RETTENS DOM (Femte Afdeling)

20. november 2007

Sag T-205/04

Alessandro Ianniello

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesperioden 2001/2002 – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål«

Angående: Søgsmål med påstand om dels annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for bedømmelsesperioden 2001/2002 samt af ansættelsesmyndighedens afslag af 18. februar 2004 på sagsøgerens klage, dels en påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – overholdelse af retten til kontradiktion

(Tjenestemandsvedtægten, art. 26, første og andet afsnit, og art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – Det Paritetiske Bedømmelsesudvalg – forbud for et af udvalgets medlemmer, der har været involveret i udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport, mod at deltage i behandlingen heraf

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Annullationssøgsmål – søgsmålsgrunde

(Art. 230 EF og 253 EF)

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – ringere bedømmelse end den tidligere bedømmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

5.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

6.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – forsinkelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      For så vidt angår bedømmelsen af De Europæiske Fællesskabers personale skal det grundlæggende princip om overholdelse af retten til kontradiktion gøre det muligt for den pågældende under bedømmelsesproceduren at forsvare sig over for påstande om forhold, der kan foreholdes ham. Dette formål er navnlig gennemført ved vedtægtens artikel 26, første og andet afsnit, samt ved Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, som sikrer overholdelsen af retten til kontradiktion under hele proceduren.

(jf. præmis 46)

Henvisning til: Retten, 8. marts 2005, sag T-277/03, Vlachaki mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 57, og II, s. 243, præmis 64.

2.      Med henblik på at sikre, at medlemmerne af Det Paritetiske Bedømmelsesudvalg optræder upartisk under udøvelsen af deres funktioner i relation til deres deltagelse i proceduren vedrørende bedømmelse af tjenestemændene, er der i artikel 8, stk. 6, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 fastsat en forpligtelse for udvalgets medlemmer til at træde tilbage til fordel for deres suppleant, hvis det viser sig, at de i deres egenskab af bedømmer, valideringsbedømmer eller appelbedømmer har interesser, der er uforenelige med deres opgave.

Det følger heraf, at de medlemmer af det pågældende udvalg, der er ansvarlige for udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport, ikke kan deltage i udvalgets møder, når dette behandler klagen over den pågældende rapport.

Den blotte omstændighed, at valideringsbedømmeren, som i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser har forbud mod at deltage i udvalgets behandling af samme rapport, ikke afstod fra at deltage i ét af udvalgets møder om suspension af behandlingen af den bedømte tjenestemandens klage, kan imidlertid ikke rejse tvivl om udvalgets upartiskhed, når intet aspekt af sagens realitet blev behandlet på mødet.

(jf. præmis 70-72)

3.      Hvad angår anbringender, som kan fremsættes under et annullationssøgsmål, må der foretages en klar sondring mellem anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten og anbringendet om et åbenbart urigtigt skøn. Der er således tale om to forskellige anbringender, hvoraf det førstnævnte, der omhandler manglende eller utilstrækkelig begrundelse, er et anbringende om, at der foreligger væsentlige formelle mangler i artikel 253 EF’s forstand, og angår grundlæggende principper, som Fællesskabets retsinstanser skal tage under påkendelse af egen drift. Hvad derimod angår det sidstnævnte anbringende, der omhandler lovligheden af den omtvistede afgørelses indhold, kan Fællesskabets retsinstanser kun tage et sådant anbringende under påkendelse, såfremt den pågældende sagsøger gør det gældende.

(jf. præmis 92)

Henvisning til: Retten, 13. juli 2006, sag T‑285/04, Andrieu mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis.

4.      Administrationen er forpligtet til at begrunde karriereudviklingsrapporten tilstrækkeligt og udførligt og at sætte den pågældende i stand til at fremkomme med bemærkninger til denne begrundelse, idet overholdelsen af disse krav er så meget mere påkrævet, når bedømmelsen er ringere end den tidligere bedømmelse.

De generelle bemærkninger, der ledsager de analytiske vurderinger, skal gøre det muligt for den bedømte tjenestemand at bedømme berettigelsen heraf, således at Retten eventuelt kan udøve sin retslige kontrol, hvorfor der skal foreligge en sammenhæng mellem denne vurdering og de bemærkninger, der skal begrunde den.

(jf. præmis 94 og 95)

Henvisning til: Retten, 21. oktober 1992, sag T-23/91, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. II, s. 2377, præmis 41; Retten, 12. juni 2002, sag T-187/01, Mellone mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 81, og II, s. 389, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis.

5.      Det tilkommer ikke Retten at sætte sin vurdering i stedet for den vurdering, som er foretaget af de personer, der har til opgave at vurdere den bedømte persons arbejde. Fællesskabets institutioner har således et vidt skøn med hensyn til at bedømme det af tjenestemændene udførte arbejde. Rettens legalitetskontrol af den vurdering, som er indeholdt i karriereudviklingsrapporten, vedrører kun en prøvelse af, om der foreligger eventuelle formfejl, åbenbare faktiske fejl, som indvirker på administrationens vurderinger, eller eventuelt magtfordrejning.

(jf. præmis 100)

Henvisning til: Andrieu mod Kommissionen, præmis 99 og den deri nævnte retspraksis.

6.      En karriereudviklingsrapport kan ikke – medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder – annulleres blot med henvisning til, at den er blevet udfærdiget med forsinkelse. Selv om en forsinkelse i udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport kan give den pågældende tjenestemand ret til erstatning, kan en sådan forsinkelse ikke påvirke gyldigheden af bedømmelsesrapporten og derfor ikke danne grundlag for en annullation heraf.

(jf. præmis 139)

Henvisning til: Retten, 7. maj 2003, sag T-278/01, den Hamer mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 139, og II, s. 665, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis.