61997J0077

Tilnaermelse af lovgivningerne - kosmetiske midler - emballage og etiketter - direktiv 76/768 - foranstaltninger mod reklame, der tillaegger kosmetiske midler egenskaber, som disse ikke har - undergivet proportionalitetsprincippet - retsforskrifter, der forbyder enhver reklame vedroerende stoffer, der ikke er opfoert paa en liste - ulovlige

(Raadets direktiv 76/768, art. 6, stk. 3)

Selv om artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/768 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler indeholder en forpligtelse, hvorefter medlemsstaterne skal traeffe alle hensigtsmaessige foranstaltninger for, at der paa etiketter og salgspakninger samt i forbindelse med reklamering for kosmetiske midler ikke anvendes tekster, betegnelser, maerker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillaegger disse midler egenskaber, de ikke besidder, skal de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal traeffe for at gennemfoere denne bestemmelse, dog respektere proportionalitetsprincippet.

Bestemmelsen er derfor til hinder for anvendelsen af nationale retsforskrifter, der forbyder reklame for et kosmetisk middel, der er bestemt til at komme i kontakt med slimhinderne, i henhold til hvilken dette produkt forebygger dannelsen af tandsten og paradentose, naar midlet ikke indeholder nogen af de i disse retsforskrifter opregnede aktive stoffer, der kan naa et saadan resultat, og naar vedkommende ikke har indhentet tilladelse til at anvende andre stoffer.

Saadanne retsforskrifter kan saaledes - for saa vidt som de ikke opregner alle de aktive stoffer, der kan forebygge tandsten eller paradentose - forbyde reklame for visse tandpastaer, selv om den ikke vildleder forbrugerne, og noedvendigheden af at opnaa en godkendelse med henblik paa en undtagelse fra forbuddet udgoer en begraensning af den frie bevaegelighed for det paagaeldende produkt, der er uden nogen som helst berettigelse.

1 Ved kendelse af 20. december 1996, indgaaet til Domstolen den 21. februar 1997, har Handelsgericht Wien i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30 og af Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EFT L 262, s. 169).

2 Spoergsmaalet er rejst under en sag mellem OEsterreichische Unilever GmbH (herefter »Unilever«) og Smithkline Beecham Markenartikel GesmbH (herefter »Smithkline«) vedroerende de oplysninger, der fremsaettes saavel paa de tandpastatuber, som Smithkline saelger i OEstrig, som i de tv-reklamer, der udsendes i denne stat.

Faellesskabsbestemmelserne

3 Det bestemmes i artikel 1 i direktiv 76/768, som aendret ved Raadets direktiv 88/667/EOEF af 21. december 1988 (EFT L 382, s. 46) og Raadets direktiv 93/35/EOEF af 14. juni 1993 (EFT L 151, s. 32):

»1. Ved kosmetiske midler forstaas ethvert stof eller praeparat, der er bestemt til at komme i kontakt med forskellige dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhaar og anden haarvaekst, negle, laeber og ydre koensorganer) eller med taenderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik paa at rense og parfumere dem, at aendre deres udseende og/eller at korrigere kropslugt og/eller at beskytte dem eller holde dem i god stand.

2. Som kosmetiske midler i henhold til denne definition betragtes isaer de i bilag I anfoerte produkter.

3. Fra direktivets anvendelsesomraade er udelukket kosmetiske midler, der indeholder et af de i bilag V anfoerte stoffer. Medlemsstaterne traeffer med hensyn til saadanne midler de bestemmelser, de maatte anse for hensigtsmaessige.«

4 Det bestemmes i direktivets artikel 2:

»Kosmetiske midler, der bringes i handelen inden for Faellesskabet, maa ikke kunne vaere til skade for menneskets sundhed, naar de anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses, under hensyntagen til navnlig produktets praesentationsmaade, maerkning, eventuelle anvisninger vedroerende dets anvendelse og bortskaffelse samt alle andre angivelser eller oplysninger fra fabrikanten eller hans befuldmaegtigede eller enhver anden person, der er ansvarlig for markedsfoeringen af disse produkter i Faellesskabet.

