This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62007CA0383
Case C-383/07: Judgment of the Court (Second Chamber) of 15 January 2009 (reference for a preliminary ruling from the Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Germany) — M-K Europa GmbH & Co. KG v Stadt Regensburg (Reference for a preliminary ruling — Regulation (EC) No 258/97 — Article 1(1) to (3) — Novel foods and novel food ingredients)
Sag C-383/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. januar 2009 — M-K Europa GmbH & Co. KG mod Stadt Regensburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland) (Anmodning om præjudiciel afgørelse — artikel 1, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 258/97 — nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser)
Sag C-383/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. januar 2009 — M-K Europa GmbH & Co. KG mod Stadt Regensburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland) (Anmodning om præjudiciel afgørelse — artikel 1, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 258/97 — nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser)
EUT C 55 af 7.3.2009, p. 3–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
7.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 55/3 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. januar 2009 — M-K Europa GmbH & Co. KG mod Stadt Regensburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-383/07) (1)
(Anmodning om præjudiciel afgørelse - artikel 1, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 258/97 - nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser)
(2009/C 55/03)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bayerischer Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: M-K Europa GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Stadt Regensburg
procesdeltager: Landesanwaltschaft Bayern
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra d) og e), og stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 s. 1) — problemet, om et levnedsmiddel, der kort forinden forordningens ikrafttræden blev indført til et geografisk stærkt begrænset område inden for Fællesskabet (San Marino), har karakter af et nyt levnedsmiddel, når det fremstilles af ingredienser, hvis anvendelse til konsum er omstridt eller kun kan godtgøres med hensyn til et tredjeland (Japan) — forpligtelse til at kontrollere et levnedsmiddel
Konklusion
|
1) |
Indførslen af et levnedsmiddel til San Marino inden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser trådte i kraft er ikke relevant for vurderingen af, om dette produkt opfylder betingelsen om anvendelse til konsum i nævneværdigt omfang i Fællesskabet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 1, stk. 2. |
|
2) |
Den omstændighed, at alle ingredienserne i et levnedsmiddel hver for sig opfylder betingelsen i artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 258/97 eller er uskadelige, kan ikke anses for tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af forordningen på det tilberedte levnedsmiddel. Med henblik på at afgøre, om produktet skal kvalificeres som et nyt levnedsmiddel i forordning nr. 258/97's forstand, skal de nationale myndigheder træffe afgørelse i hvert enkelt tilfælde ud fra en samlet bedømmelse af levnedsmidlets kendetegn og fremstillingsprocessen. |
|
3) |
Den omstændighed, at samtlige alger, som indgår i et levnedsmiddel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning nr. 258/97, opfylder betingelsen om konsum i nævneværdigt omfang i Det Europæiske Fællesskab i den forstand, hvori udstykket er anvendt i forordningens artikel 1, stk. 2, er ikke tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af forordningen på nævnte produkt. |
|
4) |
Erfaringsgrundlaget vedrørende et levnedsmiddels sikkerhed, som udelukkende foreligger uden for Europa, er ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at det henhører under kategorien levnedsmidler, som »traditionelt anses for at kunne anvendes risikofrit« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning nr. 258/97. |
|
5) |
Den erhvervsdrivende er ikke forpligtet til at iværksætte proceduren i artikel 13 i forordning nr. 258/97. |