61996A0038

1 Passivitetssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - undladelser, som kan anfaegtes under et soegsmaal - Kommissionens undladelse af at tage stilling til en klage vedroerende overtraedelse af konkurrencereglerne eller af at tilsende klageren en foreloebig meddelelse i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63

(EF-traktaten, art. 175; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 6)

2 Passivitetssoegsmaal - skrivelse til institutionen - stillingtagen i traktatens artikel 175, stk. 2's forstand - begreb - skrivelse, som i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63 tilsendes den, som klager over, at konkurrencereglerne er tilsidesat - skrivelse tilsendt, mens retssagen verserer - soegsmaalets genstand bortfaldet - stillingtagen til sagen ufornoeden

(EF-traktaten, art. 175, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 6)

3 Retspleje - staevning - formkrav - angivelse af soegsmaalets genstand - kort fremstilling af soegsmaalsgrundene - staevning, hvori der nedlaegges paastand om betaling af erstatning for skade forvoldt af en faellesskabsinstitution

[EF-statutten for Domstolen, art. 19; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

4 Den, som indgiver en klage i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 over en angivelig tilsidesaettelse af traktatens konkurrenceregler, har krav paa, at Kommissionen tager stilling dertil inden for en rimelig frist eller i hvert fald krav paa at modtage en foreloebig meddelelse i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63. Hvis klageren paa trods af sin skrivelse til Kommissionen ikke faar tilsendt en saadan meddelelse, kan han rejse passivitetssoegsmaal.

5 En skrivelse fra Kommissionen til en person, der har klaget over, at Faellesskabets konkurrenceregler er tilsidesat, som opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning nr. 99/63, udgoer en stillingtagen i traktatens artikel 175, stk. 2's forstand. En saadan skrivelse bringer Kommissionens retsstridige passivitet til ophoer og medfoerer, at genstanden for passivitetssoegsmaalet mod Kommissionen bortfalder, selv om skrivelsen er fremsendt, mens retssagen verserer.

6 Ifoelge artikel 19 i Domstolens statut og artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement skal enhver staevning angive soegsmaalets genstand og indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Denne angivelse skal vaere saa klar og praecis, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at traeffe afgoerelse i sagen, i givet fald uden andre oplysninger til stoette herfor. Saafremt et soegsmaal skal kunne admitteres, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt fremgaar af selve staevningen.

For at opfylde disse krav skal en staevning, hvori der nedlaegges paastand om betaling af erstatning for skade forvoldt af en faellesskabsinstitution, indeholde de elementer, der goer det muligt at identificere den adfaerd, som sagsoegeren bebrejder institutionen, grundene til, at han antager, at der bestaar en aarsagsforbindelse mellem adfaerden og det tab, han haevder at have lidt, samt karakteren og stoerrelsen af dette tab.

I sag T-38/96,

Guérin automobiles, under konkurs, Alençon (Frankrig), ved advokat Jean-Claude Fourgoux, Paris og Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Pierrot Schiltz, 4, rue Béatrix de Bourbon,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, foerst ved Francisco Enrique González Díaz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Guy Charrier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, som befuldmaegtigede, dernaest ved juridisk konsulent Giuliano Marenco og Guy Charrier, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en paastand dels om, at det fastslaas, at Kommissionen har udvist retsstridig passivitet ved ikke at tilsende selskabet Nissan France en meddelelse om klagepunkter, dels om erstatning af det tab, som sagsoegeren har lidt som foelge af denne retsstridige passivitet,

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.W. Bellamy, og dommerne C.P. Briët og A. Kalogeropoulos,

justitssekretaer: fuldmaegtig A. Mair,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 20. november 1996,

afsagt foelgende

Dom

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Det sagsoegende selskab, der drev virksomhed med koeb og salg af motorkoeretoejer, blev ved dom afsagt den 22. maj 1995 af Tribunal de commerce d'Alençon erklaeret konkurs.

2 Forinden havde det den 27. maj 1994 indgivet en klage til Kommissionen over Nissan France SA, som er importoer af biler af maerket Nissan og datterselskab af den japanske fabrikant (herefter »Nissan France«).

