EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CA0449

Sag C-449/06: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. februar 2008 — Sophiane Gysen mod Groupe S-Caisse d'Assurances sociales pour indépendants (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Bruxelles (Belgien)) (Tjenestemænd — vederlag — vedtægt — familietillæg — fastsættelse af størrelsen af nationale familietillæg — fastlæggelse af de børn, for hvem der kan udbetales tillæg — barn, der giver ret til familietillæg efter vedtægten)

EUT C 79 af 29.3.2008, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/5


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. februar 2008 — Sophiane Gysen mod Groupe S-Caisse d'Assurances sociales pour indépendants (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Bruxelles (Belgien))

(Sag C-449/06) (1)

(Tjenestemænd - vederlag - vedtægt - familietillæg - fastsættelse af størrelsen af nationale familietillæg - fastlæggelse af de børn, for hvem der kan udbetales tillæg - barn, der giver ret til familietillæg efter vedtægten)

(2008/C 79/08)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Bruxelles (Belgien)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sophiane Gysen

Sagsøgt: Groupe S-Caisse d'Assurances sociales pour indépendants

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal du travail de Bruxelles — fortolkning af artikel 67 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (tjenestemandsvedtægten) (EFT 1968 I, s. 30) — familietillæg — lovligheden af en national ordning for familietillæg, som medfører, at børn, for hvem der udbetales familietillæg i henhold til tjenestemandsvedtægten, ikke kan medregnes i den gruppe af børn, som giver ret til familietillæg — retlig kvalifikation af tjenestemandsvedtægten i national ret

Konklusion

Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen, som ændret ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 2074/83 af 21. juli 1983 har generel rækkevidde, er bindende i alle enkeltheder og finder umiddelbar anvendelse i alle medlemsstater. Henset til den omstændighed, at forordningen er umiddelbart anvendelig i medlemsstaterne, skal det barn, der giver ret til familietillæg i medfør af vedtægten, ligestilles med et barn, der giver ret til sådanne tillæg i medfør af national ret eller en international overenskomst om social sikring, der er gældende i den berørte medlemsstat.


(1)  EUT C 326 af 30.12.2006.


Top