Sag T-76/04 R

Bactria Industriehygiene-Service Verwaltungs GmbH & Co. KG

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Særlige rettergangsformer – forordning (EF) nr. 2032/2003 – biocidholdige produkter – realitetsbehandling af begæringen«

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. juli 2004 

Sammendrag af kendelse

1.     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – »fumus boni juris« – sagsøgerens interesse i den begærede forholdsregel

(Art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

2.     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – realitetspåkendelse af hovedsagen – uden betydning – grænser

(Art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 1)

3.     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav – præcis angivelse af begæringens formål

[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra d), og art. 104, stk. 3]

1.     Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede (fumus boni juris). Sagsøgeren skal desuden godtgøre en berettiget interesse i de begærede foreløbige forholdsregler.

(jf. præmis 22 og 52)

2.     Spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, bør som hovedregel ikke behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, da afgørelsen i hovedsagen herved kan foregribes. Når det imidlertid gøres gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler udspringer af en hovedsag, som åbenbart må afvises, kan det være nødvendigt at fastslå, at der foreligger omstændigheder, som viser, at hovedsagen ud fra en umiddelbar betragtning kan antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 23)

3.     En begæring om foreløbige forholdsregler, som ikke præciserer formålet med begæringen, opfylder ikke betingelserne i artikel 44, stk. 1, litra d), i Rettens procesreglement, hvortil der henvises i samme procesreglements artikel 104, stk. 3, og må således afvises.

(jf. præmis 50)

KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT

2. juli 2004 (*)

»Særlige rettergangsformer – forordning (EF) nr. 2032/2003 – biocidholdige produkter – formaliteten«

I sag T-76/04 R,

Bactria Industriehygiene-Service Verwaltungs GmbH & Co. KG ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved X. Lewis og F. Simonetti, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

angående en begæring om udsættelse af gennemførelsen af artikel 5, stk. 1 og 2, og bilag II og V til Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og om ændring af forordning (EF) nr. 1896/2000 (EFT L 307, s. 1),

har

PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS

RET I FØRSTE INSTANS

afsagt følgende

Kendelse

 Retsforskrifter

1       Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 16. februar 1998 direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123, s. 1). Direktivet indfører fællesskabsregler om godkendelse og markedsføring med henblik på anvendelse af biocidholdige produkter.

2       I henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8 blev der iværksat et arbejdsprogram med henblik på en vurdering af alle aktive stoffer i de biocidholdige produkter, der allerede var på markedet den 14. maj 2000 (herefter »de eksisterende aktive stoffer«). Opførelsen af de eksisterende aktive stoffer i bilag I, IA og IB til direktivet er en betingelse for godkendelse og markedsføring af de biocidholdige produkter, som indeholder disse stoffer.

3       Den første fase af arbejdsprogrammet blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 af 7. september 2000 om den første fase i det program, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8 (EFT L 228, s. 6). Som anført i anden betragtning til forordningen, skal »[d]en første fase af undersøgelsesprogrammet […] give Kommissionen mulighed for at identificere eksisterende aktive stoffer i biocidholdige produkter og udpege, hvilke stoffer der bør vurderes med henblik på eventuel optagelse i [direktiv 98/8]’s bilag I, IA eller IB«.

4       Ifølge artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1896/2000 »identificerer« hver enkelt aktivstofproducent af et eksisterende aktivt stof, der er markedsført til anvendelse i biocidholdige produkter, dette aktive stof, ved til Kommissionen at indsende de i bilag I omhandlede oplysninger om det aktive stof. Desuden kan middelproducenter af et biocidholdigt produkt, dvs. fabrikanten eller dennes repræsentant i Fællesskabet, identificere et eksisterende aktivt stof.

5       Artikel 4 i forordning nr. 1896/2000 foreskriver, at aktivstofproducenter, middelproducenter og sammenslutninger, der ønsker at ansøge om optagelse i direktiv 98/8’s bilag I eller IA af et eksisterende aktivt stof for en eller flere produkttyper, skal anmelde det pågældende aktive stof til Kommissionen. Fristen for anmeldelsen af eksisterende aktive stoffer udløb den 28. marts 2002. I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1687/2002 af 25. september 2002 om en yderligere anmeldelsesperiode som fastlagt i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1896/2000 (EFT L 258, s. 15) blev fristen forlænget indtil den 31. januar 2003 for en række aktive stoffer.

