61997C0256

1 I den naervaerende sag har Tribunal de commerce de Bruxelles forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om, hvorvidt visse former for henstand med betaling af socialsikringsbidrag, der er indroemmet en virksomhed af den statslige myndighed med den opgave at indkassere saadanne bidrag, udgoer en statsstoette i EF-traktatens artikel 92, stk. 1's forstand, og i givet fald om henstanden i den konkrete sag er forenelig med det faelles marked.

Baggrunden

2 Det belgiske socialsikringssystem er reguleret ved lov af 27. juni 1969, som aendret ved lov af 30. marts 1994, der giver adgang til at indroemme henstand under de nedenfor naevnte betingelser.

3 Office national de sécurité sociale (herefter »ONSS«) er en offentlig institution med den belgiske stat som garant. Den har til opgave at indkassere socialbidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere. ONSS har desuden ansvaret for den overordnede oekonomiske styring af det socialsikringssystem og for, at det fungerer gennemskueligt og effektivt (1).

4 Socialsikringsbidrag, der skal betales af arbejdstagere, indeholdes af arbejdsgiveren ved hver loenudbetaling, og denne skal inden for den af ministeren fastsatte frist indbetale bidragene til ONSS (2). En arbejdsgiver, der ikke opfylder sin forpligtelse hertil, kan straffes. Endvidere kan en arbejdsgiver, som ikke rettidigt indbetaler socialsikringsbidrag, paalaegges civilretlige sanktioner og skal til ONSS betale et forhoejet bidrag samt morarente med en ved lov fastsat sats (3). Det anerkendes imidlertid, at ONSS er befoejet til efter regler, som institutionen selv fastsaetter inden for lovbestemte rammer, at give arbejdsgiverne henstand.

5 Den nationale ret har udtalt, at i tilfaelde af et selskabs insolvens har ONSS en fortrinsstilling vedroerende virksomhedens loesoere for beloeb, der har vaeret forfaldne i tre aar.

6 Artikel 442, stk. 1, i den belgiske handelslov bestemmer, at insolvens erklaeres ved dom afsagt af en »tribunal de commerce« (handelsret) paa begaering af den insolvente forretningsdrivende eller af en eller flere kreditorer eller paa rettens egen foranledning (4). Hver tribunal de commerce raader over en oekonomisk undersoegelsestjeneste (service d'enquêtes commerciales), der har til opgave at forsyne retten med alle de noedvendige oplysninger om sagens faktiske forhold, inden retten erklaerer en virksomhed insolvent. Naar undersoegelsesdommeren (juge des enquêtes commerciales) har tilstraekkelige oplysninger til at foreslaa, at en virksomhed kan erklaeres insolvent, oversender han sagen til en af tribunal de commerce's afdelinger. Denne afdeling (juge de l'audience) afsiger dom for, om der foreligger insolvens eller ikke.

7 Déménagements-Manutention Transport (herefter »DMT«) er et flyttefirma med en vis forretningsaktivitet over graenserne. Sagen for den nationale ret er tilsyneladende startet paa rettens egen foranledning med Tribunal de commerce's beslutning om at undersoege DMT's oekonomiske situation. Undersoegelsesdommeren har oversendt sagen til Tribunal de commerce, Fjerde Afdeling. Denne ret har forelagt Domstolen to spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse.

8 Det fremgaar ikke klart af forelaeggelseskendelsen, hvilke kendsgerninger og tal der har givet undersoegelsesdommeren anledning til at formode, at DMT kunne vaere insolvent. Det er imidlertid aabenbart, at den vaesentlige aarsag til, at den nationale ret har forelagt de praejudicielle spoergsmaal for Domstolen, er, at retten har konstateret, at ONSS over en aarraekke har givet DMT henstand med betaling af socialsikringsbidrag under omstaendigheder, hvor dets gaeldsposter, der i det vaesentlige bestod af skyldige socialsikringsbidrag, renter og tillaegsafgifter, oversteg dets aktiver.

