61999C0132

1 Kongeriget Nederlandene har i henhold til EF-traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF) anfægtet Kommissionens beslutning 1999/187/EF af 3. februar 1999 om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over de udgifter, som de har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, i 1995 (1).

Kongeriget Nederlandene har nedlagt påstand om annullation af den nævnte beslutning, for så vidt som den af de i den sammenfattende rapport anførte grunde pålægger Kongeriget Nederlandene en korrektion på 117 277 NLG (2) svarende til 50% af de udgifter, som er anmeldt til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (herefter »EUGFL«) for støtte til hampproduktion for regnskabsåret 1995, nemlig 234 553 NLG.

I - Fællesskabsbestemmelserne

2 Forordning (EØF) nr. 729/70 (3) om finansiering af den fælles landbrugspolitik fastsætter, hvilke af medlemsstaternes udgifter der afholdes af EUGFL, Garantisektionen, og betingelserne for denne finansiering. I henhold til forordningens artikel 3 finansieres interventioner til regulering af landbrugsmarkederne efter Fællesskabets regler. Forordningens artikel 8 forpligter medlemsstaterne til at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre sig, at de af fonden finansierede foranstaltninger virkelig er blevet gennemført, og at de er blevet gennemført på behørig måde, og for at forhindre og forfølge uregelmæssigheder og gennemføre tilbagebetaling af beløb, der er udbetalt med urette på grund af sådanne uregelmæssigheder eller forsømmelser.

3 I henhold til forordning (EØF) nr. 1723/72 (4) om regnskabsafslutning for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, skal medlemsstaterne hvert år tilsende Kommissionen en opgørelse over de udgifter, der skal finansieres, til godkendelse.

4 Den 4. juni 1993 vedtog Kommissionen en meddelelse til EUGFL (5) med overskriften »Beregning af de finansielle følger ved udarbejdelsen af beslutningen om afslutning af regnskaberne for EUGFL, Garantisektionen«, som indeholder de retningslinjer, som skal anvendes ved udarbejdelsen af den sammenfattende rapport for regnskabsåret 1990 og fremefter. Appendiks I omhandler de »Finansielle følger af undersøgelser, der er foretaget uden for programmet for afslutningen af regnskaberne«, mens appendiks II har overskriften »Finansielle følger i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for EUGFL, Garantisektionen, på grund af mangelfuld kontrol i medlemsstaterne - standardkorrektioner«. I dette appendiks anføres det, at Kommissionen i forbindelse med en beslutning om finansielle korrektioner som udgangspunkt skal fastslå, i hvilket omfang tabet for Fællesskabet skyldes mangler ved kontrollen, idet der herved skal tages hensyn til både arten og kvaliteten af den foretagne kontrol og antallet af tilfælde, hvor der er foretaget kontrol. Der foreslås tre satser for standardkorrektionen, nemlig henholdsvis 2%, 5% og 10% af udgifterne, alt efter om manglen vedrører mere eller mindre betydningsfulde dele af kontrolsystemet eller gennemførelsen af kontrol hvad angår udgiftens retmæssighed.

5 Den fælles markedsordning for hamp er reguleret ved forordning (EØF) nr. 1308/70 (6) og gælder for hamp (Cannabis sativa), rå eller beredt, men ikke spundet, blår og affald af hamp, herunder garnaffald og opkradsede klude samt opkradset tovværk (7). De almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende støtte til hamp produceret i Fællesskabet er fastlagt i forordning (EØF) nr. 619/71 (8). I henhold til denne forordnings artikel 3 (9) ydes støtten kun til producenten og kun for hamp, der er produceret på grundlag af certificeret frø af sorter, som er anført på en liste, der skal udarbejdes efter fremgangsmåden i artikel 12 i forordning nr. 1308/70. I henhold til artikel 6 beregnes det støttebeløb, der skal betales, på grundlag af det tilsåede og høstede areal. Artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at indføre en administrativ kontrolordning, der sikrer, at det produkt, for hvilket der er ansøgt om støtte, opfylder de nødvendige betingelser herfor; dette skal ske gennem indførelse af en ordning med erklæringer om det tilsåede og høstede areal. Ifølge artikel 5 skal medlemsstaterne ved hjælp af stikprøver på stedet kontrollere rigtigheden af oplysningerne i erklæringerne og støtteansøgningerne.

6 Gennemførelsesbestemmelserne for støtte til hamp er indeholdt i forordning (EØF) nr. 1164/89 (10). I henhold til denne forordnings artikel 3 ydes der kun støtte for hampearealer, der er tilsået med de i forordningens bilag B anførte sorter. Artikel 5 bestemmer, at enhver producent af hamp skal indgive en erklæring om de tilsåede arealer hvert år senest den 15. juli; erklæringen skal mindst indeholde producentens navn og adresse samt oplysninger om plantearten og de tilsåede arealers matrikelnumre (11). I henhold til artikel 6 skal stikprøvekontrollen omfatte mindst 5% af erklæringerne om de tilsåede arealer. I artikel 5, 7 og 8 fastsættes det, hvilke følger det får, hvis det viser sig, at det areal, for hvilket der ansøges om støtte, er enten større eller mindre end det areal, der er angivet i erklæringen om det tilsåede areal.

7 I artikel 4 i forordning nr. 1164/89 fastsættes betingelserne for ydelse af støtte hvad angår arealet. Artikel 4 bestemte oprindelig følgende:

»Støtten ydes kun for arealer:

a) som er blevet fuldstændigt tilsået og høstet, og på hvilke sædvanligt kultiveringsarbejde er blevet foretaget

b) for hvilke, der er indgivet erklæring om de tilsåede arealer i henhold til artikel 5.«

8 Ved forordning (EF) nr. 1469/94 (12) blev følgende indsat i artikel 4, litra a), i forordning nr. 1164/89:

»Arealerne anses for høstede, når de har været genstand for en proces:

- der har fundet sted efter frøformeringen

- der tager sigte på at afslutte plantens vækstperiode, og

- som er sket for at udnytte stængelen, eventuelt uden frø.

Den i tredje led ovenfor omhandlede udnyttelse anses for tilstræbt, hvis planten er blevet trukket op, eller hvis den er blevet skåret over med en skærebjælke, der højst er 10 cm over jorden for hør og 20 cm for hamp.

[...]«

I forbindelse med denne ændring kom den nederlandske version af denne bestemmelse tilsyneladende til at adskille sig fra de andre sprogversioner. I første sætning og tredje led henvises der til hør, hvilket kunne fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på hamp. Jeg skal i min argumentation undersøge, hvilke konsekvenser denne forskel i praksis har.