3 I klagen anfoertes det, at selskabet havde vaeret forhandler for Nissan France, som imidlertid opsagde forhandleraftalen i begyndelsen af 1991 til udloeb ved begyndelsen af 1992. Efter opsigelsen har Nissan France ifoelge sagsoegeren »fortsat henvist til sit eneforhandlersystem som begrundelse for ikke at ville yde Guérin erstatning, for at begunstige en anden forhandler paa en maade, som indebaerer forskelsbehandling, og for i flere tilfaelde at naegte at saelge til Guérin«. Sagsoegeren gjorde paa denne baggrund gaeldende, at Nissan France's standardforhandleraftale ikke er forenelig med Kommissionens forordning (EOEF) nr. 123/85 af 12. december 1984 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af salgs- og serviceaftaler vedroerende motorkoeretoejer (EFT 1985 L 15, s. 16). Sagsoegeren anfoerte, at aftalen paa grund af sine virkninger ikke var omfattet af traktatens artikel 85, stk. 3, og at selskabet derfor »henvender sig til Kommissionen, som kan tage stilling til Nissan's fremgangsmaade, idet den i henhold til artikel 10 i forordning nr. 123/85 kan lade fordelen ved anvendelse af fritagelsen bortfalde«. Sagsoegeren henviste i denne forbindelse til flere bestemmelser i standardforhandleraftalen og den praksis, Nissan France paa baggrund heraf havde udviklet, og anfoerte, at selskabets klage stoettedes paa en overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1.

4 Ved skrivelse af 30. juni 1994 fremsendte Kommissionen en kopi af klagen til Nissan France og bad selskabet om at fremsaette bemaerkninger til de heri paaberaabte faktiske omstaendigheder. Samtidig orienterede man sagsoegeren herom. Nissan France svarede Kommissionen to maaneder senere, og Kommissionen fremsendte i september 1994 dette svar til sagsoegeren.

5 Ved skrivelse af 21. februar 1995 fremsendte sagsoegeren sine bemaerkninger til Nissan France's svar til Kommissionen. Sagsoegeren anfoerte bl.a., at »det paa grundlag af en sammenligning af de af Guérin automobiles fremlagte beviser til stoette for sin klage, en gennemgang af de to udgaver af aftalen og Nissan's svar allerede paa nuvaerende tidspunkt skulle vaere muligt for Kommissionen at fremsende meddelelse af klagepunkter«. Sagsoegeren gennemgik detaljeret Nissan France's svar og anmodede »paa ny Kommissionen om at fremsende meddelelse af de klagepunkter, der klart fremgaar af sagen«.

6 Denne skrivelse blev ikke besvaret.

7 Den 17. oktober 1995 anlagde sagsoegeren sag dels i henhold til EF-traktatens artikel 175 med paastand om, at det fastslaas, at Kommissionen havde gjort sig skyldig i retsstridig passivitet, dels i henhold til traktatens artikel 215 med paastand om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsoegeren det tab, som denne har lidt paa grund af Kommissionens retsstridige passivitet.

8 Ved kendelse af 11. marts 1996 (sag T-195/95, Guérin automobiles mod Kommissionen, Sml. II, s. 171) afviste Retten sagen for saa vidt angaar paastanden om, at det fastslaas, at Kommissionen havde gjort sig skyldig i retsstridig passivitet. Hvad angaar erstatningspaastanden henskoed Retten den af Kommissionen nedlagte afvisningspaastand til afgoerelse i forbindelse med sagens realitet.

9 Ved dom af 6. maj 1997 (sag T-195/95, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser) afviste Retten erstatningspaastanden fra realitetsbehandling.

10 Den 2. januar 1996 tilsendte det sagsoegende selskab Kommissionen en ny skrivelse, hvori det opfordrede den til at handle ved at tilsende Nissan France en meddelelse af klagepunkter. Denne skrivelse blev ikke besvaret.

11 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 15. marts 1996 har sagsoegeren anlagt den foreliggende sag.

12 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

13 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal i retsmoedet den 20. november 1996, som fandt sted i en afdeling sammensat af afdelingsformanden, C.W. Bellamy, og dommerne H. Kirschner, C.P. Briët, A. Kalogeropoulos og A. Potocki. Der blev givet parterne tilladelse til under retsmoedet at fremlaegge Kommissionens skrivelse til sagsoegeren af 25. juli 1996 i henhold til artikel 6 i Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42, herefter »forordning nr. 99/63«) og sagsoegerens svarskrivelse af 29. august 1996 tillige med dommen afsagt den 22. marts 1996 af Tribunal de commerce de Versailles i en sag, som sagsoegeren havde anlagt mod Nissan France den 22. oktober 1992.