9 Procureur du roi har i sin egenskab af rettens hjaelper (amicus curia) udtalt sig i hovedsagen og har gjort gaeldende, at DMT ville have maattet erklaere sig selv insolvent, hvis det ikke havde vaeret for ONSS' overbaerenhed i det sidste tiaar, og konstaterede, at ONSS havde opgivet sin rolle som inkassator af socialsikringsbidrag og i stedet optraadte som en slags kreditformidler.

10 Under disse omstaendigheder har den forelaeggende ret anset det for muligt, at henstanden med betaling af socialsikringsbidrag kan indeholde et element af statsstoette i strid med EF-traktatens artikel 92, stk. 1, og har derfor forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal traktatens artikel 92 fortolkes saaledes, at foranstaltninger, der er truffet af et offentligt organ som ONSS, og som vedroerer henstand med betalinger, kan anses for at vaere statsstoette i den naevnte bestemmelses forstand, naar en erhvervsmaessig virksomhed som foelge af disse foranstaltninger i mindst otte aar har kunnet tilbageholde en del af de beloeb, den indeholder i forhold til sine ansatte, og anvende disse beloeb til at opretholde sine erhvervsmaessige aktiviteter, naar virksomheden ikke kan opnaa en finansiering paa almindelige markedsvilkaar eller foroege egenkapitalen?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende, skal traktatens artikel 92 da fortolkes saaledes, at en saadan stoette er forenelig med faellesmarkedet?«

11 Der er til sagen indgivet skriftlige indlaeg af DMT, den franske regering og Kommissionen. Under den mundtlige forhandling var den belgiske, den franske og den spanske regering samt Kommissionen repraesenteret.

12 Under den mundtlige forhandling blev der i forbindelse med den belgiske regerings indlaeg rejst tvivl om, hvorvidt sagsfremstillingen i forelaeggelseskendelsen er korrekt. Den belgiske regering har saerligt gjort gaeldende, at hovedsagen kun vedroerer restancer for socialsikringsbidrag for perioden efter juni 1994, og at henstanden indtil december 1996 var indroemmet ved dom, afsagt af Tribunal de commerce i september 1996, og ikke blot et resultat af ONSS' taalmodighed. Regeringen indroemmede dog, at DMT havde haft problemer med at betale de socialsikringsbidrag siden 1986.

13 Uanset usikkerheden med hensyn til sagens faktiske omstaendigheder mener jeg, at Domstolen kan afgoere sagen praejudicielt i generelle vendinger. Det tilkommer naturligvis den nationale ret at bedoemme, om Domstolens afgoerelse kan finde anvendelse paa sagens konkrete omstaendigheder.

Formaliteten af de praejudicielle spoergsmaal

14 To aspekter ved sagen giver anledning til tvivl om, hvorvidt sagen kan admitteres for Domstolen. For det foerste er det et spoergsmaal, om hovedsagen er af juridisk karakter, og for det andet om, hvorvidt en besvarelse af de forelagte spoergsmaal er noedvendig, for at den nationale ret kan afgoere hovedsagen.

15 Som ovenfor anfoert indeholder Tribunal de commerce's procedure til erklaering af insolvens to trin: En undersoegelse ved undersoegelsesdommeren og derefter, hvis sagen findes begrundet, en fortsaettelse for juge de l'audience, dersom sagen oversendes til en af rettens afdelinger. Der er i sagsforloebet kun én part, nemlig virksomheden, hvis forhold undersoeges, selv om procureur du roi indtager en rolle som en slags rettens hjaelper.