Anfoerelsen af saadanne advarsler medfoerer dog ikke fritagelse for forpligtelsen til at overholde direktivets oevrige krav.«

5 Det bestemmes i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 76/768, at medlemsstaterne skal forbyde markedsfoering af kosmetiske midler indeholdende de i bilag II naevnte stoffer og de i foerste del af bilag III naevnte stoffer anvendt ud over de deri fastsatte graenser, og saafremt de deri omhandlede betingelser ikke overholdes.

6 Det bestemmes i artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/768:

»Medlemsstaterne traeffer alle hensigtsmaessige foranstaltninger for, at der paa etiketter og salgspakninger samt i forbindelse med reklamering for kosmetiske midler ikke anvendes tekster, betegnelser, maerker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillaegger disse midler egenskaber, som de ikke besidder.

Endvidere skal det ved enhver henvisning til forsoeg paa dyr klart anfoeres, om de udfoerte forsoeg vedroerte det faerdige produkt og/eller bestanddelene.«

7 Det bestemmes i artikel 7, stk. 1, i direktiv 76/768:

»Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der vedroerer kravene i dette direktiv med bilag, naegte, forbyde eller begraense markedsfoeringen af kosmetiske midler, som opfylder betingelserne i dette direktiv og dets bilag.«

8 Det bestemmes i artikel 12 i direktiv 76/768:

»1. Hvis en medlemsstat paa basis af en udfoerlig begrundelse konstaterer, at et kosmetisk middel udgoer en fare for sundheden, selv om det opfylder kravene i dette direktiv, kan den midlertidigt forbyde markedsfoeringen af det paagaeldende kosmetiske middel eller opstille saerlige betingelser herfor paa sit omraade. Medlemsstaten skal straks give de oevrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse herom med oplysning om begrundelsen for sin beslutning.

2. Kommissionen hoerer hurtigst muligt de paagaeldende medlemsstater, hvorefter den snarest afgiver sin udtalelse og traeffer hensigtsmaessige foranstaltninger.

3. Saafremt Kommissionen er af den opfattelse, at tekniske tilpasninger af dette direktiv er noedvendige, vedtages saadanne tilpasninger enten af Kommissionen eller af Raadet efter fremgangsmaaden i artikel 10; i saa fald kan den medlemsstat, som har vedtaget beskyttelsesforanstaltninger, opretholde disse indtil disse tilpasningers ikrafttraeden.«

De oestrigske bestemmelser

9 I § 5 i Lebensmittelgesetz (Bundesgesetz af 23.1.1975, BGBl. 86, ueber den Verkehr mit Lebensmitteln, Verzehrprodukten, Zusatzstoffen, kosmetischen Mitteln und Gebrauchsgegenstaenden (Lebensmittelgesetz 1975 - LMG 1975) (forbundslov om markedsfoering af levnedsmidler, konsumvarer, tilsaetningsstoffer, kosmetiske midler og forbrugsgenstande, herefter »LMG«)) bestemmes:

»Kosmetiske midler er stoffer, der er bestemt til personlig rensning, pleje eller parfumering, til paavirkning af udseendet, til beskyttelse af huden eller til rensning, pleje eller forbedring af brugen af proteser.«

10 Det bestemmes i § 9, stk. 1, i LMG:

»Ved markedsfoering af levnedsmidler, konsumvarer eller tilsaetningsstoffer er det forbudt

a) at henvise til forebyggelse, lindring eller helbredelse af sygdomme eller sygdomssymptomer, eller til fysiologiske eller farmakologiske virkninger, navnlig saadanne, der holder en ung, haemmer alderstegnene, goer en slank eller holder en sund, eller at give indtryk af en saadan virkning

b) at henvise til sygehistorier, laegelige anbefalinger eller sagkyndige udtalelser

c) at anvende sundhedsrelaterede, figurative eller stiliserede illustrationer af menneskelige organer, afbildninger af sundhedspersonale eller personale paa kuranstalter eller andre afbildninger, der henviser til sundhedssektoren.«