II - De faktiske omstændigheder

9 Mellem den 11. og den 15. september 1995 gennemførte EUGFL's tjenestegrene et kontrolbesøg i Nederlandene. De nederlandske myndigheder var inden besøget blevet orienteret om formålet med dette besøg, som var at efterprøve overholdelsen af forordning nr. 1308/70, nr. 619/71 og nr. 1164/89. Det skulle nærmere bestemt undersøges, om de udgifter, Hoofdproduktschap voor Akkerbouwprodukten havde anmeldt for hør og hamp for regnskabsårene 1993, 1994 og 1995, var korrekte (13).

10 Resultaterne af kontrollen blev nedfældet i en rapport (14), som blev fremsendt til de nederlandske myndigheder den 31. juli 1996. Det blev i rapporten konstateret, at de hampopdyrkede arealer i Nederlandene i princippet ikke var berettigede til støtte, da planterne var blevet høstet inden frødannelsen. Det blev desuden anført, at de nederlandske myndigheder havde tilsidesat deres forpligtelse til at kontrollere indførslen af hampefrø, der hidrørte fra tredjelande.

11 Kongeriget Nederlandene gjorde indsigelse mod rapportens indhold, og der blev derfor afholdt bilaterale drøftelser den 30. januar 1997. Herefter fulgte en brevveksling mellem parterne i april, maj og august 1997, hvorefter Kommissionen i oktober fastslog, at hampen i 1994 i strid med artikel 4 i forordning nr. 1164/89 var blevet høstet, inden frødannelsen havde fundet sted, at de hampopdyrkede arealer derfor ikke var berettigede til støtte, og at der skulle anvendes en standardkorrektion på 50% af de udgifter, Kongeriget Nederlandene havde anmeldt for budgetpost 1402 (hamp).

12 I december 1997 indgav Kongeriget Nederlandene i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i beslutning 94/442/EF en formel anmodning om forligsmægling (15).

Forligsorganet sætter i sin rapport spørgsmålstegn ved den af Kommissionens tjenestegrene valgte indfaldsvinkel og rækkevidden af nogle af Kommissionens argumenter. Forligsorganet medgiver, at Kommissionen kan nægte at udbetale støtte, hvis betingelserne for ydelse af støtte ikke alle er opfyldt. Forligsorganet mener imidlertid, at de forudsætninger, der blev lagt til grund ved fastlæggelsen af de berørte arealer, ikke synes at være fuldstændig overbevisende. Der blev ikke foretaget passende kontroller af planternes faktiske tilstand på høsttidspunktet, og de oplysninger, der er afgivet af den eneste frøproducent i Fællesskabet, er ikke tilstrækkelige til med sikkerhed at afgøre, hvordan de enkelte parcellers faktiske tilstand var, idet der herved også må tages hensyn til, at vejrforholdene kan være forskellige fra år til år og fra region til region, og at parcellerne kan udvise forskelle, selv om dyrkningsbetingelserne er de samme. Forligsorganet anfører, at det ikke har været muligt at fastslå, om der eksisterer en af alle eksperter godkendt definition af et »dannet« frø. Af disse grunde var det derfor forligsorganets opfattelse, at de af Kommissionen foreslåede korrektioner ville hvile på et mere sikkert grundlag, hvis de hovedsageligt var begrundet i de mangler, der var konstateret i forbindelse med kontrollerne, og satserne var fastsat i forhold til manglernes alvor.

13 I januar 1999 vedtog Kommissionen sin sammenfattende rapport om resultaterne af de kontroller, der var udført i forbindelse med godkendelsen af EUGFL-regnskaber, Garantisektionen, for regnskabsåret 1995. Punkt 4.7.4.1.2. omhandler støtte til hampproduktionen i Nederlandene. I rapporten anfører Kommissionen, at den ved kontroller på stedet og på den virksomhed, der skulle foretage forarbejdningen af hampen, havde konstateret, at hampen var blevet høstet, inden frødannelsen var helt afsluttet, og at de nationale myndigheders kontrol vedrørende dette aspekt ikke var tilstrækkelig.

14 På baggrund af de bemærkninger, som forligsorganet havde fremsat i sin rapport, undersøgte Kommissionen atter rækkevidden af begrebet frødannelse og metoden for beregning af de arealer, som ikke kunne opnå støtte.

Hvad angår det første af disse punkter fandt Kommissionen, at det i stedet for at kræve, at alle frøene skulle være dannet på høsttidspunktet, var tilstrækkeligt, at dette var tilfældet for halvdelen af frøene, og at den ændring, der var blevet indført ved forordning (EF) nr. 466/96 fra høståret 1996/1997 (16), udgjorde en præcisering af de tidligere gældende regler.

Hvad angår det andet punkt fandt Kommissionen det godtgjort, at tidspunktet for, hvornår 50% af frøene er dannet, svinger fra år til år og afhænger af sorten. På baggrund af den manglende kontrol med opfyldelsen af denne betingelse for høståret 1994, de foreliggende tekniske oplysninger og resultaterne af kontrollerne på stedet i andre medlemsstater var det imidlertid Kommissionens overbevisning, at henset til de hampesorter, der blev sået i Nederlandene dette år, og de klimatiske forhold, ville 50% af frøene ikke være dannet inden den 1. september, som var den dato, der var fastsat som sidste frist for at udpege de hampopdyrkede arealer, som skulle været berettigede til delvis støtte. For at kunne fastslå, hvilke hampopdyrkede arealer der var høstet for tidligt, anmodede Kommissionen i august 1998 de nederlandske myndigheder om at oplyse høstdatoerne. Af de afgivne oplysninger fremgik det, at samtlige arealer tilsået med hamp i Nederlandene i regnskabsåret 1994/1995, svarende til 138,5 ha, var blevet høstet inden den 1. september 1994. Kommissionen besluttede derfor, at der skulle foretages en korrektion på 50% af de samlede anmeldte udgifter på 234 553 NLG, således at udgifterne for budgetpost 1402 i regnskabsafslutningen blev nedsat til 117 277 NLG.

III - Retsforhandlinger ved Domstolen

15 Kongeriget Nederlandene indgav stævning den 17. april 1999, og Kommissionen indgav svarskrift den 8. juli. Der er indgivet replik og duplik til Domstolens Justitskontor henholdsvis den 22. oktober 1999 og den 28. januar 2000.

16 Domstolens præsident har ved kendelse af 26. januar 2000 givet Kongeriget Spanien tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for sagsøgerens påstande. Domstolen har ved samme kendelse truffet bestemmelse om fortrolig behandling af en del af de af Kongeriget Nederlandene fremlagte dokumenter.

17 Ingen af parterne har indgivet anmodning om tilladelse til at afgive mundtlige indlæg inden udløbet af den fastsatte frist, og Domstolen har derfor i overensstemmelse med procesreglementets artikel 44a besluttet at træffe afgørelse i sagen uden at afholde retsmøde.