6       I henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1896/2000 skulle der efter den i ovennævnte præmis omhandlede anmeldelse i henhold til proceduren i artikel 28, i direktiv 98/8 vedtages en forordning, som bl.a. indeholdt en udtømmende liste over eksisterende aktive stoffer, for hvilke Kommissionen har godkendt mindst én anmeldelse.

7       Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8 om ændring af forordning nr. 1896/2000 (EFT L 307, s. 1), indfører begrebet »deltager«, der i artikel 2 defineres som:

»[…] en aktivstofproducent, middelproducent eller sammenslutning, der har indsendt en anmeldelse, som er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning […] nr. 1896/2000 […]«

8       Artikel 3 i forordning nr. 2032/2003 vedrører de under den første fase »identificerede og anmeldte eksisterende aktive stoffer«. Bestemmelsens stk. 2 har følgende ordlyd:

»Bilag II indeholder en udtømmende liste over de eksisterende aktive stoffer, for hvilke:

a)      Kommissionen har godkendt mindst én anmeldelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning […] nr. 1896/2000

[…]

På listen er det for hvert anmeldt og optaget eksisterende aktivt stof anført, for hvilke produkttyper anmeldelsen er godkendt […]«

9       Artikel 5 i forordning nr. 2032/2003, som indeholder bestemmelserne vedrørende undersøgelsen af anmeldte eksisterende aktive stoffer, lyder således:

»1. Undersøgelsen af et aktivt stof, der er opført i bilag II, med henblik på den eller de anførte produkttype(r), udføres af den rapporterende medlemsstat, der er udpeget til dette formål, på grundlag af det fuldstændige dossier for dette stof og produkttypen såfremt:

a)      Dossieret opfylder kravene i bilag IV.

b)      Det fuldstændige dossier er indsendt inden for den frist for den pågældende produkttype, der er angivet i bilag V til nærværende forordning, sammen med det sammenfattende dossier, der omhandles i artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 98/8 […] og defineres i bilag IV til nærværende forordning.

Medmindre andet er fastsat i artikel 8, undersøges et aktivt stof, som er opført i bilag II udelukkende i relation til den eller de produkttype(r), for hvilke en anmeldelse er godkendt.

2. De rapporterende medlemsstater, der er udpeget til at undersøge aktive stoffer opført i bilag II med hensyn til produkttype 8 og 14, er anført i bilag V, del A.

De rapporterende medlemsstater, der er udpeget til at undersøge aktive stoffer opført i bilag II med hensyn til produkttype 16, 18, 19 og 21, er anført i bilag V, del B.

En medlemsstat, som har tilkendegivet interesse for et eksisterende aktivt stof i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1896/2000, kan ikke udpeges som rapporterende medlemsstat for det samme stof.

3. Medmindre andet er fastsat i denne forordnings artikel 8, indsender en ansøger, som ikke er en deltager, og som i henhold til artikel 11 i direktiv 98/8 […] ønsker at ansøge om optagelse i dettes bilag I, IA eller IB af et eksisterende aktivt stof, som er anmeldt, eller som en medlemsstat har tilkendegivet interesse for, i relation til en produkttype, der er specificeret i bilag V, et fuldstændigt dossier inden for den tidsfrist, der er angivet i samme bilag for den pågældende kombination af stof/produkttype.

4. De relevante kompetente myndigheder pr. 1. juli 2003 er angivet i bilag VI.«

10     Artikel 6, som fastlægger reglerne for udarbejdelse af det fuldstændige dossier, bestemmer:

»1. I forbindelse med udarbejdelsen af det fuldstændige dossier skal det bl.a. tilstræbes at undgå gentagelse af forsøg med hvirveldyr, og når det er hensigtsmæssigt, at oprette fælles fuldstændige dossierer.

2. Inden arbejdet med at samle et fuldstændigt dossier påbegyndes, skal deltageren:

a)      informere den rapporterende medlemsstat om ethvert forsøg på hvirveldyr, som den allerede har udført

b)      rådføre sig med den rapporterende medlemsstat om, hvorvidt ansøgerens begrundelse for at udelade visse undersøgelser kan godkendes

c)      informere den rapporterende medlemsstat, hvis ansøgeren har til hensigt at udføre yderligere forsøg med hvirveldyr med henblik på det fuldstændige dossier

d)      når den rapporterende medlemsstat oplyser deltageren om, at en anden deltager har anmeldt planer om at udføre de samme forsøg, bestræbe sig på så vidt muligt at samarbejde med denne deltager om udførelsen af fælles forsøg.

