62001C0108

I - Indledning

1. Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse vedrører spørgsmålet om omfanget af beskyttelsen af den industrielle ejendomsret i form af beskyttede oprindelsesbetegnelser. Konkret er der tale om, hvorvidt den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto di Parma« kun må benyttes, når udskæring og emballering af skinken også sker i produktionsområdet. De italienske sagsøgere i hovedsagen vil forbyde de sagsøgte at markedsføre skinke, der er udskåret og pakket i Storbritannien, under den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmaskinke«.

II - Retsforskrifter

1) Fællesskabsbestemmelser

a) Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

2. Forordning nr. 2081/92 har til formål at indføre en fællesskabsretlig regulering, der beskytter visse landbrugsprodukter og levnedsmidler, ved hvilke der består en sammenhæng mellem produkternes egenskaber og deres geografiske oprindelse.

3. Artikel 2, stk. 2, bestemmer:

»2. I denne forordning forstås ved:

a) »oprindelsesbetegnelse«: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område

b) »geografisk betegnelse«: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket i det afgrænsede geografiske område.«

4. For at en beskyttet oprindelsesbetegnelse (herefter »BOB« ) eller en beskyttet geografisk betegnelse (herefter »BGB«) kan benyttes for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, skal dette i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 2081/92 være omfattet af en varespecifikation. I artikel 4, stk. 2, opføres de angivelser, som varespecifikationen mindst skal omfatte; der er bl.a. tale om en beskrivelse af landbrugsproduktet eller levnedsmidlet med angivelse af de forarbejdede råvarer, en afgrænsning af det geografiske område, en beskrivelse af, hvorledes landbrugsproduktet eller levnedsmidlet fremstilles, og en angivelse af faktorer som bevis på tilknytningen til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse samt eventuelle krav, der er nedfældet i fællesskabsbestemmelser og/eller nationale bestemmelser.

5. I forordning nr. 2081/92 er der fastlagt en normal og en forenklet procedure - sidstnævnte er relevant her - til registrering af BOB og BGB i Kommissionens »register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«. Procedurerne adskiller sig frem for alt ved, at der ved den forenklede procedure ikke sker nogen offentliggørelse af ansøgningens vigtigste dele og ikke henvises til nationale bestemmelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den normale procedure er reguleret i artikel 5-7. Kort beskrevet bestemmer artikel 5, at ansøgningen indledningsvis fremsættes på nationalt plan, og at medlemsstaten undersøger indholdet af denne. Hvis medlemsstaten anser ansøgningen for at være berettiget, fremsendes den til Kommissionen. I henhold til artikel 6 kontrollerer Kommissionen ved en formel undersøgelse, om registreringsansøgningen indeholder alle de i artikel 4 nævnte oplysninger og offentliggør - hvis den anser betegnelsen for at opfylde betingelserne for beskyttelse - ansøgerens navn og adresse, betegnelsen på produktet, de vigtigste punkter i ansøgningen, henvisningerne til de nationale bestemmelser vedrørende dets tilvirkning, produktion eller fremstilling og om nødvendigt de betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen, i EF-Tidende. Såfremt der ikke er nogen medlemsstat eller nogen fysisk eller juridisk person med en berettiget interesse, der gør indsigelse mod registreringen over for Kommissionen i henhold til artikel 7, optager Kommissionen betegnelsen i sit »register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser« og offentliggør den i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

6. I henhold til artikel 8 må angivelserne »BOB« og »BGB« kun forekomme på landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er i overensstemmelse med forordningen.

7. Artikel 13, stk. 1, bestemmer:

»Registrerede betegnelser er beskyttet mod:

a) enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for så vidt disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller for så vidt anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme

b) enhver uretmæssig brug, efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet, eller hvis den beskyttede betegnelse er anvendt i oversættelse eller ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning« eller lignende

c) enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produkternes herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber på pakningen eller emballagen, i reklamerne eller i dokumenterne for de pågældende produkter samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af oprindelsen

d) enhver anden form for praksis, som kan vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

[...]«

8. I henhold til artikel 15 bistås Kommissionen i forbindelse med registreringsproceduren af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne.

9. Artikel 17 regulerer den forenklede procedure for registrering af en BOB eller BGB. Denne gjaldt for betegnelser, der allerede inden forordningens ikrafttræden blev beskyttet på nationalt plan, som f.eks. parmaskinke.

Artikel 17 er affattet således:

»1. Inden seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke ved lov beskyttede betegnelser eller [...] hvilke hævdvundne betegnelser de ønsker at registrere i henhold til forordningen.

2. Kommissionen registrerer efter fremgangsmåden i artikel 15 de i stk. 1 omhandlede betegnelser, som omfattes af artikel 2 og 4. Artikel 7 finder ikke anvendelse. [...]

3. [...]«

10. I modsætning til hvad der gælder ved den normale procedure, bliver der ved den forenklede procedure altså ikke foretaget nogen offentliggørelse af de vigtigste punkter i ansøgningen og ikke foretaget nogen henvisninger til nationale bestemmelser i EF-Tidende. Informationer, der kan sammenlignes hermed, stilles kun til rådighed for det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 15 i forordning nr. 2081/92.

b) Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92

11. Efter at Kommissionen havde modtaget de betegnelser, som medlemsstaterne underrettede om i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92, og havde foretaget en formel undersøgelse af dem, udstedte den forordning nr. 1107/96. Bilaget til denne forordning indeholder fortegnelsen over de betegnelser, der er registreret som BOB eller BGB, herunder også BOB »Prosciutto di Parma«.

12. Varespecifikationen for BOB »Parmaskinke« henviser i punkt B.4 og C.2 til betingelsen om, at emballeringen af den udskårne parmaskinke skal ske i det i punkt C.1 nævnte produktionsområde. I kapitel G redegøres der for konsortiets opgaver, herunder opgaverne vedrørende emballering. Kapitel H i dokumentet indeholder visse yderligere krav med hensyn til mærkningen.

2) Italiensk ret

13. Consorzio del Prosciutto di Parma, der blev oprettet af 23 parmaskinkeproducenter den 18. april 1963 (herefter »konsortiet«), lod samme år - altså længe inden de EF-forordninger, der trådte i kraft i henholdsvis 1992 og 1996 - varemærket (»trademark«) »Prosciutto di Parma« registrere i Italien. Ved lov nr. 506 af 4. juli 1970 blev produktionen af parmaskinke og beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen for første gang reguleret i italiensk ret . Ved ministerielt dekret af 3. juli 1978 fik konsortiet overdraget ansvaret for at føre tilsyn med produktionen og markedsføringen af parmaskinke i henhold til artikel 7 i lov nr. 506. Den nugældende regulering i italiensk ret blev konsolideret ved lov nr. 26 af 13. februar 1990 . Ved ministerielt dekret nr. 253 af 15. februar 1993 og ministerielt dekret af 12. april 1994 blev konsortiet bemyndiget til at overvåge og kontrollere, at reglerne om produktion og forarbejdning af parmaskinke overholdes .

14. Ifølge artikel 1 i lov nr. 26 er betegnelsen »Prosciutto di Parma« udelukkende forbeholdt skinke, som er forsynet med et kendemærke, således at den til stadighed kan identificeres, som forarbejdes af ferske skanker af svin avlet og slagtet på det italienske fastland, og som fremstilles i overensstemmelse med lovreglerne og modnes i det i artikel 2 fastlagte område »provinsen Parma« i den foreskrevne minimumsperiode.

15. I artikel 3 anføres de særlige kendetegn ved parmaskinke, herunder vægt, farve, aroma og smag.

16. Lovens artikel 6 bestemmer:

»1. Efter at kendemærket er påført, kan parmaskinke sælges udbenet og i stykker af forskellig vægt og form, eller den kan skæres i skiver og pakkes på passende måde.

2. Hvis det i de i stk. 1 omhandlede tilfælde ikke er muligt at bevare kendemærket på produktet, skal dette stemples på en sådan måde, at stemplet ikke kan fjernes fra emballagen, under tilsyn af det kompetente organ og efter metoder, der er fastsat i bekendtgørelser. I disse tilfælde skal emballeringen finde sted i det sædvanlige produktionsområde som angivet i artikel 2.«

17. Lovens artikel 11 bemyndiger vedkommende ministre til at søge assistance til tilsyn og kontrol hos et konsortium af producenter. Konsortiet har udøvet denne funktion siden 1978. Efter konsortiets egne angivelser har de inspektører, det beskæftiger, meget vidtrækkende beføjelser, der svarer til politiets.

18. Ved det allerede nævnte ministerielle dekret nr. 253 af 15. februar 1993 blev det desuden bestemt, at udskæringen og emballeringen af parmaskinke skal finde sted i fabrikker i produktionsområdet, som er godkendt af konsortiet (artikel 25). Dekretet bestemmer endvidere, at der skal være repræsentanter for konsortiet til stede ved udskæringen og emballeringen af parmaskinken (artikel 26). Endelig blev der fastsat regler om emballering og mærkning (artikel 29).

19. Følgelig skal skiveskåret og færdigpakket parmaskinke efter italiensk ret skæres i skiver og pakkes i Parma-produktionsområdet og forsynes med en etiket, der indeholder producenternes eller emballeringsvirksomhedens og sælgerens navn og kendemærke, emballeringsvirksomhedens adresse, produktionsdatoen og angivelser vedrørende opbevaringen. På den anden side er det tilladt at skære skinken i skiver i detailhandelen eller på en restaurant, mens køber ser på det, såfremt skinken leveres hel eller i enkelte stykker.

III - Faktiske omstændigheder, hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

20. Asda Stores Limited (herefter »Asda«) sælger pakker med skinke, der betegnes som »Parmaskinke«, i sine supermarkeder i England. Asda køber disse hos Hygrade Foods Limited (herefter »Hygrade«). Hygrade køber for sit vedkommende skinken hos firmaet Cesare Fiorucci SpA, der er hjemmehørende i Italien. Når skinken importeres til Det Forenede Kongerige, er den udbenet, men ikke skåret i skiver, og Hygrade skærer den i skiver og pakker den i sine lokaler i Corsham. Når skinken er skåret i skiver, pakkes den og forsegles i pakker, som hver indeholder fem skiver.

21. På pakkerne står der følgende: »ASDA, En duft af Italien, PARMASKINKE, Ægte italiensk Parmaskinke« . På bagsiden af pakkerne står der: »PARMASKINKE, alle ægte Asda-kødvarer fra kontinentet fremstilles efter traditionelle metoder, der sikrer den autentiske smag og kvalitet« og: »Fremstillet i Italien, pakket i Det Forenede Kongerige for Asda Stores Limited« .

22. I 1997 klagede konsortiet til Trading-Standards-embedsmændene (dvs. den myndighed, der kontrollerer, at handelsreglerne overholdes) i Wiltshire og West Yorkshire og påstod, at forordningerne var blevet overtrådt. Disse klager blev afvist.