IV - Anbringenderne i annullationssøgsmålet

18 Kongeriget Nederlandene har fremført fire anbringender til støtte for sin påstand om annullation. Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har anlagt en urigtig fortolkning af forordning nr. 1308/70. Kongeriget Nederlandene er af den opfattelse, at der ikke i denne forordning sondres mellem fiberproduktion og frøproduktion, og at den i artikel 8 omhandlede forpligtelse vedrørende kontrol med indførslen af hampefrø fra andre medlemsstater er blevet overholdt. Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordning nr. 1164/89 ved ikke at have taget hensyn til, at den nederlandske version af artikel 4 adskiller sig fra de øvrige sprogversioner, og ved at anlægge en urigtig fortolkning af begrebet frødannelse. Med det tredje anbringende gøres det gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat, og med det fjerde, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat.

A - Det første anbringendes første led: urigtig fortolkning af forordning nr. 1308/70, idet der heri ikke sondres mellem fiberproduktion og frøproduktion

19 Kongeriget Nederlandene har anført, at forordning nr. 1308/70 ikke kræver, at fibrene og frøene høstes af den samme plante. Kommissionen anlægger derfor en urigtig fortolkning, når den i den sammenfattende rapport anfører, at arealer, som er høstet inden frødannelsen, kun kan medregnes med 50%, fordi ydelse af støtte til hamp vedrører to bestanddele, nemlig fiberproduktion og frøproduktion. Et sådant krav kan ikke være fastsat i forordningen, eftersom det i praksis er så godt som umuligt samtidigt at høste både fibre og frø på en rentabel måde. Kongeriget Spanien har anført, at forordning nr. 1308/70 ikke kræver, at fibrene og frøene høstes af den samme plante, og at den ikke fastsætter nogen procentvis fordeling af produktionsstøtten mellem frø og fibre.

20 Kommissionen har anført, at sagsøgeren forveksler betingelserne for ydelse af støtte med den økonomiske sanktion, der anvendes, når betingelserne ikke er opfyldt.

21 Efter min opfattelse har Kommissionen ret. Ifølge artikel 4, litra a), tredje led, i forordning nr. 1164/89, som ændret ved forordning nr. 1469/94, kan der ydes støtte til hampopdyrkede arealer, der høstes for at udnytte stængelen, eventuelt uden frø. Den fulde støtte udbetales, når alle de nævnte betingelser er opfyldt, også selv om frøene ikke indsamles.

Efter at Kommissionen havde konstateret, at ingen af de hampopdyrkede arealer opfyldte alle betingelserne for at modtage støtte fra EUGFL, kunne den have afvist samtlige udgifter. Der skal i denne forbindelse henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter Kommissionen i henhold til artikel 2 og 3 i forordning nr. 729/70 kun må anerkende beløb som påhvilende EUGFL, der er udbetalt i henhold til de regler, der er opstillet i de forskellige sektorer for landbrugsprodukter. I de tilfælde, hvor fællesskabsreglerne kun tillader udbetaling af støtte på betingelse af, at visse bevis- eller kontrolforskrifter er overholdt, er en støtte, der er udbetalt, uden at denne betingelse er opfyldt, ikke i overensstemmelse med fællesskabsretten, og den hermed forbundne udgift kan derfor ikke pålægges EUGFL (17).

For at mildne virkningerne af denne bestemmelse valgte Kommissionen at nedsætte finansieringen til 50%, for selv om hampen blev høstet for tidligt, forelå der en produktion af fibre. Kommissionen anvendte et kriterium, hvorefter støtten i sin helhed vedrører to bestanddele, nemlig dels fiberproduktionen, dels frøproduktionen. Den har imidlertid på intet tidspunkt anført, at de relevante bestemmelser kræver, at fibrene og frøene skal høstes af den samme plante, og det er i øvrigt velkendt, at dette ikke ville være økonomisk rentabelt.

22 Kongeriget Nederlandene har anført, at risikoen for, at hamp, som er produceret med støtte ydet i henhold til forordning nr. 1164/89, bliver misbrugt som euforiserende stof, er meget lille, eftersom der i overensstemmelse med artikel 3 kun ydes støtte for arealer, der er tilsået med de i bilag B anførte sorter; endvidere skal ansøgninger om støtte ledsages af en kopi af den officielle mærkeseddel for de anvendte frø, bestemmelsen af indholdet af tetrahydrocannabinol og udtagningen af prøver skal foretages efter den i bilag C beskrevne metode, og i henhold til artikel 4, litra a), skal hampen være høstet efter frødannelsen.

Kongeriget Nederlandene har ligeledes anført, at Kommissionen ikke har afpasset nedsættelsen af støtten efter grovheden af tilsidesættelsen af forordning nr. 1164/89, idet kravet om, at høsten skal ske efter frødannelsen, ikke er blandt de vigtigste. Indholdet af tetrahydrocannabinol mindskes med knap 10% efter blomstringen svarende til et fald på 0,27% ved et maksimalindhold på 0,3%, således at forskellen mellem det højeste og det laveste indhold er meget lille. Det er derfor uforholdsmæssigt at pålægge en nedsættelse på 50% som følge af manglende opfyldelse af en mindre vigtig betingelse, når hensynet til den offentlige sundhed er tilgodeset gennem de øvrige betingelser, hvis opfyldelse Kommissionen ikke har stillet spørgsmålstegn ved.

23 Jeg deler ikke den nederlandske regerings opfattelse, og det er der flere grunde til.

For det første kan risikoen for, at hampen misbruges som euforiserende stof, ikke være helt ubetydelig, når fællesskabslovgiver for at kontrollere den potentielle risiko, som hampen udgør for den offentlige sundhed, har sat maksimumsgrænsen for indholdet af narkotiske stoffer i de godkendte sorter ned fra 0,3% til 0,2% fra produktionsåret 2001/2002 (18). Lovgivningen vedrørende ydelse af støtte skal derfor fortolkes strengt og under stadig hensyntagen til, at både betingelsen om, at frødannelsen skal være sket inden høsten, og den kontrol med indførslen af hampefrø, der påhviler medlemsstaterne, udspringer af behovet for at beskytte den offentlige sundhed.

For det andet er der efter min opfattelse intet i artikel 4, litra a), i forordning nr. 1164/89, som tillader en graduering af vigtigheden af de i denne bestemmelse fastsatte betingelser for, at et areal kan anses for høstet.

Hvad angår argumentet om, at høsttidspunktet kun har ringe betydning for indholdet af tetrahydrocannabinol, har Domstolen udtalt, at Kommissionen ikke må lade EUGFL afholde udgifter, som er pådraget i strid med fællesskabsretten, og det er følgelig udelukket, at der ved afslutningen af fondens regnskaber kan ske anvendelse af »de minimis«-princippet, som kan finde anvendelse på andre områder inden for fællesskabsretten, og som går ud på, at en handlemåde kun kan betragtes som uforenelig med fællesmarkedet, hvis den er mærkbar (19).

