Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61997CJ0076

    Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 24. september 1998.
    Walter Tögel mod Niederösterreichische Gebietskrankenkasse.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundesvergabeamt - Østrig.
    Offentlige tjenesteydelsesaftaler - Direkte virkning af et ikke-gennemført direktiv - KLassifikation af tjenesteydelser vedrørende sygetransport.
    Sag C-76/97.

    Samling af Afgørelser 1998 I-05357

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1998:432

    61997J0076

    Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 24. september 1998. - Walter Tögel mod Niederösterreichische Gebietskrankenkasse. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundesvergabeamt - Østrig. - Offentlige tjenesteydelsesaftaler - Direkte virkning af et ikke-gennemført direktiv - KLassifikation af tjenesteydelser vedrørende sygetransport. - Sag C-76/97.

    Samling af Afgørelser 1998 side I-05357


    Sammendrag
    Dommens præmisser
    Afgørelse om sagsomkostninger
    Afgørelse

    Nøgleord


    1 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - bestemmelse med pligt for medlemsstaterne til at oprette klageinstanser - ingen gennemfoerelse - retsvirkninger - spoergsmaalet, om de klageinstanser, der er kompetente paa omraadet for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, ogsaa kan traeffe afgoerelse vedroerende tjenesteydelser - ingen noedvendig retsvirkning - de nationale domstoles pligt til at undersoege, om gaeldende national ret indeholder en klagemulighed

    (Raadets direktiv 89/665, art. 1, stk. 1 og 2, og art. 2, stk. 1, samt Raadets direktiv 92/50, art. 41)

    2 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - anvendelsesomraade - udrykningskoersel og sygetransport ledsaget af en redder - omfattet - klassificering som landtransport i bilag I A, kategori 2, og som sundheds- og socialvaesen i bilag I B, kategori 25

    (Raadets direktiv 92/50, bilag I A og I B)

    3 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - direkte virkning

    (Raadets direktiv 92/50)

    4 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - direktivets indvirkning paa bestaaende retsforhold, som er paabegyndt inden udloebet af fristen for gennemfoerelse - ingen

    (Raadets direktiv 92/50)

    Sammendrag


    1 Hverken artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, stk. 1, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter kan fortolkes saaledes, at de instanser, som af medlemsstaterne er oprettet til at behandle klagesager vedroerende fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, som indfoert ved artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ved manglende gennemfoerelse af direktiv 92/50 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ved udloebet af den herfor fastsatte frist ogsaa kan behandle klager vedroerende fremgangsmaader for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

    Imidlertid foelger det af kravet om, at national ret skal fortolkes i overensstemmelse med direktiv 92/50, og af kravet om en effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder, at den nationale domstol skal bedoemme, om de relevante regler i national ret giver mulighed for at indroemme borgerne en klageadgang i sager vedroerende indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. I denne forbindelse har den nationale domstol navnlig pligt til at bedoemme, om den naevnte klageadgang kan udoeves for de samme instanser som dem, der er oprettet for sager vedroerende indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

    2 Udrykningskoersel og sygetransport ledsaget af en redder henhoerer baade under bilag I A, kategori 2, og under bilag I B, kategori 25, til direktiv 92/50, saaledes at en aftale, som vedroerer saadanne tjenesteydelser, er omfattet af artikel 10 i dette direktiv.

    Baade bilag I A og bilag I B henviser til De Forenede Nationers CPC-nomenklatur (faelles vareklassifikation), og i bilagene sondres der klart mellem transporttjeneste og ambulancekoersel med laegeledsagelse. Det foelger af den syvende betragtning til direktiv 92/50, at den i disse bilag indeholdte henvisning til denne nomenklatur er bindende. Referencenummeret CPC 93, som findes i kategori 25 (»Sundheds- og socialvaesen«) i bilag I B, angiver klart, at denne kategori udelukkende vedroerer de laegelige aspekter af sundhedsvaesenet, som er genstand for et offentligt udbud, som det i hovedsagen omhandlede, med undtagelse af de dele af transporten, som henhoerer under kategori 2 (»Landtransport«), som har referencenummeret CPC 712.

    3 Borgerne kan paaberaabe sig bestemmelserne i afsnit I og II i direktiv 92/50 direkte for de nationale domstole. For saa vidt angaar bestemmelserne i afsnit III-VI kan disse ligeledes paaberaabes af en borger for en national domstol, i det omfang det foelger af gennemgangen af hver enkelt bestemmelses ordlyd, at de er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise.

