EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61996CJ0306

Domstolens Dom af 28. april 1998.
Javico International og Javico AG mod Yves Saint Laurent Parfums SA (YSLP).
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Cour d'appel de Versailles - Frankrig.
Konkurrence - Kosmetiske luksusprodukter - Selektivt distributionssystem - Forpligtelse vedrørende eksport til et tredjeland - Forbud mod reimport og mod markedsføring i Fællesskabet.
Sag C-306/96.

Samling af Afgørelser 1998 I-01983

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1998:173

61996J0306

Domstolens Dom af 28. april 1998. - Javico International og Javico AG mod Yves Saint Laurent Parfums SA (YSLP). - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Cour d'appel de Versailles - Frankrig. - Konkurrence - Kosmetiske luksusprodukter - Selektivt distributionssystem - Forpligtelse vedrørende eksport til et tredjeland - Forbud mod reimport og mod markedsføring i Fællesskabet. - Sag C-306/96.

Samling af Afgørelser 1998 side I-01983


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 Konkurrence - aftaler - aftaler mellem virksomheder - konkurrencebegraensning - kosmetiske luksusprodukter - aftale om forhandling inden for Faellesskabet - forpligtelse til kun at saelge til kunder med hjemsted paa det af aftalen omfattede omraade og forbud mod videresalg uden for dette omraade - ulovlig

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

2 Konkurrence - aftaler - aftaler mellem virksomheder - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater - kriterier - ubetydelig indvirkning paa markedet - aftale, der ikke er forbudt

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

3 Konkurrence - aftaler - aftaler mellem virksomheder - konkurrencebegraensning - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater - forhandlingsaftale for et omraade uden for Faellesskabet - forpligtelse vedroerende eksport til et tredjeland og forbud mod reimport og mod markedsfoering i Faellesskabet - intet konkurrencebegraensende formaal - de nationale domstoles vurdering af aftalens konkurrencebegraensende virkninger - eksisterende selektivt distributionsnet for forhandlingen inden for Faellesskabet, der har vaeret omfattet af en beslutning om fritagelse - ingen betydning

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 og 3)

Sammendrag


4 En aftale mellem en producent og en forhandler, der skal anvendes inden for Faellesskabet, og som har haft til formaal at afskaere forhandleren fra et frit kundevalg, idet han forpligtes til kun at saelge til kunder, som er etableret inden for hans aftaleomraade, udgoer en begraensning af konkurrencen i traktatens artikel 85, stk. 1's forstand.

Endvidere har en aftale, der forpligter forhandleren til ikke at saelge de af aftalen omfattede produkter uden for sit forhandleromraade, til formaal at hindre parallelimport inden for Faellesskabet og dermed begraense konkurrencen paa det faelles marked. Bestemmelser herom i aftaler om forhandling inden for Faellesskabet udgoer derfor i sig selv en konkurrencebegraensning.

5 En vedtagelse, aftale eller samordnet praksis kan paavirke handelen mellem medlemsstaterne, saafremt det paa grundlag af en flerhed af retlige eller faktiske omstaendigheder med tilstraekkelig sandsynlighed kan forudses, at den kan udoeve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse paa handelen mellem medlemsstaterne paa en maade, der kan vaere til skade for virkeliggoerelsen af maalene for et mellemstatsligt enhedsmarked. Desuden maa denne indflydelse ikke vaere ubetydelig.

Ved vurderingen af den indflydelse, en aftale har paa samhandelen mellem medlemsstater, skal der bl.a. henses til den stilling og betydning, parterne har paa markedet for de paagaeldende produkter. Saaledes kan selv en eneforhandlingsaftale med absolut omraadebeskyttelse falde uden for omraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, naar den kun paavirker markedet ubetydeligt under hensyn til de paagaeldendes svage stilling paa markedet for de omhandlede produkter.