16 Den omstaendighed, at proceduren ikke er kontradiktorisk, afskaerer ikke i sig selv retten fra kompetence til at forelaegge spoergsmaal (5). Med hensyn til proceduren generelt har Domstolen afgjort, at en ret kun kan forelaegge spoergsmaal for Domstolen, »hvis der verserer en tvist for den, og hvis forelaeggelsen sker med henblik paa afgoerelse af en retssag« (6). Det faktum, at det nationale procesforloeb indeholder en rent undersoegende fase, er ikke til hinder for en praejudiciel forelaeggelse. Domstolen har saaledes accepteret en forelaeggelseskendelse fra en pretore (byretsdommer) i Italien i en sag, hvor denne baade fungerede som offentlig anklager og dommer, idet han foretog undersoegelser i sin egenskab af offentlig anklager, og dersom der ikke fandtes grund til at fortsaette sagen, siden afsluttede sagen med en kendelse i en underdommers sted (7). Domstolen udtalte, at den har kompetence til at besvare en praejudiciel anmodning, hvis den er forelagt af en retsinstans, der har handlet efter sin almindelige funktion, som er uafhaengig, og som paa grundlag af gaeldende ret kan traeffe afgoerelse i sager, hvor retsinstansen efter loven er kompetent, selv om visse af de opgaver, retsinstansen skal varetage under den sagsbehandling, der er baggrunden for den praejudicielle anmodning, ikke er judicielle i egentlig forstand (8).

17 I den foreliggende sag skal Tribunal de commerce i henhold til den belgiske handelslovs artikel 442, stk. 1, afgoere, hvorvidt DMT er insolvent. Undersoegelsesdommeren har efter det oplyste oversendt sagen til Tribunal de commerce, Fjerde Afdeling, og har derefter ingen opgaver ved sagens videre behandling. Efter at juge de l'audience har faaet sagen i haende, skal han traeffe afgoerelse om, hvorvidt virksomheden er insolvent, eller om, hvorvidt betingelserne for en insolvenserklaering er eller ikke er til stede. Tribunal de commerce's virksomhed er dermed af juridisk snarere end af administrativ karakter. Jeg anser det derfor for aabenbart, at Tribunal de commerce i sin egenskab af insolvensret er kompetent til at forelaegge Domstolen spoergsmaal i medfoer af EF-traktatens artikel 177.

18 Det andet spoergsmaal om, hvorvidt sagen kan admitteres, drejer sig om, hvorvidt en besvarelse af det forelagte spoergsmaal er noedvendig for, at den forelaeggende ret kan traeffe afgoerelse i hovedsagen, saaledes som det kraeves ifoelge traktatens artikel 177. I betragtning af den rolle, den forelaeggende ret har i hovedsagen, maa retten antages at finde, at en afgoerelse af, at den henstand med betaling, som ONSS har indroemmet, udgoer en statsstoette, vil paavirke rettens beslutning om, hvorvidt DMT er insolvent. Dersom betalingshenstanden udgoer en statsstoette, anser den forelaeggende ret det for noedvendigt, at DMT straks betaler sin gaeld til ONSS og dermed maa erklaere sig for insolvent. Dette fremgaar imidlertid ikke af forelaeggelseskendelsen. Det er heller ikke aabenbart, at udfaldet af hovedsagen i virkeligheden afhaenger heraf, idet den nationale rets undersoegelser tyder paa, at DMT under alle omstaendigheder er ude af stand til opfylde sine forpligtelser - selv om dette benaegtes af den belgiske regering.

19 Domstolen har dog altid antaget, at den nationale ret - der alene har direkte kendskab til sagens omstaendigheder, og som har ansvaret for den afgoerelse, der skal traeffes - bedst er i stand til at vurdere noedvendigheden af en praejudiciel afgoerelse som forudsaetning for at kunne afsige sin dom (9). Domstolen har understreget noedvendigheden af at respektere den nationale rets afgoerelse, selv naar det er vanskeligt at forestille sig, paa hvilken maade de svar, Domstolen anmodes om at give, kan have indflydelse paa afgoerelserne i hovedsagerne (10), forudsat at der ikke aabenbart mangler forbindelse mellem de praejudicielle spoergsmaal og den konkrete tvist i hovedsagen (11), og forudsat at Domstolen ikke anmodes om at udoeve responderende virksomhed vedroerende generelle eller hypotetiske spoergsmaal (12). I den foreliggende sag mener jeg ikke, at Domstolen boer afvise den nationale rets afgoerelse af de praejudicielle spoergsmaals relevans for afgoerelsen i hovedsagen.