14 Efter at dommer Kirschner er afgaaet ved doeden den 6. februar 1997, er voteringen i overensstemmelse med procesreglementets artikel 32, stk. 1, blevet foretaget af de tre dommere, som har underskrevet dommen.

Parternes paastande

15 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

- Det fastslaas, at Kommissionen har udvist retsstridig passivitet.

- Det fastslaas endvidere i medfoer af traktatens artikel 215, at Kommissionen herved har paadraget sig et ansvar over for sagsoegeren uden for kontraktforhold, og Kommissionen tilpligtes at betale selskabet en erstatning paa 1 660 912 FF, svarende til 237 273 ECU.

16 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

- Afvisning, subsidiaert frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Paastanden om, at der er udvist retsstridig passivitet

Parternes argumenter

17 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionens svarskrift i sag T-195/95 dels bekraefter, at den ikke agter at afslutte behandlingen af sagen, dels viser, at den halsstarrigt fastholder ikke at ville tage stilling i sagen, hvorved sagsoegeren - der er offer for konkurrenceovertraedelser i relation til affattelsen af den kontrakt, som volder selskabet vanskeligheder ved de franske domstole - lettere ville kunne faa anerkendt sine rettigheder.

18 Kommissionen anser sig efter fast retspraksis ikke for forpligtet til at undersoege en sag, naar den ikke er enekompetent. Kommissionen er derfor saa meget mindre forpligtet til at fremsende en meddelelse af klagepunkter til konstatering af, at der i givet fald er sket overtraedelse af traktatens artikel 85 og 86. Under disse omstaendigheder kan sagsoegerens skrivelse af 2. januar 1996, hvori sagsoegeren ikke rejser krav om, at selskabets klage udtrykkeligt afslaas, og ikke engang, at Kommissionen tager stilling dertil, ikke antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 175. Heraf konkluderer Kommissionen, at saa laenge sagsoegeren ikke har tilsendt den en indledende skrivelse, hvori selskabet behoerigt opfordrer Kommissionen til at handle - hvilket er en noedvendig betingelse for at anlaegge sag i henhold til traktatens artikel 175 - kan det foreliggende passivitetssoegsmaal ikke antages til realitetsbehandling.

19 Heroverfor har sagsoegeren anfoert, at opfordringen til Kommissionen om at handle ikke er undergivet saerlige formkrav. Opfordringen hertil skal blot vaere tilstraekkelig udtrykkelig og praecis.

20 Klageren er ikke efter traktatens artikel 175 forpligtet til at anmode Kommissionen om at give et udtrykkeligt afslag paa klagen. Det ville vaere absurd, om klageren skulle vaere forpligtet til direkte at manifestere sin desperation ved at anmode institutionen om at traeffe en beslutning, som er til skade for klageren.

21 Den retspraksis, Kommissionen har henvist til, og hvorefter den angiveligt ikke har pligt til at undersoege en klage, er i virkeligheden efter sagsoegerens opfattelse betydelig mere nuanceret end angivet af Kommissionen, og giver alene denne mulighed for at fastlaegge raekkefoelgen for behandlingen af de enkelte sager, afhaengig af den konkret foreliggende faellesskabsinteresse.

22 De nationale domstole har ikke nogen kompetence paa det omraade, som er omfattet af traktatens artikel 85, stk. 3, idet Kommissionen har enekompetencen her. Det er flere gange blevet fastslaaet, at arbejdsbyrden i en tjenestegren ikke er en lovlig undskyldning for at tilsidesaette de interesser hos private, som traktaten beskytter.

Rettens bemaerkninger

23 Indledningsvis skal det klargoeres, hvad der er passivitetssoegsmaalets genstand. Med staevningen oensker sagsoegeren fastslaaet, at Kommissionen har gjort sig skyldig i retsstridig passivitet, og denne forklares (i staevningens punkt 14) med en henvisning til sagsoegerens indledende skrivelse af 2. januar 1996. Naevnte skrivelse indeholder alene en opfordring til Kommissionen om at tilsende Nissan France en meddelelse af klagepunkter.

