61996O0196

++++

Praejudicielle spoergsmaal ° formaliteten ° spoergsmaal forelagt uden tilstraekkelige oplysninger om den faktiske og retlige baggrund ° spoergsmaal forelagt i en sammenhaeng, der udelukker et hensigtsmaessigt svar

(EF-traktaten, art. 177; EF-statutten for Domstolen, art. 20)

For at opnaa en fortolkning af faellesskabsretten, der kan anvendes af den nationale ret, er det noedvendigt, at denne fastlaegger den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spoergsmaal eller i hvert fald redegoer for de faktiske omstaendigheder, der er lagt til grund, og som danner grundlag for spoergsmaalene.

I denne forbindelse tjener de i forelaeggelsesbeslutningerne indeholdte oplysninger og spoergsmaal ikke blot til at saette Domstolen i stand til at give hensigtsmaessige svar, men ogsaa til at give medlemsstaternes regeringer samt andre beroerte parter mulighed for at afgive indlaeg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen.

Det paahviler Domstolen at overvaage, at denne mulighed bevares, naar henses til, at det i henhold til ovennaevnte bestemmelse kun er forelaeggelsesbeslutningerne, der meddeles de paagaeldende parter.

Det er derfor aabenbart, at en anmodning fra en national ret maa afvises, fordi Domstolen ikke kan give en brugbar fortolkning af faellesskabsretten, naar den nationale ret reelt alene har henvist til, at der foreligger strafferetlige overtraedelser af den nationale lovgivning om ophavsrettigheder, og til, at der i den forbindelse er rejst spoergsmaal om, hvorvidt et monopol, der indehaves af et selskab, som har eneret til at forvalte saadanne rettigheder og kan kraeve betaling af vederlag, og til hvis beskyttelse der er fastsat strafferetlige sanktioner, er foreneligt med faellesskabsretten, og naar forelaeggelseskendelsen hverken indeholder tilstraekkelige oplysninger om de faktiske omstaendigheder i sagen, de nationale bestemmelser eller de noejagtige grunde til, at retten rejser spoergsmaal om fortolkningen af faellesskabsretten og finder det noedvendigt at forelaegge Domstolen praejudicielle spoergsmaal.

I sag C-196/96,

angaaende en anmodning, som Pretura circondariale di Roma, Sezione distaccata di Tivoli, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende straffesag mod

Hassan Lahlou

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende spoergsmaalet om, hvorvidt nationale bestemmelser om forvaltning af ophavsrettigheder er forenelige med EF-traktatens artikel 30,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C.N. Kakouris, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og G. Hirsch samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), C. Gulmann, J.L. Murray, P. Jann, H. Ragnemalm og L. Sevón,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: R. Grass,

efter at have hoert generaladvokaten,

afsagt foelgende

Kendelse

1 Ved kendelse af 15. maj 1996, indgaaet til Domstolen den 10. juni 1996, har Pretura circondariale di Roma, Sezione distaccata di Tivoli, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende en raekke bestemmelser i traktaten med henblik paa at kunne traeffe afgoerelse om, hvorvidt nationale bestemmelser om forvaltning af ophavsrettigheder er forenelige med disse bestemmelser.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en straffesag mod Hassan Lahlou, der er tiltalt for at have udsendt musikstykker uden at vaere berettiget hertil og for at have foretaget ulovlig kopiering af baand og plader.

3 Da den nationale ret fandt, at den sag, der var indbragt for den, rejste spoergsmaal om fortolkningen af EF-traktatens bestemmelser, forelagde den Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Kan den nationale lovgivning, som giver SIAE (Società Italiana Autori ed Editori) eneret til at forvalte ophavsrettigheder, forhindre eller begraense importen eller eksporten af lydbaerere, som lovligt er bragt i handelen i en anden fremmed stat?

2) Kan SIAE inden for det faelles marked, som er karakteriseret ved frie varebevaegelser og fri udveksling af tjenesteydelser, i alle tilfaelde paa ophavsmaendenes vegne kraeve betaling af vederlag, idet organisationen benytter den strafferetlige beskyttelse til at faa opfyldt sit krav?

