Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998CO0437

    Kendelse afsagt af Domstolens Første Afdeling den 14. oktober 1999.
    Industria del Frio Auxiliar Conservera SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
    Appel - Åbenbart, at appellen helt eller delvis skal afvises eller forkastes - Sundhedspoliti - Beskyttelsesforanstaltninger - Beslutning 95/119/EF.
    Sag C-437/98 P.

    Samling af Afgørelser 1999 I-07145

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1999:503

    61998O0437

    Kendelse afsagt af Domstolens Første Afdeling den 14. oktober 1999. - Industria del Frio Auxiliar Conservera SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Appel - Åbenbart, at appellen helt eller delvis skal afvises eller forkastes - Sundhedspoliti - Beskyttelsesforanstaltninger - Beslutning 95/119/EF. - Sag C-437/98 P.

    Samling af Afgørelser 1999 side I-07145


    Sammendrag

    Nøgleord


    1 Retspleje - afgørelse truffet ved begrundet kendelse - betingelser - åbenbart, at sagen må afvises eller forkastes - anbringender, der allerede er påberåbt for Retten eller som er klart grundløse

    (Rettens procesreglement, art. 111)

    2 Appel - anbringender - anbringende, der fremsættes første gang under appellen - afvisning

    (Statutten for EF-Domstolen, art. 51)

    3 Appel - anbringender - Domstolens prøvelsesret med hensyn til vurdering af beviserne - udelukket, medmindre de er gengivet forkert

    (Statutten for EF-Domstolen, art. 51)

    4 Retspleje - behandling af sager ved Retten - henvisning af en sag til en afdeling med et mindre antal dommere end den oprindelige afdeling - tilladt

    (Rettens procesreglement, art. 14)

    Sammendrag


    1 Ifølge artikel 111 i Rettens procesreglement kan Retten, når det er åbenbart, at den ikke har kompetence til at behandle sagen, eller at sagen må afvises, uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse. Når Retten under en sag, hvori der er nedlagt påstand om annullation af en kommissionsbeslutning, konstaterer, at fem af de seks anbringender, som sagsøgeren påberåber sig, allerede i alt væsentligt er blevet behandlet i en tidligere dom afsagt af Domstolen, hvori samme beslutnings gyldighed bekræftes, samt at det sjette anbringende er åbenbart grundløst, kan den med føje fastslå, at sagen skal afvises, jf. artikel 111 i Rettens procesreglement.

    2 Et anbringende, der for første gang fremføres under appelsagen for Domstolen, skal afvises. En parts adgang til for Domstolen at fremføre et anbringende, der ikke er blevet fremført for Retten, er faktisk ensbetydende med en adgang til at forelægge Domstolen, der har en begrænset kompetence i appelsager, en mere omfattende tvist end den, der blev forelagt Retten. Under en appel har Domstolen således kun kompetence til at tage stilling til Rettens bedømmelse af de anbringender, der er blevet behandlet for den.

    3 Rettens vurdering af de beviser, der er fremført for den, udgør ikke et retsspørgsmål, og er dermed ikke undergivet Domstolens prøvelsesret i forbindelse med en appel, medmindre de er gengivet forkert, eller det fremgår af de fremlagte dokumenter, at Rettens konstateringer er materielt urigtige.

    4 Artikel 14 i Rettens procesreglement, hvorefter en sag kan henvises til behandling i Rettens plenum eller i en afdeling bestående af et andet antal dommere, når sagens juridiske problemer, deres betydning eller særlige omstændigheder tilsiger det, har til formål at give Retten mulighed for at behandle sagerne i det forum, som efter de i denne bestemmelse angivne kriterier findes mest egnet. Denne artikel kan imidlertid hverken efter sin ordlyd eller bestemmelsens formål forstås som værende til hinder for, at sagen endnu en gang henvises til et forum inden for Retten bestående af et lavere antal dommere end det, der tidligere var tale om. Denne fortolkning støttes navnlig på anvendelsen af ordet »andet« i bestemmelsen.

    Top