24 I den forbindelse bemaerkes, at traktatens artikel 175 giver de personer, den omfatter, mulighed for at anfaegte det forhold, at Parlamentet, Raadet eller Kommissionen har undladt at traeffe afgoerelse. De naevnte personer kan dog ikke kraeve, at den paagaeldende institution handler direkte i overensstemmelse med deres eget oenske. Navnlig kan institutionen traeffe afgoerelse eller tage stilling ved at vedtage en anden retsakt end den, som den beroerte part maatte oenske eller anse for noedvendig (Domstolens dom af 13.7.1971, sag 8/71, Deutscher Komponistenverband mod Kommissionen, Sml. 1971, s. 163, praemis 2, org. ref.: Rec. s. 705, og af 24.11.1992, forenede sager C-15/91 og C-108/91, Buckl m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 6061, praemis 17; Rettens kendelse af 12.11.1996, sag T-47/96, SDDDA mod Kommissionen, Sml. II, s. 1559, praemis 40).

25 I en sag som den foreliggende, hvor der er indgivet en klage i henhold til artikel 3 i Raadets forordning nr. 17 af. 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86, skal Kommissionen foretage en indledende undersoegelse og indhente de noedvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorledes den vil forholde sig til klagen. Den skal derpaa tage stilling til klagen inden for en rimelig frist (jf. Rettens dom af 18.9.1992, sag T-28/90, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2285, praemis 29). Saafremt klagen er begrundet, indleder den en konkurrenceretlig procedure ved at sende en meddelelse af klagepunkter til den (eller de) virksomhed(er), der klages over. Hvis der ikke er grundlag for at tage klagen til foelge, tilsendes klageren en skrivelse i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63 med angivelse af grunden til den paataenkte afvisning af klagen, og klageren opfordres til at afgive sine eventuelle bemaerkninger. Derefter traeffer Kommissionen endelig beslutning (jf. Rettens dom af 18.5.1994, sag T-37/92, BEUC og NCC mod Kommissionen, Sml. II, s. 285, praemis 29, og af 24.1.1995, sag T-74/92, Ladbroke mod Kommissionen, Sml. II, s. 115, praemis 61; Domstolens dom af 18.3.1997, sag C-282/95 P, Guérin automobiles mod Kommissionen, Sml. I, s. 1503, praemis 36).

26 Konkret var det tidsrum, som forloeb mellem indgivelsen af klagen (den 27.5.1994) og tilsendelsen af den indledende skrivelse (den 2.1.1996), tilstraekkelig lang til, at sagsoegeren var berettiget til at opnaa en stillingtagen fra Kommissionen (jf. dom af 18.9.1992 i ovennaevnte sag, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, praemis 29) og derfor i det mindste var berettiget til at faa tilsendt en meddelelse i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63.

27 Heraf foelger, at passivitetssoegsmaalet kunne fremmes til realitetsbehandling ved staevningens indlevering.

28 Det maa dog undersoeges, om genstanden for soegsmaalet er bortfaldet, fordi Kommissionen har taget stilling, mens sagen verserede for Retten.

29 Det er paa dette punkt ubestridt, at Kommissionen den 25. juli 1996 tilsendte sagsoegeren en skrivelse, hvortil der i overskriften udtrykkeligt blev henvist til artikel 6 i forordning nr. 99/63. Skrivelsen oplyste klageren om grundene til, at Kommissionen paataenkte at afvise klagen, og klageren fik en frist paa en maaned til skriftligt at fremsaette sine eventuelle bemaerkninger.

30 Foelgelig maa denne skrivelse betegnes som en meddelelse i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63.

31 Det fremgaar af fast retspraksis, at en skrivelse til klageren, der opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning nr. 99/63, udgoer en stillingtagen som omhandlet i traktatens artikel 175, stk. 2. En saadan skrivelse bringer Kommissionens retsstridige passivitet til ophoer og medfoerer, at genstanden for passivitetssoegsmaalet mod Kommissionen bortfalder (Domstolens dom af 18.10.1979, sag 125/78, GEMA mod Kommissionen, Sml. s. 3173, praemis 21, og ovennaevnte dom i sagen Guérin automobiles mod Kommissionen, praemis 30 og 31).

32 Skrivelsen af 25. juli 1996 bragte derfor den paastaaede retsstridige passivitet til ophoer i modsaetning til, hvad det sagsoegende selskab har gjort gaeldende under den mundtlige forhandling, hvor det anfoerte, at den retsstridige passivitet bestod, saa laenge Kommissionen ikke havde truffet en endelig afgoerelse om afvisning af klagen.

33 Det maa nemlig fremhaeves, at foerst fra det tidspunkt, da Kommissionen fremsender en skrivelse i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63, og efter at klageren har fremsat sine skriftlige bemaerkninger til denne skrivelse, bliver Kommissionen forpligtet til enten at indlede en procedure mod den, der klages over, eller at traeffe en endelig afgoerelse om afvisning af klagen (dommen i ovennaevnte sag, Guérin automobiles mod Kommissionen, praemis 38).