23. Ved de engelske domstole påstod konsortiet den 14. november 1997 forskellige forbud nedlagt mod Asda og Hygrade. Ved dom af 30. januar 1998 blev konsortiets begæring afvist.

24. Konsortiet appellerede denne afgørelse til Court of Appeal (England & Wales). Mens appelsagen verserede, fik virksomheden Salumificio S. Rita SpA (herefter »Salumificio Rita«), der producerer parmaskinke og er medlem af konsortiet, tilladelse til at indtræde i sagen som yderligere sagsøger. Den 1. december 1998 blev appellen afvist.

25. Konsortiet og Salumificio Rita har indbragt afgørelsen fra Court of Appeal (England & Wales) for House of Lords. I forbindelse med denne ankesag har House of Lords stillet Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92, sammenholdt med Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 og den relevante varespecifikation for den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) »Prosciutto di Parma«, fortolkes således, at den skaber en gyldig rettighed i henhold til fællesskabsretten, som kan gøres gældende direkte ved en national ret, med henblik på at forbyde salg af skinke, som er skåret i skiver og pakket, under betegnelsen »parmaskinke«, når skinken er blevet eksporteret fra Parma i overensstemmelse med betingelserne for BOB, men efterfølgende ikke er blevet skåret i skiver, emballeret og mærket i overensstemmelse med varespecifikationen?«

26. House of Lords har beskrevet sit præjudicielle spørgsmål således - og gjort det i spørgeform - at man først og fremmest er interesseret i en afklaring af følgende punkter (»issues«):

»1) Er det ved en korrekt fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 og den relevante varespecifikation for parmaskinke i strid med artikel 4 og/eller artikel 8 og/eller artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 at mærke og sælge skinke fra Parma, som ikke er blevet skåret i skiver og pakket i det sædvanlige produktionsområde og under tilsyn af konsortiet, som »Parmaskinke«?

Dette spørgsmål er koncentreret om to forhold: For det første, hvorvidt forordningerne kan beskytte udskæring i skiver og emballering. For det andet, hvorvidt ansøgningen om registrering (forudsat at forordningerne tillader det) omfattede et krav om beskyttelse af udskæringen i skiver og emballeringen.

2) Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, er de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 da gyldige? (Gyldighedsspørgsmålet)

3) Kan bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 håndhæves under civile søgsmål i England af personer som appellanterne [...]? (Spørgsmålet om direkte virkning)«

IV - Parternes argumenter

1) Consorzio del Prosciutto di Parma og Salumificio Rita (herefter »sagsøgerne«)

27. Sagsøgerne har gjort gældende, at BOB »Parmaskinke« kun må benyttes ved skinke, som er udskåret og pakket i produktionsområdet, da denne betingelse er en del af varespecifikationen. Denne ordning har til formål at sikre produktets ægthed. Den eneste måde man kan garantere over for forbrugerne, at det er ægte parmaskinke, de får, er at operere med kontrolmetoder og anbringe et kvalitetsstempel, der kun tildeles, såfremt producenterne og emballeringsvirksomhederne opfylder de strenge krav, som konsortiet har opstillet.

28. Betingelsen om, at skinken skal udskæres og pakkes i produktionsområdet, er grundlæggende for at kunne opretholde parmaskinkens typiske kvaliteter. I forbindelse med forarbejdningen af parmaskinken ved udskæring og pakning er der tre væsentlige faktorer: Valget af den skinke, der skal forarbejdes, kontrollen med den forarbejdende virksomheds udstyr og det forhold, at konsortiets kontrollanter er til stede ved udskæring og emballering af skinken samt anbringelsen af kvalitetsstemplet. Forarbejdningen er en kompliceret fremgangsmåde, der omfatter udbening, forberedelse af den form, som skinken skæres i, selve udskæringen i skiver og emballeringen umiddelbart derefter. At parmaskinken er af høj kvalitet kan kun sikres ved på én og samme tid at kontrollere den forarbejdede skinke og det personale, der foretager forarbejdningen.

29. De nødvendige kontrolforanstaltninger kan for en dels vedkommende først gennemføres under forarbejdningen af skankene til skiver. Såkaldte »skjulte fejl« såsom pletter på grund af småblødninger i dyrets indre, lyse zoner i musklerne eller usædvanligt meget muskelfedt kan først konstateres på dette stadium. Det kræver særlig erfaring og et nærmere kendskab til produktets samlede forarbejdningsproces at kunne konstatere sådanne fejl og gennemføre en effektiv kontrol.

30. Hvis parmaskinkens omdømme skal sikres, er det nødvendigt, at der hele tiden er en kontrollant til stede under forarbejdningen. Kun de personer, der har forstand på markedsføringen og de tekniske aspekter af produktet og dets forarbejdning, har tilstrækkelig kompetence til at øve kontrollen. Der er tale om konsortiets inspektører og producenternes ansatte. Ifølge sagsøgerne er der ingen uden for produktionsområdet, der har den samme viden som konsortiets inspektører. I øvrigt er det bestemt i artikel 6 i lov nr. 26 fra 1990 samt i artikel 25 og 26 i det ministerielle dekret nr. 253 fra 1993, at der iværksættes kontrol.

31. Sagsøgerne har henvist til den fare, der opstår for parmaskinkens omdømme, hvis man tillader udskæring og emballering uden for produktionsområdet. Hvis forbrugerne er utilfredse med kvaliteten af den skinke, der forarbejdes uden for produktionsområdet, vil dette ifølge sagsøgerne automatisk også komme til at gælde for deres vurdering af den skinke, der forarbejdes i produktionsområdet.

32. Med henvisning til Rioja-dommen har sagsøgerne gjort gældende, at bestemmelserne om udskæring og emballering af parmaskinke har til formål at beskytte BOB'ens omdømme, der i det væsentlige afhænger af dens kvalitet. Denne kvalitet sikres bedst ved de særlige egenskaber og den moral, hvormed kontrollen gennemføres i produktionsområdet, samt den særlige viden, der er forbundet med håndteringen af parmaskinken.

33. Kritikken fra de sagsøgte om den manglende offentliggørelse af varespecifikationen anser sagsøgerne for at være irrelevant. De har blot forlangt, at Asda ophører med sin handlemåde, og har ikke krævet erstatning for den hidtidige adfærd. Følgelig er det ikke afgørende, om Asda tidligere kendte eller kunne have kendt betingelserne for at anvende BOB »Prosciutto di Parma«.

2) Asda og Hygrade (herefter »de sagsøgte«)

34. De sagsøgte har bestridt, at de er underlagt bestemmelserne om udskæring og emballering af skinken i produktionsområdet. Hverken varespecifikationen eller anmeldelsen af BOB »Prosciutto di Parma« er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Efter deres opfattelse strider det mod princippet om gennemsigtighed og retssikkerhed, hvis de er underlagt bestemmelser, der ikke er blevet offentliggjort.

35. Dette gælder især, når bestemmelserne ikke er blevet offentliggjort på det officielle sprog i den stat, ved hvis domstole reglerne gøres gældende. Varespecifikationen foreligger kun på italiensk, og der findes i hvert fald ikke nogen officiel engelsk oversættelse af den.

36. Varespecifikationen indeholder ganske vist en henvisning til de italienske lovregler, som betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet hviler på. Reglerne er imidlertid ikke vedlagt varespecifikationen, og det var derfor umuligt for de sagsøgte at få kendskab til dem.

37. De sagsøgte har endvidere henvist til, at konsortiet ikke i henhold til loven er forpligtet til at give dem en kopi af ansøgningen om registrering. Kommissionen er heller ikke forpligtet hertil, heller ikke på grundlag af Kommissionens afgørelse 94/90/EKSF, EF, Euratom af 8. februar 1994 om aktindsigt i Kommissionens dokumenter , da det ikke er Kommissionen, der har affattet varespecifikationen, det vil sige dokumentet.

38. Det eneste, der er blevet offentliggjort, er det forhold, at BOB »Prosciutto di Parma« er blevet registreret, og at konsortiet er kontrolinstans i henhold til artikel 10 i forordning nr. 2081/92. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at kunne gøre bestemmelserne om udskæring og emballering i produktionsområdet gældende over for dem.

39. De sagsøgte har endvidere gjort gældende, at ordningen, hvorefter udskæring og emballering skal ske i produktionsområdet under konsortiets tilsyn, ikke er blevet en del af BOB »Prosciutto di Parma«, der beskyttes i henhold til forordning nr. 2081/92 og nr. 1107/96. I henhold til Pistre m.fl.-dommen beskytter forordning nr. 2081/92 kun betingelser, der sikrer, at produktet har en specifik geografisk oprindelse. Det er derfor nødvendigt, at den betingelse, der er opstillet i varespecifikationen, skal beskytte denne særlige sammenhæng. Der er imidlertid ikke nogen sammenhæng mellem skinkens geografiske oprindelse og forarbejdningen ved udskæring og emballering.

40. De sagsøgte har derfor foreslået, at forordning nr. 2081/92 og forordning nr. 1107/96 fortolkes således, at de ikke beskytter den nævnte BOB hvad angår bestemmelserne om udskæring og emballering af skinken. De foreslår i stedet, at forordning nr. 1107/96 erklæres for ugyldig, for så vidt som den beskytter bestemmelserne om udskæring og emballering af parmaskinke i produktionsområdet, da dette ikke er omfattet af formålet med forordning nr. 2081/92.

41. De sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det strider mod reglerne om de frie varebevægelser at fortolke forordning nr. 2081/92 og forordning nr. 1107/96 således, at disse også beskytter betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet. Producenten af den skinke, som de sagsøgte markedsfører, Cesare Fiorucci SpA, har bragt skinken i fri omsætning.

42. Ifølge de sagsøgte har sagsøgerne heller ikke anført noget, der kan begrunde denne begrænsning. Der er på intet tidspunkt blevet sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af parmaskinke, som et medlem af konsortiet har fremstillet i henhold til de gældende bestemmelser. Det er heller ikke blevet anført, at den skinke, som de sagsøgte har markedsført, har medført usikkerhed hos eller vildledning af forbrugerne eller på noget tidspunkt har skadet parmaskinkeproducenternes omdømme.

43. Endelig har de sagsøgte gjort gældende, at betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet er uforholdsmæssig. Italiensk ret tillader, at parmaskinke eksporteres i hel form eller i stykker og skæres i skiver i en anden medlemsstat, mens forbrugeren ser på det. Der er ingen grund til at forbyde den samme form for udskæring uden for produktionsområdet, når denne ikke sker, mens forbrugeren ser på det.

