61996J0184

Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - national regulering, der forbeholder visse varebetegnelser for tilberedninger paa grundlag af foie gras med bestemte kvaliteter - ingen bestemmelse om gensidig anerkendelse af produkter fra andre medlemsstater - retsstridighed - begrundelse - forbrugerbeskyttelse - bekaempelse af svig - foreligger ikke

(EF-traktaten, art. 30)

En medlemsstat tilsidesaetter de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 30, saafremt den udsteder regler vedroerende tilberedninger paa grundlag af foie gras, som forbeholder visse varebetegnelser for produkter med bestemte kvaliteter uden at indfoere en bestemmelse om gensidig anerkendelse af produkter, som hidroerer fra andre medlemsstater, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af disse stater.

En regulering, som forbyder markedsfoering under en bestemt betegnelse af et produkt hidroerende fra en medlemsstat, som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat, men som ikke fuldstaendigt opfylder de krav, der er fastsat i reguleringen, maa anses for - i det mindste potentielt - at kunne hindre samhandelen mellem staterne.

En saadan regulering kan ikke begrundes i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse og til bekaempelse af svig. Det gaelder for det foerste, at selv om det er legitimt at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne ved, at de kan faa kendskab til produkternes reelle karakter, kan dette maal naas ved andre midler end at forbeholde visse varebetegnelser for produkter med bestemte kvaliteter, og som i mindre grad begraenser markedsfoeringen af produkterne, f.eks. passende etikettering med hensyn til det solgte produkts art og kendetegn.

For det andet kan en saadan regulering ikke kan anses for at staa i rimeligt forhold til hensynet til bekaempelse af svig. Det forhold, at en vare ikke fuldstaendig er i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat ved en national lovgivning om sammensaetningen af visse levnedsmidler, der baerer en bestemt betegnelse, indebaerer ikke, at markedsfoeringen af varen kan forbydes. Selv om de kompetente nationale myndigheder har ret til at kontrollere tilberedninger med henblik paa at efterproeve, at de angivelser med hensyn til anvendte raavarer og fremstillingsmetode, som er anfoert paa etiketten, er overholdt, og med henblik paa at forfoelge de ansvarlige for markedsfoeringen af levnedsmidler, der anvender betegnelser, som er identiske med dem, der er fastsat i en national regulering, men hvis indhold er saa anderledes, at man vil kunne fastslaa, at der er tale om vildledning, omfatter denne mulighed kun den situation, hvor et levnedsmiddel, som hidroerer fra en medlemsstat, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat, afviger i betydelig grad fra de krav, der er fastsat i den beroerte stats lovgivning.

I sag C-184/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Hendrik van Lier og Jean-Francis Pasquier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Franske Republik ved kontorchef Catherine de Salins og ekspeditionssekretaer Gauthier Mignot, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Frankrigs Ambassade, 8 B, boulevard Joseph II,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til EF-traktatens artikel 30, idet den har udstedt dekret nr. 93-999 af 9. august 1993 om tilberedninger paa grundlag af foie gras uden at tage hensyn til Kommissionens bemaerkning vedroerende gensidig anerkendelse i dens udfoerlige udtalelse og i den begrundede udtalelse,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, P.J.G. Kapteyn, og dommerne G.F. Mancini, J.L. Murray (refererende dommer), H. Ragnemalm og R. Schintgen,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 1. juli 1997, hvorunder Kommissionen var repraesenteret af Jean-Francis Pasquier, og den franske regering var repraesenteret af ekspeditionssekretaer Philippe Lalliot, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 16. oktober 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 31. maj 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til EF-traktatens artikel 30, idet den har udstedt dekret nr. 93-999 af 9. august 1993 om tilberedninger paa grundlag af foie gras (herefter »dekretet«) uden at tage hensyn til Kommissionens bemaerkning vedroerende gensidig anerkendelse i dens udfoerlige udtalelse og i den begrundede udtalelse.

2 I henhold til Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8) informerede de franske myndigheder den 31. oktober 1991 Kommissionen om et udkast til afgoerelse fra Centre technique de la conservation des produits agricoles (teknisk center for bevarelse af landbrugsprodukter) om tilberedninger paa grundlag af foie gras.

3 Efter en gennemgang af dette udkast gjorde Kommissionen ved en udfoerlig udtalelse af 1. februar 1992 indsigelse mod udkastet, for saa vidt som det forbeholdt en raekke varebetegnelser for de tilberedninger paa grundlag af foie gras, der opfyldte visse betingelser med hensyn til kvalitet og sammensaetning, som fastsat i samme dekret, og for saa vidt som det ikke indeholdt nogen bestemmelse om gensidig anerkendelse for produkter, der lovligt var markedsfoert i de andre medlemsstater.

