Sag C-311/04

Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV

mod

Inspecteur der Belastingdienst – Douanedistrict Rotterdam

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam)

»Fælles toldtarif – toldpositioner – tarifering af partier af ris – supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur – gyldighed – efterfølgende opkrævning af importafgifter – EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) – fortolkning – den afgiftspligtiges gode tro«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 6. oktober 2005 

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2006 

Sammendrag af dom

Fælles toldtarif – toldpositioner – forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur – supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 vedrørende pos. 1006 – delvis sleben ris

(Rådets forordning nr. 2658/87)

Gyldigheden af den supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i bilag I til forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning nr. 2388/2000, vedrørende pos. 1006 i den kombinerede nomenklatur påvirkes ikke af, at dens definition af delvis sleben ris indeholder et kriterium vedrørende riskornets kim, som ikke er omfattet af den tilsvarende forklarende bemærkning i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem.

(jf. præmis 24 og 37 samt domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

12. januar 2006 (*)

»Fælles toldtarif – toldpositioner – tarifering af partier af ris – supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur – gyldighed – efterfølgende opkrævning af importafgifter – EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) – fortolkning – den afgiftspligtiges gode tro«

I sag C-311/04,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) ved afgørelse af 28. juni 2004, indgået til Domstolen den 22. juli 2004, i sagen

Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV,

mod

Inspecteur der Belastingdienst – Douanedistrict Rotterdam,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský (refererende dommer), J.-P. Puissochet, S. von Bahr og U. Lõhmus,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–       Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV ved advocaten A. Wolkers og E.H. Mennes

–       den nederlandske regering ved S. Terstal, som befuldmægtiget

–       Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. van Beek og X. Lewis, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 6. oktober 2005,

afsagt følgende

Dom

1       Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører dels gyldigheden af den supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel l0 i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000 (EFT L 264, s. 1, og berigtigelse i EFT L 276, s. 92, herefter »forordning nr. 2658/87«). Dels vedrører den fortolkningen af artikel 220, stk. 2, litra b), fjerde afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000 (EFT L 311, s. 17, herefter »toldkodeksen«).

2       Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem selskabet Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV (herefter »ASAD«) og Inspecteur der Belastingdienst – Douanedistrict Rotterdam vedrørende tariferingen af visse partier ris.

 Retsforskrifter

 International ret

3       Den internationale konvention, der fastlagde det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«), undertegnet i Bruxelles den 14. juni 1983, samt ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 (herefter »HS-konventionen«), blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT L 198, s. 1).

4       I henhold til konventionens artikel 3, stk. 1, forpligter hver af de kontraherende parter sig til at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur og statistiske nomenklatur er i overensstemmelse med det harmoniserede system, at anvende samtlige positioner og underpositioner i dette system, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede koder og at følge nummerorden i nævnte system. Hver af de kontraherende parter forpligter sig ligeledes til at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner og til ikke at ændre omfanget heraf.

5       Toldsamarbejdsrådet – nu Verdenstoldorganisationen (herefter »WCO«) – oprettet ved den internationale konvention om nomenklatur til klassifikation af varer i toldtariffer, undertegnet i Bruxelles den 15. december 1950, godkender på de i artikel 8 i HS-konventionen fastsatte betingelser de forklarende bemærkninger til HS, som vedtages af det i konventionens artikel 6 omhandlede HS-udvalg.

6       Nomenklaturen, som er indeholdt i bilaget til HS-konventionen, indeholder et afsnit II med overskriften »vegetabilske produkter« omfattende et kapitel 10 med overskriften »korn«. I dette kapitel findes bl.a. pos. 10 06 med overskriften »Ris«. Underpositionerne har følgende koder: 1006 10 »uafskallet ris (hinderis)«, 1006 20 »afskallet ris«, 1006 30 »delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret«, 1006 40 »brudris«.

7       Ifølge WCO’s forklarende bestemmelse til pos. 10 06 omfatter denne position navnlig:

»1)      Uafskallet ris (rå ris eller paddy-ris), dvs. ris, som stadig er fuldstændig dækket af skallen.

