Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62003CJ0319

Domstolens Dom (Anden Afdeling) af 30. september 2004.
Serge Briheche mod Ministre de l'Intérieur, Ministre de l'Éducation nationale og Ministre de la Justice.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal administratif de Paris - Frankrig.
Socialpolitik - ligebehandling af mænd og kvinder - artikel 141, stk. 4, EF - direktiv 76/207/EØF - betingelser for adgang til stillinger i det offentlige - bestemmelser, hvorefter enker, der ikke har giftet sig igen, er fritaget for aldersgrænserne ved ansættelse i stillinger i det offentlige.
Sag C-319/03.

Samling af Afgørelser 2004 I-08807

ECLI identifier: ECLI:EU:C:2004:574

Arrêt de la Cour

Sag C-319/03

Serge Briheche

mod

Ministre de l’Intérieur m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal administratif de Paris)

»Socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder – artikel 141, stk. 4, EF – direktiv 76/207/EØF – betingelser for adgang til stillinger i det offentlige – bestemmelser, hvorefter enker, der ikke har giftet sig igen, er fritaget for aldersgrænserne ved ansættelse i stillinger i det offentlige«

Sammendrag af dom

Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse og arbejdsvilkår – ligebehandling – undtagelser – foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder – fritagelse for aldersgrænsen for adgangen til stillinger i det offentlige gælder kun enker, der ikke har giftet sig igen – ikke tilladt

(Art. 141, stk. 4, EF; Rådets direktiv 76/207, art. 2, stk. 4, og art. 3, stk. 1)

Artikel 3, stk. 1, og artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, som forbeholder fritagelse for overholdelse af aldersgrænsen for adgangen til eksterne udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af tjenestemænd til enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde, men som udelukker enkemænd, der ikke har giftet sig igen, og som befinder sig i en tilsvarende situation, fra denne fritagelse.

En sådan bestemmelse er dels i strid med artikel 3, stk. 1, i direktiv 76/207, fordi den medfører en forskelsbehandling på grundlag af køn. For det andet er sådanne bestemmelser ikke i overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 4, der kun tillader foranstaltninger, der tilsyneladende er diskriminerende, men som reelt fjerner eller reducerer de uligheder, der faktisk er i samfundet. En sådan foranstaltning, der har til formål at fremme ansættelsen af kvinder ved at give dem en fortrinsstilling inden for den offentlige forvaltning, er uforenelig med fællesskabsretten, når den giver bestemte kategorier af kvinder en automatisk og ubetinget fortrinsstilling, men udelukker mænd, der befinder sig i en tilsvarende situation,

(jf. præmis 20, 22, 23, 27 og 32 samt domskonkl.)




DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
30. september 2004(1)

»Socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder – artikel 141, stk. 4, EF – direktiv 76/207/EØF – betingelser for adgang til stillinger i det offentlige – bestemmelser, hvorefter enker, der ikke har giftet sig igen, er fritaget for aldersgrænserne ved ansættelse i stillinger i det offentlige«

I sag C-319/03,angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,indgivet af tribunal administratif de Paris (Frankrig) ved afgørelse af 3. juli 2003, indgået til Domstolen den 24. juli 2003, i sagen:

Serge Briheche

mod

Ministre de l'Intérieur, Ministre de l'Éducation nationale ogMinistre de la Justice,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling),



sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, F. Macken (refererende dommer) og N. Colneric,

generaladvokat: M. Poiares Maduro
justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den skriftlige forhandling,efter at der er afgivet indlæg af:

–
M. Briheche, som selvmøder

–
den franske regering ved G. de Bergues og C. Bergeot-Nunes, som befuldmægtigede

–
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M.-J. Jonczy et N. Yerrell, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 29. juni 2004,

afsagt følgende



Dom



1
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40, herefter »direktivet«).

2
Anmodningen er blevet indgivet under en sag anlagt af M. Briheche mod indenrigsministeren, undervisningsministeren og justitsministeren vedrørende disses afslag på hans ansøgninger til flere udvælgelsesprøver, der har været afholdt med henblik på ansættelse af assistenter eller sekretærer med den begrundelse, at han ikke opfyldte aldersbetingelsen i den franske lovgivning for at deltage i disse udvælgelsesprøver.