4 Ved skrivelse af 5. maj 1992 meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at de i det vaesentlige opretholdt forbeholdene med hensyn til varebetegnelserne.

5 Ved skrivelse af 3. juli 1992 gentog Kommissionen over for de franske myndigheder, at det var noedvendigt at indsaette en bestemmelse om gensidig anerkendelse i det meddelte regelsaet.

6 Ved skrivelse af 18. marts 1993 udtrykte de franske myndigheder deres uenighed med hensyn til tilfoejelsen af en saadan bestemmelse i det meddelte udkast.

7 Den 9. august 1993 udstedte de franske myndigheder dekretet, som forbeholder brugen af en raekke varebetegnelser for de tilberedninger paa grundlag af foie gras, der opfylder de krav, som er fastsat i dekretet med hensyn til sammensaetningen og kvaliteten for hver af disse produkter. Dekretet omhandler navnlig foelgende betegnelser: foie gras entier, foie gras og bloc de foie gras - enten paa grundlag af foie gras af gaes eller foie gras af aender - parfait de foie, médaillon eller pâté de foie, galantine de foie og mousse de foie - enten paa grundlag af foie gras af gaes, paa grundlag af foie gras af aender eller paa grundlag af foie gras af gaes og aender. Dekretet angiver for hvert af de paagaeldende produkter minimumsindholdet af foie gras og de ingredienser, der er godkendt. Det fastsaetter herudover for alle de omhandlede produkter det maksimale indhold af saccharose og krydderier, det maksimale procentindhold af frembragte fedtstoffer og homogenat og/eller den maksimale vandprocent, den maksimale fugtighedsgrad samt specifikke markedsfoerings- og emballeringsmaader. Dekretet indeholder ingen bestemmelser om gensidig anerkendelse.

8 Dekretets artikel 1 forbyder, at man med henblik paa salg eller gratis distribuering under de betegnelser, som er omfattet af dekretet, er i besiddelse af tilberedninger paa grundlag af foie gras, som ikke er i overensstemmelse med dekretets bestemmelser. Tilberedninger paa grundlag af foie gras, der hidroerer fra en medlemsstat, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne medlemsstat, kan kun markedsfoeres paa fransk omraade under de betegnelser, der er fastsat i dekretet, hvis de opfylder de krav med hensyn til indhold af foie gras og til fremstillingsmetode, der er indfoert med dekretet. I modsat fald maa de kun markedsfoeres under en betegnelse, der ikke er omfattet af dekretet.

9 Den 24. oktober 1994 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til de franske myndigheder, i hvilken den fastholdt, at de franske bestemmelser var uforenelige med traktatens artikel 30. Kommissionen opfordrede ligeledes Den Franske Republik til at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at bringe retstilstanden i overensstemmelse med den begrundede udtalelse inden for en frist paa to maaneder fra dens forkyndelse.

10 Ved skrivelse af 16. januar 1995 anfaegtede de franske myndigheder grundlaget for Kommissionens opfattelse.

11 Kommissionen har herefter anlagt naervaerende soegsmaal.

12 Kommissionen har under sagen gjort gaeldende, at de krav til kvalitet og sammensaetning af tilberedninger paa grundlag af foie gras, som anvendelsen af de i dekretet omhandlede varebetegnelser er underkastet, kan forhindre varernes frie bevaegelighed.

13 Kommissionen har bl.a. bebrejdet Den Franske Republik, at den ikke i dekretet har indsat en bestemmelse om gensidig anerkendelse, som tillader markedsfoering paa fransk omraade af tilberedninger paa grundlag af foie gras, der lovligt er markedsfoert paa en anden medlemsstats omraade. Kommissionen har ganske vist medgivet, at en saadan bestemmelse ikke ville have nogen umiddelbar virkning, hvilket skyldes, at der ikke findes tilsvarende lovgivninger i de andre medlemsstater, samt den respekt, som de andre faellesskabsproducenter maa formodes at ville have for de franske forskrifter. Kommissionen har dog bemaerket, at fremstillingen af tilberedninger paa grundlag af foie gras i de andre medlemsstater - om end den er af beskeden betydning - er i konstant stigning.

14 Den franske regering har fremhaevet, at det traktatbrud, som den bebrejdes, er af meget teoretisk og hypotetisk karakter, da produktionen af foie gras i de andre medlemsstater er meget lille, da de andre medlemsstater ikke har nogen saerskilt regulering vedroerende tilberedninger paa grundlag af foie gras, og da de varer, som hidroerer fra disse stater, generelt er i overensstemmelse med de franske forskrifter.