2)      Afskallet ris (hinderis, også betegnet cargo rice eller brown rice), som, skønt skallen er fjernet i afskalningsmaskiner, stadig er omgivet af de såkaldte sølvhinder. Afskallet ris indeholder næsten altid en lille rest skaller.

3)      Delvis sleben ris, dvs hele riskorn, hvorfra sølvhinderne er delvis fjernet.

4)      Sleben ris (bleget ris), dvs hele riskorn, hvoraf sølvhinderne er blevet fjernet i slibemaskiner med specielle kegleformede cylindre. […]«

 Fællesskabsretten

–       Den kombinerede nomenklatur

8       Forordning nr. 2658/87 har både med henblik på den fælles toldtarif (herefter »FTT«) og statistikken over Fællesskabets udenrigshandel indført en varenomenklatur, benævnt den »kombinerede nomenklatur« (herefter »KN«), der er baseret på HS, hvis positioner og sekscifrede underpositioner den gentager, idet det syvende og ottende ciffer er underinddelinger, der er specifikke for den kombinerede nomenklatur.

9       Den version af KN, der fandt anvendelse på tidspunktet for de i hovedsagen omhandlede omstændigheder, fremgår af bilag I til forordning nr. 2388/2000. Anden del af bilaget indeholder et afsnit II med overskriften »Vegetabilske produkter«. Dette afsnit indeholder navnlig et kapitel 10 med overskriften »Korn«. Under dette kapitel hører bl.a. pos. 10 06 med overskriften »ris«, som navnlig indeholder følgende underpositioner:

»[…]

KN-kode	Varebeskrivelse
[…] 1006 20	[…] Afskallet ris (hinderis):
- - Skoldet:
[…]	[…]
- - I andre tilfælde:
[…]	[…]
- - - Langkornet
[…]	[…]
1006 20 98	- - - - Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3
1006 30	- Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret: - - Delvis sleben ris:
- - - Skoldet:
[…]	[…]
- - - I andre tilfælde:
[…]	[…]
- - - Langkornet:
[…] 1006 30 48 […]	[…] - - - - - Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3 […]

[…]«

10     Kapitel 10 indeholder en supplerende bestemmelse (herefter »den omtvistede supplerende bestemmelse«), hvorefter:

»d)      Som »uafskallet ris« [...] anses ris med skaller, tærsket.

e)      Som »afskallet ris« (hinderis) (pos. […] 1006 20 98) anses ris, hvorfra kun skallerne er fjernet. Herunder hører ris, der er kendt under handelsbetegnelserne […]»cargo rice« […]

f)      Som »delvis sleben ris« (pos. […]1006 30 48) anses ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet.

g)      Som »sleben ris« (pos. […]1006 30 98) anses ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen – for middel- og langkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis – er fjernet […]«

11     I medfør af den supplerende bestemmelse 2 til kapitel 10 i KN er toldsatsen for blandinger, som henhører under dette kapitel, følgende:

»a)      I blandinger, hvor en af bestanddelene udgør mindst 90 vægtprocent, anvendes toldsatsen for denne bestanddel.

b)      I de øvrige tilfælde er denne sats den afgift, der gælder for den bestanddel, som er belagt med den højeste afgift.«

–       Toldkodeksen

12     Toldkodeksens artikel 217 bestemmer:

»1.      Ethvert importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld – i det følgende benævnt afgiftsbeløb – skal beregnes af toldmyndighederne, så snart de har de fornødne oplysninger, og indskrives af disse myndigheder i regnskabsregistrene eller på anden måde (bogføring).

[…]«

13     Toldkodeksens artikel 220 bestemmer:

»1.      Hvis det afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen og kan beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå, hvem der er debitor (efterfølgende bogføring). […]

2.      Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når:

[…]

b)      det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Er præferencebehandlingen af varen indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et tredjeland, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, jf. første afsnit.

Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en fejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling.

Debitor kan påberåbe sig at have handlet i god tro, når han kan påvise, at han i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter har fundet sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling er opfyldt.

[…]«

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

14     I sin egenskab af toldspeditør indleverede ASAD den 10. august 2001 en importangivelse vedrørende en sending ris på 1 134 500 kg med betegnelsen »delvis sleben langkornet ris med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3«. ASAD angav risene under pos. 1006 30 48 i FTT, der vedrører delvis sleben ris.