24 Hvad angår argumentet om, at den pålagte korrektion ikke står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, skal det erindres, at eftersom samtlige hampopdyrkede arealer blev høstet inden frødannelsen, kunne Kommissionen have afvist at lade EUGFL afholde udgifterne under budgetpost 1402 i deres helhed. Den nederlandske regering kan derfor ikke kritisere Kommissionen for kun at have foretaget en standardkorrektion på 50% (20).

25 På baggrund af det anførte mener jeg ikke, at Kommissionen anlagde en urigtig fortolkning af forordning nr. 1308/70, da den vedtog den anfægtede beslutning. Det første anbringendes første led kan derfor ikke tages til følge og må forkastes.

B - Det første anbringendes andet led: urigtig fortolkning af forordning nr. 1308/70, idet den i artikel 8 omhandlede forpligtelse vedrørende kontrol med indførslen af hampefrø fra andre medlemsstater er blevet overholdt

26 Kongeriget Nederlandene har anført, at det i forbindelse med ydelse af støtte altid undersøges, om den høstede hamp er af en af de sorter, der er anført i bilag B til forordning nr. 1308/70; dette sker ved at kontrollere de mærkesedler, som skal ledsage ansøgninger om støtte, og ved stikprøvekontroller på stedet. Desuden kan indførsel til Nederlandene af hampefrø henhørende under toldposition 1207 99 10 og 1207 99 91, som næsten udelukkende anvendes til fuglefoder, kun ske efter godkendelse (21), ligesom sådanne indførsler er underlagt myndighedernes kontrol. Det har derfor ingen relevans, at Kommissionen i sin sammenfattende rapport påstår, at kontrollen med indførslen af frø fra tredjelande var utilstrækkelig. Efter den nederlandske regerings opfattelse har Kommissionen, selv om den påstår det modsatte, alligevel taget dette i betragtning ved anvendelsen af en korrektion på 50%.

27 Kommissionen har anført, at den ikke har ladet den manglende kontrol med indførsler af hampefrø fra tredjelande få negative følger i forbindelse med beslutningen om at pålægge en korrektion på 50% af de anmeldte udgifter. Forholdet blev blot nævnt som et resultat af den undersøgelse, der blev foretaget i Nederlandene med henblik på at gøre myndighederne opmærksomme på vigtigheden af at gennemføre disse kontroller korrekt for at beskytte den offentlige sundhed.

28 Også her er jeg enig i Kommissionens argumentation. Ydelse af støtte til hampproduktion er ikke betinget af, at indførslen af frø specifikt kontrolleres, og en mangelfuld kontrol kan følgelig ikke medføre økonomiske sanktioner i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Den nederlandske regering forsøger at anfægte Kommissionens bemærkning om de manglende kontroller i forbindelse med indførsel af frø ved at henvise til, at der i Nederlandene fandtes lovgivning, som regulerede indførslen af hampefrø, uanset om de skal anvendes til udsåning eller andre formål. At lovgivningen fandtes, betyder imidlertid ikke, at den blev anvendt korrekt, især ikke, hvis myndighederne havde organisatoriske problemer i den periode, hvor kontrollen blev foretaget. Sagsøgeren har ikke givet oplysninger om hverken karakteren eller hyppigheden af de gennemførte kontroller. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at Kommissionen tog manglerne ved kontrollen af indførslerne i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af den korrektion, den anvendte vedrørende budgetpost 1402.

29 Det er derfor min opfattelse, at heller ikke det første anbringendes andet led kan tages til følge, og at anbringendet følgelig må forkastes i det hele.

C - Det andet anbringendes første led: tilsidesættelse af forordning nr. 1164/89 som følge af manglende hensyntagen til, at den nederlandske version af artikel 4 adskiller sig fra de øvrige sprogversioner

30 Kongeriget Nederlandene har gjort gældende, at Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af den sammenfattende rapport har anvendt en forkert version af forordning nr. 1164/89. Den omtvistede korrektion gælder nemlig for udgifterne i regnskabsåret 1995, som startede den 16. oktober 1994 og sluttede den 15. oktober 1995.

Ifølge artikel 3 i forordning nr. 1308/70 begyndte produktionsåret imidlertid den 1. august 1994 og sluttede den 31. juli 1995. I løbet af denne periode blev 1994-høsten afsat, således at den hamp, der blev taget i betragtning vedrørende regnskabsåret 1995, var den, som blev høstet i 1994, hvor den gældende version af artikel 4, litra a), i forordning nr. 1164/89 var den, som fulgte af ændringen ved forordning nr. 1469/94, som på nederlandsk var affattet anderledes end de øvrige sprogversioner. Forskellen bestod i, at anvendelsesområdet for den bestemmelse, hvorved der blev indført et krav om høst efter frødannelse, i den nederlandske version var begrænset til hør, hvorfor det var berettiget at antage, at forpligtelsen til først at høste efter frødannelsen ikke gjaldt for hamp.

Forordning nr. 1469/94 blev offentliggjort den 27. juni 1994 og trådte i kraft den 4. juli 1994, dvs. kort før årets høst, og forskellen i affattelsen blev først opdaget, efter at hampen allerede var høstet. Sagsøgeren er af den opfattelse, at de fortolkningsvanskeligheder, som den forkerte oversættelse af denne fællesskabsretlige bestemmelse indebar, og det forhold, at fejlen ikke blev opdaget i tide, burde have indgået i Kommissionens beregning af de finansielle følger som en formildende omstændighed.

31 Kommissionen har anført, at forskellen mellem den nederlandske version og alle de andre sprogversioner er en åbenbar fejl, som den nederlandske regering ikke kan påberåbe sig.

32 Jeg er af de grunde, som anføres i det følgende, også på dette punkt enig med Kommissionen.

33 For det første ser bestemmelsen som affattet på nederlandsk ganske vist ud til kun at gælde for hør. Mens den første sætning i den tekst, der blev indført i artikel 4, litra a), ved forordning nr. 1469/94, i de øvrige sprogversioner bestemmer, at »[a]realerne anses for høstede, når de har været genstand for en proces[ ...]«, bestemmer den nederlandske version, at »hør dyrket på et bestemt areal anses for høstet, når det har været genstand for en proces [...]«. Tilsvarende er formuleringen »som er sket for at udnytte stængelen [...]« i tredje led blevet til »som er sket for at udnytte hørstængelen [...]« i den nederlandske version.

