Sag anlagt den 23. februar 2006 — Sachsa Verpackung mod Kommissionen

(Sag T-79/06)

(2006/C 96/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Sachsa Verpackung (Wieda, Tyskland) (ved avocats F. Puel og L. François-Martin)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål påstår sagsøgeren delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/F/38.354 — Industrisække), hvorved Kommissionen vurderede, at de virksomheder, til hvilke beslutningen var rettet, herunder sagsøgeren, havde tilsidesat artikel 81 EF, idet de havde medvirket i aftaler eller samordnet praksis inden for sektoren for industrisække i Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Tyskland, Frankrig og Spanien. I den del af beslutningen, som vedrører sagsøgeren, fandt Kommissionen, at sagsøgeren havde deltaget i den samlede og vedvarende overtrædelse og pålagde denne en bøde.

Til støtte for sin første og principale påstand gør sagsøgeren tre anbringender gældende.

Ved det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn for så vidt angår omfanget af sagsøgerens meddelagtighed i kartellet, da den lagde til grund, at sagsøgeren havde spillet en aktiv rolle ved fastsættelsen af generelle kvoter, fordeling af kunder og fastsættelsen af priser.

Det andet anbringende vedrører manglende begrundelse, idet Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang begrundede sin påstand om sagsøgerens deltagelse i en undergruppe for Tyskland inden for kartellet.

Ved sit tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og artikel 15 i forordning nr. 17/62 (2), idet den efter sagsøgerens opfattelse fejlagtigt lagde til grund, at sagsøgeren ikke udgjorde en selvstændig virksomhed og idet den, ligeledes med urette, besluttede, at Gascogne-koncernen, der er sagsøgerens moderselskab, skulle hæfte solidarisk for bøden. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen begik en fejl ved fastsættelsen af den del af bøden, der kan henregnes til sagsøgeren for den periode, hvor denne deltog i overtrædelsen, hvorfor bøden kom til at overstige loftet på 10 % af sagsøgerens omsætning.

Sagsøgeren gør til støtte for sin subsidiære påstand gældende, at Kommissionen ikke beregnede størrelsen af den pålagte bøde korrekt, og at den tilsidesatte proportionalitetsprincippet, idet den fejlvurderede overtrædelsens grovhed og varighed, og fordi den undlod at tage formildende omstændigheder og sagsøgerens samarbejde i henhold til samarbejdsmeddelelsen (3) i betragtning.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

(2)  Rådets forordning nr. 17 af 6.2.1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 1959-1962, s. 81

(3)  Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002, C 45, s. 3).