RETTENS DOM (Anden Afdeling)

9. november 2004

Forenede sager T-285/02 og T-395/02

Eva Vega Rodríguez

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – almindelig udvælgelsesprøve – multiple choice-spørgsmål – nøjagtigheden af svarene i rettelsesformularen – domstolskontrol – grænser«

Fuldstændig gengivelse på fransk II - 0000

Angående:         Principalt påstande om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/10/01 trufne afgørelse om at tildele sagsøgeren en karakter, der var lavere end mindstekravet, og et antal points, der var utilstrækkeligt til at fortsætte udvælgelsesprøven, og om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage, subsidiært påstande om tilkendelse af erstatning.

Udfald:         Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine omkostninger.

Sammendrag

1.     Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – afgørelse truffet efter fornyet vurdering af en tidligere afgørelse – afgørelse truffet af en udvælgelseskomité efter fornyet vurdering af ansøgerens situation

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

2.     Retspleje – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – begæring om fremlæggelse af dokumenter vedrørende søgsmålets antagelse til realitetsbehandling – antagelse til realitetsbehandling af dokumenter fremlagt efter den af Retten fastsatte frist

(Rettens procesreglement, art. 64 og 65)

3.     Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en afgørelse fra en udvælgelseskomité om tildeling af en karakter, der er lavere end mindstekravet – ansøger, som ikke kan fortsætte sin deltagelse i udvælgelsesprøven, selv i tilfælde af en berigtigelse af karakteren – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

4.     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – prøvernes indhold – multiple choice-spørgsmål – udvælgelseskomitéens skøn – domstolskontrol – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

1.     Når en ansøger til en udvælgelsesprøve anmoder om en fornyet vurdering af en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen, er det den afgørelse, udvælgelseskomitéen har truffet efter en fornyet vurdering af ansøgerens situation, som er den akt, der indeholder et klagepunkt. Det er ligeledes denne afgørelse, der er truffet efter en fornyet vurdering, der får klage- og søgsmålsfristen til at løbe, uden at det er nødvendigt at vurdere, om afgørelsen i et sådant tilfælde muligvis kan anses for en ren bekræftende akt.

(jf. præmis 18)

Henvisning til: Retten, 23. januar 2002, sag T-386/00, Gonçalves mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 55, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis.

2.     Når Retten i form af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse begærer fremlæggelse af et dokument vedrørende betingelserne for sagens antagelse til realitetsbehandling, kan en parts forsinkede fremlæggelse af dokumentet ikke medføre, at dokumentet må afvises fra realitetsbehandling. Dels skal Fællesskabets retsinstanser nemlig på ethvert tidspunkt, eventuelt af egen drift, efterprøve betingelserne for søgsmålets antagelse til realitetsbehandling. Dels kan Retten i tilfælde af, at den berørte part ikke opfylder sin forpligtelse, begære fremlæggelse af det anmodede dokument i henhold til artikel 65 i Rettens procesreglement. Herefter kan fristerne for fremlæggelse af dokumentet ikke være forældelsesfrister.

(jf. præmis 24)

Henvisning til: Retten, 11. maj 1992, sag T‑34/91, Whitehead mod Kommissionen, Sml. II, s. 1723, præmis 19; Retten, 13. december 1996, sag T-128/96, Lebedef mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 629, og II, s. 1679, præmis 25.

3.     I forbindelse med et annullationssøgsmål vedrørende den af en udvælgelseskomité trufne afgørelse om at tildele sagsøgeren en karakter, der er lavere end mindstekravet, og et antal points, der er utilstrækkeligt til at fortsætte udvælgelsesprøven, har sagsøgeren ikke søgsmålskompetence, såfremt det viser sig, at han ikke ville have kunnet fortsætte sin deltagelse i udvælgelsesprøven, selv om det forudsættes, at han havde svaret rigtigt på de omtvistede spørgsmål.

(jf. præmis 25)

4.     Udvælgelseskomitéen råder over et vidt skøn med hensyn til det detaljerede indhold af de opgaver, der stilles under en udvælgelsesprøve. Det tilkommer alene Fællesskabets retsinstanser at efterprøve dette indhold, såfremt det går ud over de rammer, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller det ikke er i overensstemmelse med formålene med udvælgelsesprøven.

I forbindelse med prøver bestående af multiple choice-spørgsmål tilkommer det ikke Retten at sætte sin egen rettelse i stedet for udvælgelseskomitéens. Et spørgsmål kan kun efterprøves, eventuelt med hensyn til de svar, som foreslås heri, såfremt det fremgik, at spørgsmålet var åbenbart uforholdsmæssigt henset til den pågældende udvælgelsesprøves formål. Dette ville navnlig være tilfældet, såfremt det fremgik af udvælgelseskomitéens redegørelse, at de forskellige svar, som blev foreslået med hensyn til et spørgsmål, ikke gjorde det muligt at fastlægge det eneste korrekte svar, i modsætning til de særlige instrukser herom til ansøgerne. Den omstændighed, at et spørgsmål er meget svært, kan i denne forbindelse ikke udgøre et indicium for, at et spørgsmål er uforholdsmæssigt. Udvælgelseskomitéen har nemlig beføjelse til at vælge spørgsmål af meget forskellig sværhedsgrad for at sikre det primære formål med en udvælgelsesprøve, nemlig at sikre ansættelse af tjenestemænd, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer.

(jf. præmis 35 og 36)

Henvisning til: Domstolen, 8. marts 1988, forenede sager 64/86, 71/86-73/86 og 76/86, Sergio m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1399, præmis 22; Retten, 21. maj 1996, sag T-153/95, Kaps mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 233, og II, s. 663, præmis 37.