Imidlertid er den næste sætning formuleret som følger på alle fællesskabssprog: »Den i tredje led ovenfor omhandlede udnyttelse anses for tilstræbt, hvis planten er blevet trukket op, eller hvis den er blevet skåret over med en skærebjælke, der højst er 10 cm over jorden for hør og 20 cm for hamp.« Når der således sondres mellem høstmetoden for henholdsvis hør og hamp, må det heraf udledes, at den ved forordning nr. 1469/94 indførte ændring af artikel 4 både vedrørte hør og hamp. I betragtning af, at denne bestemmelse desuden følger umiddelbart efter den indledende sætning og de tre led, som indeholder tre kumulative betingelser, ville en normalt opmærksom læser kunne opdage uoverensstemmelsen og spørge sig selv, om det ville være logisk, at disse betingelser kun skulle gælde for hør. For at afklare tvivlen i forbindelse med bestemmelsens affattelse burde de nederlandske myndigheder have sammenlignet den med nogle af de andre sprogversioner, hvorved de ville have konstateret, at de ikke indeholdt denne udtrykkelige henvisning til hør. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at det på grund af nødvendigheden af en ensartet anvendelse og dermed fortolkning må være udelukket, at en bestemmelse betragtes isoleret i en af sine versioner, idet det tværtimod er påkrævet, at den fortolkes i overensstemmelse såvel med ophavsmandens virkelige vilje som med det forfulgte mål, navnlig i lyset af dens affattelse på alle sprogene (22).

34 For det andet var de nederlandske myndigheder inddraget i udarbejdelsen af forordning nr. 1469/94, idet de ifølge Kommissionen blev hørt inden for rammerne af Forvaltningskomitéen for Hør og Hamp. De nederlandske myndigheder burde således straks have konstateret, at forslaget til forordning vedrørte begge planter. Desuden havde de nederlandske myndigheder tid til at gøre sig bekendt med forslagets indhold, idet det blev fremsendt til dem på nederlandsk i god tid før høsten; de deltog i mødet i forvaltningskomitéen den 8. juni 1994, hvor forslaget blev vedtaget, og de stemte for dette. Jeg er derfor ligesom Kommissionen af den opfattelse, at den nederlandske regerings argument om, at den ikke opdagede uoverensstemmelsen før efter høsten, ikke er overbevisende. Domstolen har fastslået, at når en medlemsstat anfægter en retsakt, er det forhold, at medlemsstaterne har været dybt inddraget i udarbejdelsen af den omtvistede retsakt og således kender de begrundelser, som ligger til grund for dens vedtagelse, afgørende for vurderingen af spørgsmålet, om dens begrundelse opfylder kravene efter artikel 253 EF (23). På samme måde gør høringen af de nederlandske myndigheder inden for rammerne af Forvaltningskomitéen for Hør og Hamp og den omstændighed, at de rådede over forslaget til forordning, og at de deltog i det møde, hvor det blev vedtaget, mig tilbøjelig til at mene, at de kunne have konstateret, og der forelå en uoverensstemmelse mellem den nederlandske version af den offentliggjorte tekst og den version, de havde arbejdet med som forslag.

Hvis den nederlandske version af forordning nr. 1469/94 gav anledning til tvivl hos de myndigheder, som skulle anvende den, burde medlemsstaten for det tredje i overensstemmelse med det i artikel 10 EF fastsatte princip om loyalt samarbejde have forelagt Kommissionen problemet. Eftersom den ikke gjorde dette, mener jeg, at de nederlandske myndigheder selv må tage ansvaret for en eventuel fejl, uanset at Kommissionen stod for oversættelsen af teksten. Som Domstolen har fastslået, skal Kommissionen i forbindelse med afslutningen af medlemsstaternes regnskaber over de udgifter, de har afholdt for EUGFL, kun påtage sig udgifterne, hvis en fællesskabsinstitution kan gøres ansvarlig for den fejlagtige anvendelse af fællesskabsretten (24). I det foreliggende tilfælde ville det imidlertid have været let at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål ved at forelægge Kommissionen sagen eller foretage en simpel sammenligning med en anden af de offentliggjorte sprogversioner (25), og de nederlandske myndigheder kan derfor ikke påberåbe sig den forskellige affattelse af bestemmelsen som begrundelse for, at en af betingelserne i artikel 4, litra a), i forordning nr. 1164/89, som ændret ved forordning nr. 1469/94, ikke blev opfyldt i forbindelse med hamphøsten i 1994.

35 Det følger af det foregående, at det andet anbringendes første led må forkastes.

D - Det andet anbringendes andet led: tilsidesættelse af forordning nr. 1164/89 som følge af en urigtig fortolkning af begrebet frødannelse

36 Kongeriget Nederlandene har anført, at på tidspunktet for hamphøsten i 1994 fastsatte artikel 4, litra a), udelukkende, at høsten skulle finde sted efter frødannelsen, og dette krav har de nederlandske producenter overholdt. Hampefrø begynder nemlig at dannes under blomstringen, og når blomsten er næsten helt åben, fremkommer de også på plantens nederste del. Ved slutningen af blomstringen er de fleste af frøene færdigdannede med hensyn til tykkelse og størrelse, men de er først fuldt modnet en til to uger senere. Eftersom frøene dannes under blomstringen, og høsten i 1994 fandt sted efter denne, er betingelserne i artikel 4, litra a), i forordning nr. 1164/89 efter den nederlandske regerings opfattelse blevet overholdt. Den nederlandske regering har desuden fremhævet, at hampen i Nederlandene dyrkes for at udnytte fibrene og ikke frøene, og at fiberkvaliteten forringes efter blomstringen. Høsten finder derfor sted under eller lige efter blomstringen.

Den nederlandske regering har anført, at tidspunktet for, hvornår frø af de godkendte hampesorter modnes, varierer meget lidt i et klima som det nederlandske. Frø af de tidligste sorter når deres modne tilstand den 7. september, mens frø af de mere sene sorter er modne den 20. september, altså ikke mere end to uger senere. Af de fire anvendte sorter må to anses for tidlige (Felina 34 og Fibrimon 56). Den nederlandske regering har tilføjet, at hovedblomstringen hos sorterne Felina 34, Fibrimon 56, Futura 77 og Fedrina 74 i 1994 fandt sted mellem den 21. juli og den 6. august, dvs. en del tidligere end mellem den 12. og den 22. august som anført af Kommissionen. Hvis 50% af hampefrøene er modne mellem tre og fire uger efter blomstringen, vil dette stadium være nået mellem den 18. og den 29. august, og Kommissionens påstand om, at først fra den 1. september kunne 50% af frøene være modne, er derfor forkert. Den nederlandske regering har anført, at hovedblomstringen fandt sted mellem den 22. juli og den 1. august, at 50% af frøene havde nået deres modne tilstand mellem den 19. og den 29. august, og at høsten fandt sted mellem den 1. og den 26. august, dvs. umiddelbart eller kort tid efter blomstringen. På dette tidspunkt har frøene nået en dejagtig modningstilstand og er fuldstændig dannet. Hvis de tørres fra denne tilstand, bliver de til spiredygtige frø.