    Saaledes er de detaljerede bestemmelser i direktivets afsnit III-VI, som vedroerer valg af udbudsprocedure, regler for projektkonkurrencer, faelles regler paa det tekniske omraade og for offentliggoerelse, samt dem, der vedroerer kriterier for deltagelse, valg og for tildeling, bortset fra de undtagelser og nuancer, der foelger af deres ordlyd, ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise til, at de kan paaberaabes af tjenesteyderne for de nationale domstole.

    4 Faellesskabsretten paalaegger ikke en medlemsstats ordregivende myndighed, paa opfordring fra en borger, at gribe ind i bestaaende retsforhold, som er indgaaet paa ubestemt tid eller for flere aar, naar disse retsforhold er paabegyndt inden udloebet af fristen for gennemfoerelse af direktiv 92/50.

    Dommens præmisser


    1 Ved kendelse af 5. december 1996, indgaaet til Domstolen den 20. februar 1997, har Bundesvergabeamt i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 395, s. 33) og af Raadets direktiv 92/50/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

    2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Walter Toegel og Niederoesterreichische Gebietskrankenkasse (den ved lov nedsatte socialforsikringsinstitution for delstaten Niederoesterreich) vedroerende proceduren for indgaaelse af offentlige kontrakter i forbindelse med udrykningskoersel og sygetransport.

    De relevante retsforskrifter

    3 Det bestemmes i artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665, som aendret ved artikel 41 i direktiv 92/50:

    »1. Medlemsstaterne traeffer, for saa vidt angaar procedurerne for indgaaelse af offentlige kontrakter, der henhoerer under anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF, 77/62/EOEF og 92/50/EOEF, de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig hurtigst muligt kan indgives klage over de ordregivende myndigheders beslutninger paa de betingelser, der er anfoert i de foelgende artikler, saerlig artikel 2, stk. 7, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med faellesskabsretten vedroerende offentlige kontrakter eller de nationale regler, der omsaetter denne ret.«

    4 Artikel 1, stk. 2 og 3, i direktiv 89/665 er affattet saaledes:

    »2. Medlemsstaterne paaser, at der mellem virksomheder, som kan goere en skade gaeldende i forbindelse med en procedure for tildeling af kontrakter, ikke finder forskelsbehandling sted paa grund af den sondring, der i dette direktiv foretages mellem de nationale regler, der omsaetter faellesskabsretten, og de oevrige nationale regler.

    3. Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til klageprocedurerne efter naermere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsaette, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnaa en offentlig indkoebs-, bygge- eller anlaegskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som foelge af en paastaaet overtraedelse. Medlemsstaterne kan navnlig kraeve, at en person, der oensker at goere brug af en saadan procedure, paa forhaand har underrettet den ordregivende myndighed om den paastaaede overtraedelse og om, at vedkommende agter at indgive klage.«

    5 Det bestemmes i artikel 2 i direktiv 89/665:

    »1. Medlemsstaterne paaser, at de foranstaltninger, der traeffes med henblik paa de i artikel 1 omhandlede klageprocedurer, omfatter de noedvendige befoejelser til:

    a) hurtigst muligt og som hastesag at traeffe midlertidige foranstaltninger, der har til formaal at bringe den paastaaede overtraedelse til ophoer eller hindre, at der paafoeres de paagaeldende interesser anden skade, herunder foranstaltninger med henblik paa at afbryde eller foranledige afbrydelse af den paagaeldende procedure for indgaaelse af en offentlig kontrakt eller stille gennemfoerelsen af enhver beslutning, der er truffet af den ordregivende myndighed, i bero

    b) at annullere eller foranledige annullering af ulovlige beslutninger, herunder at fjerne de diskriminerende tekniske, oekonomiske eller finansielle specifikationer i udbudsmaterialet, i udbudsbetingelserne eller i andre dokumenter i forbindelse med den paagaeldende procedure for indgaaelse af en kontrakt

    c) at tilkende skadelidte personer skadeserstatning.

    ...

    7. Medlemsstaterne paaser, at de afgoerelser, der traeffes af de for klageprocedurerne ansvarlige instanser, kan gennemfoeres effektivt.

    8. Naar de instanser, der er ansvarlige for klageprocedurerne, ikke er retsinstanser, skal deres afgoerelser altid begrundes skriftligt. I saa fald skal der desuden traeffes dispositioner til at sikre de procedurer, hvorved enhver foranstaltning, der formodes at vaere ulovlig, og som traeffes af den kompetente myndighed i foerste instans, eller enhver formodet forsoemmelse i udoevelsen af de befoejelser, der er tildelt denne, kan appelleres eller indbringes for en anden instans, som er en ret i henhold til traktatens artikel 177, og som er uafhaengig i forhold til den ordregivende myndighed og til myndigheden i foerste instans.