6 En forhandlingsaftale, der skal vaere gaeldende for et marked, der ligger uden for Faellesskabet, og hvorefter de paagaeldende produkter skal eksporteres til et tredjeland og ikke maa reimporteres og markedsfoeres i Faellesskabet, kan ikke antages at have til formaal maerkbart at begraense konkurrencen i faellesmarkedet, ligesom den heller ikke i og for sig kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og den kan saaledes ikke efter sin beskaffenhed vaere i strid med bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1. Bestemmelserne i en saadan aftale skal nemlig fortolkes som bestemmelser, der ikke har til formaal at hindre parallelimport eller udbydelse til salg af den af aftalen omfattede vare paa Faellesskabets marked, men derimod at give producenten sikkerhed for at kunne traenge ind paa et marked uden for Faellesskabet gennem afsaetning paa dette marked af tilstraekkelige maengder af de varer, som aftalen vedroerer.

Selv om de omtvistede aftalebestemmelser saaledes ikke efter deres art har til formaal at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet i artikel 85, stk. 1's forstand, tilkommer det dog den nationale ret at efterproeve, om de faktisk kommer til at virke paa denne maade, idet der herved maa henses til den retlige og oekonomiske sammenhaeng, hvori aftalerne indgaar.

Traktatens artikel 85, stk. 1, er til hinder for, at en leverandoer, der er hjemmehoerende i en medlemsstat i Faellesskabet, forbyder en forhandler, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, og som har faaet i opdrag at distribuere leverandoerens produkter paa et omraade uden for Faellesskabet, at saelge overhovedet paa et andet omraade end det af aftalen omfattede omraade, herunder Faellesskabets omraade, saavel ved direkte markedsfoering som ved videreforsendelse fra det af aftalen omfattede omraade, saafremt dette forbud har til foelge, at konkurrencen inden for Faellesskabet hindres, begraenses eller fordrejes, og saafremt det kan paavirke handelen mellem medlemsstater. Det vil kunne vaere tilfaeldet, saafremt der paa Faellesskabets marked for de omhandlede produkter er et meget begraenset udbud eller en maerkbar forskel i de priser, hvortil det af aftalen omfattede produkt handles henholdsvis i og uden for Faellesskabet, og saafremt forbuddet, naar henses til den stilling leverandoeren af de paagaeldende produkter indtager samt stoerrelsen af produktion og salg i medlemsstaterne, vil kunne paavirke handelen mellem medlemsstater maerkbart paa en maade, der kan vaere til skade for gennemfoerelsen af det faelles markeds maal.

Herved falder aftalebestemmelser, der har til formaal at forhindre, at en forhandler direkte saelger og til Faellesskabet reeksporterer aftaleprodukter, som han har forpligtet sig til at saelge i tredjelande, ikke uden for anvendelsesomraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1, fordi den paagaeldende leverandoer i Faellesskabet afsaetter sine produkter inden for Faellesskabet gennem et selektivt distributionssystem, for hvilket der i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, er givet fritagelse.

Parter


I sag C-306/96,

angaaende en anmodning, som Cour d'appel de Versailles (Frankrig) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Javico International og Javico AG

mod

Yves Saint Laurent Parfums SA (YSLP),

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 85, stk. 1,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann og R. Schintgen (refererende dommer) samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Javico International og Javico AG ved advokat Franck Berthault, Paris

- Yves Saint Laurent Parfums SA (YSLP) ved advokaterne Dominique Voillemot og Antoine Choffel, Paris

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent Giuliano Marenco og Guy Charrier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 17. september 1997 af Javico International og Javico AG ved advokat Franck Berthault, af Yves Saint Laurent Parfums SA (YSLP) ved advokaterne Dominique Voillemot og Antoine Choffel, af den franske regering ved fuldmaegtig Régine Loosli-Surrans, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved Giuliano Marenco og Guy Charrier,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. november 1997,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved dom af 8. september 1995, indgaaet til Domstolen den 23. september 1996, har Cour d'appel de Versailles i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 85, stk. 1, for paa grundlag heraf at kunne tage stilling til gyldigheden af en forhandlingsaftale, der fastsaetter en forpligtelse vedroerende eksport af kosmetiske luksusprodukter til tredjelande samt et forbud mod reimport og markedsfoering af saadanne produkter i Faellesskabet.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag, som Yves Saint Laurent Parfums SA (herefter »YSLP«) har anlagt mod Javico International og Javico AG (herefter under ét »Javico«) med paastand om, at det fastslaas, at sidstnaevnte har misligholdt deres kontraktmaessige forpligtelser, og at de to mellem disse parter indgaaede aftaler derfor lovligt har kunnet haeves, samt om betaling af en konventionalbod og erstatning.