11 I henhold til § 26, stk. 1, i LMG er det forbudt at markedsfoere kosmetiske midler, der:

»a) er sundhedsskadelige ved normal eller forudseelig brug

b) indeholder ikke-godkendte farmakologisk aktive stoffer eller farvestoffer i maengder, der ikke svarer til eller ikke er tilladt i henhold til tilladelsesvilkaarene

c) er fordaervede

d) ikke er korrekt betegnet

e) ikke svarer til de i henhold til § 27 udstedte forskrifter.«

12 Ifoelge § 26, stk. 2, i LMG:

»§ 8, litra a), b) og f), finder analog anvendelse, § 9 gaelder under forudsaetning af, at der ikke forekommer vildledende oplysninger om fysiologiske eller farmakologiske virkninger samt illustrationer med henblik paa at forklare anvendelsesomraadet. Hvis midlet haevdes at have saadanne virkninger, skal der efter anmodning fremsendes meddelelse til myndigheden om alle aktive komponenter.«

13 I § 27 i LMG bestemmes:

»1. Forbundsministeren for sundhed og miljoebeskyttelse skal, naar beskyttelsen af forbrugerne mod sundhedsskader eller svig tilsiger det, paa baggrund af de foreliggende videnskabelige og teknologiske oplysninger og efter hoering af Codex-kommissionen ved bekendtgoerelse fastlaegge, at der ved markedsfoering af kosmetiske midler ved analog anvendelse af § 10, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, skal traeffes afgoerelser om at udelukke eller begraense brugen af visse stoffer. Forbundsministeren for sundhed og miljoebeskyttelse skal til beskyttelse af forbrugerne mod sundhedsskader ogsaa traeffe afgoerelser ved analog anvendelse af de oevrige bestemmelser i § 10, stk. 1. § 10, stk. 2, finder analog anvendelse.

2. Forbundsministeren for sundhed og miljoebeskyttelse skal, hvis det er foreneligt med beskyttelsen af forbrugerne mod sundhedsskader og svig, paa baggrund af de foreliggende videnskabelige og teknologiske oplysninger og efter hoering af Codex-kommissionen ved bekendtgoerelse godkende visse stoffer med farmakologisk virkning og farvestoffer, angive betingelserne for disses anvendelse, fastsaette den kraevede renhedsgrad og fastlaegge de hoejst tilladte maengder i kosmetiske midler.

3. Forbundsministeren for sundhed og miljoebeskyttelse skal, hvis det er foreneligt med beskyttelsen af forbrugerne mod sundhedsskader og svig, efter ansoegning, paa baggrund af de foreliggende videnskabelige og teknologiske oplysninger ved beslutning godkende ikke-godkendte stoffer med farmakologisk virkning og farvestoffer, angive betingelserne for disses anvendelse, fastsaette den kraevede renhedsgrad og fastlaegge de hoejst tilladte maengder i kosmetiske midler. Beslutningen skal vaere tidsbegraenset og godkendelsen maa ikke overstige tre aar. Beslutningen skal ophaeves, naar betingelserne for godkendelse ikke laengere foreligger. Med ansoegning om godkendelse skal ansoegeren fremlaegge alle dokumenter, der er noedvendige for en vurdering af stoffet.«

14 I medfoer af § 27, stk. 2, i LMG har man vedtaget Verordnung des Bundesministers fuer Gesundheit und Konsumentenschutz ueber die Zulassung von pharmakologisch wirksamen Stoffen fuer kosmetische Mittel (Kosmetikverordnung) (BGBl. 166/1996, bekendtgoerelse udstedt af forbundsministeren for sundhed og forbrugerbeskyttelse vedroerende godkendelse af farmakologisk aktive stoffer i kosmetiske midler), hvis § 1 bestemmer:

»For de kosmetiske midler, der er omhandlet i § 5 i LMG 1975, godkendes blandt de i bilag 1 naevnte aktivstoffer kun de farmakologisk aktive stoffer, der er naevnt i bilag 2.«

15 I bilag 1 til Kosmetikverordnung opregnes kategorierne af aktive stoffer, som vedroerer tre anvendelsesomraader, herunder anvendelsesomraade A, der omfatter de stoffer, der er bestemt til at komme i kontakt med slimhinderne. Disse stoffer er inddelt i syv underkategorier, herunder horndannende stoffer (punkt 1.1), karieshaemmende stoffer (punkt 1.4) og tandstenshaemmende stoffer (punkt 1.5). Bilag 2 (afsnit 1, 4 og 5 svarende til punkt 1.1, 1.4 og 1.5) opstiller en udtoemmende liste over farmakologisk aktive stoffer, der kan benyttes i de forskellige underkategorier, samt maksimale maengder og betingelser for anvendelse.

Tvisten i hovedsagen

16 I OEstrig saelger Smithkline tandpastaen, »Odol-Med 3 (Samtweiss)«, der fremstilles i Tyskland af firmaet Lingner & Fischer, og som saelges dér. Paa tuberne og i tv-reklamer oplyser Smithkline, at »Odol-Med 3 (Samtweiss)« udgoer en beskyttelse mod paradentose, indeholder eller danner en tredobbelt profylakse, giver en tredobbelt beskyttelse mod karies, belaegninger og paradentose og fjerner belaegninger eller reducerer dannelsen af tandsten.

17 Unilever har i hovedsagen nedlagt paastand om, at der nedlaegges forbud mod brugen af saadanne angivelser, som Unilever finder i strid med bestemmelserne i Kosmetikverordnung og bestemmelserne i § 9 i LMG. Unilever har i denne henseende anfoert, at tandpastaen, »Odol-Med 3 (Samtweiss)«, indeholder et eneste farmakologisk aktivt stof naevnt i bilag 2 til Kosmetikverordnung (natriummonoflourphosfat), som forebygger dannelsen af karies, men som til gengaeld ikke indeholder nogen af de stoffer, der udtoemmende er anfoert i denne liste, og som forebygger dannelsen af tandsten eller paradentose. Unilever er derfor af den opfattelse, at de angivelser, hvorefter denne tandpasta forebygger dannelsen af tandsten og paradentose, er ukorrekte og vildledende og dermed uforenelige med bestemmelserne i den oestrigske lovgivning.

18 Unilever har yderligere gjort gaeldende, at Smithkline ikke med henvisning til traktatens artikel 30 kan paaberaabe sig, at tandpastaen »Odol-Med 3 (Samtweiss)« saelges i Tyskland, fordi princippet om frie varebevaegelser i traktatens artikel 30 gaelder med den i traktatens artikel 36 fastslaaede begraensning, hvorefter medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser, der begraenser denne frihed, naar de har til formaal at beskytte forbrugernes sundhed - hvilket er tilfaeldet med Kosmetikverordnung - og forebyggelsen af svig. Desuden findes der ikke faellesskabsbestemmelser om sammensaetningen og det noedvendige indhold af kosmetiske midler, og Kosmetikverordnung kan derfor ikke anses for at vaere i strid med faellesskabsretten.

19 Ifoelge Smithkline kan bestemmelserne i § 9 og 26 i LMG, som indeholder produktrelaterede betingelser, begraense samhandelen mellem medlemsstaterne og er i princippet i strid med traktatens artikel 30. For saa vidt angaar tvingende hensyn, der kan begrunde begraensninger i de frie varebevaegelser efter traktatens artikel 30 og 36, goeres det gaeldende, at dette omraade er fuldstaendigt harmoniseret ved direktiv 76/768. Heraf foelger, at medlemsstaterne ikke kan naegte, forbyde eller begraense markedsfoeringen af et kosmetisk produkt, der opfylder betingelserne i direktivet.