    Udnaevnelsen af medlemmerne af denne uafhaengige instans og udloebet af deres embedsperiode er undergivet de samme betingelser, som gaelder for dommere, for saa vidt angaar den myndighed, der er ansvarlig for deres udnaevnelse, varigheden af deres embedsperiode og muligheden for deres afsaettelse. Formanden for denne uafhaengige instans skal mindst have samme juridiske og faglige kvalifikationer som en dommer. Den uafhaengige instans traeffer sine afgoerelser efter en kontradiktorisk procedure, og disse afgoerelser har paa grundlag af bestemmelser, som fastsaettes af hver medlemsstat, retsvirkninger med bindende kraft.«

    6 Desuden bestemmes det i artikel 8 i direktiv 92/50, at aftaler, hvis genstand er de i bilag I A opfoerte tjenesteydelser, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI, mens det i artikel 9 bestemmes, at aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opfoerte tjenesteydelser, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.

    7 I artikel 10 i direktiv 92/50 bestemmes:

    »Aftaler, hvis genstand samtidig er de tjenesteydelser, der er opfoert i bilag I A, og de tjenesteydelser, der er opfoert i bilag I B, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI, hvis vaerdien af de i bilag I A opfoerte tjenesteydelser er stoerre end vaerdien af de i bilag I B opfoerte tjenesteydelser. I modsat fald indgaas de i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.«

    8 Bilag I A til direktiv 92/50 (»Tjenesteydelser i den i artikel 8 anfoerte betydning«) har foelgende ordlyd:

    »Kategori Beskrivelse CPC-referencenummer

    1. ... ...

    2. Landtransport herunder 712 sikkerhedstransport, kurérvirksomhed, (undtagen 71235) undtagen postbesoergelse 7512, 87304

    3. ... ...«

    9 Bilag I B til direktiv 92/50 (»Tjenesteydelser i den i artikel 9 anfoerte betydning«) er affattet saaledes:

    »Kategori Beskrivelse CPC-referencenummer

    ... ... ...

    25. Sundheds- og socialvaesen 93

    ... ... ...«

    10 I henhold til syvende betragtning til direktiv 92/50 henviser bilag I A og bilag I B til De Forenede Nationers CPC-nomenklatur (faelles vareklassifikation).

    11 Det bestemmes i artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 3696/93 af 29. oktober 1993 om den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 342, s. 1):

    »1. Formaalet med denne forordning er at indfoere en aktivitetstilknyttet produktklassifikation for Faellesskabet for at sikre sammenlignelighed mellem nationale klassifikationer og EF-klassifikationer og dermed nationale statistikker og EF-statistikker.

    2. ...

    3. Forordningen gaelder udelukkende for denne klassifikations anvendelse til statistiske formaal.«

    12 I henhold til punkt 1 i Kommissionens henstilling 96/527/EF af 30. juli 1996 om anvendelse af CPV-glossaret (Common Procurement Vocabulary) til beskrivelse af kontraktgenstanden i aftaler om offentlige indkoeb (EFT L 222, s. 10) henstilles det, at de ordregivere, som er beroert af faellesskabsdirektiverne om indgaaelse af offentlige kontrakter, anvender termerne og koderne i CPV-glossaret. Dette er offentliggjort i Supplement 169 til De Europaeiske Faellesskabers Tidende for 1996.

    13 Direktiv 89/665 er gennemfoert i oestrigsk ret ved Bundesgesetz ueber die Vergabe von Auftraegen (forbundslov om offentlige indkoebsaftaler, BGBl 462/1993) herefter »BvergG«, som traadte i kraft den 1. januar 1994.

    14 I henhold til artikel 168 i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Norges, Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningen af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union, af 24. juni 1994 (EFT C 241, s. 21) skulle direktiv 92/50 vaere gennemfoert i oestrigsk ret foer den 1. januar 1995. Det er ubestridt, at denne gennemfoerelse i national ret foerst fandt sted den 1. januar 1997, dvs. efter at forelaeggelseskendelsen var blevet afsagt.

    Tvisten i hovedsagen

    15 I henhold til den nationale lovgivning er de oestrigske sociale sikringsinstitutioner forpligtet til at godtgoere transportomkostninger i tilfaelde, hvor de forsikrede og deres familiemedlemmer har brug for laegehjaelp. Denne godtgoerelse omfatter transportomkostningerne med den ved aftale fastlagte sats ved befordring i indlandet dels til hospitalspleje paa det naermeste hospital, henholdsvis fra dette hospital til patientens bolig, dels til ambulant behandling hos den naermeste laege, der er tilsluttet sygesikringen, eller naermeste behandlingssted, som er tilsluttet sygesikringen.