Den rapporterende medlemsstats rådgivning i henhold til første afsnit, litra b), berører ikke kontrollen af, om et givet dossier kan betragtes som fuldstændigt i henhold til artikel 9, stk. 1.

3. En rapporterende medlemsstat kan stille oplysninger til rådighed med henvisninger til allerede udførte forsøg på hvirveldyr i relation til et aktivt stof, der er opført i bilag II til denne forordning, medmindre denne henvisning er klassificeret som fortrolig i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 98/8[…]. En sådan henvisning kan omfatte navnet på det pågældende stof, end-points for forsøgene og kontaktoplysninger for dataejeren.

4. Hvis en rapporterende medlemsstat bliver opmærksom på, at mere end én deltager ansøger om en undersøgelse af det samme aktive stof, informerer den deltagerne herom.

5. Deltagere, som ansøger om en undersøgelse af det samme aktive stof til den eller de samme produkttype(r), skal bestræbe sig på så vidt muligt at indsende et fælles fuldstændigt dossier under overholdelse af Fællesskabets konkurrenceregler.

Hvis der under disse omstændigheder ikke indgives et fælles dossier, gøres der i hvert enkelt dossier udførligt rede for, hvilke bestræbelser der er gjort for at sikre et samarbejde, og for grundene til den manglende deltagelse.

[…]«

11     I artikel 7 med overskriften »Udarbejdelse af det fuldstændige dossier«, bestemmes:

»Deltageren indgiver mindst ét eksemplar af det fuldstændige dossier på papir og et eksemplar i elektronisk format til den rapporterende medlemsstat.

Deltageren indsender endvidere, […] et eksemplar af det sammenfattende dossier på papir […]«

12     Artikel 8 fastlægger reglerne vedrørende tilslutning, udskiftning eller udtræden af deltagere. Bestemmelsen lyder således:

»1. Hvis en aktivstofproducent, middelproducent eller sammenslutning ved fælles overenskomst slutter sig til eller indtræder i stedet for en deltager med henblik på indgivelse af fuldstændige dossierer, skal alle aftalens parter i fællesskab informere Kommissionen og den rapporterende medlemsstat herom, og om nødvendigt vedlægge dataadgangstilladelse.

Kommissionen giver eventuelle andre deltagere, som ansøger om undersøgelse af det samme aktive stof i relation til den eller de samme produkttype(r), underretning herom.

[…]

3. Kommissionen underretter medlemsstaterne, hvis der opstår en situation, hvor alle deltagere inden for en given kombination af eksisterende aktivt stof/produkttype er udtrådt. Disse oplysninger offentliggøres også elektronisk.

4. Inden for tre måneder efter offentliggørelsen af de oplysninger, der er anført i stk. 3, skal en aktivstofproducent, middelproducent eller sammenslutning, der ønsker at indtræde som deltager for denne kombination af eksisterende aktivt stof/produkttype, give Kommissionen meddelelse herom.

Inden for den tidsfrist, som nævnes i første afsnit, kan også en medlemsstat over for Kommissionen tilkendegive interesse for optagelse i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8/EF af kombinationen af eksisterende aktivt stof/produkttype, hvor der efter medlemsstatens opfattelse findes væsentlige anvendelser heraf, navnlig i relation til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. Ved at tilkendegive en sådan interesse, anses medlemsstaten for at være indtrådt som deltager.

I de i første og andet afsnit nævnte tilfælde kan den relevante tidsfrist, der er fastsat i bilag V, om nødvendigt forlænges, og en anden rapporterende medlemsstat kan udpeges.

5. Hvis Kommissionen ikke modtager nogen tilkendegivelse i henhold til stk. 4, træffes der en beslutning om ikke at optage det eksisterende aktive stof i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8/EF inden for rammerne af undersøgelsesprogrammet for den eller de pågældende produkttype(r).«

 Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger

13     Sagsøgeren producerer og markedsfører det aktive stof pereddikesyre og biocidholdige produkter, der indeholder dette aktive stof.

14     Anmeldelsen af pereddikesyre til Kommissionen i henhold til forordning nr. 1896/2000 blev foretaget af en gruppe kaldet »Cefic Peracetic Acid Registration (PAR) Group«, der består af 12 virksomheder, heriblandt sagsøgeren.