3 YSLP har opnaaet individuel fritagelse for sit selektive distributionssystem i Faellesskabet (Kommissionens beslutning 92/33/EOEF af 16.12.1991 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/33.242 - Yves Saint Laurent Parfums) (EFT 1992 L 12, s. 24)), hvis lovlighed for de vigtigste bestemmelsers vedkommende blev anerkendt ved dom afsagt af Retten i Foerste Instans den 12. december 1996 (sag T-19/92, Leclerc mod Kommissionen, Sml. II, s. 1851).

4 YSLP afsluttede henholdsvis den 5. februar og den 6. maj 1992 to aftaler med Javico International, der har hjemsted i Tyskland, men ikke tilhoerer YSLP's selektive distributionsnet i Faellesskabet, om forhandling af YSLP's produkter dels i Rusland og Ukraine, dels i Slovenien.

5 Forhandlingsaftalen for Rusland og Ukraine indeholder foelgende bestemmelser:

»1. Vore produkter skal udelukkende saelges paa Republikken Ruslands og Republikken Ukraines omraade.

Det er under alle omstaendigheder udelukket, at de kan forlade Republikken Ruslands og Republikken Ukraines omraader.

2. Deres selskab afgiver loefte om og garanterer, at produkterne afsaettes til endeligt forbrug paa Republikken Ruslands og Republikken Ukraines omraader, og forpligter sig til kun at saelge produkterne til handlende, der er hjemmehoerende paa Republikken Ruslands og Republikken Ukraines omraader. Deres selskab meddeler derfor de adresser, hvorfra produkterne forhandles paa Republikken Ruslands og Republikken Ukraines omraade, samt de enkelte produkters fordeling paa salgssteder.«

6 Forhandlingsaftalen for Slovenien indeholder foelgende bestemmelse:

»Af hensyn til beskyttelsen af den hoeje kvalitet af distributionen af produkter i andre lande i verden gaar forhandleren ind paa ikke at saelge produkterne uden for omraadet eller saelge dem til forhandlere paa omraadet, der ikke er godkendte.«

7 Kort tid efter at disse aftaler var indgaaet, konstaterede YSLP, at der i Det Forenede Kongerige, Belgien og Nederlandene fandtes produkter, der var solgt til Javico med henblik paa salg i Rusland, Ukraine og Slovenien. YSLP haevede derfor aftalerne og anlagde sag ved Tribunal de commerce de Nanterre, der ved dom af 21. oktober 1994 fastslog, at de to aftaler var blevet lovligt ophaevet, og tog YSLP's paastand om betaling af en konventionalbod og erstatning til foelge.

8 Javico har anket denne dom til Cour d'appel de Versailles, der er af den opfattelse, at der maa tages stilling til de i sagen omhandlede bestemmelsers gyldighed efter traktatens artikel 85, stk. 1, idet appellanterne har gjort gaeldende, at disse bestemmelser er ugyldige i medfoer af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 2.

9 Cour d'appel de Versailles har paa baggrund heraf udsat sagen og anmodet Domstolen om praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

»1) Skal artikel 85, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab fortolkes saaledes, at i et tilfaelde, hvor en virksomhed (leverandoeren), der er hjemmehoerende i en medlemsstat i Den Europaeiske Union, ved aftale giver en anden virksomhed (forhandleren), der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, i opdrag at distribuere sine produkter paa et omraade, der ligger uden for Unionen, er bestemmelser i naevnte aftale, hvorefter forhandleren ikke maa saelge overhovedet paa et andet omraade end det omraade, aftalen vedroerer, det vil sige ikke saelge overhovedet inden for Unionen, det vaere sig ved direkte markedsfoering eller ved videreforsendelse fra det af aftalen omfattede omraade, forbudt?