    16 I praksis sondres der ved sygetransporter i vid forstand mellem transport med laegeambulance (ledsaget af en vagtlaege), udrykningskoersel og sygetransport (ledsaget af en redder) og ambulancekoersel (uden laegeledsagelse).

    17 Forbindelserne mellem den sociale sikringsinstitution og transportselskaberne reguleres ved privatretlige aftaler, der skal sikre, at de forsikrede og deres ydelsesberettigede familiemedlemmer i tilstraekkeligt omfang faar stillet de lovfastsatte ydelser til raadighed i det aftalte omfang.

    18 Saaledes indgik Niederoesterreichische Gebietskrankenkasse i 1984 en aftale med det oestrigske Roede Kors, Landesverband fuer Niederoesterreich og det oestrigske Arbeiter-Samariter-Bund om tilvejebringelse af sygetransport paa de tre ovennaevnte transportomraader. Denne rammeaftale tilpasses hvert aar for saa vidt angaar satser. Leverandoeren af sygetransport er kontraktligt ikke kun forpligtet til at foretage alle landevejstransporter, dvs. transporter med deltagelse af vagtlaege, udrykningskoersler og sygetransporter samt ambulancekoersler, men har ligeledes mulighed for at koordinere og benytte dobbelt- og multitransporter.

    19 Den 1. december 1992 tildelte Bezirkshauptmannschaft Wien Umgebung (den amtskommunale forvaltning) Walter Toegel en koncession til udlejning af koeretoejer, dog begraenset til udrykningskoersel og sygetransport. Da Niederoesterreichische Gebietskrankenkasse havde afvist hans flere gange indgivne anmodning om indgaaelse af en direkte afregningsaftale for sygetransport og udrykningskoersel med den begrundelse, at der med de to bestaaende aftaler allerede var tilstraekkelig kapacitet, indgav han den 22. august 1996 en begaering til Bundesvergabeamt om ivaerksaettelse af en klageprocedure og nedlagde paastand om, at Bundesvergabeamt fastslog, at det foreliggende udbud var en tjenesteydelse ifoelge bilag I A til direktiv 92/50, og at der saaledes skulle gennemfoeres en offentlig udbudsprocedure.

    20 Under disse omstaendigheder har Bundesvergabeamt udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

    »1) Kan der af artikel 1, stk. 1 og 2, samt af artikel 2, stk. 1, eller af andre bestemmelser i Raadets direktiv 89/665/EOEF - om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter - udledes et individuelt krav paa gennemfoerelse af en klageprocedure for en myndighed eller en retsinstans, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665/EOEF, som er saa tilstraekkelig bestemt og konkret, at en borger med foeje kan paaberaabe sig kravet over for en medlemsstat under en procedure, saafremt medlemsstaten ikke har gennemfoert det paagaeldende direktiv?

    2) Skal en national ret med Bundesvergabeamt's kompetence, naar den gennemfoerer en klageprocedure, hvorunder en borger ifoelge artikel 41 i direktiv 92/50/EOEF, sammenholdt med direktiv 89/665/EOEF, antages at have et retskrav paa gennemfoerelse af en klageprocedure, lade nationale bestemmelser som § 91, stk. 2 og 3, i Bundesvergabegesetz, hvorefter Bundesvergabeamt alene har kompetence til at efterproeve overtraedelser af Bundesvergabegesetz og de i denne sammenhaeng udstedte bekendtgoerelser, ude af betragtning, og gennemfoere en klageprocedure efter fjerde del i Bundesvergabegesetz, idet de ovennaevnte bestemmelser forhindrer, at der gennemfoeres en klageprocedure efter Bundesvergabegesetz i forbindelse med indgaaelse af tjenesteydelsesaftaler?

    3) a) Skal de i hovedsagen omhandlede ydelser (under hensyn til artikel 10 i direktiv 92/50/EOEF) betegnes som tjenesteydelser som omhandlet i bilag I A til direktiv 92/50/EOEF, kategori 2 (landtransport), hvorefter aftaler om saadanne ydelser skal udbydes efter reglerne i direktivets afsnit III og IV, eller skal de betegnes som tjenesteydelser som omhandlet i bilag I B til direktiv 92/50/EOEF (sundheds- og socialvaesen), hvorefter aftaler om saadanne ydelser skal udbydes efter artikel 13 og 14, eller er de naevnte ydelser overhovedet ikke omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 92/50/EOEF?

