EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62006TJ0414
Judgment of the Court of First Instance (Appeal Chamber) of 5 March 2008. # Philippe Combescot v Commission of the European Communities. # Appeal - Public service - Officials. # Case T-414/06 P.
Dom afsagt af Retten i Første Instans (Appelafdelingen) den 5. marts 2008.
Philippe Combescot mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appel - Offentligt hverv - Tjenestemænd.
Sag T-414/06 P.
Dom afsagt af Retten i Første Instans (Appelafdelingen) den 5. marts 2008.
Philippe Combescot mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appel - Offentligt hverv - Tjenestemænd.
Sag T-414/06 P.
Samling af Afgørelser – Personalesager 2008 I-B-1-00001; II-B-1-00001
ECLI identifier: ECLI:EU:T:2008:58
RETTENS DOM (Appelafdelingen)
5. marts 2008
Sag T-414/06 P
Philippe Combescot
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Appel – personalesag – tjenestemænd – sagens afvisning af Personaleretten – søgsmålsfrist«
Angående: Appel af dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 19. oktober 2006 i sag F-114/05, Combescot mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af dommen.
Udfald: Appellen forkastes. Philippe Combescot bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
Sammendrag
Tjenestemænd – søgsmål – frister – udtrykkeligt afslag på klage inden for svarfristen, men ikke meddelt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 3)
Inden for rammerne af klageadgangen i henhold til vedtægtens artikel 90 og 91 gælder, at når svarfristen i artikel 90, stk. 2, på fire måneder er udløbet, svarer den manglende meddelelse af et udtrykkeligt afslag, der blev truffet inden for denne frist, til en stiltiende afvisning, der får søgsmålsfristen på tre måneder til at løbe.
Denne fortolkning er fuldt ud i overensstemmelse med formålet med klage- og søgsmålsfristerne, der har til formål at værne om retssikkerheden i Fællesskabets institutioner, hvilket er uomgængeligt for at sikre deres korrekte funktion, således at det undgås, at fællesskabsretsakter, der afføder retsvirkninger, kan anfægtes i ubegrænset tid. Disse frister er præceptive og kan ikke fraviges af parterne eller Retten.
En sådan fortolkning gør desuden hverken indgreb i tjenestemandens retsbeskyttelse eller i dennes ret til forsvar, hvilke rettigheder er tilstrækkeligt sikret og passende beskyttet ved tjenestemandens adgang til at anlægge en retssag til prøvelse af den bebyrdende retsakt inden for tre måneder at regne fra den stiltiende afvisning af klagen.
(jf. præmis 39, 43 og 44)
Henvisning til: Domstolen, 7. juli 1971, sag 79/70, Müllers mod EØS, Sml. 1971. s. 161; org.ref.: Rec. s. 689, præmis 18; Domstolen, 17. februar 1972, sag 40/71, Richez-Parise mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 29; org.ref.: Rec. s. 73, præmis 6; Domstolen, 12. juli 1984, sag 227/83, Moussis mod Kommissionen, Sml. s. 3133, præmis 12.