3) Er de nationale bestemmelser og retsafgoerelser, SIAE henviser til i sit processkrift angaaende indtraeden i straffesagen som borgerlig part, af en saadan karakter, at de i forhold til de andre medlemsstater i Den Europaeiske Union giver sig udslag i vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af handelsstroemmene til og fra Italien i forbindelse med den kommercielle udnyttelse af ophavsrettighederne?"

4 Det bemaerkes, at det for at opnaa en fortolkning af faellesskabsretten, der kan anvendes af den nationale ret, er noedvendigt, at denne fastlaegger den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spoergsmaal eller i hvert fald redegoer for de faktiske omstaendigheder, der er lagt til grund, og som danner grundlag for spoergsmaalene (jf. bl.a. dom af 26.1.1993, forenede sager C-320/90, C-321/90 og C-322/90, Telemarsicabruzzo m.fl., Sml. I, s. 393, praemis 6, kendelse af 19.3.1993, sag C-157/92, Banchero, Sml. I, s. 1085, praemis 4, af 23.3.1995, sag C-458/93, Saddik, Sml. I, s. 511, praemis 12, af 7.4.1995, sag C-167/94, Grau Gomis m.fl., Sml. I, s. 1023, praemis 8, af 21.12.1995, sag C-307/95, Max Mara, Sml. I, s. 5083, praemis 6, og af 20.3.1996, sag C-2/96, Sunino og Data, Sml. I, s. 1543, praemis 4).

5 Det skal i denne forbindelse fremhaeves, at de i forelaeggelsesbeslutningerne indeholdte oplysninger og spoergsmaal ikke blot tjener til at saette Domstolen i stand til at give hensigtsmaessige svar, men ogsaa til at give medlemsstaternes regeringer samt andre beroerte parter mulighed for at afgive indlaeg i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen (jf. kendelsen i ovennaevnte sag Sunino og Data, praemis 5). Det paahviler Domstolen at overvaage, at denne mulighed bevares, naar henses til, at det i henhold til ovennaevnte bestemmelse kun er forelaeggelsesbeslutningerne, der meddeles de paagaeldende parter (dom af 1.4.1982, forenede sager 141/81, 142/81 og 143/81, Holdijk m.fl., Sml. s. 1299, praemis 6, kendelserne i ovennaevnte sager Saddik, praemis 13, Grau Gomis m.fl., praemis 10, Max Mara, praemis 8, og Sunino og Data, praemis 5).

6 Det maa fastslaas, at forelaeggelseskendelsen i denne sag ikke indeholder tilstraekkelige oplysninger om den faktiske og retlige baggrund til at opfylde disse krav. Den forelaeggende ret har reelt alene henvist til, at der foreligger strafferetlige overtraedelser af den italienske lovgivning om ophavsrettigheder og til, at der i den forbindelse er rejst spoergsmaal om, hvorvidt et monopol, der indehaves af et selskab, som har eneret til at forvalte saadanne rettigheder og kan kraeve betaling af vederlag, og til hvis beskyttelse der er fastsat strafferetlige sanktioner, er foreneligt med faellesskabsretten. Desuden indeholder forelaeggelseskendelsen hverken tilstraekkelige oplysninger om de faktiske omstaendigheder i sagen, de italienske bestemmelser eller de noejagtige grunde til, at retten rejser spoergsmaal om fortolkningen af faellesskabsretten og finder det noedvendigt at forelaegge Domstolen praejudicielle spoergsmaal.

7 Den forelaeggende rets angivelser indebaerer paa grund af den alt for upraecise henvisning til de faktiske og retlige omstaendigheder, som den nationale ret baserer sig paa, at Domstolen ikke kan give en brugbar fortolkning af faellesskabsretten.

8 Det maa herefter i medfoer af procesreglementets artikel 92 og 103 paa dette trin af sagens behandling fastslaas, at det er aabenbart, at den nationale rets anmodning maa afvises.

Sagens omkostninger

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLEN

Den anmodning om praejudiciel afgoerelse, som er indgivet af Pretura circondariale di Roma, Sezione distaccata di Tivoli, ved kendelse af 15. maj 1996, afvises.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 19. juli 1996.