15     Det fremgår af bilag II og V til forordning nr. 2032/2003, at pereddikesyre henhører under del C i bilag V for produkttyperne 01 (biocidholdige produkter til hygiejne for mennesker, 02 (desinfektionsmidler til privat brug og til brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter), 03 (biocidholdige produkter til veterinærhygiejne), 04 (desinfektionsmidler til brug i forbindelse med levnedsmidler og fodringssteder), 05 (desinfektionsmidler til drikkevand), 06 (konserveringsmidler til produkter i beholdere). Det fremgår ligeledes af bilagene, at fuldstændige dossierer for disse produkttyper skal være den rapporterende medlemsstats kompetente myndighed i hænde tidligst den 1. februar 2007 og senest den 31. juli 2007.

16     Desuden henhører pereddikesyre under del D i bilag V til forordning nr. 2032/2003 for produkttype 11 (konserveringsmidler til væske i køle- og processystemer) og produkttype 12 (midler mod slim). For så vidt angår disse produkter skal fuldstændige dossierer være den rapporterende medlemsstats kompetente myndighed i hænde tidligst den 1. maj 2008 og senest den 31. oktober 2008.

17     Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 17. februar 2004 har sagsøgeren i medfør af artikel 230, stk. 4, EF, anlagt sag med påstand om annullation af artikel 3, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 10, stk. 2, andet afsnit, artikel 11, stk. 3, artikel 13 og artikel 14, stk. 2, samt bilag II til forordning nr. 2032/2003).

18     Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 12. marts 2004 indgav sagsøgeren en begæring dels om udsættelse af gennemførelsen af artikel 5, stk. 1 og 2, og bilag II og V i forordning nr. 2032/2003, dels om anordning af »enhver anden foreløbig forholdsregel, som [Retten] finder passende«.

19     Kommissionen indgav skriftligt indlæg vedrørende begæringen om foreløbige forholdsregler den 29. marts 2004.

20     Retsmødet i sagen fandt sted den 14. maj 2004.

 Retlige bemærkninger

21     I henhold til artikel 242 EF og 243 EF, sammenholdt med artikel 225, stk. 1, EF, kan Retten, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.

22     Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af dem ikke er opfyldt (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.10.1996, sag C-268/96 P(R), SCK og FNK mod Kommissionen, Sml. I, s. 4971, præmis 30).

 Spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling

23     Ifølge fast retspraksis bør spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, da afgørelsen i hovedsagen herved kan foregribes. Når det imidlertid gøres gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler udspringer af en hovedsag, som åbenbart må afvises, kan det være nødvendigt at fastslå, at der foreligger omstændigheder, som viser, at hovedsagen ud fra en umiddelbar betragtning kan antages til realitetsbehandling (jf. kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27.1.1988, sag 376/87 R, Distrivet mod Rådet, Sml. s. 209, præmis 21, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 11.4.2003, sag T-392/02 R, Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, Sml. II, s. 1825, præmis 53).

24     Retten finder, at det i den foreliggende sag skal efterprøves, om det af sagsøgeren anlagte annullationssøgsmål åbenbart må afvises.

25     Kommissionen har gjort gældende, at hovedsagen skal afvises. Kommissionen er i denne forbindelse af den opfattelse, at sagsøgerens stilling i forhold til forordning nr. 2032/2003 i betydelig grad er den samme som i forhold til forordning nr. 1896/2000. Fællesskabets retsinstanser afviste imidlertid det søgsmål, sagsøgeren havde anlagt til prøvelse af sidstnævnte forordning (Rettens kendelse af 29.4.2002, sag T-339/00, Bactria mod Kommissionen, Sml. II, s. 2287, stadfæstet efter appel ved Domstolens kendelse af 12.12.2003, sag C-258/02 P, Bactria mod Kommissionen, Sml. I, s. 15105). Ifølge Kommissionen kan forordning nr. 2032/2003 principielt finde anvendelse på et ubestemt antal erhvervsdrivende og ikke på en lukket kreds af erhvervsdrivende, der blot omfatter dem, der er deltagere på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning. Kommissionen har bemærket, at en aktivstofproducent, middelproducent eller sammenslutning, som ikke allerede er deltager, i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2032/2003 kan slutte sig til en deltager med henblik på indgivelse af fuldstændige dossierer. Ligeledes vil en aktivstofproducent, middelproducent eller sammenslutning i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 2032/2003 kunne indtræde som deltager på de i denne bestemmelse anførte betingelser. Desuden gør artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 2032/2003 det muligt for en ansøger, som ikke er en deltager, at ansøge om optagelse af et eksisterende aktivt stof i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8. Ansøgeren er underlagt en række bestemmelser i forordning nr. 2032/2003, såsom bestemmelsen vedrørende den tidsfrist, der er fastsat i bilag V, jf. artikel 5, stk. 3.