15     I importangivelsen var Aruba angivet som oprindelsesland. ASAD angav den toldpræference, der gælder for varer opregnet under pos. 1006 30 48, og som hidrører fra Aruba.

16     ASAD vedlagde sin importangivelse tre EUR.1-varercertifikater. To af disse tre certifikater var påtegnet af de kompetente myndigheder i Aruba. Certifikaternes varebeskrivelse var følgende: »cargoris med AVS-oprindelse i Guyana, forarbejdet i Aruba i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II til Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25. juli 1991«.

17     Certifikaterne var vedlagt en AGRIM-importlicens vedrørende 3 694 000 kg delvis sleben langkornet ris henhørende under FTT’s toldposition 1006 30 48, samt en faktura, der beskrev risen som »forarbejdet langkornet cargoris […]«.

18     De nederlandske toldmyndigheder udtog vareprøver til analyse, og informerede ASAD om, at behandlingen af importangivelsen var blevet udsat, idet man afventede resultatet af analysen.

19     Det fremgik af analysen af vareprøverne, at mere end halvdelen af rispartiet bestod af afskallet ris og mindre end halvdelen af delvis sleben ris med spor navnlig af paddy-ris. Resultatet fremkom på baggrund af kriterierne i den omtvistede supplerende bestemmelse, hvorefter ris, hvorfra en del af sølvhinderne, men ikke kimen er fjernet, skal tariferes som afskallet ris og ikke som delvis sleben ris. På baggrund heraf tariferede toldmyndigheden risen i FTT’s pos. 1006 20 98, hvormed toldmyndigheden fraveg den i importangivelsen nævnte position med det resultat, at ASAD mistede retten til præferencetold.

20     På baggrund af denne berigtigelse tilsendte toldmyndigheden ASAD et betalingspålæg vedrørende told på 541 394,80 NLG (245 674,25 EUR).

21     Efter en resultatløs klage over denne berigtigelse af tariferingen anlagde ASAD sag ved Gerechtshof te Amsterdam. Sagens genstand vedrører spørgsmålet, om betalingspålægget var berettiget, og ikke beregningen af tolden i sig selv.

22     Gerechtshof te Amsterdam bemærkede, at man uden for Fællesskabet anvender WCO’s forklarende bestemmelse til at sondre mellem ris under HS’ pos. 1006 20 og ris under HS’ pos. 1006 30. Da Gerechtshof te Amsterdam fandt, at den omtvistede supplerende bestemmelse opstillede et yderligere kriterium for tarifering af delvis sleben ris – dvs. om (en del af) kimen er fjernet fra riskornet eller ej – var det dens opfattelse, at fællesskabslovgiver havde anvendt en anden afgrænsning af disse positioner. Idet Gerechtshof te Amsterdam var af den opfattelse, at Fællesskabet eventuelt havde tilsidesat sine internationale forpligtelser efter HS-konventionen, rejste den spørgsmål om gyldigheden af den omtvistede supplerende bestemmelse. Såfremt den supplerende bestemmelse ikke erklæres for ugyldig, er det rettens opfattelse, at ASAD med rette påberåbte sig toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), for at modsætte sig betalingspålægget, men den er i tvivl med hensyn til, om dette selskab har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling er opfyldt.

23     Under disse omstændigheder har Gerechtshof te Amsterdam besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Er den [omtvistede ] supplerende bestemmelse […] gyldig, for så vidt som den fastsætter andre krav med hensyn til begrebet delvis sleben ris, end dem som er fastsat i [WCO’s] […] forklarende bestemmelse vedrørende pos. 10 06 i det harmoniserede system?

2)      Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om den berørte part – i en situation, hvor denne havde kendskab til den [omtvistede] supplerende bestemmelse […] eller burde have haft kendskab hertil, men ikke vidste, om denne bestemmelse var gyldig, eller i det mindste kunne betvivle dette, henset til den afvigende beskrivelse i [WCO’s] […] forklarende bestemmelse vedrørende pos. 10 06 i [HS] – kan påberåbe sig, at vedkommende var i god tro i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, indledningen, og litra b), fjerde afsnit?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

24     Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om den omtvistede supplerende bestemmelse er ugyldig, for så vidt som dens definition af delvis sleben ris indeholder et kriterium vedrørende riskornets kim, som ikke er omfattet af HS’ forklarende bestemmelse.