    3) b) Opfylder bestemmelserne i artikel 1-7 i direktiv 92/50/EOEF de betingelser for umiddelbar anvendelse af et faellesskabsretligt direktiv, der er anfoert i praemis 12 i van Duyn-dommen af 14. december 1974, saaledes at tjenesteydelserne i direktivets bilag I B udbydes efter den deri anfoerte procedure, eller er de bestemmelser i direktivet, der er relevante for de i bilag I A naevnte tjenesteydelser, udformet paa en saadan maade, at de opfylder de i ovennaevnte dom anfoerte betingelser?

    4) Medfoerer EF-traktatens artikel 5 eller andre bestemmelser heri, henholdsvis bestemmelserne i direktiv 92/50/EOEF en forpligtelse for en medlemsstat til at gribe ind i bestaaende retsforhold, der er indgaaet paa ubestemt tid eller for flere aar, og som ikke er i overensstemmelse med det naevnte direktiv?«

    Det foerste og det andet spoergsmaal

    21 Med det foerste og det andet spoergsmaal, som boer besvares samlet, oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, stk. 1, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 skal fortolkes saaledes, at de instanser, som af medlemsstaterne er oprettet til at behandle klagesager vedroerende fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, som indfoert ved artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ved manglende gennemfoerelse af direktiv 92/50 ved udloebet af den herfor fastsatte frist ogsaa kan behandle klager vedroerende fremgangsmaader for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

    22 Det bemaerkes for det foerste, at Domstolen i dommen af 17. september 1997 (sag C-54/96, Dorsch Consult, Sml. I, s. 4961, praemis 40) udtalte, at medlemsstaterne er forpligtet til i den nationale retsorden at fastlaegge, hvilke domstole der er kompetente i tvister, der vedroerer borgernes rettigheder, der foelger af faellesskabsretten, idet det herved er forudsat, at medlemsstaterne er forpligtet til konkret at sikre, at disse rettigheder effektivt beskyttes. Paa baggrund heraf tilkommer det ikke Domstolen at medvirke ved afgoerelsen af de kompetencespoergsmaal, som den naermere afgraensning af visse retspositioner, der hviler paa faellesskabsretten, nationalretligt kan give anledning til.

    23 I samme doms praemis 41 fastslog Domstolen endvidere, at artikel 41 i direktiv 92/50 ganske vist paalaegger medlemsstaterne at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt kan indgives klage vedroerende offentlige tjenesteydelsesaftaler, men bestemmelsen angiver ikke, hvem de kompetente nationale instanser er, ligesom den ikke angiver, at det skal vaere de samme instanser som dem, medlemsstaterne har oprettet vedroerende offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

    24 Det er imidlertid ubestridt, at direktiv 92/50, paa det tidspunkt, hvor Walter Toegel indgav klage for Bundesvergabeamt, dvs. den 22. august 1996, endnu ikke var blevet gennemfoert i oestrigsk ret. Gennemfoerelsesloven traadte saaledes foerst i kraft den 1. januar 1997.

    25 Under saadanne omstaendigheder paapegede Domstolen i praemis 43 i dommen i sagen Dorsch Consult, at den pligt for medlemsstaterne, der foelger af et direktiv, til at virkeliggoere dets maal, og pligten i medfoer af EF-traktatens artikel 5 til at traeffe alle almindelige eller saerlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne pligt, paahviler alle myndighederne i medlemsstaterne, herunder ogsaa domstolene inden for deres kompetence. Heraf udledte Domstolen, at den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er aeldre eller yngre end direktivet, er forpligtet til, i videst muligt omfang, at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formaal og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat, og saaledes handle i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 189, stk. 3 (jf. dom af 13.11.1990, sag C-106/89, Marleasing, Sml. I, s. 4135, praemis 8, af 16.12.1993, sag C-334/92, Wagner Miret, Sml. I, s. 6911, praemis 20, og af 14.7.1994, sag C-91/92, Faccini Dori, Sml. I, s. 3325, praemis 26).

    26 I dommens praemis 44 udtalte Domstolen desuden, at spoergsmaalet om udpegelse af et organ, der har kompetence til at behandle klager vedroerende offentlige tjenesteydelsesaftaler, har betydning, selv om direktiv 92/50 ikke er gennemfoert. I tilfaelde, hvor en medlemsstat har undladt at traeffe de noedvendige gennemfoerelsesforanstaltninger eller har truffet foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med et direktiv, har Domstolen nemlig paa visse betingelser anerkendt, at borgerne for domstolene kan goere et direktiv gaeldende over for en medlemsstat, som ikke har efterkommet direktivet. Selv om denne mindstegaranti ikke kan berettige en medlemsstat til at undlade rettidigt at traeffe egnede foranstaltninger med henblik paa at gennemfoere hvert direktivs maal (jf. navnlig dom af 2.5.1996, sag C-253/95, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 2423, praemis 13), kan garantien dog tildele borgerne ret til at paaberaabe sig direktiv 92/50's materielle bestemmelser over for en medlemsstat.