26     Sagsøgeren har gjort gældende, at det af selskabet anlagte annullationssøgsmål skal antages til realitetsbehandling.

27     I denne forbindelse bemærkes, at artikel 230, stk. 4, EF tillægger privatpersoner ret til at anfægte enhver beslutning, der, skønt den er udfærdiget i form af en forordning, berører dem umiddelbart og individuelt. Formålet med denne bestemmelse er især at forhindre, at fællesskabsinstitutionerne blot ved at vælge forordningsformen kan afskære en privat fra at indgive et søgsmål mod en beslutning, som berører ham umiddelbart og individuelt, og således at præcisere, at valget af form ikke kan ændre en retsakts karakter (jf. bl.a. Domstolens dom af 17.6.1980, forenede sager 789/79 og 790/79, Calpak og Società Emiliana Lavorazione Frutta mod Kommissionen, Sml. s. 1949, præmis 7, Rettens dom af 7.11.1996, sag T-298/94, Roquette Frères mod Rådet, Sml. II, s. 1531, præmis 35, og domme af 11.9.2002, sag T-13/99, Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. II, s. 3305, præmis 81, og sag T-70/99, Alpharma mod Rådet, Sml. II, s. 3495, præmis 73).

28     I førnævnte kendelse af 29. april 2002 i sagen Bactria mod Kommissionen (stadfæstet efter appel ved kendelse af 12.12.2003 i sagen Bactria mod Kommissionen) afviste Retten det af sagsøgeren anlagte søgsmål til prøvelse af forordning nr. 1896/2000, idet den bl.a. fastslog, at nævnte forordning ifølge dens formulering kunne finde anvendelse på et ubestemt antal erhvervsdrivende, der havde en interesse i at identificere og anmelde eksisterende aktive stoffer og biocidholdige produkter, der indeholder disse stoffer.

29     I det foreliggende tilfælde pålægger forordning nr. 2032/2003, bl.a. i artikel 6 og 7 vedrørende udarbejdelse og indsendelse af et fuldstændigt dossier, aktivstofproducenter, middelproducenter eller sammenslutninger, der inden den 28. marts 2002, eller i givet fald den 31. januar 2003, har indgivet en anmeldelse, som er blevet godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1896/2000, en række forpligtelser.

30     I det foreliggende tilfælde finder forordning nr. 2032/2003 således i modsætning til den sag, der gav anledning til kendelsen af 29. april 2002 i sagen Bactria mod Kommissionen, anvendelse på en bestemt kreds af erhvervsdrivende, der i henhold til forordningens artikel 2 benævnes »deltagere«. Som bemærket af sagsøgeren i selskabets begæring om foreløbige forholdsregler, gør forordning nr. 2032/2003 det i øvrigt muligt at identificere disse deltagere, idet det i en fodnote til forordningens bilag II er anført, at »deltagernes kontaktoplysninger findes på http://ecbrjc.it/biocides«.

31     Kommissionen har i de skriftlige bemærkninger henvist til artikel 8, stk. 1 og 4, samt til artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 2032/2003 med henblik på at godtgøre, at forordningen ikke desto mindre henvender sig til en »åben« kreds af erhvervsdrivende.

32     For så vidt angår artikel 8, stk. 1, indeholder bestemmelsen mulighed for, at en middelproducent eller sammenslutning, der ikke allerede er deltager, ved »fælles overenskomst« slutter sig til eller indtræder i stedet for en deltager med henblik på indgivelse af fuldstændige dossierer.

33     Artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 2032/2003 foreskriver, at en aktivstofproducent, middelproducent eller sammenslutning kan indtræde som deltager, såfremt alle deltagerne inden for en given kombination af aktivt stof/produkttype er udtrådt.

34     Som anført af Kommissionen, er det således korrekt, at antallet og identiteten af deltagerne principielt kan ændres i henhold til artikel 8, stk. 1 og 4, i forordning nr. 2032/2003.