2) Skal naevnte artikel 85, stk. 1, saafremt der herefter gaelder et forbud mod saadanne aftalebestemmelser, fortolkes saaledes, at artiklen ikke kan anvendes, naar leverandoeren i oevrigt afsaetter sine varer paa Unionens omraade gennem et selektivt distributionsnet, for hvilket der i medfoer af samme artikels stk. 3 er givet fritagelse?«

Det foerste spoergsmaal

10 Den forelaeggende ret oensker med sit foerste spoergsmaal en afgoerelse af, om traktatens artikel 85, stk. 1, er til hinder for, at en leverandoer, der er hjemmehoerende i en medlemsstat, forbyder en forhandler, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, og som har faaet i opdrag at forhandle leverandoerens produkter i et omraade uden for Faellesskabet, at saelge overhovedet paa et andet omraade end det omraade, aftalen vedroerer, herunder paa Faellesskabets omraade, det vaere sig ved direkte markedsfoering eller ved videreforsendelse fra det af aftalen omfattede omraade.

11 Ifoelge fast retspraksis (jf. bl.a. dom af 30.6.1966, sag 56/65, Société Technique Minière, Sml. 1965-1968, s. 211, org. ref.: Rec. s. 337, og af 13.7.1966, forenede sager 56/64 og 58/64, Consten og Grundig mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 245, org. ref.: Rec. s. 429) kan aftaler mellem virksomheder paa forskellige omsaetningstrin vaere omfattet af forbuddet ifoelge traktatens artikel 85, stk. 1.

12 Ved afgoerelsen af, om aftaler som dem, der er indgaaet mellem YSLP og Javico, er omfattet af forbuddet ifoelge denne bestemmelse, maa det undersoeges, om det deri fastsatte leveringsforbud har til formaal eller til foelge maerkbart at begraense konkurrencen inden for det faelles marked, og om det kan paavirke samhandelen mellem medlemsstater.

13 Det bemaerkes i denne forbindelse, at Domstolen tidligere for saa vidt angaar aftaler, der skal anvendes inden for Faellesskabet, har fastslaaet, at en aftale, der har til formaal at afskaere forhandleren fra et frit kundevalg, idet han forpligtes til kun at saelge til kunder, som er etableret inden for hans aftaleomraade, udgoer en begraensning af konkurrencen i traktatens artikel 85, stk. 1's forstand (jf. paa linje hermed dom af 21.2.1984, sag 86/82, Hasselblad mod Kommissionen, Sml. s. 883, praemis 46, og af 24.10.1995, sag C-70/93, Bayerische Motorenwerke, Sml. I, s. 3439, praemis 19 og 21).

14 Domstolen har desuden fastslaaet, at en aftale, der forpligter en forhandler til ikke at saelge de af aftalen omfattede produkter uden for sit forhandleromraade, har til formaal at hindre parallelimport inden for Faellesskabet og dermed begraense konkurrencen paa det faelles marked (jf. paa linje hermed dom af 8.2.1990, sag C-279/87, Tipp-Ex mod Kommissionen, Sml. I, s. 261, praemis 22, summarisk offentliggoerelse). Bestemmelser herom i aftaler om forhandling inden for Faellesskabet udgoer derfor i sig selv en konkurrencebegraensning (jf. dom af 1.2.1978, sag 19/77, Miller mod Kommissionen, Sml. s. 131, praemis 7).

15 Imidlertid kan der i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 1, kun skrides ind over for en adfaerd, der griber ulovligt ind i konkurrencen, saafremt denne adfaerd ogsaa kan paavirke samhandelen mellem medlemsstater.