25     Indledningsvis bemærkes, at det følger af bestemmelserne i artikel 300, stk. 7, EF, at HS er bindende for Fællesskabets institutioner. Ifølge konventionens artikel 3 har Fællesskabet forpligtet sig til ikke at ændre rækkevidden af HS (jf. i denne retning dom af 28.3.2000, sag C-309/98, Holz Geenen, Sml. I, s. 1975, præmis 13). I denne forbindelse bemærkes, at de internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået, har forrang for den afledte fællesskabsret, (dom af 10.1.2006, sag C-344/04, IATA m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 35), hvilket medfører, at sidstnævnte i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med disse aftaler (dom af 10.9.1996, sag C-61/94, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 3989, præmis 52, og af 1.4.2004, sag C-286/02, Bellio F.lli, Sml. I, s. 3465, præmis 33).

26     Det fremgår desuden af fast retspraksis, at det følger af såvel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber, som beskrevet i den enkelte position i KN og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler (jf. bl.a. dom af 16.9.2004, sag C-396/02, DFDS, Sml. I, s. 8439, præmis 27, og af 15.9.2005, sag C-495/03, Intermodal Transports, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47).

27     De forklarende bemærkninger, der for så vidt angår KN er udarbejdet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og for så vidt angår HS af WCO, indeholder vigtige, om end ikke bindende, bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioners rækkevidde (jf. bl.a. DFDS-dommen, præmis 28, og Intermodal Transports-dommen, præmis 48).

28     Indholdet af KN’s forklarende bemærkninger skal derfor være i overensstemmelse med bestemmelserne heri og må ikke ændre disses rækkevidde (jf. bl.a. dom af 9.2.1999, sag C-280/97, ROSE Elektrotechnik, Sml. I, s. 689, præmis 23, og af 26.9.2000, sag C-42/99, Eru Portuguesa, Sml. I, s. 7691, præmis 20, samt Intermodal Transports-dommen, præmis 48).

29     I det foreliggende tilfælde må det fastslås, at ordlyden af beskrivelsen af de forskellige rissorter i positionerne og underpositionerne er identiske i såvel HS som KN. Det er desuden ubestridt, at definitionerne af paddy-ris og afskallet ris i litra d) og e), i den omtvistede supplerende bestemmelse er identisk med definitionen i den forklarende bestemmelse i HS. Paddy-ris er således ris, som stadig er fuldstændig dækket af skallen. Afskallet ris er riskorn, som efter en første behandling er befriet for skallen.

30     Hvad angår underposition 1006 30 omfatter den såvel i HS som i KN ris, som efter en efterfølgende behandling er blevet til delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret. KN er således forenelig med HS.

31     Den forelæggende rets spørgsmål indebærer, at det må undersøges, om indholdet af reglerne i den omtvistede supplerende bestemmelse, idet den definerer delvis sleben ris og sleben ris, ændrer KN’s rækkevidde.

32     I henhold til HS, hvis rækkevidde er beskrevet i den forklarende bestemmelse fra WCO, er delvis sleben ris riskorn, hvorfra sølvhinderne er delvis fjernet, og sleben ris er riskorn, hvor sølvhinderne helt er fjernet. Den omtvistede supplerende bestemmelse definerer i litra f) delvis sleben ris som ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet. Samme supplerende bestemmelse definerer i litra g) sleben ris som ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen – for middel- og langkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis – er fjernet. Der er således en forskel i ordlyden af definitionerne i WCO’s forklarende bestemmelse og den omtvistede supplerende bestemmelse, som er afgørende for, hvorvidt den omstændighed, at kimen er fjernet eller ej, kan påvirke definitionen af delvis sleben ris.