Retsforskrifter

Fællesskabsbestemmelser

3
Artikel 141, stk. 4, EF bestemmer:

»For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.«

4
Direktivets artikel 2, stk. 1 og 4, lyder:

»1.     Princippet om ligebehandling i henhold til nedenstående bestemmelser indebærer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte under henvisning særlig til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

[...]

4.       Dette direktiv er ikke til hinder for foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder, særlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker kvindernes muligheder på de i artikel 1, stk. 1, anførte områder.«

5
Direktivets artikel 3, stk. 1, lyder:

»Anvendelsen af princippet om ligebehandling indebærer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, for så vidt angår adgangsvilkår, herunder udvælgelseskriterier, til stillinger og funktioner inden for enhver sektor eller erhvervsgren, og til alle niveauer i erhvervshierarkiet.«

De nationale bestemmelser

6
Artikel 5, stk. 1, i dekret nr. 90-713 af 1. august 1990 vedrørende de fælles vedtægtsbestemmelser for fuldmægtige i centraladministrationen (JORF af 11.8.1990, s. 9795) fastsætter en aldersgrænse på 45 år for ansættelse af tjenestemænd på grundlag af eksterne udvælgelsesprøver.

7
Artikel 1 i dekret nr. 75-765 af 14. august 1975 vedrørende aldersgrænsen ved ansættelse af tjenestemænd i kategorierne B, C og D på grundlag af en udvælgelsesprøve (JORF af 19.8.1975, s. 8444) fastsætter ligeledes aldersgrænsen for adgang til udvælgelsesprøven til 45 år, medmindre særlige bestemmelser fastsætter en højere aldersgrænse.

8
Af artikel 8, stk. 1, i lov nr. 75-3 af 3. januar 1975 vedrørende forskellige forbedringer og forenklinger på området for pension og tilskud til efterladte ægtefæller, mødre og ældre (JORF af 4.1.1975, s. 198) fremgår det, at »aldersgrænserne for adgang til stillinger i det offentlige ikke gælder for kvinder, der er nødsaget til at arbejde efter ægtefællens død«.

9
Denne undtagelse blev ændret ved lov nr. 79-569 af 7. juli 1979 vedrørende afskaffelse af aldersgrænsen for adgang til stillinger i det offentlige for visse kategorier af kvinder (JORF af 8.7.1979), således at den derefter også fandt anvendelse på mødre med tre eller flere børn, enker, der ikke har giftet sig igen, fraskilte kvinder, der ikke har giftet sig igen, kvinder, der er separeret ved retsafgørelse, og ugifte kvinder, der har forsørgerpligt over for mindst et barn, og som er nødsaget til at arbejde.

10
Artikel 34 i lov nr. 2001-397 af 9. maj 2001 vedrørende erhvervsmæssig ligebehandling af kvinder og mænd (JORF af 10.5.2001, s. 7320) udvidede listen af de i foregående præmis nævnte personer med ugifte mænd, der har forsørgerpligt over for mindst et barn, og som er nødsaget til at arbejde.


Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

11
M. Briheche, der er 48 år, enkemand, der ikke har giftet sig igen, og som har forsørgerpligt over et barn, har ansøgt om adgang til flere udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse i den franske offentlige forvaltning, bl.a. til en udvælgelsesprøve afholdt af indenrigsministeriet i 2002 med henblik på ansættelse af fuldmægtige i centraladministrationen.

12
M. Briheche fik ved afgørelse af 28. januar 2002 afslag på sin ansøgning til den sidstnævnte udvælgelsesprøve med den begrundelse, at han ikke opfyldte aldersbetingelsen i artikel 5, stk. 1, i dekret nr. 90-713 for at deltage i en sådan udvælgelsesprøve.

13
Han indgav en klage over dette afslag, idet han anførte, at aldersgrænsen på 45 år ikke længere var gældende for ham, efter at lov nr. 2001-397 var trådt i kraft.

14
Denne klage blev afvist ved indenrigsministerens afgørelse af 8. marts 2002, idet denne dels gentog ordlyden af afgørelsen af 28. januar 2001, dels præciserede, at det bortset fra bestemte kategorier af kvinder kun var ugifte mænd, der havde forsørgerpligt over for mindst et barn, og som var nødsaget til at arbejde, der ikke var omfattet af aldersgrænsen for adgangen til offentlige stillinger.