16 En vedtagelse, aftale eller samordnet praksis kan imidlertid kun paavirke handelen mellem medlemsstater, saafremt det paa grundlag af en flerhed af objektive, retlige eller faktiske omstaendigheder med tilstraekkelig sandsynlighed kan forudses, at den kan udoeve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse paa handelen mellem medlemsstater paa en maade, der kan vaere til skade for virkeliggoerelsen af maalene for et mellemstatsligt enhedsmarked. Desuden maa denne indflydelse ikke vaere ubetydelig (dom af 9.7.1969, sag 5/69, Voelk, Sml. 1969, s. 69, org. ref.: Rec. s. 295, praemis 5).

17 Ved vurderingen af den indflydelse, en aftale har paa samhandelen mellem medlemsstater, skal der bl.a. henses til den stilling og betydning, parterne har paa markedet for de paagaeldende produkter (dom af 10.7.1980, sag 99/79, Lancôme og Cosparfrance Nederland, Sml. s. 2511, praemis 24). Saaledes kan selv en eneforhandlingsaftale med absolut omraadebeskyttelse falde uden for omraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, naar den kun paavirker markedet ubetydeligt under hensyn til de paagaeldendes svage stilling paa markedet for de omhandlede produkter (dom af 7.6.1983, forenede sager 100/80-103/80, Musique diffusion française m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1825, praemis 85).

18 Det maa herefter afgoeres, hvorvidt de anfoerte principper ogsaa kan finde anvendelse paa aftaler som de i hovedsagen omhandlede, der skal finde anvendelse paa et omraade uden for Faellesskabet.

19 Herved bemaerkes saerligt, at i aftaler af denne art skal aftalebestemmelser af den type, der naevnes i det praejudicielle spoergsmaal, fortolkes som bestemmelser, der ikke har til formaal at hindre parallelimport og udbydelse til salg af den af aftalen omfattede vare paa Faellesskabets marked, men derimod at give producenten sikkerhed for at kunne traenge ind paa et marked uden for Faellesskabet gennem afsaetning paa dette marked af tilstraekkelige maengder af de varer, som aftalen vedroerer. Denne fortolkning kan ogsaa stoettes paa den omstaendighed, at forbuddet mod salg uden for det af aftalen omfattede omraade i de i hovedsagen omhandlede aftaler ogsaa gaelder alle andre tredjelande.

20 Heraf foelger, at en aftale, hvorved forhandleren forpligter sig over for producenten til at lade de af aftalen omfattede varer vaere bestemt til at forhandles paa et marked, der ligger uden for Faellesskabet, ikke kan antages at have til formaal maerkbart at begraense konkurrencen paa det faelles marked eller at kunne paavirke handelen mellem medlemsstaterne.

21 De i hovedsagen omtvistede aftaler udgoer derfor ikke i og for sig, fordi de indeholder et forbud mod, at forhandleren Javico saelger det af aftalerne omfattede produkt uden for det i aftalerne fastlagte forhandlingsomraade, aftaler, der er forbudt ifoelge traktatens artikel 85, stk. 1. Endvidere kan bestemmelserne i de i hovedsagen omtvistede aftaler ved det deri indeholdte forbud mod direkte salg inden for Faellesskabet og mod reeksport af aftalevarerne til Faellesskabet ikke i og for sig anses for at vaere i strid med traktatens artikel 85, stk. 1.

22 Selv om de omtvistede aftalebestemmelser saaledes ikke efter deres art har til formaal at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet i artikel 85, stk. 1's forstand, tilkommer det dog den nationale ret at efterproeve, om de faktisk kommer til at virke paa denne maade. Bedoemmelsen af disse aftalers virkninger kraever hensyntagen til den retlige og oekonomiske sammenhaeng, hvori aftalerne indgaar (jf. dom af 27.4.1994, sag C-393/92, Almelo m.fl., Sml. I, s. 1477, praemis 37), samt navnlig til den omstaendighed, at YSLP i Faellesskabet har etableret et selektivt distributionssystem, for hvilket der er givet fritagelse.

