61997O0248

1 Saerlige rettergangsformer - udsaettelse af gennemfoerelsen - foreloebige forholdsregler - betingelser - »fumus boni juris« - alvorligt og uopretteligt tab - Rettens skoen i sager om foreloebige forholdsregler - betingelsernes kumulative karakter - konsekvenser under en appel

(EF-traktaten, art. 185 og 186; Domstolens procesreglement, art. 83, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

2 Appel - anbringender - manglende begrundelse - anvendelse i forbindelse med kendelser om foreloebige forholdsregler

3 I forbindelse med den samlede bedoemmelse af en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen eller om andre foreloebige forholdsregler raader Retten over et vidt skoen og kan under hensyn til sagens saeregenheder frit afgoere, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterproeves samt raekkefoelgen for denne undersoegelse, naar ingen faellesskabsretlig bestemmelse paalaegger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af noedvendigheden af at traeffe en foreloebig afgoerelse.

Det foelger heraf, at under en appelsag, hvor appellanten anfaegter en kendelse, ved hvilken en begaering om foreloebige forholdsregler er blevet afvist, fordi de begaerede forholdsregler ikke er uopsaettelige, kan anbringender, der vedroerer forholdsreglernes umiddelbare berettigelse (»fumus boni juris«), men som ikke behandler spoergsmaalet om den manglende uopsaettelighed, ikke foere til hverken hel eller delvis ophaevelse af kendelsen.

4 Det kan ikke kraeves, at Faellesskabets retsinstanser i sager om foreloebige forholdsregler udtrykkeligt besvarer samtlige faktiske og retlige momenter, som er blevet diskuteret under sagen om foreloebige forholdsregler. Det er tilstraekkeligt, at de af retsinstansen nedfaeldede praemisser gyldigt under hensyn til sagens omstaendigheder begrunder kendelsen og goer det muligt for Domstolen at udoeve sin domstolskontrol.