Den nederlandske regering har anført, at begreberne frødannelse og modne frø ikke er entydige botaniske termer, og at de kan fortolkes på flere forskellige måder. Efter Kommissionens fortolkning må høsten først finde sted, når mindst 50% af frøene er modne, hvilket indebærer, at kun de sydeuropæiske medlemsstater kan drage fordel af den ved forordning nr. 1164/89 indførte støtteordning, for kun dér gør klimaet det muligt at dyrke frø på en stabil måde.

37 Kommissionen har med henvisning til en artikel, som Kongeriget Nederlandene har vedlagt replikken (26), og til oplysninger fra den franske sammenslutning af hampeproducenter (27), som er vedlagt duplikken, anført, at det kronologiske forløb af den omhandlede plantes blomstring kan opdeles i tre faser: først den egentlige blomstring, dernæst den fulde blomstring, som finder sted syv til ti dage senere, og til sidst blomstringens slutfase, som finder sted efter syv til ti dages forløb, og hvorunder frøene begynder at opnå den såkaldt mælkeagtige tilstand. Frugtsætningen sker i to faser: den første fase, hvorunder 50% af frøene dannes og opnår en dejagtig tilstand, og som begynder syv til ti dage efter blomstringens slutfase, og den anden, hvorunder også de resterende frø opnår denne tilstand, hvilket sker omkring 25 dage senere. Kommissionen har forklaret, at den på grundlag af de tekniske oplysninger, den rådede over, med et forsigtigt skøn (28) fastsatte tidspunktet for, hvornår 50% af frøene var dannet, til den 1. september for den nederlandske høst, således at - beregnet ud fra middeltidspunktet for de forskellige sorters blomstring - afslutningen af denne proces eller den mælkeagtige tilstand tidligst kunne have kulmineret den 22. august 1994, hvor størstedelen af hampen allerede var høstet.

38 Det er tilsyneladende rigtigt, at begrebet frødannelse ikke har en botanisk definition. Havde dette været tilfældet, ville i hvert fald den ene af sagens parter have gjort opmærksom på dette. Forligsorganet, som Kongeriget Nederlandene anmodede om at mægle i sagen, fastslog i sin rapport, at det ikke med sikkerhed var muligt at fastslå, om der eksisterede en af alle eksperter godkendt definition af et »dannet« frø. Heller ikke den fællesskabslovgivning, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i sagen her, afklarede spørgsmålet, idet dette første skete med vedtagelsen af forordning nr. 466/96, hvor det i betragtningerne anføres, at ordene »efter frødannelsen« kan medføre en forskellig fortolkning i de producerende medlemsstater, og at de pågældende ord bør præciseres nærmere for at sikre en ensartet anvendelse af støtteordningen. Derfor blev der i artikel 4, litra a), i forordning nr. 1164/89 indsat følgende efter tredje led: »Den i første led omhandlede frødannelse anses for afsluttet, hvis antallet af hampefrø eller hørfrøkapsler, der har nået deres definitive form og størrelse, er større end antallet af andre hampefrø eller hørfrøkapsler«.

39 Eftersom der på sagstidspunktet ikke fandtes nogen fællesskabsretlig definition af begrebet frødannelse, må dets betydning og indhold bestemmes under hensyntagen til den generelle sammenhæng, hvori det anvendes, og efter dets normale mening i sædvanlig sprogbrug (29).

40 Hvad angår sammenhængen er jeg enig med Kommissionen i, at baggrunden for at indføre kravet om, at høsten skulle finde sted efter frødannelsen, i forordning nr. 1164/89 (30) var, at forordning (EØF) nr. 1557/93 (31) havde ophævet de særforanstaltninger for hampefrø, der var blevet indført ved forordning (EØF) nr. 3698/88 (32). Fra juni 1993 kom støtten til hamp til at omfatte både fiberproduktion og frøproduktion, og den i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 3164/89 (33) opstillede krav for tildeling af støtten, nemlig at hampen først er blevet rusket eller mejet efter den fuldstændige frødannelse, kom til at indgå i forordning nr. 1164/89.

Jeg er også enig i, at hvis hampens indhold af tetrahydrocannabinol topper under blomstringen, kræver beskyttelsen af den offentlige sundhed, at høsten finder sted så sent som muligt efter denne periode, dvs. efter frødannelsen, for herved at opnå et så lille indhold af dette stof som muligt (34). Den nederlandske regering har imidlertid selv indrømmet, at hampen i 1994 blev høstet på et tidspunkt, hvor frøene endnu var i en mælkeagtig tilstand, dvs. mellem blomstringsperiodens afslutning og første stadium af frugtsætningen.

41 Hvad angår den sædvanlige betydning af udtrykket »proces, der har fundet sted efter frøformeringen«, må denne indebære, at det skal afventes, at frøene kan betegnes som sådanne, dvs. at de adskilt fra planten skal have en tilstrækkelig spireevne til at være egnet til udsåning. Dette er åbenbart ikke tilfældet for frø, som stadig er i en mælkeagtig tilstand.

Denne fortolkning er ikke alene udtryk for almindelig sund fornuft, men sikrer også, at høsten finder sted under samme betingelser i alle medlemsstater, og at planterne kan høstes samtidigt, uanset om de er dyrket med henblik på udnyttelse af fibrene eller frøene.

42 Efter min opfattelse var betingelsen, der gjaldt i 1994, at høsten fandt sted efter frødannelsen. Begrebet høst efter frødannelse indebærer, at frøene skal kunne anvendes efter adskillelse fra planten, og de skal derfor have nået en dejagtig tilstand. Henset til ordlyden af bestemmelsen på sagstidspunktet skulle frødannelsen omfatte praktisk talt alle frø.

Kongeriget Nederlandene har ud over de ovenfor anførte argumenter ikke fremlagt nogen form for dokumentation for de kontroller, som de nederlandske myndigheder burde have foretaget med henblik på at sikre, at frøene var dannet inden høsten, og Kongeriget Nederlandene har indrømmet, at al hampen i 1994 blev høstet i slutningen af august. Kommissionen har derimod godtgjort, at tre af de sorter, der blev anvendt det pågældende år, var sene (35), og at 50% af frøene ikke kunne være dannet - dvs. have nået en dejagtig tilstand - inden den 1. september. Jeg er derfor af den opfattelse, at Kommissionens fortolkning af begrebet frødannelse og dens beslutning om kun at lade EUGFL finansiere halvdelen af de udgifter, Kongeriget Nederlandene havde afholdt i 1994 vedrørende budgetpost 1402, ikke udgør en tilsidesættelse af forordning nr. 1164/89.