    27 Endelig udtalte Domstolen i praemis 45 i dommen i sagen Dorsch Consult, at saafremt nationale regler ikke kan fortolkes som vaerende i overensstemmelse med direktiv 92/50, kan de beroerte retssubjekter ifoelge de relevante procedurer i national ret rejse krav om erstatning for skade, der er lidt som foelge af den manglende gennemfoerelse af direktivet inden for den fastsatte frist (jf. navnlig dom af 8.10.1996, forenede sager C-178/94, C-179/94, C-188/94, C-189/94 og C-190/94, Dillenkofer m.fl., Sml. I, s. 4845).

    28 Det foerste og det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at hverken artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, stk. 1, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 kan fortolkes saaledes, at de instanser, som af medlemsstaterne er oprettet til at behandle klagesager vedroerende fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, som indfoert ved artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ved manglende gennemfoerelse af direktiv 92/50 ved udloebet af den herfor fastsatte frist ogsaa kan behandle klager vedroerende fremgangsmaader for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Imidlertid foelger det af kravet om, at national ret skal fortolkes i overensstemmelse med direktiv 92/50, og af kravet om en effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder, at den nationale domstol skal bedoemme, om de relevante regler i national ret giver mulighed for at indroemme borgerne en klageadgang i sager vedroerende indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Under omstaendigheder som de i denne sag foreliggende har den nationale domstol navnlig pligt til at bedoemme, om den naevnte klageadgang kan udoeves for de samme instanser som dem, der er oprettet for sager vedroerende indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

    Det tredje spoergsmaal

    Det tredje spoergsmaals foerste led

    29 Med tredje spoergsmaals foerste led spoerger den nationale ret, om udrykningskoersel og sygetransport ledsaget af en redder, som den i hovedsagen omhandlede, henhoerer under bilag I A eller under bilag I B til direktiv 92/50, som direktivets artikel 10 henviser til.

    30 Med hensyn til udpegningen af de tjenesteydelser, som er genstand for de af direktiv 92/50 omfattede aftaler, henviser dette direktivs artikel 8 og 9 henholdsvis til bilag I A og bilag I B til direktivet. I den forbindelse henviser baade bilag I A og bilag I B til direktiv 92/50 til CPC-nomenklaturen.

    31 Det foelger af ordlyden af artikel 10 i direktiv 92/50, at aftaler, hvis genstand samtidig er de tjenesteydelser, der er opfoert i bilag I A, og de tjenesteydelser, der er opfoert i bilag I B, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI, hvis vaerdien af de i bilag I A opfoerte tjenesteydelser er stoerre end vaerdien af de i bilag I B opfoerte tjenesteydelser. I modsat fald indgaas de i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.

    32 Ifoelge Niederoesterreichische Gebietskrankenkasse er de paagaeldende tjenesteydelser dem, der er opfoert i bilag I B, under kategori 25 (»Sundheds- og socialvaesen«). I den forbindelse henholder den sig til CPV-glossarets afdeling 85, hvori der under »sundhedsvaesen og sociale foranstaltninger« er angivet »ambulancetjeneste«.

    33 Det er den oestrigske regerings opfattelse, at hverken CPC-, CPA- eller CPV- nomenklaturen danner grundlag for at indplacere tjenesteydelserne under én af de kategorier, som er angivet i bilag I A eller bilag I B.

    34 Ifoelge Kommissionen foelger det imidlertid af CPC-, CPV- og CPA-nomenklaturen, at de paagaeldende tjenesteydelser skal rubriceres under de tjenesteydelser, der baade er opregnet i bilag I A under kategori 2 (»Landtransport«) og i bilag I B under kategori 25 (»Sundheds- og socialvaesen«).

    35 I denne forbindelse bemaerkes, at det foelger af artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 3696/93, at den i CPA opregnede klassifikation skal anvendes til statistiske formaal, og at CPV-glossaret, ifoelge punkt 1 i henstilling 96/527, alene er bestemt til udfaerdigelsen af bekendtgoerelser og andre meddelelser, som offentliggoeres paa omraadet for indgaaelse af offentlige udbud.

    36 Det foelger heraf, at udpegningerne af de tjenesteydelser, som er opregnet i kategori 2 i bilag I A og i kategori 25 i bilag I B, hverken kan fortolkes i lyset af CPA eller af CPV.