35     Som sagsøgeren har forklaret under retsmødet, fremgår det imidlertid ligeledes af disse bestemmelser, at en eventuel ændring af antallet og identiteten af deltagerne fuldstændigt afhænger af beslutninger truffet af disse sidstnævnte, som på forhånd enten skal godkende, at nye virksomheder indtræder i stedet for eller slutter sig til dem, eller beslutte fuldstændigt at udtræde af undersøgelsesprogrammet. Henset til disse omstændigheder kan det ikke udelukkes, at antallet og identiteten af de erhvervsdrivende, der berøres af forordning nr. 2032/2003, kan anses for tilstrækkeligt identificerbart på tidspunktet for vedtagelsen af nævnte forordning til at anse sagsøgeren for at være individuelt berørt af nævnte forordning.

36     For så vidt angår artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 2032/2003 fremgår det af denne bestemmelse, at en erhvervsdrivende, som ikke er en deltager, kan ansøge om optagelse i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8 af et eksisterende aktivt stof, som er anmeldt, i hvilket tilfælde han skal indsende et fuldstændigt dossier inden for den tidsfrist, der er angivet i forordningens bilag V. Imidlertid er der intet, der antyder, at den pågældende erhvervsdrivende i et sådant tilfælde får egenskab af »deltager« i henhold til forordning nr. 2032/2003, eller at han er underlagt de samme forpligtelser som deltagerne. Selv om det er korrekt, at en sådan erhvervsdrivende skal overholde de samme frister hvad angår indsendelsen af det fuldstændige dossier, pålægger forordning nr. 2032/2003 nemlig alene deltagerne en række forpligtelser vedrørende navnlig udarbejdelsen af det fuldstændige dossier (jf. artikel 6 i forordning nr. 2032/2003). Kommissionen synes ligeledes at dele denne opfattelse, idet den i de skriftlige bemærkninger har anført, at ansøgeren er underlagt »i hvert fald visse bestemmelser i forordningen, f.eks. den i bilag V fastsatte tidsfrist, således som det er nævnt i artikel 5, stk. 3«.

37     Til ovenstående bemærkninger føjes den omstændighed, at sagsøgeren har fremført en række argumenter, som tilsigter at godtgøre, at selskabet er individuelt berørt af forordning nr. 2032/2003, uden at disse argumenter er blevet imødegået af Kommissionen. Sagsøgeren har i særdeleshed bemærket, at selskabet deltog i vedtagelsen af forordning nr. 2032/2003, for så vidt som udarbejdelsen og indsendelsen af selskabets data i dossieret om anmeldelse af pereddikesyre var en nødvendig forudsætning for igangsætningen af undersøgelsesprogrammet i henhold til forordning nr. 1896/2000. Disse skridt gjorde det dernæst muligt for Kommissionen at identificere de aktive stoffer og de produkttyper, der indgik i undersøgelsesprogrammet i henhold til forordning nr. 2032/2003, og som er opført i forordningens bilag II. Desuden er sagsøgeren omfattet af den særlige beskyttelse, der i henhold til artikel 12 i direktiv 98/8 gives data, som fremlægges i selskabets anmeldelse og i dets fuldstændige dossier for hver af de af dette anmeldte kombinationer af aktivt stof/produkttype, som medlemsstaterne skal overholde (dommen i sagen Alpharma mod Rådet). Sagsøgeren har ligeledes anført, at selskabet er omfattet af visse processuelle garantier, der følger af direktiv 98/8, af forordning nr. 1896/2000 og af forordning nr. 2032/2003, som individualiserer det med henblik på hovedsagen (dommen i sagen Alpharma mod Rådet). Sagsøgeren adskiller sig endvidere fra alle de øvrige erhvervsdrivende derved, at selskabet er indehaver af allerede eksisterende eksklusive intellektuelle ejendomsrettigheder, som forordning nr. 2032/2003 tilsidesætter (Domstolens dom af 18.5.1994, sag C-309/89, Codorniu mod Rådet, Sml. I, s. 1853). Endelig var Kommissionen ifølge sagsøgeren forpligtet til at tage hensyn til alle »deltagernes« interesser, henset dels til, at Kommissionen havde kendskab til disses identitet og retsstilling, dels til, at de godkendte anmeldelser var de eneste begrundelser for vedtagelsen af forordning nr. 2032/2003 (Rettens dom af 14.9.1995, forenede sager T-480/93 og T-483/93, Antillean Rice Mills m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2305).

38     Kommissionen har i øvrigt ikke bestridt, at sagsøgeren er direkte berørt af forordning nr. 2032/2003, idet denne direkte vedrører et aktivt stof, som selskabet producerer, og med hensyn til hvilket nævnte forordning pålægger opfyldelsen af visse formaliteter.

39     Under hensyn til det foregående kan det ikke udelukkes, at sagsøgeren er umiddelbart og individuelt berørt af forordning nr. 2032/2003, og at selskabet derfor i medfør af artikel 230, stk. 4, EF er berettiget til at anlægge sag med påstand om, at forordningen annulleres.

 Spørgsmålet, om begæringen om foreløbige forholdsregler kan antages til realitetsbehandling

40     Kommissionen har gjort gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler bør afvises fra realitetsbehandling som følge af manglende overensstemmelse mellem de bestemmelser, der anfægtes i hovedsagen, og de bestemmelser, for hvilke der er anmodet om en udsættelse af gennemførelsen. Denne uoverensstemmelse udgør en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift som omhandlet i procesreglementets artikel 104, stk. 1. Selv om Fællesskabets retsinstanser ikke altid har anvendt reglen, hvorefter det er præcis den samme foranstaltning, som er genstand for et annullationssøgsmål og for en begæring om udsættelse af gennemførelsen, strengt, står det dog ifølge Kommissionen fast, at udsættelsen af en foranstaltning, der ikke er genstand for et annullationssøgsmål, bør forblive undtagelsen.

41     Sagsøgeren har under retsmødet gjort gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler skal antages til realitetsbehandling.

42     Det bemærkes, at artikel 104, stk. 1, første afsnit, i Rettens procesreglement foreskriver, at begæringer i henhold til artikel 242 EF om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, kun kan antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Retten.

43     Hvad angår en begæring om fastsættelse af en af de foreløbige forholdsregler, som er omhandlet i artikel 243 EF, fremgår det af procesreglementets artikel 104, stk. 1, andet afsnit, at en sådan begæring kan antages til realitetsbehandling, når der er en tilstrækkelig tæt sammenhæng mellem den begærede foreløbige forholdsregel og genstanden for hovedsagen. Imidlertid finder reglen i artikel 104, stk. 1, første afsnit, anvendelse i forhold til en begæring om foreløbige forholdsregler, når denne i det væsentlige tilsigter det samme resultat som en begæring om udsættelse af gennemførelsen, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder (jf. i denne retning kendelse afsagt af Rettens præsident den 22.11.1995, sag T-395/94 R II, Atlantic Container Line m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2893, præmis 39).

44     Det præciseres i denne forbindelse, at formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet med henblik på at undgå en lakune i den retsbeskyttelse, som Fællesskabets retsinstanser sikrer (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3.5.1996, sag C-399/95 R, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2441, præmis 46, og den 29.1.1997, sag C-393/96 P(R), Antonissen mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 441, præmis 36, og den 25.3.1999, sag C-65/99 P(R), Willeme mod Kommissionen, Sml. I, s. 1857, præmis 62, samt kendelse afsagt af Rettens præsident den 7.5.2002, sag T-306/01 R, Aden m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 2387, præmis 45).

45     Det må imidlertid konstateres, at hovedsagen i det foreliggende tilfælde angår en påstand om annullation af artikel 3, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 10, stk. 2, andet afsnit, artikel 11, stk. 3, artikel 13 og artikel 14, stk. 2, samt af bilag II til forordning nr. 2032/2003.

46     Derimod fremgår det af indledningen og påstandene i begæringen om foreløbige forholdsregler, at sagsøgeren begærer udsættelse af gennemførelsen af artikel 5, stk. 1 og 2, og af bilag II og V til forordning nr. 2032/2003. Det er korrekt, at det i punkt 62 i begæringen om foreløbige forholdsregler anføres, at »sagsøgeren af ovennævnte grunde anmoder Retten om øjeblikkeligt at udsætte gennemførelsen af artikel 5, stk. 2 og 3, og af bilag II og V til forordning [nr.2032/2003], som fastsætter fristerne for indsendelse af det fuldstændige dossier for pereddikesyre med hensyn til produkttyperne 1-6«. Det fremgår imidlertid klart af de forklaringer og retlige argumenter, sagsøgeren har fremsat i begæringen og under retsmødet, at den henvisning, der på dette ene sted er gjort til artikel 5, stk. 2 og 3, i forordning nr. 2032/2003, er en skrivefejl, og bør forstås som en henvisning til artikel 5, stk. 1 og 2, i nævnte forordning.

47     Det følger heraf, at den eneste bestemmelse, som på den ene side er anfægtet i hovedsagen og hvis gennemførelse på den anden side er begæret udsat, er bilag II til forordning nr. 2032/2003.

