RETTENS DOM (Tredje Afdeling)

18. september 2008

Sag T-47/05

Pilar Angé Serrano m.fl.

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – beståelse af interne udvælgelsesprøver med henblik på overgang til en anden kategori under den tidligere gældende vedtægt – ikrafttræden af den nye vedtægt – overgangsregler om indplacering i lønklasse – ændring af forholdet til overordnede oprettet under den tidligere gældende vedtægt – velerhvervede rettigheder – berettiget forventning – proportionalitet – ligebehandling – princippet om god forvaltningsskik og princippet om pligten til at yde bistand«

Angående: Sag med påstand om annullation af de individuelle afgørelser vedrørende sagsøgernes indplacering i middellønklasse med virkning fra den 1. maj 2004, som blev meddelt dem ved skrivelse fra generaldirektøren for Europa-Parlamentets personaleafdeling i den første uge af maj måned 2004, samt af alle efterfølgende akter og/eller akter vedrørende disse afgørelser, der er truffet efter dette søgsmål, samt påstand om, at Parlamentet tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Det er ufornødent at træffe afgørelse med hensyn til den første påstand for så vidt angår Pilar Angé Serrano, Jean-Marie Bras og Adolfo Orcajo Teresa. I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Pilar Angé Serrano, Jean-Marie Bras og Adolfo Orcajo afholdte omkostninger. Dominiek Decoutere, Armin Hau og Francisco Javier Solana Ramos bærer deres egne omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der er interveneret til støtte for Europa-Parlamentets påstande, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – fremlæggelse af beviser – frist – forsinket fremlæggelse af beviser – betingelser herfor

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1; bilag XIII)

3.      Tjenestemænd – klage – retlig interesse i søgsmål – klagepunkter vedrørende ændring af forholdet til overordnede, der gjaldt tidligere i henhold til overgangsregler om indplacering i lønklasse i vedtægtens bilag XIII – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII)

4.      Tjenestemænd – karriere – velerhvervede rettigheder – beståelse af en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en anden kategori inden den 1. maj 2004

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 2 og 8)

5.      Tjenestemænd – karriere – fastsættelse af overgangsregler vedrørende overgangen fra den tidligere til den nye karriereordning for tjenestemænd – reglerne om indplacering i lønklasse

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 2 og 8)

1.      I henhold til artikel 48, stk. 1, i Rettens procesreglement skal sagens parter, selv om de i replikken og duplikken kan anføre yderligere beviser til støtte for deres anbringender, begrunde, hvorfor beviserne først påberåbes på dette tidspunkt.

Fremførelse af beviser efter duplikken er fortsat muligt, såfremt bevisets ophavsmand ikke inden afslutningen af den skriftlige forhandling havde kunnet fremlægge de pågældende beviser, eller modpartens for sene bevisfremlæggelse begrunder, at sagens akter suppleres for at sikre overholdelsen af kontradiktionsprincippet.

Pligten til at begrunde forsinkelsen i fremlæggelsen af beviser indebærer, at Retten har kompetencen til efterprøve begrundelsens rigtighed og i givet fald indholdet af de pågældende beviser samt – såfremt anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet – beføjelse til at afvise dem. Dette gælder så meget desto mere med hensyn til beviser, som er fremsat, efter at der er indgivet duplik.

(jf. præmis 54-56)

Henvisning til: Domstolen, 14. april 2005, sag C-243/04 P, Gaki-Kakouri mod Domstolen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 32 og 33.

2.      Der foreligger retsakter eller afgørelser, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, når foranstaltningerne fremkalder bindende retsvirkninger, som direkte og umiddelbart kan berøre sagsøgerens interesser på grund af en væsentlig ændring af hans retsstilling. Dette er tilfældet for så vidt angår individuelle afgørelser, der udgør en konkretisering af overgangsreglerne om indplacering i lønklasse indeholdt i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten. Disse afgørelser kan underminere den pågældende tjenestemands retsstilling, selv om den institution, hvor han er ansat, blot anvender den nævnte bestemmelse.

(jf. præmis 61 og 62)

Henvisning til: Domstolen, 10. januar 2006, sag C-373/04 P, Kommissionen mod Alvarez Moreno, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 6. juni 1996, sag T-391/94, Baiwir mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 269, og II, s. 787, præmis 34; Retten, 18. juni 1996, sag T-293/94, Vela Palacios mod ØSU, Sml. Pers. I-A, s. 305, og II, s. 893, præmis 22; Retten, 29. november 2006, forenede sager T-35/05, T-61/05, T-107/05, T-108/05 og T-139/05, Agne-Dapper m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 291, og II-A-2, s. 1497, præmis 32 og 33.

3.      Et søgsmåls antagelse til realitetsbehandling forudsætter, at sagsøgerne på tidspunktet for sagens anlæg har en retlig interesse, der allerede nu er tilstrækkeligt kvalificeret til at opnå en annullation af de individuelle afgørelser, de anfægter, idet en sådan interesse forudsætter, at sagen ved sit resultat kan bibringe dem en fordel. Dette er tilfældet for så vidt angår tjenestemænd, der anfægter ændringen i henhold til overgangsregler om indplacering i lønklasse i vedtægtens bilag XIII af forholdet til overordnede, der gjaldt ifølge vedtægten, således som denne var gældende før den 1. maj 2004.