    37 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 32 i forslaget til afgoerelse, foelger det af syvende betragtning til direktiv 92/50, at den i bilag I A og I B til dette direktiv indeholdte henvisning til CPC-nomenklaturen er bindende.

    38 Endvidere bemaerkes, som generaladvokaten naermere har anfoert i punkt 36-48 i forslaget til afgoerelse, at den globale indfaldsvinkel, som den franske regering paaberaabte sig under retsmoedet, og som bestaar i at rubricere enhver tjenesteydelse i sin helhed, enten under bilag I A eller under bilag I B, alt efter, om der foreligger laegeledsagelse eller ej, ikke afspejler bilagenes klare sondring mellem transporttjeneste og ambulancekoersel med laegeledsagelse.

    39 Paa denne baggrund bemaerkes, at referencenummeret CPC 93, som findes i kategori 25 (»Sundheds- og socialvaesen«) i bilag I B, klart angiver, at denne kategori udelukkende vedroerer de laegelige aspekter af sundhedsvaesenet, som er genstand for et offentligt udbud, som det i hovedsagen omhandlede, med undtagelse af de dele af transporten, som henhoerer under kategori 2 (»Landtransport«), som har referencenummeret CPC 712.

    40 Det tredje spoergsmaals foerste led skal derfor besvares med, at udrykningskoersel og sygetransport ledsaget af en redder baade henhoerer under bilag I A, kategori 2, og under bilag I B, kategori 25, til direktiv 92/50, saaledes at en aftale, som vedroerer saadanne tjenesteydelser, er omfattet af artikel 10 i direktiv 92/50.

    Det tredje spoergsmaals andet led

    41 Med det tredje spoergsmaals andet led oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, om borgerne kan paaberaabe sig bestemmelserne i afsnit I-VI i direktiv 92/50 for de nationale domstole.

    42 Det bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis (jf. dom af 20.9.1988, sag 31/87, Beentjes, Sml. s. 4635, praemis 40) kan borgerne, i alle de tilfaelde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, paaberaabe sig dem over for staten, enten naar denne ikke rettidigt har gennemfoert direktivet i national ret, eller naar den ikke har gennemfoert det korrekt.

    43 Det skal derfor undersoeges, om de paagaeldende bestemmelser i direktiv 92/50 ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise til, at de kan paaberaabes af en borger over for staten.

    44 Det bemaerkes for det foerste, at bestemmelserne i afsnit I vedroerende direktivets saglige og personelle anvendelsesomraade og i afsnit II om de procedurer, der finder anvendelse paa aftaler, hvis genstand er de i bilag I A og I B opfoerte tjenesteydelser, er ubetingede og tilstraekkeligt praecise til, at de kan paaberaabes for en national domstol.

    45 I henhold til artikel 8, 9 og 10, som er indeholdt i afsnit II, er de ordregivende myndigheder forpligtet til noejagtigt og uforbeholdent at indgaa offentlige tjenesteydelsesaftaler i henhold til nationale procedurer, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III-VI for saa vidt angaar de tjenesteydelser, som fuldt ud eller hovedsageligt henhoerer under bilag I A, og i artikel 14 og 16 for saa vidt angaar de tjenesteydelser, som fuldstaendigt eller hovedsageligt henhoerer under bilag I B. Artikel 14 udgoer afsnit IV, hvorimod artikel 16 er indeholdt i afsnit V.

    46 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 57 i forslaget til afgoerelse, er de detaljerede bestemmelser i direktivets afsnit III-VI, som vedroerer valg af udbudsprocedure, regler for projektkonkurrencer, faelles regler paa det tekniske omraade og for offentliggoerelse, samt dem, der vedroerer kriterier for deltagelse, valg og for tildeling, bortset fra de undtagelser og nuancer, der foelger af deres ordlyd, ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise til, at de kan paaberaabes af tjenesteyderne for de nationale domstole.

    47 Det tredje spoergsmaals andet led skal derfor besvares med, at borgerne kan paaberaabe sig bestemmelserne i afsnit I og II i direktiv 92/50 direkte for de nationale domstole. For saa vidt angaar bestemmelserne i afsnit III-VI kan disse ligeledes paaberaabes af en borger for en national domstol, i det omfang det foelger af gennemgangen af hver enkelt bestemmelses ordlyd, at de er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise.

    Det fjerde spoergsmaal

    48 Med det fjerde spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om det foelger af artikel 5 eller af andre bestemmelser i EF-traktaten eller af direktiv 92/50, at en medlemsstat er forpligtet til at gribe ind i bestaaende retsforhold, som er indgaaet paa ubestemt tid eller for flere aar paa en maade, som ikke er i overensstemmelse med det naevnte direktiv.