Traktatens bestemmelser

20 Det er hensigtsmaessigt at klargoere kompetencefordelingen mellem de nationale retter, Kommissionen og Domstolen med hensyn til sager om statsstoette (13).

21 I artikel 92, stk. 1, bestemmes foelgende:

»Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstoette eller stoette, som ydes ved hjaelp af statsmidler under enhver taenkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med faellesmarkedet i det omfang, den paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

22 I henhold til traktatens artikel 93, stk. 1, skal Kommissionen sammen med medlemsstaterne foretage en loebende undersoegelse af de stoetteordninger, som findes i disse stater. I artikel 93, stk. 2, fastsaettes den procedure, Kommissionen skal foelge, hvis den finder, at en stoette, der er ydet af staten eller af statslige midler, ikke er forenelig med faellesmarkedet, eller at denne stoette misbruges. I artikel 93, stk. 3, bestemmes:

»Kommissionen skal underrettes saa betids om enhver paataenkt indfoerelse eller aendring af stoetteforanstaltninger, at den kan fremsaette sine bemaerkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det paataenkte er uforeneligt med faellesmarkedet i henhold til artikel 92, ivaerksaetter den uopholdeligt den i stk. 2 fastsatte fremgangsmaade. Den paagaeldende medlemsstat maa ikke gennemfoere de paataenkte foranstaltninger, foer den naevnte fremgangsmaade har foert til endelig beslutning.«

23 Gennemfoerelsen af kontrollen med statsstoetteordninger i henhold til traktatens artikel 93 paahviler dels Kommissionen, dels de nationale retter (14). Kommissionens og de nationale retters respektive kompetencer blev fastslaaet i Domstolens dom i sagen Steinike og Weinlig mod Tyskland (15).

24 Domstolen fastslog foerst, at traktaten, der ved artikel 93 overlader den loebende undersoegelse og kontrollen med stoetteordninger til Kommissionen, forudsaetter, at konstateringen af en stoetteordnings uforenelighed med faellesmarkedet skal ske under Domstolens kontrol og i henhold til en saerlig procedure, hvis gennemfoerelse paahviler Kommissionen. De nationale retter kan ikke paa baggrund af artikel 92 alene anfaegte en stoettes forenelighed med faellesskabsretten (16).

25 Sager kan imidlertid indledes for de nationale retter, hvorefter disse retter saaledes kan vaere noedt til at fortolke og anvende det i artikel 92 omhandlede stoettebegreb for at fastslaa, om en statslig foranstaltning, som er indfoert uden iagttagelse af den forudgaaende kontrolprocedure efter artikel 93, stk. 3, skulle have vaeret underkastet denne procedure (17). I sin fortolkning af artikel 92 staar det aabent for en national ret at soege vejledning hos Kommissionen (18); desuden kan eller skal en national ret i medfoer af traktatens artikel 177 forelaegge Domstolen praejudicielle spoergsmaal, saaledes som det er sket i den foreliggende sag. De nationale retter skal over for borgerne sikre, at der drages alle konsekvenser af en tilsidesaettelse af traktatens artikel 93, stk. 3, sidste punktum, i henhold til national ret, saavel med hensyn til gennemfoerelsesretsakternes gyldighed som med hensyn til tilbagesoegning af den finansielle stoette, der er tildelt i strid med den omhandlede traktatbestemmelse (19).

26 Heraf foelger, at hverken Domstolen eller den forelaeggende ret har kompetence til at afgoere, hvorvidt en stoette er forenelig med det faelles marked. Domstolen kan derfor ikke besvare den forelaeggende rets andet spoergsmaal, og dette forslag til afgoerelse vil ligeledes afgraenses til fortolkningen af begrebet stoette i artikel 92's forstand.

Det foerste spoergsmaal

27 For at afgoere, om en fremgangsmaade som den, der tilregnes ONSS i denne sag, er en stoette ifoelge artikel 92, er det hensigtsmaessigt at betragte de enkelte elementer i artikel 92, stk. 1.