48     I overensstemmelse med procesreglementets artikel 104, stk. 1, første afsnit, må begæringen om udsættelse af gennemførelsen af artikel 5, stk. 1 og 2, og af bilag V til forordning nr. 2032/2003 således afvises fra realitetsbehandling.

49     Sagsøgeren har ganske vist i begæringen om foreløbige forholdsregler med henvisning til artikel 243 EF ligeledes begæret anordning af »enhver anden foreløbig forholdsregel, som [Retten] finder passende med henblik på opretholdelse af sagsøgernes stilling, så længe hovedsagen ikke er endelig afgjort«.

50     Sagsøgeren er imidlertid ikke fremkommet med nogen forklaring, som kan belyse denne del af selskabets begæring, som er vag og upræcis. I mangel af en nærmere præcisering af formålet med begæringen opfylder denne ikke betingelserne i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra d), hvortil der henvises i samme procesreglements artikel 104, stk. 3, og må således afvises (jf. i denne retning kendelse afsagt af Rettens præsident den 12.2.1996, sag T-228/95 R, Lehrfreund mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 111, præmis 58).

51     Under disse omstændigheder bør den foreliggende undersøgelse begrænses til spørgsmålet, om det er berettiget at anordne en udsættelse af gennemførelsen af bilag II i forordning nr. 2032/2003.

52     Det må i denne forbindelse påpeges, at sagsøgeren for at opnå anordning af foreløbige forholdsregler bør godtgøre en berettiget interesse i de begærede foreløbige forholdsregler (jf. i denne retning kendelse afsagt af formanden for Domstolens Første Afdeling den 19.5.1989, sag 107/89 R, Caturla-Poch mod Parlamentet, Sml. s. 1357, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 17.12.1996, sag T-164/96 R, Moccia Irme mod Kommissionen, Sml. II, s. 2261, præmis 26). En begæring om foreløbige forholdsregler, der ikke har til formål at ændre sagsøgerens stilling, og som følge heraf ikke har praktisk betydning for denne, bør således afvises (jf. i denne retning kendelse afsagt af formanden for Domstolens Anden Afdeling den 31.7.1989, sag C-206/89 R, S. mod Kommissionen, Sml. s. 2841, præmis 14, kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30.4.1997, sag C-89/97 P(R), Moccia Irme mod Kommissionen, Sml. I, s. 2327, præmis 45, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 16.1.2004, sag T-369/03 R, Arizona Chemical m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 62).

53     I det foreliggende tilfælde fremgår det af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 2032/2003, at bilag II, som har overskriften »Eksisterende aktive stoffer og produkttyper, der er omfattet af undersøgelsesprogrammet«, indeholder en opremsning af de eksisterende aktive stoffer og produkttyper, for hvilke Kommissionen har godkendt mindst én anmeldelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1896/2000, eller for hvilke en medlemsstat har tilkendegivet interesse i henhold til samme forordnings artikel 5, stk. 3.

54     For så vidt angår det aktive stof pereddikesyre anfører bilag II stoffets »CE«-nummer og »CAS«-nummer, samt præciserer, at det er blevet anmeldt for produkttyperne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 11 og 12.

55     Bilag II er således blot en opremsning af faktiske omstændigheder, som ikke i sig selv pålægger sagsøgeren nogen forpligtelser. Det bør ligeledes bemærkes, at sagsøgeren ikke under retsmødet er fremkommet med nogen forklaring, som kan godtgøre, at udsættelsen af gennemførelsen af bilag II kan ændre selskabets stilling. Der er således intet, der gør det muligt at konkludere, at en udsættelse af gennemførelsen af nævnte bilag er til nogen som helst nytte for sagsøgeren.

56     Eftersom sagsøgeren ikke har godtgjort at have nogen interesse i gennem en sag om foreløbige forholdsregler at opnå udsættelse af bilag II til forordning nr. 2032/2003, bør begæringen om anordning af en udsættelse af gennemførelsen af nævnte bilag afvises.

57     Det følger af det foregående, at nærværende begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, uden at det er nødvendigt at undersøge, om de andre betingelser for at anordne den begærede udsættelse og de begærede foreløbige forholdsregler er opfyldt.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRÆSIDENT

1)      Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)      Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 2. juli 2004.

H. Jung

B. Vesterdorf

Justitssekretær

Præsident

---

* Processprog: engelsk.