3) Det Forenede Kongerige

44. Det Forenede Kongeriges regering har gjort gældende, at betingelsen om udskæring og emballering af skinken i produktionsområdet er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførselsrestriktion. Denne begrænsning af de frie varebevægelser er ikke berettiget. Bestemmelserne i artikel 8 og 13 i forordning nr. 2081/92 skal sikre, at produktet har en bestemt geografisk oprindelse og bestemte egenskaber. De beskytter derfor også kun betingelser, der er nødvendige for at sikre disse egenskaber.

45. I hovedsagen var parterne enige om, at BOB »Parmaskinke« kunne bruges med hensyn til de hele skinker, som de sagsøgte importerede. Skinkens kvalitet er ikke blevet påvirket ved udskæringen og emballeringen. For så vidt kan det foreliggende tilfælde ikke sammenlignes med dommen i Rioja-sagen.

46. Det Forenede Kongeriges regering deler de sagsøgtes opfattelse hvad angår spørgsmålet om offentliggørelsen af varespecifikationen. Det fremgår af tiende betragtning til forordningen, at registreringen har til formål at underrette de erhvervsdrivende og forbrugerne. I forordning nr. 1107/96 blev det udelukkende offentliggjort, at betegnelsen »Parmaskinke« beskyttes som BOB. Hvis en handlende køber skinken med BOB »Parmaskinke«, har han garanti for, at den kommer fra det produktionsområde, der er fastsat for parmaskinke, og opfylder visse kvalitetskrav. Det sammendrag af varespecifikationen, der er blevet fremlagt i forbindelse med registreringen efter proceduren i henhold til artikel 17, indeholder ikke betingelsen om, at skinken skal udskæres og emballeres i produktionsområdet. Ganske vist henvises der i sammendraget til de italienske lovregler, der på deres side bestemmer, at skinken skal skæres i skiver og emballeres i produktionsområdet. Men ethvert forbud mod at benytte BOB »Parmaskinke«, skal være klart og let at konstatere eller tilgængeligt.

4) Den Franske Republik

47. Den franske regering har henvist til, at betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet var en del af den varespecifikation, der blev indleveret sammen med ansøgningen om registrering af BOB »Parmaskinke«. Følgelig beskyttes denne betingelse fællesskabsretligt, og ved skinke, der udskæres og emballeres uden for produktionsområdet, må der derfor ikke anvendes BOB »Parmaskinke«.

48. Efter Den Franske Republiks opfattelse er denne betingelse også forenelig med forordning nr. 2081/92, da den er nødvendig for at sikre, at skinken stammer fra et bestemt område. I modsætning til, hvad der gælder ved skinke i hel form, kan forbrugerne ved udskåret skinke kun få information via oplysningerne på den emballage, der anvendes under konsortiets tilsyn.

49. Forordning nr. 2081/92 er på sin side forenelig med bestemmelserne om de frie varebevægelser. Inden for landbrugspolitikken har lovgiver et vidt skøn. Forordning nr. 2081/92 skaber ligevægt mellem interesserne vedrørende de frie varebevægelser, forbrugerbeskyttelse og beskyttelsen af den industrielle ejendomsret. Da anvendelsen af en BOB beskyttes i alle medlemsstaterne, er denne forordning til fordel for de frie varebevægelser.

5) Den Italienske Republik

50. Den italienske regering har henvist til Rioja-dommen. I overensstemmelse med konstateringerne heri vedrørende vin gælder det også for den skinke, der her er genstand for debat, at forarbejdningen af kvalitetsprodukter skal forbeholdes specialister.

51. Den italienske regering har henvist til punkt B.4 i varespecifikationen og artikel 12 i det »direktiv«, der er vedlagt denne, og hvorefter BOB »Parmaskinke« kun kan anvendes, hvis skinken er blevet udskåret og pakket i produktionsområdet. Samtlige arbejdsgange er underlagt streng kontrol fra et særlig kvalificeret personale, der har stor erfaring med håndtering af skinken. Kontrollen omfatter også maskinernes teknologiske egnethed og produktets æstetiske fremtoning. Hvis denne kontrol ikke gennemføres, vil kvalitetstab medføre, at produktet mister sit omdømme.

52. Hvad angår problemet om de relevante bestemmelsers klarhed og tilgængelighed har den italienske regering gjort gældende, at den samtidig med, at den fremsatte registreringsansøgningen, også indleverede varespecifikationen inklusive »direktivet«, der indeholdt kravet om udskæring og emballering i produktionsområdet. Desuden fremlagde man de relevante retsregler. Medlemsstaterne blev informeret herom på de forskellige officielle sprog i det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15 i forordning nr. 2081/92, og de relevante bestemmelser er således tilgængelige. Den interesserede erhvervsdrivende har pligt til at skaffe sig denne relevante information.

6) Kongeriget Spanien

53. Den spanske regering har ligeledes henvist til Rioja-dommen. Formålet med oprindelsesbetegnelsen er at sikre, at produktet stammer fra et bestemt område og har visse egenskaber. Udskæringen af skinken er et særlig vigtigt skridt ved forarbejdningen. Selv om udskæringen først sker efter, at den egentlige produktion er afsluttet, er den netop væsentlig ved parmaskinke, da denne først og fremmest købes i skiver.

54. Kontrolforanstaltninger, der gennemføres uden for produktionsområdet, giver en dårligere garanti for produktets kvalitet og ægthed. Med henblik på at give forbrugerne en bedre beskyttelse er det derfor nødvendigt, at udskæringen og emballeringen sker i produktionsområdet. Dette gælder så meget desto mere som det stempel, der er anbragt på skinken i hel form, fjernes, når den skæres ud.

7) Kommissionen

55. Kommissionen har henvist til, at kravet om udskæring og emballering i produktionsområdet er indeholdt i den varespecifikation, der blev indleveret sammen med registreringsansøgningen, og som desuden henviser til de relevante italienske retsregler.

56. Med hensyn til registreringens gyldighed for så vidt angår betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet har Kommissionen henvist til retspraksis i Rioja-sagen. Udskæring og emballering af skinker er ligeledes en kompliceret procedure, der kræver særlig viden og overholdelse af visse regler. Fremgangsmåden påvirker produktets kvalitet, der på sin side er afgørende for dets omdømme.

57. Den beskyttede oprindelsesbetegnelse sikrer, at produktet stammer fra et bestemt område og har visse egenskaber. Denne garanti opnås bedst ved, at produktet udskæres og emballeres i produktionsområdet. Uden for dette område findes der ikke nogen ligeværdig kontrol, der gennemføres af personale med særlig viden. De kontrolforanstaltninger, der er fastsat i varespecifikationen, og de italienske retsregler har til formål at bibeholde parmaskinkens kvalitet, og de er derfor begrundede.

58. Hvad angår spørgsmålet, om forordning nr. 2081/92 er umiddelbart anvendelig, har Kommissionen indledningsvis henvist til, at forordninger i henhold til artikel 249 EF gælder umiddelbart. Af syvende og tolvte betragtning til forordningen samt forordningens artikel 8 og 13 har Kommissionen desuden udledt, at forordningen skaber rettigheder, der kan påberåbes direkte ved nationale domstole. Endelig har den henvist til forordningens formål, der ifølge Kommissionen er at give en beskyttelse i hele Fællesskabet for betegnelser, som tidligere kun er blevet beskyttet på nationalt plan.

59. Hvad angår offentliggørelsen af bestemmelserne har Kommissionen henvist til, at proceduren i henhold til artikel 17 også sikrer en vis offentliggørelse. Den er udformet som en procedure, der foregår blandt medlemsstaterne, og disse er blevet informeret om registreringsanmodningerne, inklusive varespecifikationerne, i det i artikel 15 nævnte udvalg. I udvalget stemte Det Forenede Kongeriges regering således imod udkastet til forordningen, bl.a. fordi visse begrænsninger, f.eks. kravet om, at parmaskinke skal udskæres og emballeres i produktionsområdet, efter dens mening går for vidt.

V - Bedømmelse

1) Fortolkning af det præjudicielle spørgsmål

60. House of Lords har spurgt Domstolen, om forordning nr. 2081/92, sammenholdt med forordning nr. 1107/96 og varespecifikationen for BOB »Prosciutto di Parma«, skaber en gyldig ret, som kan påberåbes direkte ved en domstol i en medlemsstat, til at forbyde detailsalg af skinke, som ikke er blevet udskåret og emballeret i produktionsområdet i overensstemmelse med varespecifikationen. Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at den forelæggende ret for det første ønsker oplyst, om udskæringen i skiver og emballeringen i produktionsområdet overhovedet kan beskyttes i henhold til forordning nr. 2081/92 og forordning nr. 1107/96, og for det andet ønsker oplyst, om anmodningen om registrering af BOB »Prosciutto di Parma« rent faktisk omfattede en anmodning om beskyttelse af udskæringen i skiver. For det tilfælde, at begge spørgsmål besvares bekræftende, stilles spørgsmålet om begge forordningers gyldighed. Endelig spørger House of Lords, om den beskyttelse, der i givet fald gives i henhold til forordningerne, kan håndhæves under søgsmål ved nationale domstole.

2) Omfanget af beskyttelsen for BOB »Prosciutto di Parma«

61. Det skal indledningsvis undersøges, hvorvidt den varespecifikation, der blev indleveret sammen med ansøgningen om registrering af BOB »Parmaskinke«, indeholder betingelsen om, at skinken skal udskæres og emballeres i produktionsområdet. Det skal fastslås, at en varespecifikation i henhold til artikel 4, stk. 2, litra i), i forordning nr. 2081/92, kan indeholde en henvisning til eventuelle krav, der er nedfældet i fællesskabsbestemmelser og/eller nationale bestemmelser. I henhold til denne bestemmelse er det tilstrækkeligt, hvis de relevante italienske retsregler i givet fald nævnes i varespecifikationen.

62. Den kopi af varespecifikationen, som konsortiet har indgivet som bilag til deres indlæg, indeholder i punkt B.4 en betingelse om, at skinken skal pakkes produktionsområdet, såfremt oprindelsesmærket ikke kan anbringes på skinken. Dette er tilfældet med skinke, der er skåret i skiver. Desuden kræves det i punkt C.2, at de virksomheder, der har fået overdraget at skære og emballere skinken, skal være hjemmehørende i produktionsområdet. Lov nr. 26 af 13. februar 1990, der i artikel 6, stk. 2, fastsætter betingelsen om udskæring, emballering og mærkning i produktionsområdet, samt dekret nr. 253 af 15. februar 1993, der gentager disse betingelser i artikel 25, nævnes udtrykkeligt sidst i afsnit B og C i den sammenfattende liste over de retsregler, der henvises til.

63. Det skal derfor konkluderes, at den varespecifikation, der blev indleveret sammen med anmodningen om registrering, omfatter betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet. Beskyttelsesområdet for BOB »Prosciutto di Parma« omfatter således udskæring og emballering af skinken i produktionsområdet.