15
M. Briheche anlagde den 28. marts 2002 sag ved tribunal administratif de Paris, hvori han navnlig nedlagde påstand om annullation af afgørelserne truffet den 28. januar og den 8. marts 2002 vedrørende afslaget på hans ansøgning til den pågældende udvælgelsesprøve. M. Briheche har anført, at artikel 8, stk. 1, i lov nr. 75-3, som ændret ved lov nr. 2001-397, er i strid med direktivets formål, idet alene »enker, der ikke har giftet sig igen« er fritaget for aldersgrænsen for adgangen til stillinger i det offentlige. Selv om direktivet ikke er til hinder for foranstaltninger, der afhjælper de faktiske uligheder, som påvirker kvindernes muligheder for beskæftigelse, er medlemsstaterne nemlig forpligtet til at revidere bestemmelser, når det beskyttelseshensyn, som oprindelig lå til grund for disse, ikke længere er begrundet.

16
Det er under disse omstændigheder, at tribunal administratif de Paris har besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er bestemmelserne i direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 til hinder for, at Frankrig opretholder bestemmelserne i artikel 8 om enker, der ikke har giftet sig igen, i lov nr. 75-3 af 3. januar 1975, som ændret ved lov nr. 79-569 af 7. juli 1979, og efterfølgende af lov nr. 2001-397 af 9. maj 2001?«


Om det præjudicielle spørgsmål

17
Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktivets artikel 3, stk. 1, og artikel 2, stk. 4, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, som den i hovedsagen omhandlede, som forbeholder fritagelse for overholdelse af aldersgrænsen for adgangen til offentlige stillinger til enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde, og som udelukker enkemænd, der ikke har giftet sig igen, men som befinder sig i en tilsvarende situation, fra denne fritagelse.

18
Ifølge fast retspraksis har det princip om ligebehandling, der er fastsat i direktivet, en generel rækkevidde, og direktivet finder anvendelse på ansættelsesforhold i den offentlige sektor (jf. bl.a. dom af 11.1.2000, sag C-285/98, Kreil, Sml. I, s. 69, præmis 18, og af 19.3.2002, sag C-476-99, Lommers, Sml. I, s. 2891, præmis 25).

19
Ifølge ordlyden af direktivets artikel 3, stk. 1, indebærer dette princip, »at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, for så vidt angår adgangsvilkår, herunder udvælgelseskriterier, til stillinger og funktioner inden for enhver sektor eller erhvervsgren, og til alle niveauer i erhvervshierarkiet«.

20
En national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der for så vidt angår adgangen til eksterne udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af tjenestemænd bestemmer, at aldersgrænsen ikke gælder for enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde, medfører en forskelsbehandling på grundlag af køn, der er i strid med direktivets artikel 3, stk. 1, til skade for enkemænd, der ikke har giftet sig igen, og som befinder sig i en tilsvarende situation.

21
Under disse omstændigheder skal det efterprøves, om en sådan bestemmelse er tilladt i henhold til direktivets artikel 2, stk. 4, hvorefter direktivet »ikke [er] til hinder for foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder, særlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker kvindernes muligheder på de i artikel 1, stk. 1, anførte områder«.

22
Som Domstolen allerede har fastslået, har den sidstnævnte bestemmelse det præcise og afgrænsede formål at tillade foranstaltninger, der tilsyneladende er diskriminerende, men som reelt fjerner eller reducerer de uligheder, der faktisk er i samfundet (jf. dom af 11.11.1997, sag C-409/95, Marschall, Sml. I, s. 6363, præmis 26).

23
En foranstaltning, der har til formål at fremme ansættelsen af kvinder ved at give dem en fortrinsstilling inden for de sektorer i den offentlige forvaltning, hvor de er underrepræsenteret, skal betragtes som forenelig med fællesskabsretten, forudsat at den ikke giver kvinder, der er lige så kvalificerede som deres mandlige medansøgere, en automatisk og ubetinget fortrinsstilling, og at ansøgningerne vurderes objektivt under hensyntagen til alle ansøgeres særlige, personlige forhold (jf. i denne retning dom af 28.3.2000, sag C-158/97, Badeck m.fl., Sml. I, s. 1875, præmis 23).