20 Handelsgericht Wien har udtalt, at det af Unilever oenskede forbud, som kun kan nedlaegges i medfoer af § 1 i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (lov om illoyal konkurrence) og § 9 og 26 i LMG, beroerer samhandelen mellem medlemsstaterne, og at gyldigheden af de paaberaabte nationale bestemmelser udgoer et spoergsmaal, der er afgoerende for sagens udfald.

21 Handelsgericht Wien har under disse omstaendigheder besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Er EF-traktatens artikel 30 og Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler til hinder for en national bestemmelse, som indeholder forbud mod oplysninger i forbindelse med salg af kosmetiske midler, der raekker videre end de i direktivet indeholdte begraensninger?«

22 Den franske regering har i sit skriftlige indlaeg rejst spoergsmaalet, om den i sagen omhandlede tandpasta vil kunne anses for et laegemiddel i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i Raadets direktiv af 26. januar 1965 om tilnaermelse af lovgivning om laegemidler (65/65/EOEF) (EFT 1965-1966, s. 17), og Kommissionen samt de oevrige procesdeltagere har besvaret det skriftlige spoergsmaal herom. Dette problem er dog ikke blevet rejst af den forelaeggende ret, som det tilkommer at vurdere dets relevans for sagens afgoerelse, og Domstolen finder det ikke noedvendigt at traeffe afgoerelse herom.

Det praejudicielle spoergsmaal

23 Den nationale ret oensker med sit spoergsmaal naermere bestemt oplyst, om bestemmelserne i traktatens artikel 30 og i direktiv 76/768 er til hinder for anvendelsen af nationale retsforskrifter, der forbyder reklame for et kosmetisk middel, der er bestemt til at komme i kontakt med slimhinderne, i henhold til hvilken dette produkt forebygger dannelsen af tandsten og paradentose, naar midlet ikke indeholder nogen af de i disse retsforskrifter opregnede aktive stoffer, der kan naa et saadan resultat, og naar vedkommende ikke har indhentet tilladelse til at anvende andre stoffer.

24 Det bemaerkes, at der ved direktiv 76/768 er sket en fuldstaendig harmonisering af de nationale retsforskrifter om emballering og etikettering af kosmetiske midler (dom af 23.11.1989, sag C-150/88, Parfuemerie-Fabrik 4711, Sml. s. 3891, praemis 28, og af 2.2.1994, sag C-315/92, Verband Sozialer Wettbewerb, »Clinique«-dommen, Sml. I, s. 317, praemis 11).

25 Retsforskrifterne i direktiv 76/768 indeholder den i artikel 6, stk. 3, naevnte forpligtelse, hvorefter medlemsstaterne skal traeffe alle hensigtsmaessige foranstaltninger for, at der paa etiketter og salgspakninger samt i forbindelse med reklamering for kosmetiske midler ikke anvendes tekster, betegnelser, maerker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillaegger disse midler egenskaber, som de ikke besidder.

26 Denne bestemmelse, der er indeholdt i et direktiv, der skal sikre fri udveksling af kosmetiske midler, hvilket navnlig fremgaar af dets anden og tredje betragtning, definerer saaledes de foranstaltninger, som skal traeffes for at beskytte forbrugerne og sikre god handelsskik, som optraeder blandt de tvingende hensyn, der er praeciseret i Domstolens praksis vedroerende anvendelsen af traktatens artikel 30. Den har ligeledes til formaal at beskytte menneskers sundhed i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i traktatens artikel 36, for saa vidt som vildledende oplysninger om disse produkters egenskaber kan faa indvirkning paa den offentlige sundhed.

27 De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal traeffe for at gennemfoere denne bestemmelse, skal dog respektere proportionalitetsprincippet (jf. navnlig Clinique-dommen, praemis 16).

28 Det skal derfor undersoeges, om retsforskrifter som de i sagen omhandlede er noedvendige for at sikre beskyttelsen af forbrugerne, god handelsskik eller beskyttelsen af den offentlige sundhed.