3) Ordningens forenelighed med forordning nr. 2081/92

64. Dette leder hen til spørgsmålet, om Kommissionen kunne registrere BOB »Parmaskinke« med dette beskyttelsesområde, dvs. om registreringen på grundlag af forordning nr. 1107/96 er forenelig med forordning nr. 2081/92.

65. I henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning nr. 2081/92 har en oprindelsesbetegnelse til formål at betegne et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område. Udskæring, emballering og mærkning i produktionsområdet under konsortiets tilsyn er forarbejdningstrin. Mærkningen af de emballerede varer sikrer, at den udskårne skinke består af skinke, der kan markedsføres under betegnelsen »Parmaskinke«. Endelig sikrer konsortiets kontrol, at bestemmelserne om forarbejdning af parmaskinken overholdes.

66. I forbindelse med undersøgelsen af, om en registrering er lovlig, skal der tages hensyn til den kompetencefordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der blev indført ved forordning nr. 2081/92. Som Domstolen udtalte i Carl Kühne m.fl.-dommen, skal en ansøgning om registrering i henhold til artikel 5 i forordning nr. 2081/92 indgives via en medlemsstat. Denne skal kontrollere, om ansøgningen er berettiget henset til betingelserne i forordningen. Medlemsstaten skal kun videresende den til Kommissionen, hvis den finder, at dette er tilfældet. Kommissionen foretager derefter blot en formel undersøgelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 2081/92. Denne omfatter en efterprøvelse af, om varespecifikationen indeholder de påkrævede oplysninger i henhold til artikel 4, og om betegnelsen på grundlag af varespecifikationen opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, litra a) eller b) . I denne forbindelse kontrollerer Kommissionen udelukkende, at den kompetente medlemsstats vurdering ikke er behæftet med en åbenbar fejl . Dette gælder såvel for den normale som for den forenklede procedure . Begrundelsen for denne kompetencefordelingsordning er, at undersøgelsen af en registreringsansøgning i vidt omfang kræver indgående kendskab til forhold, som er særegne for den pågældende medlemsstat, og hvilke forhold de kompetente myndigheder i denne stat er bedst til at kontrollere .

67. Ovennævnte kompetencefordelingsordning påvirker også kontrollen ved Fællesskabets retsinstanser af, om Kommissionen har truffet de rette afgørelser vedrørende registrering. Det skal derfor blot undersøges, om Kommissionen har opfyldt sin undersøgelsespligt, og om de ovennævnte betingelser er opfyldt i henhold til forordningens artikel 2 og 4 .

68. Kommissionen har kontrolleret den ansøgning, inklusive varespecifikation, som den italienske regering har indgivet inden for rammerne af den forenklede procedure. På grundlag af ovennævnte konstateringer er det i hvert fald ikke åbenbart, at varespecifikationen er ufuldstændig, eller at de angivelser, som den indeholder, herunder betingelsen om udskæring, emballering og mærkning under konsortiets tilsyn i produktionsområdet, ikke begrunder en registrering som BOB. Det skal følgelig fastslås, at den registrering, der er sket i henhold til forordning nr. 1107/96, ikke strider mod forordning nr. 2081/92.

4) Ordningens forenelighed med artikel 29 EF

69. Dette leder hen til det næste spørgsmål, nemlig om registreringen af den omtalte BOB i henhold til forordning nr. 1107/96, herunder også betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet under konsortiets tilsyn, eventuelt er ugyldig, idet den strider mod artikel 29 EF.

a) Spørgsmålet, om der foreligger en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførselsrestriktion

70. I henhold til Domstolens faste praksis forbyder artikel 29 EF nationale foranstaltninger, hvis formål eller virkning særligt er at hindre eksporthandelen og således skabe forskelsbehandling mellem handelen på hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel, således at der herved sikres den pågældende medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarked en særlig fordel . Retsakter, der udgår fra fællesskabsinstitutionerne, skal også være forenelige med bestemmelserne om de frie varebevægelser .

71. Indledningsvis taler det imod at antage, at der foreligger en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførselsrestriktion, at betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet rammer indenlandske og udenlandske erhvervsdrivende ens. Et firma, der er hjemmehørende i Rom, har lige så lidt ret til at udskære skinken i Rom og markedsføre den under BOB »Parmaskinke« som Asda og Hygrade i Storbritannien.

72. På den anden side skal der tages hensyn til, at betingelsen om, at skinken skal udskæres og pakkes i produktionsområdet for at kunne markedsføres under oprindelsesbetegnelsen »Parmaskinke«, giver virksomhederne i produktionsområdet en særlig fordel, for så vidt som de er de eneste, der må udskære og pakke skinken. Dette er forbeholdt den industri, der er hjemmehørende i produktionsområdet.

73. Desuden fordyrer den omstridte ordning sandsynligvis eksporten af skinken til andre medlemsstater. Der skal nemlig foretages et yderligere forarbejdningsskridt inden eksporten. Denne fordyrelse gør det vanskeligere at eksportere parmaskinke. Disse forhold taler for at kvalificere ordningen som en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførselsrestriktion.

74. Som nævnt ovenfor lægges der i retspraksis i forbindelse med fortolkning af artikel 29 EF vægt på, om den pågældende foranstaltning specifikt hindrer eksporten . I Delhaize- og Rioja-dommene anså Domstolen foranstaltninger, der gør anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen for Riojavin afhængig af, at den aftappes i produktionsområdet, for at være en særlig restriktion for eksporthandelen i henhold til artikel 29 EF . I Rioja-dommen støttede Domstolen denne antagelse på, at vinen i produktionsområdet i modsætning til den eksporterede vin også godt må transporteres uden at være blevet aftappet .

75. Tilsyneladende kan situationen i det foreliggende tilfælde sammenlignes hermed. Den pågældende ordning kræver udelukkende, at skinken udskæres og emballeres i produktionsområdet. Denne betingelse overholdes, hvis skinken inden for produktionsområdet transporteres fra slagterivirksomheden til en anden virksomhed, hvor den herefter bliver udskåret og pakket i overensstemmelse med de gældende regler. Man må derfor også i det foreliggende tilfælde nå frem til den konklusion, at der foreligger en særlig udførselsrestriktion.

b) Begrundelse for foranstaltningen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret

76. Spørgsmålet er herefter, om foranstaltningen er begrundet ud fra hensynet til beskyttelsen af den industrielle ejendomsret som omhandlet i artikel 30 EF. Oprindelsesbetegnelser henhører under den industrielle og kommercielle ejendomsret i henhold til artikel 30 EF . De handelshindringer, der er forbundet hermed, er begrundet i det omfang, de er nødvendige for at sikre, at oprindelsesbetegnelsen opfylder sit særlige formål, nemlig at sikre, at det produkt, der bærer en sådan betegnelse, hidrører fra et bestemt geografisk område og har visse særlige kendetegn . I overensstemmelse hermed ville betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet være begrundet, hvis denne giver den skinke, der hidrører fra dette område, særlige egenskaber, der er egnet til at individualisere den, eller hvis udskæringen i produktionsområdet er nødvendig for at bibeholde særlige egenskaber, som skinken har fået under produktionen. Det er imidlertid kun de betingelser, der er nødvendige for at beskytte BOB'ens omdømme, der kan anses for at være en begrænsning af de frie varebevægelser, der overholder proportionalitetsprincippet .

i) Ordningen om beskyttelse af en særlig egenskab

77. Det skal derfor undersøges, hvorvidt udskæringen og emballeringen af skinken i produktionsområdet giver parmaskinken en egenskab eller opretholder en egenskab ved denne, der er med til at bestemme forbrugernes valg og altså er væsentlig.

78. For formodningen om, at der foreligger en væsentlig egenskab, taler indledningsvis, at udskæringen ifølge konsortiet og Salumificio Rita, Italien, Spanien og Kommissionen, forudsætter særlige kundskaber. Det skal vælges bevidst og på grundlag af særlig sagkundskab, hvilke skinker der udskæres. Desuden skal der i forbindelse med udskæringen overholdes visse betingelser for at sikre, at skinkens kvalitet, udseende og særlige egenskaber bibeholdes. Ifølge konsortiet og Salumificio Rita findes denne knowhow kun i produktionsområdet.

79. Et yderligere argument for at antage, at der foreligger en væsentlig egenskab, er - sådan som det ligeledes er blevet anført af konsortiet og Salumificio Rita, Italien, Spanien og Kommissionen - det forhold, at konsortiets kvalitetskontrol vedrørende udskæring og emballering kun gennemføres i produktionsområdet. Ifølge de nævnte parter er dette den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at kvaliteten af den parmaskinke, der sælges, bliver ved med at være lige høj.

80. Det skal dog bemærkes, at ingen af parterne i sagen har fremført noget overbevisende argument for, at udskæringen af skinken i produktionsområdet er en proces, der giver denne skinke særlige egenskaber eller er nødvendig for at bevare de særlige egenskaber, som denne skinke har fået under produktionen. Den særlige viden, der er nødvendig ved valget af skinker, der skal udskæres, og når det skal sikres, at udskæringen sker på faglig korrekt vis i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for den pågældende BOB, kan også anvendes uden for produktionsområdet. Det er nemt at forstå, at denne viden historisk set er blevet opbygget i produktionsområdet. Konsortiet har imidlertid ikke anført, hvorfor denne viden kun skulle findes i produktionsområdet. De, der medvirker under produktionen og forarbejdningen af et produkt, kan - frem for alt ved træning i produktionsområdet - tilegne sig den nødvendige viden og den nødvendige teknik til at producere og forarbejde produktet. De, der har fået denne viden og teknik, kan ligeledes flytte fra produktionsområdet. Man må derfor gå ud fra, at de menneskelige faktorer, der påvirker produktet, principielt er uafhængige af produktionsområdet.

81. Det samme gælder for overholdelsen af de øvrige betingelser i forbindelse med udskæringen, herunder også det teknologiske udstyr i de virksomheder, der har fået overdraget at foretage udskæringen. Der er ikke blevet anført nogen argumenter for, at disse betingelser kun kan overholdes i produktionsområdet. Med de tekniske muligheder, der findes i dag, kan man let forestille sig, at disse betingelser kan overholdes til hver en tid på et hvilket som helst sted - for eksempel hvad angår afkølingen af skinken inden udskæring - og at betingelserne kan overholdes hvad angår for eksempel det tekniske udstyr på den virksomhed, der foretager udskæringen. Men så er der ingen grund til kun at tillade udskæring i produktionsområdet.