33     Under hensyn til risens objektive kendetegn, således som de fremgår af sagens akter, er ris, hvorfra en del af sølvhinderne er fjernet, ikke længere afskallet ris henhørende under underposition 1006 20 i HS, eftersom – som anført i denne doms præmis 29 – det kun er skallen, der er fjernet. Eftersom det derudover følger af HS, at kategorien af delvis sleben ris omfatter alle de ris, hvoraf en del af sølvhinden er fjernet, er de i den omtvistede supplerende bestemmelses litra f), omhandlede delvis slebne ris i overensstemmelse med dette kriterium, og den omhandlede bestemmelse er derfor ikke i sig selv i strid med HS.

34     Såfremt den omtvistede supplerende bestemmelse ikke desto mindre skal forstås således, at underposition 1006 30 ikke omfatter ris, hvorfra sølvhinden, men ikke kimen er fjernet, må det konstateres, at denne slags ris heller ikke kan tariferes i KN’s underposition 1006 20. En sådan fortolkning ville nemlig medføre, at denne ris overhovedet ikke kunne tariferes, hvilket ville begrænse HS’ rækkevidde, hvis generelle formål er, at alle varer skal tariferes. Domstolen skal således under hensyn til de i denne doms præmis 25 anførte betingelser, hvorefter afledt ret skal fortolkes i lyset af de internationale aftaler, som Fællesskabet i henhold til artikel 300, stk. 7, EF er bundet af, undersøge, om der kan foretages en anden fortolkning af den omtvistede supplerende bestemmelse, der er i overensstemmelse med HS.

35     Som generaladvokaten har anført i punkt 42 i forslaget til afgørelse, fremgår det af en sammenligning af litra f) og g) i den omtvistede supplerende bestemmelse, at den blot præciserer, at den delvise fjernelse af kimen for så vidt angår langkornet ris ikke er tilstrækkelig til at tarifere denne ris som sleben ris. Den omhandlede bestemmelse skal derfor fortolkes således, at anførelsen om fjernelse af en del af kimen ikke udgør et yderligere krav for tarifering af ris som delvis sleben ris til forskel fra afskallet ris.

36     Da denne henvisning til kimen i den omtvistede supplerende bestemmelse ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt ris skal tariferes som delvis sleben ris eller sleben ris, idet begge ristyper henhører under samme underposition 1006 30 i KN, medfører henvisningen ikke, at ris, hvis sølvhinde er helt eller delvis behandlet, ikke er omfattet af denne underposition i henhold til HS. Den omhandlede henvisning skal derfor anses for at være forenelig med HS, og den rejser således ikke tvivl om gyldigheden af den omtvistede supplerende bestemmelse.

37     Herefter skal det første spørgsmål besvares med, at gennemgangen heraf intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af litra f) i den omtvistede supplerende bestemmelse.

 Det andet spørgsmål

38     Med sit andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om – såfremt den omtvistede supplerende bestemmelse anses for gyldig – ASAD, som afgiftspligtig person, for at blive fritaget for den efterfølgende opkrævning af importafgift i henhold til bestemmelserne i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), kan anses for at have handlet i god tro, når det det er uklart, om nævnte afgiftspligtige, idet vedkommende udfyldte sin toldangivelse på grundlag af WCO’s forklarende bestemmelse og ikke på grundlag af den omtvistede supplerende bestemmelse, har udvist den nødvendige omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling er opfyldt.

39     Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at det andet spørgsmål udelukkende er blevet forelagt for det tilfælde, at anvendelsen af den omtvistede supplerende bestemmelse skulle medføre, at de partier ris, hvorfra sølvhinden, men ikke kimen, er delvis fjernet, tariferes i en anden underposition end den, der gælder for delvis sleben eller sleben ris.

40     Det fremgår imidlertid af denne doms præmis 35, at den omtvistede supplerende bestemmelse skal fortolkes således, at ris, hvorfra sølvhinden, men ikke kimen, er delvis fjernet, ikke kan tariferes i andre underpositioner end den, der gælder for delvis sleben ris. Den forelæggende ret har selv præciseret, at de angivne ris skal tariferes i KN’s underposition 1006 30, og at ASAD havde overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

41     Det er herefter ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

 Sagens omkostninger

42     Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af den supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i bilag I til Rådet forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000.

Underskrifter

---

* Processprog: nederlandsk.