved fortolkningen af en fællesskabsbestemmelse skal der dels tages hensyn til dens ordlyd, dels den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, samt de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af. I henhold til en ordlydsfortolkning af begrebet »bruttoindkomst« i medfør af artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 2689/95 om særlige foranstaltninger for midlertidigt ansattes udtræden af tjenesten i De Europæiske Fællesskaber som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse er en økonomisk ydelse, som en person, der arbejder for en national myndighed, modtager månedligt for netop udførelsen af dette arbejde, omfattet af dette begreb. Dette gør sig så meget desto mere gældende, hvis der pålignes skat af »indkomsten«.

En fortolkning i medfør af forordning nr. 2689/95 af et fællesskabsretligt begreb, såsom den »bruttoindkomst«, som modtageren af en fratrædelsesgodtgørelse oppebærer i sit »nye arbejde«, kan ikke bero på, hvorledes den ene eller den anden form for økonomisk ydelse, som en person oppebærer for udøvelsen af sit arbejde, kvalificeres i de nationale retsordener. I modsat fald ville der nemlig være risiko for, at princippet om ensartetheden i fællesskabsretten og princippet om ligebehandling af tjenestemænd ville blive tilsidesat.

(jf. præmis 33, 35 og 37)

Henvisning til:

Personaleretten, 14. december 2006, sag F-10/06, André mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 183, og II-A-1, s. 755, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis.

2.      Eftersom tjenestemændenes søgsmålsret er underordnet spørgsmålet om overholdelse af den administrative procedure, skal ethvert krav, som ikke er gjort gældende i den administrative klage, eller som ikke kan anses for at hvile på samme grundlag som det, der er angivet i klagen, eller som en uddybning heraf, afvises som følge af en tilsidesættelse af reglen om overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet.

(jf. præmis 43)

Henvisning til:

Retten, 4. maj 1999, sag T-242/97, Z mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 77, og II, s. 401, præmis 58, 22. februar 2001, sag T-144/00, Tirelli mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 45, og II, s. 171, præmis 25.

Personaleretten, 11. december 2007, sag F-60/07, Martin Bermejo mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34.

3.      Selv om lovligheden af en afgørelse om tilbagesøgning af et for meget udbetalt beløb dels afhænger af, hvorvidt tjenestemanden eller den ansatte havde kendskab til fejlen, dels af fejlens åbenlyse karakter, kan Fællesskabets retsinstanser imidlertid udelukkende efterprøve overholdelsen af en af disse betingelser, såfremt den berørte har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 85, eller, såfremt den berørte i det mindste ikke begrænser sig til at anfægte, at det fejlagtigt udbetalte beløb, som institutionen forsøger at inddrage, blev fejlagtigt udbetalt, men derimod gør gældende, dels at han ikke var bekendt med, at beløbene var uberettiget udbetalt, dels at han ikke kunne vide, at de var uberettiget udbetalt. Med risiko for, at vedtægtens artikel 85 ikke iagttages, og balancen mellem de rettigheder og forpligtelser, som er fastsat i vedtægten, mellem institutionen og dens tjenestemænd eller ansatte forrykkes, skal den berørte tjenestemands eller ansattes blotte anfægtelse af, at udbetalingen skulle være uberettiget, når der ikke foreligger nogen præcis henvisning til kendskabet (faktisk eller formodet) til udbetalingens uberettigede karakter, ikke fortolkes som om en stiltiende påstand om, at den berørte ikke havde kendskab til eller ikke kunne have haft kendskab til udbetalingens uberettigede karakter.

(jf. præmis 45)