82. Parterne har i sidste ende heller ikke hævdet, at en korrekt udskæring uden for Parma-området som sådan påvirker parmaskinkens kvalitet, der er kendt overalt. I modsat fald ville det også være uforståeligt, at skinken sælges i hel form eller i stykker, som forbrugerne selv skal skære, eller som detailhandlere eller restaurationsindehavere, der ikke er blevet trænet som personalet i Parma-området, skal skære. For så vidt adskiller denne retssag sig også fra Rioja-sagen, hvor der kunne ske kvalitetsforandringer ved transport af vinen på fad og aftapning på andre steder. Sagsøgernes hovedargument går heller ikke så meget på et usandsynligt kvalitetstab ved skinken, men derimod på kontrollen; hvis der ikke udøves kontrol, kan det ifølge sagsøgerne tænkes, at der udskæres skinker, som er behæftet med mangler, og at produktets omdømme som sådan lider skade. Ud over det forhold, at der ikke udøves kontrol, når forbrugerne, den sidste sælger eller en restaurationsindehaver skærer skinken i skiver, skal det påpeges, at sådanne kontrolforanstaltninger også ville kunne foretages af personer uden for Parma-området, der er blevet trænet i så henseende.

83. På grundlag af disse forhold, og da der hverken i forelæggelseskendelsen eller i indlæggene fra sagens parter er blevet anført noget, der går i modsat retning, kan det i hvert fald ikke ses, at parmaskinken nødvendigvis mister de særlige egenskaber, den har fået under produktionen, såfremt den udskæres uden for produktionsområdet - dette gælder naturligvis kun, hvis man overholder alle øvrige betingelser ved udskæringen, især ved udelukkende at anvende parmaskinke og tage hensyn til alle de tekniske betingelser, der nævnes i varespecifikationen. Det tillades jo også, at skinken eksporteres i hel form eller i enkelte stykker og udskæres af den endelige forbruger. Og skinke, som eksporteres i hel form eller i enkelte stykker, kan, sådan som konsortiet har bekræftet, også udskæres af en detailhandler eller i en restauration, mens forbrugeren ser på det, uden at skinken derved mister sin kvalitet eller en af sine særlige egenskaber; dette gælder, selv hvis skinken opbevares i udskårne skiver et vist stykke tid (hvilket i øvrigt taler for, at parmaskinken har en fremragende kvalitet). Det kan ikke ses, hvorfor dette skulle være tilladt, hvis det ikke er tilladt at skære skinken industrielt og pakke den straks derefter.

84. Indsigelsen om, at forbrugerne ser oprindelsesmærket på den skinke, som detailhandleren eller restaurantionspersonalet skærer, mens de kigger på, og at de således er informeret om skinkens oprindelse, kan ikke ubetinget følges. For det første står skæremaskinen i reglen ikke på disken, og forbrugerne vil således sjældent komme tæt nok på den til overhovedet at lægge mærke til og genkende kvalitetsstemplet. For det andet stemples skinken ikke overalt, og den del af skinken, hvor stemplet sidder, vil således, afhængigt af, hvad der er brugt op af den skinke, der er skåret af, muligvis kun delvis eller slet ikke forefindes længere, eller også vil forbrugerne ikke længere kunne se den uden videre, når skinken skæres, mens de kigger på det. Under retsmødet har konsortiet selv indrømmet, at forbrugerne i reglen slet ikke forlanger at se stemplet, inden skinken udskæres. For så vidt er der snarere tale om en teoretisk mulighed for at kontrollere, at skinken rent faktisk hidrører fra produktionsområdet.

85. Hertil kommer følgende overvejelse. I Rioja-sagen nåede Domstolen frem til, at aftapningen af vin i produktionsområdet var en berettiget begrænsning af de frie varebevægelser, da den aftappede vins kvalitet bedst kunne sikres på denne måde. Det kan virke indlysende, at aftapningen af vin i produktionsområdet er en væsentlig egenskab, da forbrugerne frem for alt køber vinen på flasker. Situationen er imidlertid anderledes ved skinke. Forbrugerne køber den enten i skiver - friskskårne fra detailhandleren eller i pakker - eller som et stykke eller endog i hel form. Dette viser tydeligt, at betydningen af, at skinken udskæres, ikke kan sammenlignes med betydningen af, at vinen aftappes. Så meget desto mindre kan det have afgørende betydning for forbrugernes valg, hvor skinken udskæres. Dette taler for, at udskæringen i produktionsområdet ikke er nogen væsentlig egenskab.

86. Som foreløbigt resultat kan udskæringen og emballeringen af parmaskinke i produktionsområdet således ikke anses for en foranstaltning, der tjener til beskyttelse af særlige egenskaber ved skinken. Det er hverken blevet påvist, at disse processer giver skinken en særlig egenskab, eller at det er nødvendigt at udskære og pakke skinken i produktionsområdet for at bibeholde de særlige egenskaber, som skinken har fået under produktionen. Sagens parter har heller ikke støttet sig så meget til dette argument som til kontrollen og det produktomdømme, der er forbundet hermed.

ii) Gennemførelse af kvalitetskontrol i produktionsområdet

87. Hvis man deler denne opfattelse, er det strengt taget overflødigt at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt gennemførelsen af kontrol med udskæringen sikrer parmaskinkens kvalitet. Hvis udskæringen i produktionsområdet ikke udgør en væsentlig egenskab, kan det ikke længere være afgørende, at der gennemføres kontrol i produktionsområdet.

88. Dette argument skal for så vidt i det følgende kun omtales på supplerende vis. Det er nødvendigt at omtale det for det tilfælde, at Domstolen ikke måtte være enig i ovenstående analyse. Desuden er det rigtigt at beskæftige sig med dette argument, fordi de parter, der påberåber sig, at betingelsen er lovlig, frem for alt har støttet sig til dette argument under henvisning til Rioja-dommen. Konsortiet, Salumificio Rita, Italien, Spanien og Kommissionen har gjort gældende, at der kræves en særlig viden, og at de særlige krav, der nævnes i varespecifikationen, skal overholdes, for at parmaskinken kan skæres på en måde, der sikrer, at dens kvalitet og særlige egenskaber bibeholdes ved udskæringen. Dette er ifølge de nævnte parter afgørende for, at man kan bevare den opbyggede kundekreds og dermed den økonomiske værdi af BOB »Prosciutto di Parma«. Det er kun den kontrol, som de kompetente myndigheder på systematisk vis gennemfører i produktionsområdet, der kan sikre, at de relevante kriterier overholdes. Der findes ikke nogen tilsvarende kontrol uden for produktionsområdet. Endelig er det også nødvendigt at beskæftige sig med emnet »kontrol«, fordi udskæringen uden for produktionsområdet, som omtalt ovenfor, skal foregå sådan, at de bestemmelser, der er fastlagt for anvendelsen af den pågældende BOB, overholdes. Det kan også i denne sammenhæng være relevant, hvorledes overholdelsen af disse bestemmelser kan sikres. Det skal i denne forbindelse indledningsvis for klarheds skyld bemærkes, at der her kun er tale om kontrol med udskæringen. For den skinke, der udskæres uden for produktionsområdet, er jo indtil udskæringstidspunktet underlagt nøjagtigt den samme kontrol som den skinke, der udskæres i produktionsområdet.

89. Gennemførelsen af kontrol er med til at opretholde kvaliteten og dermed også den udskårne parmaskinkes omdømme. For så vidt kunne man komme til det resultat, at betingelsen om, at skinken skal udskæres og pakkes i produktionsområdet under konsortiets tilsyn, er begrundet set ud fra hensynet til beskyttelsen af den industrielle ejendomsret.

90. Det taler imidlertid imod dette, at kontrolforanstaltninger principielt ikke blot kan gennemføres i, men også uden for produktionsområdet. Der ville enten kunne udsendes kontrollanter fra konsortiets side, eller også ville kontrollanter, der er bosat i det pågældende område, kunne skoles af konsortiet og bemyndiges til at foretage kontrollen.

91. I Rioja-dommen udtalte Domstolen ganske vist, at en fællesskabsretlig kontrol, der blev gennemført uden for produktionsområdet i henhold til fællesskabsretten, gav en dårligere garanti for vinens kvalitet og ægthed end den kontrol, der blev foretaget i produktionsområdet. Jeg har dog allerede ovenfor vist, at udskæringen af skinken ikke kan sammenlignes med det forhold, at vinen fyldes på flaske. Parmaskinke køber forbrugerne enten udskåret (friskskåret eller i pakker) eller i hel form, hvorimod de i reglen køber vin på flaske. Allerede som følge heraf kan man næppe tillægge kontrollen med udskæringen den samme vægt som kontrollen med aftapningen.

92. Det af konsortiet og Salumificio Rita samt Spanien og Kommissionen nævnte problem, at der ikke gennemføres nogen eller i hvert fald ikke nogen ligeværdig kvalitetskontrol uden for produktionsområdet, er et generelt problem vedrørende gennemførelse af regler i fremmede retsordener. Hvis reglerne om anvendelse af en BOB bestemmer, at der skal gennemføres sådanne kontrolforanstaltninger, skal den erhvervsdrivende, der påtænker at anvende den pågældende BOB, også gennemføre kontrollen, hvis han skærer skinken uden for produktionsområdet. Ellers krænker han bestemmelserne om anvendelsen af den pågældende BOB og må ikke benytte den.

93. Det er netop også på grundlag af de krav om undladelse, der findes i artikel 8 og 13 i forordning nr. 2081/92, muligt at håndhæve reglerne om anvendelse af BOB »Parmaskinke«, inklusive eventuelle kontrolforanstaltninger, inden for hele Fællesskabet.

94. Kontrollen i produktionsområdet virker heller ikke nødvendig set ud fra aspektet om mærkning. Hvis udskæringen og emballeringen også kan kontrolleres uden for produktionsområdet, kan det også sikres ved denne kontrol, at det kun er den skinke, der må bære BOB »Parmaskinke«, der udskæres.

95. For så vidt virker indsigelsen om, at forbrugerne kun kan være sikre på, at det er parmaskinke, de får, såfremt skinken skæres og emballeres i produktionsområdet under konsortiets tilsyn, heller ikke overbevisende. Ganske vist kan det på denne måde sikres, at der kun anvendes skanke, som har BOB »Parmaskinke«. Ved denne indsigelse antages det imidlertid, at en virksomhed, der forarbejder parmaskinke uden for produktionsområdet, i givet fald benytter skanker af svin, der ikke må bære den pågældende BOB, og alligevel markedsfører den udskårne skinke under BOB »Parmaskinke«. Dermed opstilles der på uacceptabel vis en formodning om, at konkurrenten forholder sig lovstridigt, og indsigelsen skal derfor afvises.