43 Følgelig må også det andet anbringendes andet led forkastes.

E - Tredje anbringende: tilsidesættelse af begrundelsespligten

44 Den nederlandske regering har anført, at betragtningerne til den anfægtede beslutning ikke gør det muligt at efterprøve det ræsonnement, der har foranlediget Kommissionen til at anvende en korrektion på 50% vedrørende budgetpost 1402. For at forstå dette ræsonnement er det nødvendigt at støtte sig på den sammenfattende rapport fra 1995, hvori der henvises til forordning nr. 1308/70 og »retningslinjerne«. Disse retningslinjer foreskriver imidlertid kun standardkorrektioner på 2%, 5% og 10%, og Kommissionen har ikke forklaret, hvorfor den ikke valgte en af disse satser. Den nederlandske regering har endvidere anført, at anvendelsen af en korrektion på 50% som følge af, at høsten fandt sted inden frødannelsen, heller ikke kan støttes på forordning nr. 1308/70, nr. 619/71 eller nr. 1164/89.

Selv om Kongeriget Nederlandene var inddraget i den proces, der førte til vedtagelsen af den anfægtede beslutning, er den nederlandske regering overbevist om, at Kommissionen aldrig klart har begrundet, hvorfor den foretog en korrektion på 50%, men blot som påskud har erklæret, at når forordning nr. 1164/89 anvendes på hampproduktion, skal kravet om høst efter frødannelsen overholdes.

Den nederlandske regering har tilføjet, at selv hvis det antages, at forpligtelserne i henhold til forordning nr. 1308/70 ikke blev overholdt, ville overtrædelsen have været ubetydelig og følgerne for Fællesskabets økonomiske forpligtelser inden for rammerne af støtteordningen for hamp yderst begrænsede.

45 Kongeriget Spanien er af den opfattelse, at Kommissionen kun formelt har respekteret retten til at blive hørt, eftersom den ikke har taget hensyn til de afgivne forklaringer, og at den har tilsidesat princippet om god forvaltning ved hverken at tage de nederlandske myndigheders forklaring i betragtning eller lade dem indgå i sin vurdering.

46 Jeg er helt uenig i den nederlandske regerings påstand om, at Kommissionen i den sammenfattende rapport skulle have støttet sig på »retningslinjerne« i forbindelse med anvendelsen af korrektionen på 50% af udgifterne under budgetpost 1402. Kommissionen har heller ikke henvist til forordning nr. 1308/70 i forbindelse med korrektionen, men derimod i forbindelse med den utilstrækkelige kontrol med indførslen af hamp fra tredjelande, som Kommissionen ikke har ladet få økonomiske følger.

47 Kommissionen har derimod - med rette - henvist til forordning nr. 1164/89, som i artikel 4 fastsætter, under hvilke betingelser høsten skal være gennemført, for at der kan ydes støtte; en af disse, nemlig at høsten skal finde sted efter frødannelsen, blev ikke opfyldt i 1994 i Nederlandene.

48 Det fremgår af Domstolens faste praksis, at omfanget af begrundelsespligten afhænger af arten af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er vedtaget (36). Således kræver Kommissionens beslutninger om afslutning af EUGFL-regnskaber ikke en udførlig begrundelse, for så vidt som beslutningerne vedtages på grundlag af en eller flere sammenfattende rapporter og en skriftveksling mellem den berørte medlemsstat og Kommissionen, idet dette indebærer, at den medlemsstat, beslutningen er rettet til, har været snævert inddraget i beslutningens tilblivelse og således kendte grundene til, at Kommissionen ikke fandt, at det omtvistede beløb skulle afholdes af EUGFL (37).

49 Jeg er ikke enig med den spanske regering i, at der er sket en tilsidesættelse af retten til at blive hørt og princippet om god forvaltning. Kommissionen har anført - og det fremgår af sagens akter - at Kongeriget Nederlandene under hele proceduren på behørig vis og inden for rammerne af en loyal dialog mellem parterne blev holdt underrettet om grundene til, at Kommissionen vedtog den anfægtede beslutning.

Kommissionen tog først endelig stilling, efter at medlemsstaten var blevet hørt, efter at den havde fået kendskab til indholdet af forligsorganets rapport, og efter at sagen var blevet drøftet i EUGFL-komitéen.

50 I lyset af det anførte er det min opfattelse, at den nederlandske regering var velunderrettet om grundene til, at Kommissionen foretog en korrektion på 50% af udgifterne under budgetpost 1402, og at den anfægtede beslutning således var velbegrundet.

51 Følgelig må også dette anbringende forkastes.

F - Fjerde anbringende: tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

52 Den nederlandske regering har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved uden nærmere begrundelse at fravige retningslinjerne, også selv om disse ikke er bindende.

53 Som jeg allerede har påpeget i forbindelse med min stillingtagen til det foregående anbringende, finder retningslinjerne ikke anvendelse i den foreliggende sag, hvor der er tale om, at en af støttebetingelserne i artikel 4 i forordning nr. 1164/89 ikke er opfyldt. Kommissionen anvendte derfor ikke disse retningslinjer i forbindelse med beslutningen om at foretage en korrektion på 50% af udgifterne under budgetposten vedrørende hamp.

54 Efter fast retspraksis består forskelsbehandling i, at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser, eller at den samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer (38).

55 Eftersom de faktiske omstændigheder i sagen her ikke er omfattet af retningslinjerne, men af artikel 4 i forordning nr. 1164/89, kan Kommissionen ikke påstås at have tilsidesat princippet om ligebehandling i forhold til de stater, som har befundet sig i en situation, på hvilken disse retningslinjer faktisk fandt anvendelse.

56 Som følge heraf må også dette anbringende forkastes.

V - Sagens omkostninger

57 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Eftersom jeg foreslår Domstolen, at Kommissionen frifindes, og Kommissionen har nedlagt påstand om, at Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger. Kongeriget Spanien, der har interveneret i sagen til støtte for Kongeriget Nederlandenes påstande, bør bære sine egne omkostninger.

VI - Forslag til afgørelse

58 Sammenfattende foreslår jeg Domstolen at:

1) frifinde Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning 1999/187/EF af 3. februar 1999 om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over de udgifter, som de har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, i 1995

2) pålægge Kongeriget Nederlandene at betale sagens omkostninger

3) bestemme, at Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) - Meddelt under nummer K(1999) 209 (EFT L 61, s. 37).

(2) - Jf. punkt 4.7.4.1.2. Støtte til hampproduktion (budgetpost 1402).

(3) - Rådets forordning af 21.4.1970 (EFT 1970 I, s. 196).

(4) - Kommissionens forordning af 26.7.1972 (EFT Anden Serie III, s. 110), som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 295/88 af 1.2.1988 (EFT L 30, s. 7).

(5) - Dokument VI/216/93.