Statsmidler

28 For det foerste kraeves det, at stoetten er ydet af en medlemsstat eller af statslige midler. Sondringen mellem stoette ydet af staten og stoette ydet ved hjaelp af statsmidler har til formaal at sikre, at stoettebegrebet ikke alene omfatter stoette ydet direkte af staten, men ligeledes stoette ydet af offentlige eller private organer, der er udpeget eller oprettet af staten (20). Eftersom ONSS er et offentligt organ med staten som garant, og som er ansvarlig over for staten for indkasseringen af socialsikringsbidrag, er det aabenbart, at det er omfattet af denne definition. Desuden har Domstolen fastslaaet, at eftersom socialsikringsfonde er finansieret gennem midler, der hidroerer fra de obligatoriske bidrag, som lovgivningen i staten foreskriver, og som bestyres og fordeles i henhold til denne lovgivning, maa de betragtes som stoette, der ydes ved hjaelp af statsmidler i artikel 92, stk. 1's forstand, endog selv om de bliver administreret af institutioner, der ikke henhoerer under den offentlige myndighed (21).

Begrebet fordel

29 For det andet skal den statslige intervention indebaere en fordel for eller et tilskud til modtageren.

30 Traktaten henviser til stoette »under enhver taenkelig form«. Domstolen har paa et tidligt tidspunkt fastslaaet, at stoettebegrebet i artikel 92, stk. 1's forstand er mere generelt end tilskudsbegrebet, fordi det ikke blot omfatter positive ydelser saasom selve tilskuddene, men ligeledes de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at vaere tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger (22).

31 Det vaesentlige er derfor, om den paagaeldende virksomhed opnaar en fordel, som den ikke ville have opnaaet under saedvanlige vilkaar paa det private marked. I forbindelse med socialsikringsbidrag har Domstolen i sagen Frankrig mod Kommissionen (23) fastslaaet, at nedskaering af socialsikringsbidrag ogsaa er en stoette i artikel 92, stk. 1's forstand, idet denne goer det muligt for virksomheden »at undgaa omkostninger, der normalt skulle have vaeret afholdt af virksomhedens egen kapital; disse laan og nedsaettelser har altsaa hindret, at markedskraefterne kom til at virke paa saedvanlig maade« (24).

32 I den foreliggende sag har der imidlertid ikke vaeret tale om en egentlig nedsaettelse af stoerrelsen af de socialsikringsbidrag, der skal betales af DMT. Virksomheden er snarere blevet tilladt at foretage betaling uden hensyn til de normale frister og har paadraget sig renter og tillaegsafgifter for de forsinkede betalinger. DMT har gjort gaeldende, at det under disse omstaendigheder ikke har modtaget nogen begunstigelse, som er omfattet af artikel 92, stk. 1. Den belgiske, franske og spanske regering har gjort gaeldende, at den paagaeldende virksomhed ikke har modtaget en fordel i form af stoette, naar der ved henstand med betaling samtidig korrekt kompenseres herfor, f.eks. med paalaeg af renter og tillaegsbetalinger eller garantier. Omvendt har Kommissionen gjort gaeldende, at DMT har opnaaet en vaesentlig begunstigelse i og med, at det har vaeret befriet for den byrde, der normalt paahviler en virksomhed til at betale socialsikringsbidrag inden for den saedvanlige frist; betalingshenstanden har gjort det muligt for DMT at indkassere bidrag fra de ansatte og anvende beloebene til erhvervsaktiviteter i stedet for at indbetale dem til ONSS.

33 Det er aabenbart, at en fortsat og generoes indroemmelse af henstand med betalingerne af socialsikringsbidrag under visse omstaendigheder kan indebaere en betragtelig forretningsmaessig fordel for modtageren og i yderste fald vaere ensbetydende med en fritagelse for betaling af disse bidrag (25). Indroemmelse af henstand vil under saadanne omstaendigheder utvivlsomt udgoere statsstoette (26).