96. Det skal derfor konkluderes, at betingelsen i varespecifikationen ikke har til formål at beskytte en væsentlig egenskab. Følgelig er den konstaterede begrænsning af de frie varebevægelser ikke begrundet set ud fra hensynet til beskyttelsen af den industrielle og kommercielle ejendomsret i henhold til artikel 30 EF.

c) Begrundelse for foranstaltningen ud fra strukturpolitiske overvejelser

97. Lovgivningen udviser en generel tendens til at fremme produkternes kvalitet som led i den fælles landbrugspolitik med det formål at forbedre deres omdømme. Dette sker bl.a. ved brug af oprindelsesbetegnelser . Denne tendens bekræftes af anden til sjette betragtning til forordning nr. 2081/92. Hjemmelen for denne forordning er følgelig artikel 37 EF, der er indeholdt i det afsnit i traktaten, der hedder »Landbruget«. Lovgiver har ikke blot ønsket at beskytte landbrugsprodukternes kvalitet, men derimod, som det fremgår af anden betragtning til forordningen, frem for alt også tilsigtet at opnå strukturpolitiske formål. Det tilstræbes at støtte landdistrikterne ved at øge landbrugernes indkomst og forhindre, at landbefolkningen flytter fra disse områder. Som anført i forbindelse med omtalen af artikel 29 EF, giver betingelsen om udskæring og emballering af parmaskinken i produktionsområdet de virksomheder, der er hjemmehørende dér, en fordel. Denne konstatering kunne tale for at anse betingelsen om udskæring og emballering i produktionsområdet for at være forenelig med fællesskabsretten.

98. Indledningsvis taler ordlyden af artikel 30 EF imod at inddrage strukturpolitiske overvejelser som begrundelse for begrænsninger af de frie varebevægelser. Listen over forhold, der kan begrunde en begrænsning af de frie varebevægelser, indeholder ikke nogen kategori, der kaldes »strukturpolitiske overvejelser« eller »landbrugspolitik«. I henhold til retspraksis er de i artikel 30 EF anførte undtagelser imidlertid udtømmende .

99. Hertil kommer, at artikel 30 EF som undtagelsesbestemmelse fra princippet om de frie varebevægelser i henhold til almindelige fortolkningsregler skal fortolkes strengt . Også dette taler for kun at tillade kvantitative udførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning inden for snævre grænser. Hvad angår oprindelsesbetegnelserne virker anerkendelsen af begrænsninger, der skyldes naturlige påvirkninger af det pågældende produkt, begrundet, da de er bundet til produktionsområdet. Dette gælder derimod ikke for den knowhow, der principielt også kan anvendes uden for produktionsområdet.

100. Der skal desuden henvises til, at det netop i forbindelse med en undersøgelse af udførselsrestriktioner i henhold til artikel 29 EF ikke virker rigtigt at foretage en vid fortolkning af artikel 30 EF. Indholdet af artikel 29 EF er, som ovenfor anført, i retspraksis blevet konkretiseret således, at det ikke er enhver udførselsrestriktion, men derimod kun de foranstaltninger, der specifikt hindrer udførsel af varer, der er forbudt i henhold til denne bestemmelse. I denne retspraksis bliver anvendelsesområdet for forbuddet mod udførselsrestriktioner fortolket væsentlig snævrere end anvendelsesområdet for indførselsrestriktioner i henhold til artikel 28 EF. I henhold til den formel, der blev opstillet i Dassonville-dommen, er artikel 28 EF til hinder for enhver foranstaltning, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen inden for Fællesskabet . Hvis anvendelsesområdet for artikel 29 EF allerede er snævrere end anvendelsesområdet for artikel 28 EF, er der netop i sammenhæng med artikel 29 EF endnu mindre grund til at fortolke undtagelsesbestemmelsen i artikel 30 EF vidt. Ved fortolkningen af artikel 30 EF bør man derfor kun anerkende, at det er begrundet at iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre oprindelsen og kvaliteten af det produkt, der er beskyttet af den pågældende BOB.

101. Endelig skal der også tages hensyn til følgende aspekt. I forbindelse med fortolkningen af bestemmelserne om de frie varebevægelser har Domstolen altid forsøgt at få denne grundlæggende frihed til at trænge igennem over for nationale foranstaltninger, der på lignende måde som den foranstaltning, der her er tale om, blandt andet har til formål at beskytte den indenlandske industri. De tvister, der er blevet ført i denne forbindelse, vedrørte ofte levnedsmidler, hvis råstoffer i det væsentlige bestod af landbrugsprodukter. Et kendt eksempel er dommen om det tyske »Reinheitsgebot« for øl (forbud mod tilsætningsstoffer) , der på sin side bygger på et bayersk »Reinheitsgebot« fra 1516. Andre tilfælde vedrørte italiensk pasta , mindsteindhold af fedtstoffer for Edam-ost og markedsføring af dybfrossen yoghurt . For tiden verserer der to sager om chokolade .

102. Retspraksis vedrørende fortolkningen af artikel 28 EF har muligvis bevirket, at producenterne har »søgt tilflugt« i beskyttelsesrettigheder og altså har forsøgt at udligne tabet af national lovbeskyttelse mod konkurrence ved at skabe nye beskyttelsesrettigheder såsom beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. Denne tendens illustreres på bemærkelsesværdig vis af øllet. Efter at Domstolen har erklæret det bayerske/tyske »Reinheitsgebot«, hvorefter betegnelsen »Bier« var forbeholdt bryg, der kun har bestemte indholdsstoffer, for uforeneligt med artikel 28 EF, kan der også markedsføres øl i Tyskland, der ikke fremstilles i henhold til »Reinheitsgebot« i andre medlemsstater. I første omgang forsøgte de tyske bryggerier at udligne de økonomiske tab, som de led i og med, at det tyske marked blev åbnet for konkurrerende produkter fra andre medlemsstater, ved for eksempel at reklamere på etiketten med angivelsen »brygget i henhold til det tyske »Reinheitsgebot««. Senere blev betegnelsen »Bayerisches Bier« (bayersk øl) i henhold til proceduren i artikel 17 i forordning nr. 2081/92 indført i Kommissionens register som en beskyttet geografisk betegnelse . Hvis Domstolen således i forbindelse med anerkendelsen af beskyttelsesrettighederne på storstilet vis tillader bestemmelser, der objektivt set ikke er nødvendige for at sikre et produkts oprindelse i et bestemt område og dettes særlige egenskaber, så risikerer den, at de frie varebevægelser, der er blevet sat igennem ved fortolkningen af artikel 28 EF, og åbningen af de nationale markeder i forbindelse med artikel 29 EF atter går tabt.

103. Den sammenhæng, der, som vist ved de to sidstnævnte argumenter, findes mellem artikel 28 EF, 29 EF og 30 EF samt følgerne af, at artikel 28 EF i retspraksis altid er blevet fortolket til fordel for de frie varebevægelser, taler i hvert fald for at fortolke de undtagelser, der er begrundet i henhold til artikel 30 EF, strengt.

104. I forbindelse med den varespecifikation, der i henhold til artikel 4 i forordning nr. 2081/92 skal indgives sammen med registreringsansøgningen, kan man følgelig kun acceptere de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre produktets oprindelse og særlige egenskaber, og ikke også de bestemmelser, der udelukkende har til formål at indrømme de lokale virksomheder, der er hjemmehørende i produktionsområdet, en eksklusiv ret til videre forarbejdning af produktet.

105. Det skal derfor konkluderes, at de strukturpolitiske mål inden for landbrugspolitikken, der forfølges i forordning nr. 2081/92, ikke kan begrunde den konstaterede udførselsrestriktion i henhold til artikel 30 EF.

d) Forholdsmæssighed

106. Som omtalt indledningsvis kan der i henhold til artikel 30 EF kun accepteres begrænsninger af de frie varebevægelser, der er nødvendige for at beskytte den pågældende BOB's omdømme og således er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet . For det tilfælde, at man ikke måtte følge ovenstående analyse og i stedet for anser begrænsningen for at være begrundet i henhold til artikel 30 EF, skal det derfor omtales, hvorvidt begrænsningen er forholdsmæssig.

107. Betingelsen om, at parmaskinken skal udskæres i produktionsområdet, er, især henset til den kontrol, som konsortiet gennemfører, egnet til at sikre, at den udskårne skinke kun består af parmaskinke og hidrører fra produktionsområdet samt er skåret, pakket og mærket i henhold til de regler, der er fastsat om anvendelsen af BOB »Prosciutto di Parma«. Spørgsmålet er imidlertid, om disse bestemmelser er det mildeste middel til at opnå formålet om loyalitet i handelen og information over for forbrugerne om produktets oprindelse og særlige egenskaber, eller om dette formål kan opnås lige så godt med andre midler, der griber mindre ind i de frie varebevægelser.

108. Der kunne først og fremmest tænkes på en tilsvarende mærkning af produktet. I det foreliggende tilfælde kunne det komme i betragtning at mærke varen »Prosciutto di Parma, udskåret i Storbritannien« eller på lignende ikke-diskriminerende vis.

109. I Rioja-sagen fulgte Domstolen ikke denne løsning. Den anførte, at det forhold, at der på samme tid findes to forskellige aftapningsprocesser, hvoraf den ene finder sted inden for og den anden uden for dyrkningsområdet, med eller uden en systematisk kontrol fra de pågældende producenters side, vil kunne svække den tillid, som betegnelsen »denominación de origen calificada« nyder hos forbrugere, der lægger vægt på, at hele fremstillingsprocessen for en anerkendt kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder sker under kontrol af de pågældende producenter og på deres ansvar .

110. Det foreliggende tilfælde kan tilsyneladende kun i begrænset omfang sammenlignes hermed. For det første er udskæring af skinke, som nævnt ovenfor, set ud fra forbrugernes synsvinkel ikke lige så nært knyttet til produktet som aftapning af vin. For det andet har parterne i modsætning til situationen i Rioja-sagen ikke anført nogen argumenter for, at forbrugerne ikke skulle være i stand til at skelne mellem »Prosciutto di Parma«, der er skåret henholdsvis i og uden for produktionsområdet, eller at der ikke endda eventuelt findes to forskellige markeder, ét for den »Prosciutto di Parma«, der er skåret i produktionsområdet, og ét for den, der er skåret uden for produktionsområdet.

111. Det er heller ikke på nogen måde åbenbart, at en negativ bedømmelse af den »Prosciutto di Parma«, der skæres uden for produktionsområdet, nødvendigvis også ville blive overført til den skinke, der udskæres i produktionsområdet. Især hvis man her anvender en mærkning, som sondrer tydeligt nok mellem de to produkter, vil det absolut være muligt, at den opmærksomme og velunderrettede forbruger, som man skal henholde sig til ikke blot i forbindelse med artikel 28 EF , men også inden for rammerne af artikel 29 EF, bliver overbevist om, at skinke, der er udskåret i Parma-området, adskiller sig fra skinke, der er udskåret uden for dette område. Der er tale om to forskellige former for markedsføring af parmaskinke, der skal skelnes imellem. Såfremt forbrugerne når frem til det resultat, at den skinke, der er udskåret uden for produktionsområdet, ikke opfylder kravene til »Prosciutto di Parma«, kan de købe »Prosciutto di Parma«, der er udskåret i produktionsområdet, i stedet for. Det er på ingen måde blevet påvist, at en forbruger, som ikke bryder sig om én form af produktet, med det samme vælger en anden type af udskåret skinke.