23 I denne forbindelse maa det foerst undersoeges, om Faellesskabets marked for de omhandlede produkter er praeget af et staerkt begraenset udbud, der kun levner ringe plads for konkurrence inden for forhandlingsnettet for disse produkter i Faellesskabet.

24 Det maa dernaest undersoeges, om der er maerkbare forskelle mellem de priser paa aftaleprodukterne, der anvendes inden for Faellesskabet, og de priser, der anvendes uden for Faellesskabet. Saadanne forskelle kan imidlertid ikke fordreje konkurrencen, saafremt de udlignes af den told, der skal betales, og af transportomkostninger og andre med produktets eksport til et tredjeland og efterfoelgende reimport til Faellesskabet forbundne omkostninger.

25 Saafremt denne undersoegelse skulle vise, at de omtvistede bestemmelser i de foreliggende aftaler har skadelige virkninger for den frie konkurrence i traktatens artikel 85, stk. 1's forstand, maa det desuden undersoeges, om disse bestemmelser, hvorved direkte salg og reeksport af aftaleprodukterne skal hindres, henset til YSLP's stilling paa Faellesskabets marked og stoerrelsen af produktionen og salget i medlemsstaterne, medfoerer en risiko for, at handelen mellem medlemsstaterne paavirkes maerkbart paa en maade, der kan vaere til skade for gennemfoerelsen af det faelles markeds maal.

26 Det bemaerkes herved, at handelen inden for Faellesskabet ikke maerkbart kan paavirkes, saafremt de produkter, der er bestemt til markeder, der ligger uden for Faellesskabet, kun repraesenterer en meget ringe andel af det samlede marked for disse produkter paa det faelles markeds omraade.

27 Det tilkommer den nationale ret paa grundlag af alle de oplysninger, den raader over, at afgoere om de omhandlede aftaler opfylder betingelserne for at vaere omfattet af forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1.

28 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at traktatens artikel 85, stk. 1, er til hinder for, at en leverandoer, der er hjemmehoerende i en medlemsstat i Faellesskabet, forbyder en forhandler, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, og som har faaet i opdrag at distribuere leverandoerens produkter paa et omraade uden for Faellesskabet, at saelge overhovedet paa et andet omraade end det af aftalen omfattede omraade, herunder Faellesskabets omraade, saavel ved direkte markedsfoering som ved videreforsendelse fra det af aftalen omfattede omraade, saafremt dette forbud har til foelge, at konkurrencen inden for Faellesskabet hindres, begraenses eller fordrejes, og saafremt det kan paavirke handelen mellem medlemsstater. Det vil kunne vaere tilfaeldet, saafremt der paa Faellesskabets marked for de omhandlede produkter er et meget begraenset udbud eller en maerkbar forskel i de priser, hvortil det af aftalen omfattede produkt handles henholdsvis i og uden for Faellesskabet, og saafremt forbuddet, naar henses til den stilling leverandoeren af de paagaeldende produkter indtager samt stoerrelsen af produktion og salg i medlemsstaterne, vil kunne paavirke handelen mellem medlemsstater maerkbart paa en maade, der kan vaere til skade for gennemfoerelsen af det faelles markeds maal.

Det andet spoergsmaal

29 Den nationale ret har med sit andet spoergsmaal oensket en afgoerelse af, om aftalebestemmelser, der har til formaal at forhindre, at en forhandler direkte saelger og til Faellesskabet reeksporterer aftaleprodukter, som han har forpligtet sig til at saelge i tredjelande, kan falde uden for anvendelsesomraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1, naar leverandoeren i Faellesskabet af de paagaeldende produkter afsaetter disse inden for Faellesskabet gennem et selektivt distributionsnet, for hvilket der i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, er givet fritagelse.

