RETTENS KENDELSE
(Appelafdelingen)

9. juli 2007

Sag T-415/06 P

Elisabeth De Smedt

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – personalesag – kontraktansatte – tidligere hjælpeansat – ansøgning om ændring af den ved ansættelsen foretagne indplacering – appellen åbenbart ugrundet«

Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 19. oktober 2006, De Smedt mod Kommissionen (sag F-59/05, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Appellen forkastes. Elisabeth De Smedt bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afholdte omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der har interveneret til støtte for Kommissionen, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne – anvendeligheden af afsnit IV om kontraktansatte ikke betinget af en forudgående vedtagelse af kompetenceområderne for hver enkelt type af arbejdsopgaver i de forskellige ansættelsesgrupper for disse ansatte

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 80, stk. 2 og 3, og afsnit IV; Rådets forordning nr. 723/2004)

2.      Tjenestemænd – ligebehandling

3.      Tjenestemænd – vedtægt – ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne – analog anvendelse af en vedtægtsbestemmelse eller af en bestemmelse i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – udelukket

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, afsnit IV; Rådets forordning nr. 723/2004)

1.      Hverken ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte eller forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne betinger anvendelsen af bestemmelserne om ansættelse af en kontraktansat af, at kompetenceområderne for hver enkelt type af arbejdsopgaver er fastlagt i henhold til artikel 80, stk. 3, i ansættelsesvilkårene. Den i bestemmelsen omhandlede beskrivelse af kompetenceområderne kan nemlig, som det er udtrykkeligt fastsat, kun fastlægges af administrationen på grundlag af oversigten i samme bestemmelses stk. 2, hvilken oversigt bl.a. indeholder definitionen af de arbejdsopgaver, som de kontraktansatte skal udføre, og denne definition er tilstrækkelig præcis til, at den kan anvendes uden videre. Beskrivelsen skal overholde de grænser, der er fastsat i oversigten i stk. 2, og kan følgelig kun være af sekundær betydning i forhold hertil. Den omstændighed, at administrationen endnu ikke har fastlagt kompetenceområderne, kan ikke være afgørende for, om artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene finder anvendelse. Selv efter beskrivelsen er udarbejdet, kan den ikke gyldigt fravige oversigten derved, at den indeholder regler, der er gunstigere for den pågældende end dem, der følger af oversigten.

Under disse omstændigheder kan den omhandlede beskrivelse af kompetenceområderne, for så vidt som den har karakter af en intern forskrift, kun på administrativt niveau lette indplaceringen af de kontraktansatte ved så detaljeret som muligt at angive de forskellige arbejdsområder, som de pågældende skal varetage.

(jf. præmis 40-42)

2.      De vedtægtsmæssige forskelle mellem kontraktansatte på den ene side og tjenestemænd og tidligere ansatte på den anden side kan ikke ændres i medfør af ligebehandlingsprincippet. Disse objektive retlige forskelle for så vidt angår de vedtægtsmæssige rettigheder, indplaceringen, vederlaget og de sociale fordele er af en så væsentlig karakter, at ligebehandlingsprincippet ikke finder anvendelse.

Desuden kan man ikke ændre de vedtægtsmæssige forskelle, der eksisterer mellem de forskellige kategorier af personer, der er ansat af Fællesskaberne, for så vidt som visse af disse kategorier kan nyde fordele, der ikke indrømmes andre. Definitionen af hver af disse kategorier af ansatte modsvarer fællesskabsadministrationens legitime behov og arten af de opgaver, den skal varetage.

(jf. præmis 54 og 55)

Henvisning til: Domstolen, 6. oktober 1983, forenede sager 118/82-123/82, Celant m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2995, præmis 22; Domstolen, 19. april 1988, sag 37/87, Sperber mod Domstolen, Sml. s. 1943, præmis 8 og 9; Domstolen, 11. januar 2001, sag C-389/98 P, Gevaert mod Kommissionen, Sml. I, s. 65, præmis 54; Retten, 15. marts 1994, sag T-100/92, La Pietra mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 83, og II, s. 275, præmis 55; Retten, 16. april 1997, sag T-66/95, Kuchlenz-Winter mod Kommissionen, Sml. II, s. 637, præmis 55; Retten, 21. juli 1998, forenede sager T-66/96 og T-221/97, Mellett mod Domstolen, Sml. Pers. I‑A, s. 449, og II, s. 1305, præmis 129.

3.      I vedtægtens bestemmelser, hvis eneste formål er at regulere de retlige relationer mellem institutionerne og tjenestemændene ved fastsættelse af gensidige rettigheder og forpligtelser, anvendes en præcis terminologi, hvis analoge udstrækning til tilfælde, der ikke er udtrykkeligt omfattet af bestemmelserne, er udelukket. Dette gælder også for bestemmelserne i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Hvad angår afsnit IV i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, der omhandler den nye kategori af kontraktansatte, er der intet, der tyder på, at det indeholder en mangel med hensyn til indplacering og aflønning af de berørte, der kan afhjælpes ved at bringe tjenestemandsvedtægten eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i anvendelse. Tværtimod har Rådet ved at oprette denne nye kategori udnyttet sin beføjelse til på et hvilket som helst tidspunkt at tilføre vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte de ændringer, som det vurderer er i overensstemmelse med tjenestens interesser, og sin beføjelse til for fremtiden at indføre mindre gunstige bestemmelser for de berørte ansatte.

(jf. præmis 57 og 58)

Henvisning til: Domstolen, 16. marts 1971, sag 48/70, Bernardi mod Parlamentet, Sml. 1971, s. 31; org.ref.: Rec. s. 175, præmis 11 og 12; Domstolen, 20. juni 1985, sag 123/84, Klein mod Kommissionen, Sml. s. 1907, præmis 23; Retten, 30. september 1998, sag T-121/97, Ryan mod Revisionsretten, Sml. II, s. 3885, præmis 98 og 104; Retten, 19. juli 1999, sag T-74/98, Mammarella mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 151, og II, s. 797, præmis 38.