112. Hertil kommer, at det jo er tilladt at skære skinken uden for produktionsområdet, mens forbrugerne ser på det, og alligevel sælge den under BOB »Prosciutto di Parma«. Når dette er tilladt, kan det ikke ses, hvorfor en tilsvarende mærkning, hvoraf det fremgår, at skinken er blevet skåret uden for produktionsområdet, ikke skulle kunne beskytte kvaliteten og omdømmet ved BOB »Prosciutto di Parma« lige så godt som ved at begrænse anvendelsen af BOB'en til skinke, der er udskåret og pakket i produktionsområdet. For den omstændighed, at skinken skæres, mens forbrugerne ser på det, kan af ovennævnte grunde næppe sikre, at forbrugerne bliver informeret om skinkens oprindelse. Desuden sikres det i dette tilfælde heller ikke længere, at skinken skæres i overensstemmelse med konsortiets regler og dermed i givet fald får særlige egenskaber eller bibeholder de særlige egenskaber, den har fået under fremstillingen.

113. Den her omtalte løsning i form af mærkning af produktet støttes også af forordning nr. 2081/92. I femte betragtning til denne forordning præciseres det udtrykkeligt, at reglerne om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kun supplerer de generelle regler om mærkning. De supplerer blot reglerne i Rådets direktiv 79/112/EØF af 18. december 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler .

114. Der skal desuden henvises til, at der også ved forordning nr. 2081/92 selv i tilfælde af konflikt søges en løsning gennem en sådan mærkning. Forordningens artikel 12, stk. 2, bestemmer, at hvis den beskyttede betegnelse i et tredjeland er enslydende med en beskyttet betegnelse i Fællesskabet, tillades brugen af betegnelsen kun, hvis produktets oprindelsesland er klart og tydeligt angivet på etiketten. Hvis man imidlertid, når der foreligger enslydende betegnelser på denne vis, kan kræve, at forbrugerne selv skelner mellem produkterne på grundlag af angivelsen af oprindelseslandet på etiketten, så kan det ikke ses, hvorfor forbrugerne ikke også skulle være i stand til dette, hvis forarbejdningsstederne angives på etiketten.

115. Det må derfor konkluderes, at der findes et mildere middel end det at begrænse anvendelsen af BOB »Prosciutto di Parma« til parmaskinke, der er udskåret og pakket i produktionsområdet. Ved en mærkning af produktet kan der opnås en lige så effektiv beskyttelse af BOB »Prosciutto di Parma«, af produktets kvalitet og af dets omdømme hos forbrugerne. Varespecifikationen går således videre end nødvendigt og er for så vidt uforholdsmæssig.

5) Foranstaltningens forenelighed med principperne om gennemsigtighed og retssikkerhed

116. I hovedsagen er det et spørgsmål, om betingelsen om udskæring og emballering, der er indeholdt i varespecifikationen, kan gøres gældende over for Asda og Hygrade, da den ikke er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i det mindste officielt kun foreligger på italiensk.

a) Offentliggørelse af varespecifikationen

117. Asda og Hygrade har påstået, at varespecifikationen ikke er tilgængelig, da den ikke er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og de ikke har noget krav på aktindsigt i den over for Kommissionen eller konsortiet.

118. Det er et grundlæggende princip i Fællesskabets retsorden, at en retsakt fra en offentlig myndighed ikke kan gøres gældende over for de retsundergivne, førend disse har fået lejlighed til at få kendskab til den . Artikel 8 og 13 i forordning nr. 2081/92 opstiller, sammenholdt med forordning nr. 1107/96, et fællesskabsretligt forbud mod at markedsføre skinke, der ikke er blevet skåret, pakket og mærket i produktionsområdet, under BOB »Prosciutto di Parma«. Dette forbud er imidlertid kun blevet offentliggjort i EF-Tidende, for så vidt som det fremgår af forordning nr. 2081/92 og forordning nr. 1107/96, at der findes en BOB »Parmaskinke«. De nærmere betingelser for at anvende den pågældende BOB, er indeholdt i den varespecifikation, der blev indgivet sammen med registreringsansøgningen, og som ikke er blevet offentliggjort i EF-Tidende.

119. Det forhold, at Kommissionen, sådan som den har anført, har videresendt et sammendrag af varespecifikationen til udvalget i henhold til artikel 15 i forordning nr. 2081/92, medfører ganske vist, at varespecifikationen opnår en vis grad af offentliggørelse. Men det er kun medlemsstaterne, der informeres. For så vidt løser denne tanke ikke problemet om bekendtgørelse af varespecifikationen over for borgerne eller erhvervsdrivende som Asda og Hygrade.

120. Det forhold, at varespecifikationen, sådan som Kommissionen har bemærket, i henhold til den normale procedure på grundlag af artikel 5-7 i forordning nr. 2081/92, ligeledes kun offentliggøres i EF-Tidende i sammendrag, virker heller ikke egnet til at fjerne de betænkeligheder, Asda og Hygrade har fremført. I henhold til den normale procedure angives der trods alt de nationale bestemmelser, der skal overholdes. Dette er ubestridt ikke sket ved BOB »Parmaskinke«, hvor den relevante begrænsning også er forankret i nationale bestemmelser.

121. En offentliggørelse af hele varespecifikationen i EF-Tidende ville kunne opfylde retssikkerhedsprincippet. Henset til dokumentets meget tekniske karakter og dets omfang ville dette imidlertid nok kun være en betinget brugbar fremgangsmåde. Ved at anvende en sådan fremgangsmåde tages der desuden heller ikke hensyn til, at de oprindelsesbetegnelser, der er registreret i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92, er beskyttede betegnelser, som allerede bestod i henhold til national ret, da forordningen trådte i kraft. Beskyttelsesbestemmelserne er altså allerede blevet offentliggjort en gang, for parmaskinkens vedkommende i det italienske lovtidende. For så vidt er der sket en offentliggørelse på nationalt plan. Hvis man krævede en ny offentliggørelse på fællesskabsplan, ville man fordoble offentliggørelsen. For så vidt tager man med denne påstand næppe tilstrækkeligt hensyn til den særlige karakter, som registreringsproceduren i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92 har.

122. Registreringen er afslutningen på en administrativ procedure, der begynder med indgivelsen af ansøgningen, inklusive den varespecifikation, der skal vedlægges, i den pågældende medlemsstat. Som Domstolen bl.a. fastslog i sagen Carl Kühne m.fl., er det ifølge den kompetencefordeling, der fremgår af forordning nr. 2081/92, medlemsstaterne, der skal kontrollere, om betingelserne for at registrere en BOB eller BGB er opfyldt. I overensstemmelse hermed er det også de nationale domstole, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt de materielretlige betingelser for at foretage en registrering er opfyldt . Som det fremgår af redegørelsen i denne dom, var der også blevet rejst tilsvarende indsigelser på nationalt plan . Heraf følger, at problemet om, hvorvidt varespecifikationen, som indeholder de krav, der skal være opfyldt for, at en bestemt BOB kan anvendes, er tilgængelig, i første omgang er et spørgsmål, der skal stilles i forbindelse med national ret. Som det ligeledes fremgår af Carl Kühne m.fl.-sagen , gælder dette også for den forenklede procedure i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92.

123. Set ud fra denne retspraksis kan man spørge, om en offentliggørelse på fællesskabsplan overhovedet er nødvendig. Registreringsproceduren i henhold til forordning nr. 2081/92 er en procedure, der kræver medvirken fra både nationale myndigheder og fællesskabsmyndigheder. Da det er medlemsstaterne, der skal undersøge, om betingelserne for at foretage en registrering er opfyldt, og indsigelser imod lovligheden af en registrering skal rejses på nationalt plan, er det næppe ubetinget nødvendigt at offentliggøre varespecifikationen på fællesskabsplan.

124. Der skal imidlertid tages hensyn til, at optagelsen i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser betyder, at den beskyttelse af BOB »Parmaskinke«, der hidtil kun bestod på nationalt plan, er blevet til en beskyttelse i hele Fællesskabet. Registreringen har konstitutiv virkning ved stiftelsen af beskyttelsesretten i henhold til fællesskabsretten. Det forekommer svært at anse det for foreneligt med retssikkerhedsprincippet, at der stiftes en ny beskyttelsesret uden en vis offentliggørelse af de regler, der skal overholdes; en offentliggørelse, der også garanteres på fællesskabsplan.

125. Fællesskabsretten sikrer også rent faktisk en vis offentliggørelse af varespecifikationen. I henhold til tolvte betragtning til forordning nr. 2081/92 skal indførelsen i det register, som Kommissionen fører over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser sikre, at de relevante kredse bliver underrettet. På grundlag af denne registrering kan interesserede erhvervsdrivende som Asda og Hygrade i første omgang se, at der findes en BOB »Parmaskinke«.

126. Det fremgår desuden af artikel 4 i forordning nr. 2081/92, at der skal vedlægges en varespecifikation til ansøgningen om registrering af en BOB eller BGB. Det fremgår desuden af artikel 6, at ansøgningen skal rettes til Kommissionen, og at denne fører listen over BOB og BGB. De erhvervsdrivende ved således ikke blot, at der findes en BOB »Parmaskinke«; på grundlag af denne offentliggørelse ved de også, at der findes en varespecifikation til denne, og at Kommissionen er i besiddelse heraf.

127. I henhold til retspraksis er den, der har fået kendskab til en retsakt, som ikke er blevet meddelt ham, forpligtet til selv at skaffe sig den fuldstændige ordlyd af den retsakt, der berører ham, fra den relevante institution . Dette gælder også, når den pågældende retsakt offentliggøres i summarisk form . I denne retspraksis går man åbenbart ud fra, at der ud over pligten til offentliggørelse i henhold til artikel 254 EF også består en pligt for unionsborgerne til i givet fald at skaffe sig information.

128. De erhvervsdrivende bliver gennem offentliggørelsen af forordning nr. 1107/96 i EF-Tidende informeret om, at der findes en BOB »Parmaskinke«. På grundlag af den offentliggjorte forordning nr. 2081/92 ved de, at der kun foretages en registrering, hvis der foreligger en varespecifikation hertil. Desuden ved de, at registreringsansøgningen via medlemsstaten skal rettes til Kommissionen, og at Kommissionen fører en liste over de registrerede beskyttede oprindelsesbetegnelser. For så vidt ved de, hvor de kan hente oplysninger om varespecifikationen. På grundlag af den nævnte retspraksis må man derfor kunne antage, at de erhvervsdrivende i givet fald skaffer sig viden om den varespecifikation, de er interesseret i, ved at fremsætte en begæring herom til Kommissionen.