34 Den metode, som den franske regering har foreslaaet, til at afgoere, om henstand med betaling af socialsikringsbidrag udgoer statsstoette i henhold til artikel 92, stk. 1, synes at vaere den mest velegnede. Den franske regering foreslaar, at de betingelser, hvorunder en saadan henstand indroemmes, sammenlignes med de betingelser, som en privat kreditor ville opstille i en tilsvarende situation. En stoette i artikel 92, stk. 1's forstand vil kun foreligge, saafremt henstanden er vaesentlig mere fordelagtig end den, som en privat kreditor ville have ydet.

35 Jeg er enig med den franske og belgiske regering i, at princippet om den private investor, som ofte har vaeret anvendt til at afgoere, om den kapital en stat stiller til raadighed for en virksomhed udgoer stoette (27), ikke kan finde anvendelse i denne sag. Imidlertid er, som fremhaevet af Kommissionen, en vurdering ud fra kriterierne en privat investor og en privat kreditor, i det vaesentlige en vurdering ud fra kriteriet det private marked. Det efter min mening hensigtsmaessigt at foretage en saa taet sammenligning som muligt, hvilket i den foreliggende sag vil sige med en privat kreditor og de betingelser denne kreditor ville stille til en kunde/debitor, der befandt sig i oekonomiske vanskeligheder (28).

36 Naar sammenligningen foretages, skal den hypotetiske kreditor ligne den paagaeldende statslige institution saa meget som muligt. I den foreliggende sag skulle den hypotetiske kreditor have en tilsvarende mulighed for at indroemme henstand og den samme adgang til en fortrinsstilling til debitors ejendom. Imidlertid er jeg enig med Kommissionen i, at det ikke er realistisk at forestille sig, at den hypotetiske kreditor ville tage hensyn til, om virksomheden ville traede i likvidation. Den private kreditor maa formodes at handle ud fra sine egne forretningsmaessige interesser. Hvis den mest sikre maade til inddrivning af gaelden er at lade virksomheden traede i likvidation, kan man derfor gaa ud fra, at den private kreditor ikke ville soege at undgaa dette resultat.

37 Den forelaeggende ret skal paa baggrund af sin vurdering af de faktiske forhold afgoere, om henstanden med betaling af socialsikringsbidrag er indroemmet under vaesentligt mere fordelagtige vilkaar end dem, en privat kreditor ville have indroemmet under tilsvarende omstaendigheder paa det private marked, naar han har villet beskytte sine forretningsmaessige interesser. Hvis dette er tilfaeldet, udgoer henstanden en stoette i artikel 92, stk. 1's forstand. Det bemaerkes, at den forelaeggende ret tilsyneladende antager, at den paagaeldende virksomhed ikke er i stand til at optage laan under saedvanlige markedsbetingelser.

38 En vurdering efter kriteriet en privat kreditor vil saaledes afgoere, hvornaar en indroemmet henstand udgoer en statsstoette. Det er muligt, at en privat kreditor ville indroemme henstand i en rimelig periode, men at han fra et vist tidspunkt ville ophoere med at indroemme henstand og soege at inddrive sit tilgodehavende. Den forelaeggende ret skal derfor afgoere, hvornaar dette tidspunkt ville vaere indtraadt.

Begunstigelse af bestemte virksomheder

39 For det tredje er stoette ikke omfattet af bestemmelsen i artikel 92, stk. 1, medmindre den ydes til bestemte virksomheder i stedet for at vaere en generel foranstaltning. Den belgiske, franske og spanske regering goer gaeldende, at naar der under visse objektivt beskrevne omstaendigheder indroemmes henstand med betaling af socialsikringsbidrag paa de samme vilkaar til alle virksomheder, udgoer henstanden ikke en stoette i artikel 92's forstand, idet den er af generel art, og derfor ikke begunstiger bestemte virksomheder.

