PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)

31. januar 2008

Sag F-98/05

Vittorio Di Bucci

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2004 – tildeling af forfremmelsespoints – tidsmæssig anvendelse af bestemmelserne i den nye vedtægt«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Vittorio Di Bucci bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point, han fik tildelt i forfremmelsesåret 2004, og af afgørelsen om ikke at anføre hans navn på listen over tjenestemænd, som blev forfremmet til lønklasse A4 i samme forfremmelsesår.

Udfald: Afgørelsen om det samlede antal point, der er tildelt sagsøgeren i forfremmelsesåret 2004, og afgørelsen om ikke at forfremme ham i dette forfremmelsesår, annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – forfremmelse – gældende regler – forfremmelsesåret 2004

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 6, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – gældende regler – forfremmelsesåret 2004

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45; Rådets forordning nr. 723/2004, art. 2)

3.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

4.      Tjenestemænd – klage – søgsmålsinteresse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

1.      Artikel 6, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten har ikke til formål at fastsætte den version af vedtægten, som finder anvendelse på forfremmelsesåret 2004, men den version, der fastsætter virkningerne af afgørelser om forfremmelse, som er truffet i dette forfremmelsesår. Formålet med denne bestemmelse er at sikre tjenestemænd, som blev forfremmet ved udløbet af 2004, men hvis forfremmelse har virkning inden den 1. maj 2004, at deres karrierefremgang i form af en stigning i lønklasse som følge af forfremmelsen er identisk med den fremgang, de ville have opnået, såfremt de var blevet forfremmet inden vedtægtens ikrafttræden, som ændret ved forordning nr. 723/2004.

(jf. præmis 52)

2.      I mangel af bestemmelser, der fraviger princippet om umiddelbar anvendelse af nye bestemmelser i forordning nr. 723/2004, der med virkning fra den 1. maj 2004 ændrer tjenestemandsvedtægten og den ordning, der finder anvendelse på de øvrige ansatte, finder vedtægtens artikel 45, som ændret ved denne forordning, umiddelbar anvendelse fra tidspunktet, hvor forordningen træder i kraft. Følgelig kunne Kommissionen i november 2004 ikke lovligt anvende bestemmelserne i artikel 45 i den tidligere vedtægt, som blev ophævet ved denne forordning, med henblik på at træffe afgørelse om en tjenestemands samlede antal prioritetspoint i forfremmelsesåret 2004 og om ikke at forfremme ham i samme forfremmelsesår.

(jf. præmis 57 og 58)

3.      En afgørelse truffet af Kommissionen, der for forfremmelsesåret 2004 fastsætter en tjenestemands samlede antal prioritetspoint uden særligt hensyn til de to yderligere kriterier, der fremgår af vedtægtens artikel 45, som trådte i kraft den 1. maj 2004, dvs. tjenestemandens brug af andre sprog i udøvelsen af hans hverv end det sprog, som han ved udnævnelsen har godtgjort at have indgående kendskab til, og efter omstændighederne, hvor betydeligt et ansvar han har, er ulovlig.

Ulovligheden af denne afgørelse medfører, at afgørelsen om ikke at forfremme denne tjenestemand også er ulovlig, hvis en ny sammenligning af ansøgerne under hensyntagen til disse to kriterier kan indebære, at hierarkiets bedømmelse af tjenestemandens fortjeneste adskiller sig væsentligt herfra og eventuelt giver tjenestemanden adgang til at opnå den forfremmelsestærskel, der er fastsat for det pågældende forfremmelsesår.

(jf. præmis 60, 62 og 64-66)

4.      Et søgsmål kan kun antages til realitetsbehandling, hvis sagsøgeren har en personlig interesse i at få den anfægtede retsakt annulleret. En tjenestemand kan ikke med føje anse sig som skadelidt på grund af en liste over forfremmede tjenestemænd, og har således kun en personlig interesse i at få denne annulleret, såfremt hans navn ikke er anført herpå, når forfremmelserne ikke er til hinder for, at han selv efter en ny sammenligning af fortjenesterne i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægtens artikel 45 forfremmes i det pågældende forfremmelsesår. Påstandene om annullation af denne liste i sin helhed kan derfor ikke antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 70-72)

Henvisning til:

Retten, 21. november 1996, sag T-144/95, Michaël mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 529, og II, s. 1429, præmis 31; 28. september 2004, sag T-310/00, MCI mod Kommissionen, Sml. II, s. 3253, præmis 44.