Sag T-63/02

Maria Concetta Cerafogli og Paolo Poloni

mod

Den Europæiske Centralbank

»Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – løn – beregningsmetode ved den årlige lønjustering – høring af Personaleudvalget – ansættelsesvilkårenes artikel 13, 45 og 46«

Rettens dom (Tredje afdeling) af 20. november 2003 

Sammendrag af dom

1.     Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – løn – årlig lønjustering – høring af personaleudvalget – pligt for administrationen

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 45 og 46)

2.     Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – repræsentation – personaleudvalg – høringspligt – formålet hermed

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 46)

3.     Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – løn – beregningsmetode ved den årlige lønjustering – kriterier – administrationens skøn – domstolsprøvelse – grænser

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 13)

4.     Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – søgsmål – genstand – pålæg til administrationen – afvisning – tvist af økonomisk art – fuld prøvelsesret

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 42)

1.     Artikel 46 i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank skal fortolkes således, at Personaleudvalget skal høres inden enhver ændring af ansættelsesvilkårene, de administrative bestemmelser for personalet eller forhold desangående, der er nævnt i artikel 45 i samme ansættelsesvilkår, forhold, som også omfatter vederlag. Den effektive virkning af denne forpligtelse indebærer, at administrationen skal overholde forpligtelsen, hver gang høring af Personaleudvalget er egnet til at kunne udøve indflydelse på den vedtagne retsakts indhold.

Derfor burde lønjusteringen for 2001, en generel retsakt, som vedrørte lønningerne for alle ansatte ved ECB, selv om den var en del af beregningsmetoden for de generelle lønjusteringer i årene 1999 til 2001, have givet anledning til nævnte høring.

(jf. præmis 20, 21, 23, 25, 27 og 33)

2.     Rækkevidden af pligten til at høre Personaleudvalget, som indeholdes i artikel 46 i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, må vurderes i lyset af formålet hermed. Dels skal denne høring gøre det muligt for alle ansatte via Personaleudvalget, der repræsenterer deres fælles interesser, at blive hørt ved vedtagelse eller ændring i generelle retsakter, der vedrører dem. Dels er overholdelsen af denne forpligtelse såvel i de forskellige ansattes som i institutionens interesse, idet det herved undgås, at enhver ansat ved en individuel administrativ procedure skal gøres opmærksom på forekomsten af eventuelle fejl. Ligeledes kan en sådan høring forhindre indgivelse af en række individuelle ansøgninger vedrørende samme klagepunkt, hvorfor høringen også fremmer princippet om god forvaltning.

(jf. præmis 24)

3.     Artikel 13 i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank bestemmer, at Styrelsesrådet årligt på direktionens forslag vedtager lønjusteringerne med virkning fra den 1. juli hvert år, men bestemmelsen indeholder intet kriterium for lønjusteringerne og nævner bl.a. ikke, at justeringerne skal tage hensyn til udviklingen i leveomkostningerne i delstaten Hessen eller i Frankfurt am Main.

Ansættelsesvilkårenes artikel 13 har således i denne sammenhæng indrømmet Styrelsesrådet et vidt skøn, som Retten kun kan underkende, såfremt der foreligger en åbenbar fejl eller magtfordrejning.

Styrelsesrådet har imidlertid ved i beregningsmetoden at fastsætte, at lønjusteringerne skal ske ud fra den gennemsnitlige udvikling af lønningerne i de nationale centralbanker og i Banken til International Afregning (BRI) indført objektivt begrundede kriterier, hvis hensigtsmæssighed ikke kan anfægtes ved Fællesskabets retsinstanser.

(jf. præmis 46-49)

4.     Det fremgår af artikel 42, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, at Rettens kompetence i tvister mellem ECB og dens ansatte er begrænset til en prøvelse af lovligheden af foranstaltningen eller afgørelsen, med mindre tvisten er af økonomisk art, i hvilket tilfælde Retten har fuld prøvelsesret. Derimod tilkommer det ikke Retten at foretage konstateringer eller udstede påbud til ECB.

(jf. præmis 56)