(jf. præmis 65, 68, 70, 76 og 81)

Henvisning til: Domstolen, 31. maj 1988, sag 167/86, Rousseau mod Revisionsretten, Sml. s. 2705, præmis 7; Retten, 28. september 2004, sag T-310/00, MCI mod Kommissionen, Sml. II, s. 3253, præmis 44.

4.      En tjenestemand kan ikke påberåbe sig velerhvervede rettigheder, medmindre de retsstiftende omstændigheder er opstået under en bestemt ordning, som senere ændres.

I en ordning, hvor hierarkiet mellem tjenestemænd kan ændres, udgør indplaceringen i en højere lønklasse, som nogle tjenestemænd opnår i forhold til andre, ikke en velerhvervet rettighed, der skal beskyttes af vedtægtens bestemmelser, således som den var gældende inden den 1. maj 2004. De tjenestemænd, som har bestået en intern udvælgelsesprøve inden denne dato, har imidlertid ret til at forvente, at vedtægten tilbyder dem bedre karrieremuligheder end dem, der tilbydes andre tjenestemænd. Det almindelige billighedshensyn kræver, at tjenestemændenes vilje og bestræbelser inden denne dato for at fremme deres karriere skal anerkendes efter denne dato. De bedre karrieremuligheder, som er opnået inden denne dato, udgør således velerhvervede rettigheder, der skal beskyttes.

Tjenestemænds karrieremuligheder bestemmes på grundlag af flere faktorer – der hænger sammen med såvel forhold, der er specifikke for den pågældende tjenestemand (dvs. bl.a. hans fortjeneste eller alder), som forhold, der ligger uden for ham (dvs. bl.a. elementer vedrørende den tjenestegren, han er knyttet til) – og som ikke udelukkende bestemmes af indplaceringen i lønklasse. Selv om virkningen af reglerne om indplacering i lønklasse i artikel 2 og 8 i vedtægtens bilag XIII som følge heraf isoleret set indebærer en ændring af de hierarkiske forhold, som blev oprettet inden den 1. maj 2004, mellem de tjenestemænd, som har bestået en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en anden kategori, og andre tjenestemænd, fremgår det ikke nødvendigvis heraf, at karrieremulighederne for de tjenestemænd, der har bestået en sådan prøve, ikke er bedre end karrieremulighederne for dem, som ikke har bestået en sådan prøve. Tværtimod indeholder vedtægtens bilag XIII bestemmelser, som sondrer mellem tjenestemænd ifølge den kategori, de var omfattet af inden den 1. maj 2004, og som således belønner beståelsen af en udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en anden kategori inden denne dato.

(jf. præmis 106-108, 110, 113 og 114)

Henvisning til: Domstolen, 19. marts 1975, sag 28/74, Gillet mod Kommissionen, Sml. s. 463, præmis 5.

5.      En tjenestemand kan ikke påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning for at anfægte lovligheden af en ny regel på et område, hvor lovgiver råder over et vidt skøn med hensyn til reformers nødvendighed. Dette er tilfældet for så vidt angår ændringen i tjenestemændenes karriereordning – inden for rammerne af hvilken, for det første, indplaceringen i en højere lønklasse er opnået, og for det andet, beståelsen af en intern udvælgelsesprøve har fremkaldt og udtømt alle sine virkninger – og vedtagelsen af overgangsregler vedrørende denne ændring, herunder de regler om indplacering i lønklasse, der er indeholdt i artikel 2 og 8 i vedtægtens bilag III.

I henhold til proportionalitetsprincippet er lovligheden af fællesskabsbestemmelser endvidere betinget af, at de midler, der bringes i anvendelse, er egnede til at opnå det formål, der lovligt forfølges med de pågældende bestemmelser, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre dette, og såfremt der er mulighed for at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning som udgangspunkt vælges. På et område, hvor fællesskabslovgiver har et vidt skøn i overensstemmelse med det politiske ansvar, som denne er tillagt i henhold til traktaten, kan en foranstaltning kun kendes ulovlig, såfremt den er »åbenbart uhensigtsmæssig« i forhold til det mål, som vedkommende institution forfølger. Da Rådet har et vidt skøn med hensyn til indførelsen af overgangsreglerne vedrørende overgangen fra den tidligere til den nye karriereordning for tjenestemænd, som reglerne om indplacering i lønklasse i artikel 2 og 8 i vedtægtens bilag XIII er omfattet af, kan disse regler om indplacering ikke anses for at være åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til det formål, der skal opnås, og som ifølge betragtning 37 til forordning nr. 723/2004 består i, at de nye regler og foranstaltninger tages i anvendelse gradvist med respekt af personalets velerhvervede rettigheder, og under hensyntagen til personalets legitime forventninger.

Endelig udgør en indplacering af de tjenestemænd, der har bestået en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en anden kategori inden den 1. maj 2004, i en lavere eller samme kategori som tjenestemænd, der ikke har bestået en sådan prøve, ikke en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Henset til den radikale ændring af karriereordningen er en sammenligning af tjenestemænds hierarkiske position før og efter denne dato ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet ved artikel 2 og 8 i vedtægtens bilag XIII.

(jf. præmis 121, 131-133 og 146)

Henvisning til: Domstolen, 14. juni 1988, sag 33/87, Christianos mod Domstolen, Sml. s. 2995, præmis 23; Retten, 5. juni 1996, sag T-162/94, NMB France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 427, præmis 69 og 70 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 11. februar 2003, sag T-30/02, Leonhardt mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 265, præmis 55.