40 Der er korrekt, at foranstaltninger af generel art falder uden for artikel 92's anvendelsesomraade. Imidlertid har Domstolen, som fremhaevet Kommissionen, fastslaaet, at naar en institution anvender en finansiel lettelse, der tilsyneladende er af generel art, under udoevelse af et vaesentligt omfang af frit skoen med hensyn til, hvem betalingslettelsen tilbydes til og paa hvilke vilkaar, vil den virksomhed, der faar faciliteten stillet til raadighed, vaere i en mere fordelagtig situation end andre virksomheder, hvorfor foranstaltningen ikke kan anses for at vaere af generel art (29). I den foreliggende sag har ONSS tilsyneladende frit skoen til at indroemme henstand til hvilken som helst virksomhed og, i et vist omfang, paa de vilkaar, der findes egnede: Under forudsaetning af, at dette er korrekt, kan de paagaeldende foranstaltninger ikke anses for at vaere af generel art.

Konkurrence og handel

41 Endelig fastslaar artikel 92, stk. 1, at en stoette er ulovlig, naar den »fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene ... i det omfang, den paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

42 Det synes aabenbart, som Kommissionen goer gaeldende, at under de foreliggende omstaendigheder er foranstaltningerne i denne sag, hvis de findes at udgoere en stoette, egnede til at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige bestemte virksomheder i henhold til artikel 92, stk. 1. En saadan fordrejning kan ogsaa forekomme, selv om stoerrelsen af den ydede stoette er relativ beskeden (30). Saadanne foranstaltninger kan ogsaa paavirke handelen mellem medlemsstaterne. Naar en statsstoette styrker en virksomheds stilling over for andre virksomheder, som den konkurrerer med i handelen inden for Faellesskabet, maa disse sidste virksomheder anses for at vaere paavirkede af stoetten (31). I den foreliggende sag kan den formodede stoette styrke DMT's position paa flyttemarkedet til skade for konkurrenterne.

43 Foelgelig boer den forelaeggende rets foerste spoergsmaal besvares med, at foranstaltninger i form af skoensmaessigt indroemmet henstand med betaling af socialsikringsbidrag indeholder elementer af statsstoette i artikel 92, stk. 1's forstand, dersom disse foranstaltninger, under hensyn til de betingelser, under hvilke de er indroemmet, er vaesentligt mere fordelagtige end de betingelser, en privat kreditor ville have indroemmet under sammenlignelige omstaendigheder.

Det andet spoergsmaal

44 Som ovenfor forklaret, er det alene Kommissionens opgave - under Domstolens kontrol - at afgoere, om en stoette er forenelig med faellesmarkedet. Domstolen kan derfor ikke besvare den forelaeggende rets andet spoergsmaal.

Forslag til afgoerelse

45 Af disse grunde finder jeg det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal fra Tribunal de commerce de Bruxelles, og det foerste spoergsmaal boer besvares saaledes:

Foranstaltninger i form af skoensmaessigt indroemmet henstand med betaling af socialsikringsbidrag indeholder elementer af statsstoette i artikel 92, stk. 1's forstand, dersom disse foranstaltninger, under hensyn til de betingelser, under hvilke de er indroemmet, er vaesentligt mere fordelagtige end de betingelser, en privat kreditor ville have indroemmet under sammenlignelige omstaendigheder.

(1) - Lovens artikel 5 og 9.

(2) - Lovens artikel 23.

(3) - Lovens artikel 28.

(4) - Siden 1.1.1998 har Tribunal de commerce ikke paa egen foranledning kunnet ivaerksaette insolvensproceduren: Lov af 8.8.1997 om konkurs, Moniteur belge af 28.10.1997, s. 28587.

(5) - Dom af 21.2.1974, sag 162/73, Birra Dreher, Sml. s. 201.

(6) - Dom af 19.10.1995, sag C-111/94, Job Centre, Sml. I, s. 3361, praemis 9.

(7) - Dom af 11.6.1987, sag 14/86, Pretore di Salò, Sml. s. 2545.

(8) - Praemis 7, jf. fodnote 7.

(9) - Jf. bl.a. dom af 29.11.1978, sag 3/78, Redmond, Sml. s. 2347, og senere sager.