129. Det forhold, at registeret føres af Kommissionen og har til formål at informere interesserede erhvervsdrivende, samt at Kommissionen modtager registreringsansøgningen og varespecifikationen fra den kompetente medlemsstat, giver omvendt grundlag for at antage, at Kommissionen er forpligtet til at give de interesserede erhvervsdrivende aktindsigt i den varespecifikation, der findes hos den. Hvad angår registreringsgrundlaget fungerer Kommissionen desuden som en slags notar eller depositar, som de dokumenter, der har ført til registrering, er deponeret hos. Denne antagelse virker ikke blot nødvendig af retssikkerhedsgrunde, men også set i lyset af artikel 255 EF, der sikrer unionsborgerne en ret til aktindsigt i Kommissionens dokumenter. Desuden skal der tages hensyn til artikel 21, stk. 3, EF. Denne giver alle borgere ret til at henvende sig til Kommissionen og anmode om oplysninger.

130. Det forhold, at varespecifikationen ikke er blevet udarbejdet af Kommissionen, bør ikke være til hinder for retten til aktindsigt i dette dokument. Det er Kommissionen, der står bag optagelsen i registeret over beskyttede oprindelser. Da registreringens beskyttelsesvirkning i henhold til artikel 8 og 13 i forordning nr. 2081/92 også vedrører de betingelser for at anvende hhv. en BOB eller BGB, der er fastsat i varespecifikationen, kan man hævde, at Kommissionen har knæsat bestemmelserne i varespecifikationen. Endelig er det Kommissionen, der har udarbejdet den retsakt, forordning nr. 1107/96, ved hvilken BOB »Parmaskinke« opnår fællesskabsretlig beskyttelse i det i varespecifikationen fastlagte omfang. Kommissionen skal altså enten anses for forfatter til forordningen eller ligestilles hermed.

131. Der skal i øvrigt henvises til, at der i henhold til artikel 2, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter , der blev udstedt til udfyldelse af artikel 255 EF (jf. fjerde betragtning til forordningen) sikres en ret til aktindsigt i alle dokumenter fra en institution, det vil sige alle dokumenter inden for alle Unionens aktivitetsområder, som institutionen har udarbejdet eller modtaget og er i besiddelse af. Varespecifikationen vedrører en optagelse i registeret over BOB og BGB og dermed et af Unionens aktivitetsområder. Den indgik til Kommissionen, og Kommissionen er i besiddelse heraf. Kommissionen er derfor forpligtet til at give aktindsigt i dette dokument.

132. Det skal derfor som foreløbigt resultat konkluderes, at det forhold, at varespecifikationen ikke er blevet offentliggjort i EF-Tidende, ikke krænker princippet om gennemsigtighed og retssikkerhed. En erhvervsdrivende er forpligtet til at skaffe sig information om varespecifikationen og de betingelser for at anvende en BOB, som denne indeholder, ved at rette en oplysningsanmodning til Kommissionen.

b) Det forhold, at varespecifikationen kun foreligger på ét officielt sprog

133. Det skal herefter undersøges, hvorvidt ordningen ikke kan gøres gældende over for Asda og Hygrade, fordi den kun blev indgivet til Kommissionen på italiensk, og der i hvert fald ikke foreligger nogen officiel engelsk oversættelse af varespecifikationen vedrørende BOB »Parmaskinke«.

134. Spørgsmålet er derfor, om et fællesskabsretligt forbud som det, der her på grundlag af artikel 8 og 13 i forordning nr. 2081/92 består mod at anvende BOB »Parmaskinke« på skinke, der ikke er udskåret i produktionsområdet, kun er gyldigt, hvis det er blevet offentliggjort på alle officielle sprog, eller der kan opnås aktindsigt i det på alle disse sprog.

135. Det er et helt grundlæggende spørgsmål, om en borger skal kunne få aktindsigt i alle de forpligtelser, der påhviler ham i henhold til fællesskabsretten, på sit eget modersmål, i hvert fald hvis dette er et af Fællesskabets officielle sprog. Artikel 290 EF regulerer ikke sprogspørgsmålet, men overlader det til Rådet at fastsætte sprogordningen. Af denne bestemmelse kan der i hvert fald ikke udledes noget krav om, at alle Fællesskabets retsakter nødvendigvis skal stå til rådighed på alle officielle sprog .

136. I henhold til artikel 4 og 5 i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område affattes forordninger eller andre dokumenter, der er almengyldige, på de officielle sprog og offentliggøres i EF-Tidende. Som anført ovenfor udgør den relevante varespecifikation en del af den optagelse i registeret over oprindelsesbetegnelser, der er sket på grundlag af forordning nr. 1107/96. Den kan således anses for at være en del af forordningen. På grund af den forbudseffekt, som artikel 8 og 13 i forordning nr. 2081/92 har, er varespecifikationen dog i hvert fald et »andet dokument, der er almengyldigt«, idet den fastlægger nærmere, hvilke betingelser der skal opfyldes for at kunne anvende den pågældende BOB. Dette kunne tale for, at varespecifikationen skal oversættes til alle officielle sprog.

137. Man ville kunne argumentere i samme retning med henvisning til artikel 21, stk. 3, EF. Herefter kan enhver borger henvende sig til Kommissionen og forvente at få svar på det sprog, vedkommende har anvendt i sin anmodning. Hvis Asda og Hygrade i overensstemmelse med ovennævnte løsningsforslag henvender sig til Kommissionen på engelsk og anmoder om oplysninger vedrørende varespecifikationen, kunne man med henvisning til denne bestemmelse gøre gældende, at Kommissionen skal videregive varespecifikationen på engelsk.

138. Denne løsning er muligvis den, der tager mest hensyn til retssikkerhedskravet. Derved overser man imidlertid, at registreringsproceduren har karakter af en blandet procedure, der foregår både på nationalt plan og fællesskabsplan, og man pålægger Kommissionen en betragtelig oversættelsesbyrde.

139. Som allerede omhandlet skal den, der vil rejse indsigelse mod en registrering i henhold til retspraksis anlægge sag ved de nationale domstole . I denne forbindelse er en erhvervsdrivende, der er interesseret i at markedsføre et produkt, som er beskyttet af en BOB, alligevel forpligtet til at anvende det officielle sprog, registreringsansøgningen er skrevet på. I det foreliggende tilfælde altså italiensk.

140. På baggrund heraf virker det ikke urimeligt at forlange, at den, der anmoder Kommissionen om oplysninger vedrørende en varespecifikation, skal modtage den på det officielle sprog, som den indgik til Kommissionen på sammen med ansøgningen om registrering.

141. Dette resultat virker også især begrundet set ud fra, at den, der som Asda og Hygrade beskæftiger sig med markedsføring af udenlandske varer, i reglen har de sprogkundskaber, der er nødvendige for at organisere indførslen af varerne eller har andre muligheder for at overvinde de sproglige problemer, der er forbundet hermed. På baggrund heraf kan man også forlange af vedkommende, at han overvinder de hindringer, der følger af, at varespecifikationen kun foreligger på originalsproget.

142. Ud over disse argumenter kan der også henvises til praksis inden for konkurrenceretten. Dér gælder der det princip, at meddelelsen om klagepunkterne skal fremsendes til modtageren af en kartelretlig beslutning på dennes officielle sprog, men at de dokumenter, som Kommissionens bedømmelse bygger på, og som vedlægges som bilag eller som der skal gives aktindsigt i, blot skal stilles til rådighed på originalsproget. Det er ikke nødvendigt at oversætte dokumenterne . Her er der også tale om dokumenter, som Kommissionen støtter sin afgørelse på. På lignende vis kunne man fremføre, at Kommissionen i forbindelse med sin afgørelse om registrering af en oprindelsesbetegnelse støtter sig til angivelserne i registreringsansøgningen og især i varespecifikationen, og at der derfor også blot skal gives aktindsigt i varespecifikationen på originalsproget.

143. På grundlag af disse overvejelser må man gå ud fra, at det forhold, at varespecifikationen ikke foreligger på engelsk, ikke er til hinder for at anvende artikel 8 og 13 med hensyn til BOB »Parmaskinke« direkte.

144. Det skal tilføjes, at det omtalte problem udelukkende vedrører registreringerne i henhold til den forenklede procedure. Hvad angår de betegnelser, der registreres i henhold til den normale procedure, offentliggøres der et sammendrag af anmeldelsen, inklusive varespecifikationen og angivelse af de nationale bestemmelser, der i givet fald skal overholdes, i EF-Tidende og dermed på alle officielle sprog. Følgerne af den fortolkning, jeg her gør mig til talsmand for, er således begrænsede. De vedrører kun registrering af betegnelser, der allerede bestod ved udstedelse af forordning nr. 2081/92, og er også kun relevante, hvis betegnelserne blev meddelt Kommissionen inden for seks måneder efter forordningens ikrafttræden. For så vidt virker denne fortolkning rimelig henset til de særlige omstændigheder ved proceduren i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92.

145. Det skal derfor konkluderes, at registreringen af BOB »Parmaskinke« også er forenelig med princippet om gennemsigtighed og retssikkerhed.

VI - Sammenfatning

146. Sammenfattende kan det derfor fastslås, at betingelsen i varespecifikationen om, at BOB »Parmaskinke« for udskåret skinke kun må anvendes, såfremt denne udskæres, pakkes og mærkes i produktionsområdet under tilsyn af Consorzio del Prosciutto di Parma, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførselsrestriktion i henhold til artikel 29 EF. Foranstaltningen er ikke begrundet i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret i henhold til artikel 30 EF. Den kan heller ikke anerkendes ud fra strukturpolitiske overvejelser inden for rammerne af artikel 30 EF. I øvrigt er den uforholdsmæssig. Forordning nr. 1107/96 skal derfor erklæres ugyldig, for så vidt som den kun tillader, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto di Parma« anvendes på den udskårne skinke, der udskæres, pakkes og mærkes i produktionsområdet under tilsyn af Consorzio del Prosciutto di Parma.

VII - Forslag til afgørelse

147. På grundlag af ovenstående redegørelse foreslår jeg, at det præjudicielle spørgsmål besvares således:

»1) Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92, sammenholdt med forordning (EF) nr. 1107/96 og varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto di Parma«, skaber ikke noget gyldigt krav, som kan håndhæves direkte, om undladelse af at anvende den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto di Parma« på skinke, som ikke er blevet udskåret, pakket og mærket i produktionsområdet.

2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 er ugyldig, for så vidt den kun tillader anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto di Parma« på den udskårne skinke, der udskæres, pakkes og mærkes i produktionsområdet under tilsyn af Consorzio del Prosciutto di Parma.«