    49 Eftersom direktivet paa det tidspunkt, hvor forelaeggelseskendelsen blev afsagt, endnu ikke var gennemfoert i oestrigsk ret, kan spoergsmaalet ikke i den foreliggende sag vedroere den oestrigske lovgivers forpligtelse til at gribe ind paa omraadet.

    50 Det fjerde spoergsmaal skal derfor forstaas saaledes, at den forelaeggende ret oensker oplyst, om faellesskabsretten paalaegger en medlemsstats ordregivende myndighed, paa opfordring fra en borger, at gribe ind i bestaaende retsforhold, som er indgaaet paa ubestemt tid eller for flere aar paa en maade, som ikke er i overensstemmelse med direktiv 92/50.

    51 Det bemaerkes, at ifoelge fast praksis kan et direktivs bestemmelser, som er ubetingede og tilstraekkeligt praecise, paaberaabes af de beroerte parter under en sag for en national domstol over for enhver offentlig myndighed, som er forpligtet til at anvende de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser i national ret, der ikke er i overensstemmelse med direktivet, naar den paagaeldende medlemsstat endnu ikke har gennemfoert dette direktiv i sin nationale retsorden.

    52 Det foelger heraf, at en borger kan paaberaabe sig bestemmelserne i direktiv 92/50 for en national domstol, i det omfang de er ubetingede og tilstraekkeligt praecise, naar en ordregivende myndighed i en medlemsstat har indgaaet en offentlig tjenesteydelsesaftale i strid med disse bestemmelser, dog paa betingelse af, at denne indgaaelse har fundet sted efter udloebet af den i dette direktiv fastsatte gennemfoerelsesfrist.

    53 Det fremgaar imidlertid af sagen, at de i hovedsagen omhandlede rammeaftaler blev indgaaet i 1984, dvs. endog foer direktiv 92/50 blev udstedt.

    54 Det fjerde spoergsmaal skal derfor besvares med, at faellesskabsretten ikke paalaegger en medlemsstats ordregivende myndighed, paa opfordring fra en borger, at gribe ind i bestaaende retsforhold, som er indgaaet paa ubestemt tid eller for flere aar, naar disse retsforhold er paabegyndt inden udloebet af fristen for gennemfoerelse af direktiv 92/50.

    Afgørelse om sagsomkostninger


    Sagens omkostninger

    55 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske regering, af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

    Afgørelse


    Paa grundlag af disse praemisser

    kender

    DOMSTOLEN

    (Sjette Afdeling)

    vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundesvergabeamt ved kendelse af 5. december 1996, for ret:

    56 Hverken artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, stk. 1, eller andre bestemmelser i Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter kan fortolkes saaledes, at de instanser, som af medlemsstaterne er oprettet til at behandle klagesager vedroerende fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, som indfoert ved artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ved manglende gennemfoerelse af Raadets direktiv 92/50/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ved udloebet af den herfor fastsatte frist ogsaa kan behandle klager vedroerende fremgangsmaader for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Imidlertid foelger det af kravet om, at national ret skal fortolkes i overensstemmelse med direktiv 92/50, og af kravet om en effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder, at den nationale domstol skal bedoemme, om de relevante regler i national ret giver mulighed for at indroemme borgerne en klageadgang i sager vedroerende indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Under omstaendigheder som de i denne sag foreliggende har den nationale domstol navnlig pligt til at bedoemme, om den naevnte klageadgang kan udoeves for de samme instanser som dem, der er oprettet for sager vedroerende indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

    57 Udrykningskoersel og sygetransport ledsaget af en redder henhoerer baade under bilag I A, kategori 2, og under bilag I B, kategori 25, til direktiv 92/50, saaledes at en aftale, som vedroerer saadanne tjenesteydelser, er omfattet af artikel 10 i dette direktiv.

    58 Borgerne kan paaberaabe sig bestemmelserne i afsnit I og II i direktiv 92/50 direkte for de nationale domstole. For saa vidt angaar bestemmelserne i afsnit III-VI kan disse ligeledes paaberaabes af en borger for en national domstol, i det omfang det foelger af gennemgangen af hver enkelt bestemmelses ordlyd, at de er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise.

    59 Faellesskabsretten paalaegger ikke en medlemsstats ordregivende myndighed, paa opfordring fra en borger, at gribe ind i bestaaende retsforhold, som er indgaaet paa ubestemt tid eller for flere aar, naar disse retsforhold er paabegyndt inden udloebet af fristen for gennemfoerelse af direktiv 92/50.

    Top