30 Det bemaerkes i denne forbindelse, at den beslutning om individuel fritagelse, som Kommissionen har vedtaget for YSLP, kun vedroerer standardkontrakter for selektiv distribution, som naevnte leverandoer har udformet for detailsalget af sine produkter inden for Faellesskabet. De omtvistede aftalebestemmelser vedroerer distributionen af disse produkter uden for Faellesskabets omraade, og de beroeres derfor ikke af den fritagelse, som er givet for det selektive distributionssystem i Faellesskabet.

31 Af samme grund kan der ikke for disse aftaler gives fritagelse i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1983/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af eneforhandlingsaftaler (EFT L 173, s. 1), som YSLP har paaberaabt sig til stoette for sine krav. Denne forordning vedroerer nemlig, som det hedder i dens artikel 1, kun aftaler, »hvorved den ene kontrahent over for den anden forpligter sig til udelukkende at levere bestemte varer til denne med henblik paa videresalg i hele Faellesskabet eller i en begraenset del af dette«.

32 Det bemaerkes vedroerende spoergsmaalet om, hvorvidt de omtvistede aftalebestemmelser kan falde uden for anvendelsesomraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1, fordi der inden for Faellesskabet findes et af en fritagelse omfattet selektivt distributionssystem, som skal beskyttes ved disse bestemmelser, at Kommissionen med vedtagelsen af en beslutning om fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, tillader, at der goeres undtagelse fra forbuddet ifoelge artikel 85, stk. 1. Beslutninger om fritagelse skal derfor fortolkes indskraenkende, saaledes at deres virkninger ikke kommer til at omfatte aftaler eller forhold, som de ikke har skullet anvendes paa (jf. dommen i sagen Bayerische Motorenwerke, a.st., praemis 28).

33 Paa baggrund af det anfoerte skal det andet praejudicielle spoergsmaal besvares med, at aftalebestemmelser, der har til formaal at forhindre, at en forhandler direkte saelger og til Faellesskabet reeksporterer aftaleprodukter, som han har forpligtet sig til at saelge i tredjelande, ikke falder uden for anvendelsesomraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1, fordi den paagaeldende leverandoer i Faellesskabet afsaetter sine produkter inden for Faellesskabet gennem et selektivt distributionssystem, for hvilket der i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, er givet fritagelse.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

34 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Cour d'appel de Versailles ved dom af 8. september 1995, for ret:

1) EF-traktatens artikel 85, stk. 1, er til hinder for, at en leverandoer, der er hjemmehoerende i en medlemsstat i Faellesskabet, forbyder en forhandler, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, og som har faaet i opdrag at distribuere leverandoerens produkter paa et omraade uden for Faellesskabet, at saelge overhovedet paa et andet omraade end det af aftalen omfattede omraade, herunder Faellesskabets omraade, saavel ved direkte markedsfoering som ved videreforsendelse fra det af aftalen omfattede omraade, saafremt dette forbud har til foelge, at konkurrencen inden for Faellesskabet hindres, begraenses eller fordrejes, og saafremt det kan paavirke handelen mellem medlemsstater. Det vil vaere tilfaeldet, saafremt der paa Faellesskabets marked for de omhandlede produkter er et meget begraenset udbud eller en maerkbar forskel i de priser, hvortil det af aftalen omfattede produkt handles henholdsvis i og uden for Faellesskabet, og saafremt forbuddet, naar henses til den stilling leverandoeren af de paagaeldende produkter indtager samt stoerrelsen af produktion og salg i medlemsstaterne, vil kunne paavirke handelen mellem medlemsstater maerkbart paa en maade, der kan vaere til skade for gennemfoerelsen af det faelles markeds maal.

2) Aftalebestemmelser, der har til formaal at forhindre, at en forhandler direkte saelger og til Faellesskabet reeksporterer aftaleprodukter, som han har forpligtet sig til at saelge i tredjelande, falder ikke uden for anvendelsesomraadet for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1, fordi den paagaeldende leverandoer i Faellesskabet afsaetter sine produkter inden for Faellesskabet gennem et selektivt distributionssystem, for hvilket der i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, er givet fritagelse.

Top