24
Disse betingelser hviler på det forhold, at rækkevidden af enhver undtagelse til en individuel rettighed, såsom den i direktivet omhandlede ligebehandling af mænd og kvinder, skal fastlægges under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, som kræver, at undtagelserne ikke må gå videre, end det er rimeligt og nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, hvorved ligebehandlingsprincippet i videst muligt omfang skal søges tilgodeset samtidig med de krav, som er forbundet med det tilsigtede mål (Lommers-dommen, præmis 39).

25
Direktivets artikel 2, stk. 4, tillader således nationale foranstaltninger på området for adgang til beskæftigelse, der, idet de særligt begunstiger kvinder, har til formål at sætte dem i stand til bedre at kunne konkurrere på arbejdsmarkedet og forfølge en karriere på lige fod med mænd. Denne bestemmelse har klart til formål at udvirke en reel – og ikke en formel – lighed ved at begrænse de faktiske uligheder, der kan forekomme i samfundet, og dermed i overensstemmelse med artikel 141, stk. 4, EF at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere for de berørte personer (jf. i denne retning dom af 17.10.1995, sag C-450/93, Kalanke, Sml. I, s. 3051, præmis 19, og af 6.7.2000, sag C-407/98, Abrahamsson og Anderson, Sml. I, s. 5539, præmis 48).

26
Den franske regering har i sine indlæg gjort gældende, at den i hovedsagen omhandlede nationale bestemmelse blev vedtaget for at begrænse de faktiske eksisterende uligheder mellem mænd og kvinder, bl.a. som følge af det forhold, at kvinderne påtager sig størstedelen af det huslige arbejde, navnlig når familien omfatter børn, og for at lette integrationen af kvinder på arbejdsmarkedet.

27
Som Kommissionen med rette har anført, giver en sådan bestemmelse visse kvinder – herunder enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde – en absolut og ubetinget fortrinsstilling, idet den fritager disse for aldersgrænsen for adgangen til stillinger i det offentlige, og udelukker enkemænd, der ikke har giftet sig igen, men som befinder sig i en tilsvarende situation, fra denne fritagelse.

28
Heraf følger, at en sådan bestemmelse, hvorefter en aldersgrænse for adgang til offentlige stillinger, som ikke gælder for bestemte kategorier af kvinder, men som er gældende for mænd, der befinder sig i en tilsvarende situation som disse kvinder, ikke er tilladt i henhold til direktivets artikel 2, stk. 4.

29
Det skal herefter afgøres, om en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke desto mindre er berettiget i medfør af artikel 141, stk. 4, EF.

30
Denne sidstnævnte bestemmelse tillader medlemsstaterne at opretholde eller vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der bl.a. har til formål at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere med henblik på at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i praksis.

31
Uafhængig af spørgsmålet, om positive handlinger, der ikke kan tillades i henhold til direktivets artikel 2, stk. 4, muligvis kan være tilladt i henhold til artikel 141, stk. 4, EF, er det tilstrækkelig at fastslå, at i henhold til den sidstnævnte bestemmelse må medlemsstaterne ikke vedtage betingelser for adgang til offentlig beskæftigelse som de i hovedsagen omhandlede, der under alle omstændigheder ikke står i et rimeligt forhold til formålet (jf. i denne retning Abrahamsson og Anderson-dommen, præmis 55).

32
Henset til det foregående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at direktivets artikel 3, stk. 1, og artikel 2, stk. 4, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som forbeholder fritagelse for overholdelse af aldersgrænsen for adgangen til offentlige stillinger til enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde, men som udelukker enkemænd, der ikke har giftet sig igen, og som befinder sig i en tilsvarende situation, fra denne fritagelse.


Sagens omkostninger

33
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 3, stk. 1, og artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, som forbeholder fritagelse for overholdelse af aldersgrænsen for adgangen til stillinger i det offentlige til enker, der ikke har giftet sig igen, og som er nødsaget til at arbejde, men som udelukker enkemænd, der ikke har giftet sig igen, og som befinder sig i en tilsvarende situation, fra denne fritagelse.

 Underskrifter

1 –
Processprog: fransk.
Top