34 Af ovenstaaende betragtninger foelger, at skrivelsen af 25. juli 1996, som blev fremsendt efter sagens anlaeg, har medfoert, at genstanden for sagsoegerens paastand om retsstridig passivitet er bortfaldet. Det er derfor ufornoedent at traeffe afgoerelse herom (jf. ovennaevnte dom i sagen Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, praemis 38).

Erstatningspaastanden

Parternes argumenter

35 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionens retsstridige passivitet har medfoert, at selskabets bo er blevet taget under konkursbehandling med passiver paa 1 289 128,10 FF. Denne situation er opstaaet paa grund af forsinkelsen med at yde sagsoegeren den erstatning, som paahviler Kommissionen og Nissan France in solidum, i hvilken forbindelse Kommissionen efterfoelgende vil kunne goere regres mod Nissan France. Sagsoegeren anfoerer naermere, at sagen om opsigelse af eneforhandlerkontrakten vedroerer en erstatning paa 2 420 676 FF. Den forsinkede betaling af denne erstatning stifter ret til renter paa 288 060,43 FF i perioden mellem maj 1994 og den 8. oktober 1995, hvortil kommer morarenterne i perioden fra den 9. oktober 1995 til dagen for staevningens indlevering, som udgoer 84 723,66 FF, alt med forbehold af krav om renter, indtil den retsstridige passivitet er bragt til ophoer.

36 Det samlede tab, Kommissionen ifoelge sagsoegeren skal erstatte, udgoer foelgelig 1 576 188,53 FF + 84 723,66 FF = 1 660 912,19 FF, svarende til 237 273 ECU.

37 Kommissionen har fremhaevet, at de grunde, sagsoegeren har angivet vedroerende indtraedelsen af det haevdede tab og ansaettelsen af dets stoerrelse, ikke er tilstraekkeligt praecise til, at Kommissionen har nogen mulighed for at tage til genmaele. Soegsmaalet opfylder ikke betingelserne i artikel 19 i EF-statutten for Domstolen og i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement, hvorefter staevningen, ud over en angivelse af soegsmaalets genstand, bl.a. skal indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Sagsoegeren er med henblik herpaa forpligtet til at fremlaegge tilstraekkelige oplysninger til, at Kommissionen kan tage stilling til sagens realitet, og til, at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres kontrol.

38 I den foreliggende sag har sagsoegeren efter Kommissionens opfattelse henholdt sig til rene hypoteser - hvilket er helt utilstraekkeligt - idet selskabet har paaberaabt sig sin konkurs uden belaeg for, at Kommissionen er skyld i alle de passiver, selskabet har paadraget sig. Herudover har det sagsoegende selskab paastaaet sig tilkendt et beloeb, beregnet pro rata temporis, som efter dets opfattelse skal betales for den forsinkede ydelse af den hypotetiske erstatning, selskabet har beregnet i forbindelse med proceduren for kontraktens opsigelse.

39 Endvidere goer Kommissionen gaeldende, at den kun kan ifalde ansvar, saafremt der godtgoeres at bestaa en forbindelse mellem tabet - selskabet Guérin automobiles' konkurs - og dens paastaaede retsstridige passivitet. Beviset herfor skal foeres, efter at det er godtgjort, at Kommissionen har udvist en culpoes adfaerd, og at der er indtraadt et tab. Det paahviler sagsoegeren at fremlaegge dokumentation for disse forhold, hvilket ikke er sket i denne sag.

40 Kommissionen tilfoejer, at saafremt det i oevrigt er rimeligt og noedvendigt at anlaegge sag paa grundlag af konkurrencereglerne for at undgaa en konkurs, maatte klageren anlaegge sagen ved de nationale domstole, som i medfoer af princippet om, at anvendelsen af konkurrencereglerne er decentraliseret, var kompetente til at traeffe afgoerelse.

Rettens bemaerkninger

41 Ifoelge artikel 19 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement skal enhver staevning angive soegsmaalets genstand og indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Denne angivelse skal vaere saa klar og praecis, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at traeffe afgoerelse i sagen, i givet fald uden andre oplysninger til stoette herfor. Saafremt et soegsmaal skal kunne admitteres, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt fremgaar af selve staevningen (se f.eks. Rettens kendelse af 29.11.1993, sag T-56/92, Koelman mod Kommissionen, Sml. II, s. 1267, praemis 21).

