EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CN0481

Sag C-481/07 P: Appel iværksat den 2. november 2007 af SELEX Sistemi Integrati SpA, già Alenia Marconi Systems SpA til prøvelse af dom afsagt den 29. august 2007 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-186/05, SELEX Sistemi Integrati SpA, già Alenia Marconi Systems SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

EUT C 37 af 9.2.2008, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/2


Appel iværksat den 2. november 2007 af SELEX Sistemi Integrati SpA, già Alenia Marconi Systems SpA til prøvelse af dom afsagt den 29. august 2007 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-186/05, SELEX Sistemi Integrati SpA, già Alenia Marconi Systems SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-481/07 P)

(2008/C 37/02)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: SELEX Sistemi Integrati SpA, già Alenia Marconi Systems SpA (ved avvocati F. Sciaudone, R. Sciaudone og A. Neri)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Annullation af kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 29. august 2007 i sag T-186/05, og hjemvisning af sagen til Retten i Første Instans med henblik på fornyet realitetsbehandling, hvorunder der tages hensyn til de af Domstolen fremsatte bemærkninger i dette øjemed.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for Domstolen og omkostningerne i forbindelse med sag T-186/05.

Appelgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

a)

Fejlagtig udelukkelse fra begrebet erstatningsberettiget tab af sagsomkostningerne afholdt i forbindelse med sag T-155/04. Efter appellantens opfattelse har Retten:

fejlagtigt opfattet erstatningssøgsmålet som et forsøg på at »omgøre afgørelsen om sagens omkostninger, der er fastsat i dommen« afsagt i sag T-155/04,

foretaget en urigtig fortolkning af artikel 87 ff. Rettens procesreglement i forhold til principperne om erstatningskrav,

urigtigt antaget, at retspraksis i sagen Montorio finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

b)

Retten har begået en fejl ved — fra begrebet erstatningsberettiget tab at udelukke udgifter, som er afholdt inden for rammerne af den administrative procedure. Rettens fejl består efter appellantens opfattelse i at fortolke og anvende — procesreglementets artikel 87 ff. i relation til en erstatningssag, som ikke har noget at gøre med anvendelsesområdet for disse bestemmelser.

c)

Urigtig gengivelse af og faktisk vildfarelse vedrørende de af appellanten fremlagte beviser. Retten har ikke undersøgt de af appellanten fremlagte sagsakter og de heri indeholdte bilag korrekt.

d)

Begrundelsen er ulogisk og selvmodsigende, og der foreligger en tilsidesættelse af Fællesskabets retspraksis vedrørende erstatning for tab. Retten har i virkeligheden ikke anvendt de principper, som er opstillet dommen i sagen Mulder m.fl. mod Rådet og Kommissionen (forenede sager C-104/89 og C-37/90) (1) og i sagen Agraz m.fl. mod Kommissionen (2) (sag C-243/05), korrekt.

e)

Tilsidesættelse af artikel 44 i Rettens procesreglement. Efter appellantens opfattelse kræver en korrekt fortolkning af denne artikel ikke, at stævningen nødvendigvis »skal« indeholde beviser. Tværtimod er denne artikel alene baseret på »muligheden« herfor, i den forstand, at parten kun er forpligtet til at fremlægge beviser, når det er muligt.

f)

Mangelfuld begrundelse vedrørende erstatning for det tab som appellanten har lidt som følge af tilsidesættelsen af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid. Retten har således ikke begrundet afvisningen af kravet om erstatning vedrørende denne konkrete overtrædelse, som er påberåbt af appellanten.

g)

Fordrejning af argumenterne og beviserne såvel som en ulogisk begrundelse, som er i strid med Fællesskabets retspraksis om erstatning for ikke-økonomisk skade. Retten kunne ikke anvende de argumenter, som udelukkende vedrørte udelukkelsen eller den manglende tildeling af leveringskontrakten i udbud, med henblik på at afvise kravet om erstatning som følge af tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid eller for Kommissionens tilsidesættelse af sin kontrolpligt.


(1)  Dom af 27.1.2000, Sml. I, s. 203.

(2)  Dom af 9.11.2006, Sml. I, s. 10833.


Top