(10) - Dom af 12.6.1986, forenede sager 98/85, 162/85 og 258/85, Bertini m.fl., Sml. s. 1885. praemis 8.

(11) - Dom af 16.7.1992, sag C-343/90, Lourenço Dias, Sml. I, s. 4673, og kendelse af 16.5.1994, sag C-428/93, Monin Automobiles, Sml. I, s. 1707.

(12) - Dom af 16.12.1981, sag 244/80, Foglia, Sml. s. 3045, af 3.2.1983, sag 149/82, Robards, Sml. s. 171, og af 16.7.1992, sag C-83/91, Meilicke, Sml. I, s. 4871.

(13) - Jf. generelt dom af 21.11.1991, sag C-354/90, Fédération nationale du commerce extérieur des produits alimentaires og Syndicat national des négociants et transformateurs de saumon, Sml. I, s. 5505, og af 11.7.1996, sag C-39/94, SFEI m.fl., Sml. I, s. 3547.

(14) - Dommen i sagen Fédération nationale du commerce extérieur des produits alimentaires og Syndicat national des négociants et transformateurs de saumon, jf. fodnote 13, praemis 8.

(15) - Dom af 22.3.1977, sag 78/76, Sml. s. 595.

(16) - Praemis 9 og 10, jf. fodnote 15.

(17) - Praemis 14, jf. fodnote 15.

(18) - Jf. Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem de nationale domstole og Kommissionen paa statsstoetteomraadet, EFT 1995 C 312, s. 8.

(19) - SFEI m.fl.-dommen, jf. fodnote 13, praemis 40.

(20) - Dom af 17.3.1993, forenede sager C-72/91 og C-73/91, Sloman Neptune, Sml. I, s. 887, praemis 19.

(21) - Dom af 2.7.1974, sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Sml. s. 709, praemis 16.

(22) - Dom af 23.2.1961, sag 30/59, De Gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Hoeje Myndighed for EKSF, Sml. 1954-1964, s. 211, org. ref. Rec. s. 1. Domstolen tog stilling til begrebet »stoette ydet af staterne« i henhold til artikel 4 i EKSF-traktaten, men definitionen er blevet anvendt i den senere praksis vedroerende begrebet »statsstoette« i EF-traktatens artikel 92.

(23) - Dom af 14.2.1990, sag C-301/87, Sml. I, s. 307.

(24) - Dommens praemis 41, jf. fodnote 23. Jf. ogsaa dommen i sagen Italien mod Kommissionen, fodnote 21, samt dom af 14.7.1983, sag 203/82, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 2525, og af 15.11.1983, sag 52/83, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 3707.

(25) - Jf. ogsaa punkt 9 i generaladvokat La Pergola's forslag til afgoerelse i sagen C-342/96, Spanien mod Kommissionen, fremsat den 9.7.1998, der ligeledes vedroerer skoensmaessigt indroemmet henstand med betaling af socialsikringsbidrag.

(26) - Vedroerende muligheden for at anvende de minimis-reglen: Jf. Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder (SMV) vedtaget af Kommissionen den 20.5.1992 (EFT 1992 C 213, s. 2), som aendret ved meddelelsen fra Kommissionen om de mininis-stoetteordninger (EFT 1996 C 68, s. 9), der i visse tilfaelde fritager stoette under et de minimis-niveau for paa forhaand at skulle anmeldes til Kommissionen.

(27) - Jf. f.eks. dom af 10.7.1986, sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2263.

(28) - Jf. ogsaa punkt 11 i forslag til afgoerelse i sagen Spanien mod Kommissionen, naevnt i fodnote 25.

(29) - Dom af 26.9.1996, sag C-241/94, Sml. I, s. 4551. Jf. ogsaa punkt 8 i forslag til afgoerelse i sagen Spanien mod Kommissionen, naevnt i fodnote 25.

(30) - Dom af 14.9.1994, forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4103, praemis 42.

(31) - Dom af 17.9.1980, sag 730/79, Phillip Morris Holland mod Kommissionen, Sml. s. 2671, praemis 11.