42 For at opfylde disse krav skal en staevning, hvori der nedlaegges paastand om betaling af erstatning for skade forvoldt af en faellesskabsinstitution, indeholde de elementer, der goer det muligt at identificere den adfaerd, som sagsoegeren bebrejder institutionen, grundene til, at han antager, at der bestaar en aarsagsforbindelse mellem adfaerden og det tab, han haevder at have lidt, samt karakteren og stoerrelsen af dette tab (jf. Rettens dom af 18.9.1996, sag T-387/94, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 961, praemis 107).

43 En staevning, der savner den noedvendige praecision, skal afvises, og en manglende overholdelse af artikel 19 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement hoerer til de afvisningsgrunde, som Retten i henhold til procesreglementets artikel 113 til enhver tid af egen drift kan proeve (jf. dommen af 18.9.1996 i ovennaevnte sag, Asia Motor France m.fl. mod Kommissionen, praemis 108).

44 I den foreliggende sag findes staevningen ikke, selv om den vurderes under ét, at give mulighed for med den noedvendige klarhed og praecision at fastslaa nogen aarsagsforbindelse mellem den retsstridige passivitet, Kommissionen haevdes at have udvist, og det af sagsoegeren paaberaabte tab.

45 Ifoelge det sagsoegende selskab bestaar dette tab principielt i, at selskabets bo blev taget under konkursbehandling den 22. maj 1995 med passiver paa 1 289 128,10 FF. Selv om det imidlertid forudsaettes bevist, at Kommissionen har gjort sig skyldig i retsstridig passivitet mellem den 27. maj 1994 (datoen for klagens indgivelse) eller den 21. februar 1995 (datoen for sagsoegerens sidste skrivelse til Kommissionen foer konkursen) og den 22. maj 1995 (den dato, paa hvilken sagsoegerens bo blev taget under konkursbehandling), har sagsoegeren i staevningen ikke angivet nogen omstaendigheder til forklaring af, i hvilket omfang Kommissionen skulle vaere ansvarlig for det angivne tab. Retten har derfor ikke nogen mulighed for at efterproeve, hvorledes Kommissionens paastaaede retsstridige passivitet skulle have bidraget til at foroege selskabet Guérin automobiles' passiver og dermed bevirke, at selskabet gik konkurs.

46 Det samme gaelder det tab paa 288 060,43 FF, som sagsoegeren haevder at have lidt, og som angives at vaere opstaaet paa grund af den forsinkede ydelse af den erstatning, der tilkommer sagsoegeren som foelge af, at Nissan France opsagde eneforhandlerkontrakten. Heller ikke paa dette punkt indeholder staevningen nogen omstaendigheder, der goer det muligt at fastslaa en aarsagsforbindelse mellem de afkraevede beloeb paa 288 060,43 FF og 84 723,66 FF og den paastaaede retsstridige passivitet fra Kommissionens side.

47 Foelgelig maa erstatningspaastanden afvises.

Sagens omkostninger

48 Naar det er ufornoedent at traeffe afgoerelse, er Retten ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 6, frit stillet i sin afgoerelse om sagens omkostninger. Retten kan ifoelge artikel 87, stk. 3, tillige fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter, eller hvor der foreligger ganske saerlige grunde.

49 I den foreliggende sag findes Kommissionen ved sin adfaerd i vidt omfang at have bidraget til, at sagsoegeren har anlagt sagen. Kommissionen reagerede ikke inden for den frist, som er fastsat i traktatens artikel 175, paa den indledende skrivelse, sagsoegeren tilsendte den den 2. januar 1996, selv om den havde vaeret behoerigt underrettet om klagens indhold siden maj 1994. Desuden var det foerst den 25. juli 1996, dvs. efter at sagen var blevet anlagt, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6 i forordning nr. 99/63 meddelte sagsoegeren sin stillingtagen til klagen.

50 Paa grundlag af en rimelig vurdering af sagens omstaendigheder bestemmes det saaledes, at Kommissionen boer betale sine egne omkostninger samt halvdelen af sagsoegerens.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Anden Udvidede Afdeling)

1) Det er ufornoedent at traeffe afgoerelse vedroerende passivitetssoegsmaalet.

2) I oevrigt afvises sagsoegerens paastand i staevningen.

3) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber betaler sine egne samt halvdelen af sagsoegerens omkostninger.