29 Unilever har anfoert, at listen over aktive stoffer i den oestrigske lovgivning er baseret paa videnskabelige og tekniske undersoegelser, der daekker mange aar og indsamler foreliggende videnskabelige oplysninger om virkningerne af disse stoffer. Fabrikanter af kosmetiske midler, der indeholder aktive stoffer, der ikke er opregnet i Kosmetikverordnung, kan ansoege om saerlig tilladelse til at anvende disse stoffer.

30 Under hensyn til vigtigheden af den paagaeldende almene interesse, nemlig beskyttelsen af sundheden, er Unilever af den opfattelse, at den oestrigske lovgivning respekterer proportionalitetsprincippet. En mindre begraensende foranstaltning er ikke taenkelig.

31 Unilever og den franske regering har i denne forbindelse henvist til det vide skoen, som medlemsstaterne boer tilkendes paa det paagaeldende omraade.

32 Det bemaerkes, som det er anfoert af Smithkline og af Kommissionen, at retsforskrifter som de i sagen omhandlede kun er forenelige med artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/768, hvis listen i bilag 2 til Kosmetikverordnung indeholder alle de aktive stoffer, der kan forebygge dannelsen af tandsten eller paradentose. Det foelger imidlertid af de oplysninger, som Smithkline i denne henseende har fremfoert under den mundtlige forhandling, og som ikke er blevet bestridt, at dette ikke er tilfaeldet, selv hvis man begraenser sig til de stoffer, der eksisterer i oejeblikket.

33 Reklame for visse tandpastaer kan saaledes vaere forbudt, selv om den ikke vildleder forbrugerne.

34 En godkendelse er ganske vist mulig. Noedvendigheden af at opnaa en saadan godkendelse, som i oevrigt er tidsmaessigt begraenset, udgoer dog en begraensning af den frie bevaegelighed for det paagaeldende produkt, der er uden nogen som helst berettigelse,.

35 Beskyttelsen af forbrugerne, den offentlige sundhed og god handelsskik kan sikres gennem foranstaltninger, der er mindre indgribende for de frie varebevaegelser, end det automatiske forbud mod reklame gennem et system, hvorefter reklame for stoffer, der ikke udtrykkeligt er opregnet i Kosmetikverordnung, er forbudt. Den nationale kontrol vil saaledes navnlig kunne bestaa i en forpligtelse for fabrikanten eller distributoeren af det paagaeldende produkt til i tilfaelde af tvivl at fremlaegge bevis for rigtigheden af de i reklamen indeholdte oplysninger i lighed med det, der er fastsat i artikel 6 i Raadets direktiv 84/450/EOEF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17).

36 Desuden skal de bestemmelser, som medlemsstaterne i medfoer af artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/768 foranlediges til at udstede for at undgaa enhver form for reklame, der tillaegger kosmetiske midler egenskaber, som de ikke besidder, foreskrive, at en saadan form for reklame er en overtraedelse, navnlig af strafbar art, for hvilken der er fastsat afskraekkende sanktioner.

37 Det praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/768 er til hinder for anvendelsen af nationale retsforskrifter, der forbyder reklame for et kosmetisk middel, der er bestemt til at komme i kontakt med slimhinderne, i henhold til hvilken dette produkt forebygger dannelsen af tandsten og paradentose, naar midlet ikke indeholder nogen af de i disse retsforskrifter opregnede aktive stoffer, der kan naa et saadan resultat, og naar vedkommende ikke har indhentet tilladelse til at anvende andre stoffer.

Sagens omkostninger

38 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske, den franske og Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Handelsgericht Wien ved kendelse af 20. december 1996, for ret:

Bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler er til hinder for anvendelsen af nationale retsforskrifter, der forbyder reklame for et kosmetisk middel, der er bestemt til at komme i kontakt med slimhinderne, i henhold til hvilken dette produkt forebygger dannelsen af tandsten og paradentose, naar midlet ikke indeholder nogen af de i disse retsforskrifter opregnede aktive stoffer, der kan naa et saadan resultat, og naar vedkommende ikke har indhentet tilladelse til at anvende andre stoffer.