RETTENS DOM (Femte Afdeling)

3. maj 2007

Sag T-261/04

Alain Crespinet

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2003 – tildeling af prioritetspoint«

Angående: Søgsmål, hvorunder der er nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om tildeling af prioritetspoint til sagsøgeren i forbindelse med forfremmelsesåret 2003 samt af afgørelsen om ikke at anføre sagsøgerens navn på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A5 vedrørende samme forfremmelsesår.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5, art. 7 og art. 45, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – afgørelse, der påvirker en tjenestemands administrative situation

(Tjenestemandsvedtægten, art. 26 og 45)

5.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

1.      I relation til et søgsmål, hvorunder der er nedlagt påstand om dels annullation af afgørelsen om tildeling af prioritetspoint til sagsøgeren og af afgørelsen om ikke at anføre den pågældende på listen over forfremmede tjenestemænd, må den første påstand afvises, da afgørelsen om tildeling af prioritetspoint inden for rammerne af den forfremmelsesordning, Kommissionen har indført, udgør en forberedende retsakt, som er en nødvendig forudsætning for den endelige afgørelse om ikke at anføre sagsøgerens navn på listen over forfremmede tjenestemænd og for den adskilte og selvstændige retsakt, den indeholder, nemlig fastsættelsen af det samlede antal point. Når lovligheden af en forberedende retsakt imidlertid kan anfægtes under en sag rettet mod den endelige afgørelse, skal realitetsprøvelsen af påstanden om annullation af afgørelsen om ikke at anføre sagsøgerens navn på listen over forfremmede tjenestemænd ligeledes omfatte alle argumenter i stævningen, der er fremført for at påvise, at afgørelsen om tildeling af prioritetspoint er ulovlig.

(jf. præmis 39 og 41-44)

Henvisning til: Retten, 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 609, præmis 18; Retten, 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 97 og 98.

2.      Med henblik på at evaluere de fortjenester, der skal tages i betragtning ved en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45 og dermed ligeledes ved en afgørelse om tildeling af point i en forfremmelsesordning, hvor en sådan evaluering er kvantificeret, råder administrationen over en vid skønsbeføjelse, og Fællesskabets retsinstansers kontrol skal være begrænset til spørgsmålet, om administrationen, henset til de metoder og midler, der har kunnet lede til dens vurdering, har holdt sig inden for grænser, der ikke kan kritiseres, og ikke har misbrugt sine beføjelser.

(jf. præmis 58 og 93)

Henvisning til: Domstolen, 21. april 1983, sag 282/81, Ragusa mod Kommissionen, Sml. s. 1245, præmis 9; Domstolen, 4. februar 1987, sag 324/85, Bouteiller mod Kommissionen, Sml. s. 529, præmis 6; Retten, 11. december 2003, sag T-323/02, Breton mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 325, og II, s. 1587, præmis 98; Buendía Sierra mod Kommissionen, præmis 291 og 320.

3.      Under den forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en kvantificering af fortjenester, der kendetegnes ved en årlig tildeling til tjenestemændene af forskellige former for point, indebærer den omstændighed, at tjenestemænd i samme lønklasse i overensstemmelse med vedtægtens artikel 5 og 7 forudsættes at udføre funktioner på samme ansvarsniveau, på ingen måde, at deres fortjenester, skal anses for at være ligeværdige i relation til tildeling af de prioritetspoint, der er stillet til rådighed for hvert generaldirektorat, idet disse point er forbeholdt tjenestemænd, der har ydet den bedste indsats.

(jf. præmis 65)

Henvisning til: Retten, 12. juli 2001, sag T-131/00, Schochaert mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 141, og II, s. 743, præmis 38; Buendía Sierra mod Kommissionen, præmis 290.

4.      Formålet med vedtægtens artikel 26 og 45 er at sikre tjenestemændenes ret til kontradiktion ved at forhindre, at afgørelser fra ansættelsesmyndigheden vedrørende deres tjenesteretlige stilling og karriere træffes på grundlag af omstændigheder ved deres adfærd, der ikke er omtalt i deres personlige aktmapper. Det følger heraf, at en afgørelse, der støttes på sådanne elementer, strider mod garantierne i vedtægten og skal annulleres, fordi de er vedtaget efter en ulovlig procedure.

Dette er ikke tilfældet for en afgørelse om tildeling af forfremmelsespoint, der er støttet på den strategiske vigtighed af de funktioner, som tjenestemanden udfører, idet denne omstændighed principielt kan udledes af de elementer, der er i den pågældendes individuelle aktmappe, og navnlig af hans karriereudviklingsrapport.

(jf. præmis 77 og 78)

Henvisning til: Retten, 9. februar 1994, sag T-109/92, Lacruz Bassols mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 31, og II, s. 105, præmis 68; Retten, 27. september 2006, sag T-156/05, Lantzoni mod Domstolen,endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 67.

5.      Den omstændighed, at enhver tjenestemand, der kan forfremmes, er berettiget til at påregne, at ansættelsesmyndigheden sammenligner hans fortjenester med fortjenesterne for alle de øvrige tjenestemænd, der kan forfremmes til den pågældende lønklasse, herunder dem i de andre tjenester, indebærer ikke inden for rammerne af den forfremmelsesordning, som Kommissionen har indført, at en sådan udvidet undersøgelse af fortjenesterne skal gå forud for tildelingen af forfremmelsespoint på generaldirektionsniveau. Den forudgående undersøgelse af ansøgernes fortjenester inden for hvert generaldirektorat, der medfører tildeling af disse point, udgør tværtimod en del af princippet om god forvaltningsskik, idet den sætter ansættelsesmyndigheden i stand til på objektivt grundlag at foretage en sammenligning af fortjenesterne for samtlige tjenestemænd, der kan forfremmes til en bestemt lønklasse.

(jf. præmis 82 og 85)

Henvisning til: Retten, 13. juli 1995, sag T-557/93, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 603, præmis 21; Retten, 16. september 1998, sag T-234/97, Rasmussen mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 507, og II, s. 1533, præmis 24; Retten, 3. oktober 2000, sag T-187/98, Cubero Vermurie mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 885, præmis 61; Retten, 19. marts 2003, forenede sager T-188/01 – T-190/01, Tsarnavas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 95, og II, s. 495, præmis 121; Retten, 21. januar 2004, sag T-97/02, Mavridis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 9, og II, s. 45, præmis 77.