(6) - Rådets forordning af 29.6.1970 om den fælles markedsordning for hør og hamp (EFT 1970 II, s. 356).

(7) - Som affattet ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3995/87 af 23.12.1987 (EFT L 377, s. 34).

(8) - Rådets forordning af 22.3.1971 om fastsættelse af almindelige regler for ydelse af støtte til hør og hamp (EFT 1971 I, s. 152).

(9) - Som affattet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2059/84 af 16.7.1984 om fastsættelse af generelle regler for indførelse af importrestriktioner for hamp og hampefrø og om ændring af forordning (EØF) nr. 619/71 for så vidt angår hamp (EFT L 191, s. 6).

(10) - Kommissionens forordning af 28.4.1989 om gennemførelsesbestemmelserne for støtte til spindhør og hamp (EFT L 121, s. 4).

(11) - Som affattet ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3569/92 af 10.12.1992 (EFT L 362, s. 49).

(12) - Kommissionens forordning af 27.6.1994 om ændring af forordning nr. 1164/89 (EFT L 159, s. 12).

(13) - Den nederlandske regering har i stævningens punkt 10 anført, at besøget var et af en række kontrolbesøg, der blev foretaget i de fire medlemsstater, som på det pågældende tidspunkt var de vigtigste producenter af hamp, nemlig Spanien, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene selv.

(14) - Dokument VI/5078/96 NL.

(15) - Kommissionens beslutning af 1.7.1994 om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EFT L 182, s. 45).

(16) - Kommissionens forordning af 14.3.1996 om ændring af forordning nr. 1164/89 (EFT L 65, s. 6).

(17) - Dom af 14.1.1981, sag 819/79, Tyskland mod Kommissionen, Sml. s. 21, præmis 8, af 25.2.1988, sag 327/85, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. s. 1065, præmis 24 og 25, af 8.1.1992, sag C-197/90, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1, præmis 38, og af 22.4.1999, sag C-28/94, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 1973, præmis 54.

(18) - Rådets forordning (EF) nr. 1420/98 af 26.6.1998 om ændring af forordning nr. 619/71 (EFT L 190, s. 7).

(19) - Domme af 10.7.1990, sag C-334/87, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2849, summarisk offentliggørelse, præmis 42, og sag C-335/87, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2875, summarisk offentliggørelse, præmis 28.

(20) - Dommen i sagen Italien mod Kommissionen, anført i fodnote 18, præmis 39.

(21) - I henhold til bestemmelserne i In- en uitvoerbesluit landbouwgoederen 1980, Staatsblad 1980, nr. 576, sammenholdt med In- en uitvoerbeschikking landbouwgoederen 1981, Staatscourant 1992, nr. 21. Der er tale om to forskrifter, som regulerer ind- og udførsel af landbrugsprodukter.

(22) - Dom af 7.7.1988, sag 55/87, Moksel, Sml. s. 3845. Jf. ligeledes dom af 12.11.1969, sag 29/69, Stauder, Sml. 1969, s. 107, org. ref.: Rec. s. 419, præmis 3, af 27.10.1977, sag 30/77, Bouchereau, Sml. s. 1999, præmis 13, og af 7.12.1995, sag C-449/93, Rockfon, Sml. I, s. 4291, præmis 28.

(23) - Dom af 22.6.1993, sag C-54/91, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 3399, præmis 10-12, og af 17.10.1995, sag C-478/93, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 3081, præmis 48-50.

(24) - Dom af 7.2.1979, sag 11/76, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. s. 245, præmis 25 og 26.

(25) - Det er netop, hvad jeg selv har måttet gøre i forbindelse med fortolkningen af samme bestemmelse, idet den spanske version er behæftet med talrige udeladelser og trykfejl.

(26) - G. Fournier og M. Paris: »Détermination de chimiotypes à partir des cannabinoïdes chez le Chanvre à fibres monoïque (Cannabis sativa L.) Possibilités de selection«, Physiologie Végétale, bind 18(2), s. 349-356, særlig s. 354.

(27) - Som producenterne af de hampefrø, der blev sået i Nederlandene i 1994, er medlemmer af.

(28) - Kommissionen anvendte en meget stor tolerancemargen til fordel for Nederlandene, for ifølge de oplysninger, Kommissionen rådede over, ville 50% af frøene af de sene sorter, der blev anvendt i Nederlandene, være dannet mellem den 11. og den 21. september, og 100% i slutningen af september eller begyndelsen af oktober, måske endda først i midten af oktober.

(29) - Dom af 27.1.1988, sag 349/85, Danmark mod Kommissionen, Sml. s. 169, præmis 9.

(30) - Hvilket skete ved forordning nr. 1469/94.

(31) - Rådets forordning af 14.6.1993 om ændring af forordning nr. 1308/70 (EFT L 154, s. 26).

(32) - Rådets forordning af 24.11.1988 om fastsættelse af særforanstaltninger for hampefrø (EFT L 325, s. 2).

(33) - Kommissionens forordning af 23.10.1989 om gennemførelsesbestemmelser for særforanstaltningerne for hampefrø (EFT L 307, s. 22).

(34) - Ifølge artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1420/98 af 26.6.1998 om ændring af forordning nr. 619/71 (EFT L 190, s. 7) udtages prøven til bestemmelse af indholdet af tetrahydrocannabinol af den øverste tredjedel af et repræsentativt antal planter tilfældigt udvalgt ved blomstringsperiodens afslutning og befriet for stængler og frø.

(35) - Kommissionen har oplyst, at 69% af høsten i 1994 bestod af tre af de fire franske sorter, som har den seneste blomstring, og at producenterne de følgende år valgte at så tidlige sorter og praktisk talt helt opgav de sene sorter.

(36) - Dom af 25.2.1988 i sagen Nederlandene mod Kommissionen, anført ovenfor i fodnote 18, præmis 13, og af 22.6.1993, Tyskland mod Kommissionen, anført ovenfor i fodnote 24, præmis 10.

(37) - Dom af 24.3.1988, sag 347/85, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, Sml. s. 1749, præmis 60, af 1.10.1998, sag C-238/96, Irland mod Kommissionen, Sml. I, s. 5801, præmis 22, af 21.10.1999, sag C-44/97, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 7177, præmis 21, af 18.5.2000, sag C-242/97, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 3421, præmis 95, af 14.12.2000, sag C-245/97, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 11261, præmis 48, og af 6.3.2001, sag C-278/98, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 1501, præmis 119.

(38) - Dom af 14.2.1995, sag C-279/93, Schumacher, Sml. I, s. 225, præmis 30, af 27.10.1998, sag C-411/96, Boyle m.fl., Sml. I, s. 6401, præmis 39, og af 21.10.1999, sag C-333/97, Lewen, Sml. I, s. 7243, præmis 36.