This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61996CO0409
Order of the Court (Third Chamber) of 18 December 1997. # Sveriges Betodlares Centralförening and Sven Åke Henrikson v Commission of the European Communities. # Common agricultural policy - Agricultural conversion rate in the sugar sector - Appeal clearly unfounded. # Case C-409/96 P.
Kendelse afsagt af Domstolens Tredje Afdeling den 18. december 1997.
Sveriges Betodlares Centralförening og Sven Åke Henrikson mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Fælles landbrugspolitik - Landbrugsomregningskurs inden for sukkersektoren - Åbenbart at appellen skal forkastes.
Sag C-409/96 P.
Kendelse afsagt af Domstolens Tredje Afdeling den 18. december 1997.
Sveriges Betodlares Centralförening og Sven Åke Henrikson mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Fælles landbrugspolitik - Landbrugsomregningskurs inden for sukkersektoren - Åbenbart at appellen skal forkastes.
Sag C-409/96 P.
Samling af Afgørelser 1997 I-07531
ECLI identifier: ECLI:EU:C:1997:635
Kendelse afsagt af Domstolens Tredje Afdeling den 18. december 1997. - Sveriges Betodlares Centralförening og Sven Åke Henrikson mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Fælles landbrugspolitik - Landbrugsomregningskurs inden for sukkersektoren - Åbenbart at appellen skal forkastes. - Sag C-409/96 P.
Samling af Afgørelser 1997 side I-07531
Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning om fastsaettelse af en specifik landbrugsomregningskurs i sukkersektoren - ingen fastsaettelse af en kurs for de nye medlemsstater - soegsmaal anlagt af en producent og en forening af producenter i Sverige - afvisning
(EF-traktaten, art. 173, stk. 4; Kommissionens forordning nr. 1734/95)
Et annullationssoegsmaal anlagt af en sukkerroeavler til proevelse af forordning nr. 1734/95 om fastsaettelse for produktionsaaret 1994/95 af den specifikke landbrugsomregningskurs for minimumspriserne for sukkerroer, produktionsafgifterne og tillaegsafgiften i sukkersektoren, for saa vidt som der ved forordningen ikke fastsaettes en omregningskurs for Sverige, som er den medlemsstat, hvori sukkerroeavleren driver virksomhed, maa afvises.
Forordningen er almengyldig, og den omstaendighed, at der ikke blev fastsat en specifik landbrugsomregningskurs, som skulle gaelde for salg af sukkerroer, der blev foretaget i det paagaeldende tidsrum af producenterne i OEstrig, Finland og Sverige, begrundes i forordningen objektivt og paa ensartet maade for de tre lande uden hensyntagen til den saerlige situation for bestemte producenter i disse lande. En retsakt mister ikke sin karakter af en forordning, hverken paa grund af muligheden for mere eller mindre noejagtigt at fastslaa antallet og identiteten af de retssubjekter, den finder anvendelse paa, eller paa grund af den omstaendighed, at den kan have forskellige konkrete virkninger for de enkelte retssubjekter, naar det staar fast, at den anvendes paa grundlag af en objektivt bestemt situation.
Betingelserne for at antage, at appellanten er individuelt beroert af forordningen, er heller ikke opfyldt, idet hans retsstilling ikke kan anses for at vaere beroert paa grund af en faktisk situation, der adskiller ham fra alle andre og derfor individualiserer ham paa lignende maade som en adressat. Forordningen beroerer ham udelukkende i hans objektive egenskab af producent inden for sukkersektoren paa samme maade som enhver anden producent.
Et annullationssoegsmaal, som er anlagt af en forening af sukkerroeavlere til proevelse af samme forordning, maa ogsaa afvises, idet en saadan forening - medmindre saerlige forhold goer sig gaeldende, herunder den rolle, foreningen maatte have spillet under den procedure, der har foert til udstedelsen af den paagaeldende retsakt - ikke kan anlaegge et annullationssoegsmaal, naar medlemmerne ikke kan goere det individuelt. Varetagelse af en gruppe borgeres generelle og kollektive interesser er ikke tilstraekkelig i denne henseende.
Det ses ikke, at en afvisning af annullationssoegsmaalet afskaerer appellanterne fra enhver soegsmaalsret med hensyn til de eventuelle virkninger af en retsakt som den anfaegtede forordning. For det foerste er det ikke godtgjort, at gyldigheden af en saadan retsakt ikke skulle kunne anfaegtes under en sag for en national domstol, som kan foere til en praejudiciel forelaeggelse i medfoer af traktatens artikel 177, og for det andet kan de beroerte parter, hvis de finder, at de har lidt skade umiddelbart som foelge af retsakten, i givet fald anfaegte den under en sag om erstatningsansvar uden for kontraktforhold i medfoer af artikel 178 og 215.