DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

29. november 2007

Sag C-10/06 P

Rafael de Bustamente Tello

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Appel – tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), andet led, i vedtægtens VII – begrebet »tjeneste for en anden stat««

Angående: Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. oktober 2005 i sag T-368/03, De Bustamente Tello mod Rådet (Sml. Pers. I-A, s. 321, og II, s. 1439), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Appellen forkastes.

Sammendrag

1.        Appel – anbringender – gentagelse af de anbringender og argumenter, der er fremført for Retten – ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl – afvisning – anfægtelse af den af Retten anlagte fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten – formaliteten

(Art. 225 EF)

2.        Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]

1.        En appel kan ikke antages til realitetsbehandling, når appelskriftet, endog uden at indeholde en argumentation, der har til formål præcist at angive den retlige fejl, den anfægtede afgørelse er behæftet med, blot gentager eller ordret gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er fremført for Retten. Derimod kan retsspørgsmål, som Retten har behandlet, diskuteres på ny under en appelsag, såfremt appellanten bestrider Rettens fortolkning eller anvendelsen af fællesskabsretten. Hvis en appellant nemlig således ikke kunne basere sin appel på anbringender og argumenter, som allerede har været fremført for Retten, ville appelproceduren blive berøvet en del af sin mening.

2.        Selv om kompetencefordelingen staterne imellem varierer på grund af hver medlemsstats institutionelle opbygning, skal staten efter folkeretten anses for et enkelt retssubjekt. Det kræves derfor, at staten ved de øvrige stater og internationale organisationer er repræsenteret ved en enkel ordning om diplomatisk repræsentation, hvilket er en følge af den enhed, som den pågældende stat internationalt udgør.

3.        Selv om det ikke, for at den pågældende tjenestemand kan anses for at have gjort tjeneste for »en anden stat«, er afgørende, at vedkommende er ansat af denne anden stats centraladministration, udgør vedkommendes ansættelsesforhold i denne anden stats Faste Repræsentation en afgørende betingelse.

4.        Ansatte, som gør tjeneste for staten via dens centraladministration, og ansatte, som gør tjeneste for en selvstyrende region via dennes administration, må herved anses for at befinde sig i en udlændighedssituation som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i vedtægtens bilag VII, såfremt de formelt er integreret i nævnte stats Faste Repræsentation.

5.        Ved fortolkningen af »tjeneste for en anden stat« i artikel 4, stk. 1. litra a), andet led, i vedtægtens bilag VII skal det alene anses for relevant, at tjenesten er udført i en medlemsstats Faste Repræsentation. Tjeneste udført for medlemsstaters politiske underenheders regeringer kan derfor ikke anses for tjeneste udført for en stat, hvis den pågældende ikke formelt er blevet integreret i statens Faste Repræsentation.