15 Det bemaerkes, at der eksisterer en - om end beskeden - produktion af foie gras i andre medlemsstater end Frankrig, og at en del af denne produktion importeres til Frankrig.

16 Det skal under alle omstaendigheder bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis (dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837, praemis 5) omfatter det i traktatens artikel 30 fastsatte forbud enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Faellesskabet.

17 Denne bestemmelse kan saaledes finde anvendelse ikke alene paa en regulerings aktuelle virkninger, men ogsaa paa dens potentielle virkninger. Der kan ikke ses bort fra bestemmelsen med den begrundelse, at der endnu ikke foreligger noget konkret tilfaelde, der udviser en forbindelse med en anden medlemsstat (jf. i denne retning dom af 7.5.1997, forenede sager C-321/94 - C-324/94, Pistre m.fl., Sml. I, s. 2343, praemis 44).

18 Under disse omstaendigheder maa en national regulering, som forbyder markedsfoering under en bestemt betegnelse af et produkt hidroerende fra en medlemsstat, som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat, men som ikke fuldstaendigt opfylder de krav, der er fastsat i reguleringen, anses for - i det mindste potentielt - at kunne hindre samhandelen mellem staterne.

19 Den franske regering har endvidere gjort gaeldende, at dekretet under alle omstaendigheder er begrundet i tvingende hensyn til forbrugersbeskyttelse og til bekaempelse af svig inden for handelen, og at det staar i rimeligt forhold til disse hensyn.

20 For saa vidt angaar forbrugerbeskyttelse har den franske regering navnlig gjort gaeldende, at anvendelsen af visse betegnelser boer vaere reguleret, for at forbrugerne kan faa kendskab til produkternes reelle karakter og for saaledes at sikre dem en effektiv beskyttelse.

21 Det bemaerkes, at det er lovligt at give forbrugerne, som forbinder specielle kvaliteter med produkter, som er fremstillet paa grundlag af bestemte raavarer, eller som har et bestemt indhold af en karakteristisk ingrediens, muligheden for at foretage et valg under hensyn til dette kriterium.

22 Dette maal kan imidlertid naas ved andre midler end at forbeholde visse varebetegnelser for produkter med bestemte kvaliteter, og som i mindre grad begraenser markedsfoeringen af produkter hidroerende fra en medlemsstat og fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat, f.eks. passende etikettering med hensyn til det solgte produkts art og kendetegn (jf. i denne retning dom af 12.3.1987, sag 178/84, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1227, praemis 35).

23 For saa vidt angaar argumentet vedroerende noedvendigheden af at bekaempe svig inden for handelen, bemaerkes det, at Domstolen i praemis 13 i dommen af 22. september 1988 (sag 286/86, Deserbais, Sml. s. 4907) ikke udelukkede muligheden for, at medlemsstaterne kan kraeve, at de paagaeldende aendrer betegnelsen for et levnedsmiddel, saafremt et produkt, som er frembudt under en bestemt betegnelse, er saa radikalt anderledes med hensyn til sammensaetning eller fremstilling i forhold til varer, der normalt baerer denne betegnelse inden for Faellesskabet, at det ikke kan antages at tilhoere samme varegruppe.

24 Det forhold, at en vare ikke fuldstaendig er i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat ved en national lovgivning om sammensaetningen af visse levnedsmidler, der baerer en bestemt betegnelse, indebaerer imidlertid ikke, at markedsfoeringen af varen kan forbydes.

25 Det er korrekt, at de kompetente nationale myndigheder har ret til at kontrollere tilberedninger med henblik paa at efterproeve, at de angivelser med hensyn til anvendte raavarer og fremstillingsmetode, som er anfoert paa etiketten, er overholdt, og med henblik paa at forfoelge de ansvarlige for markedsfoeringen af levnedsmidler, der anvender betegnelser, som er identiske med dem, der er fastsat i en national regulering, men hvis indhold er saa anderledes, at man vil kunne fastslaa, at der er tale om vildledning. Imidlertid omfatter denne mulighed kun den situation, hvor et levnedsmiddel, som hidroerer fra en medlemsstat, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat, afviger i betydelig grad fra de krav, der er fastsat i den beroerte stats lovgivning.

26 Risikoen for, at en tilberedning paa grundlag af foie gras, som hidroerer fra en medlemsstat, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat, baerer en betegnelse, der er omfattet af dekretet, uden noejagtigt at opfylde de betingelser med hensyn til indholdet af foie gras eller til fremstillingsmetoden, der er fastsat ved dekretet, kan ikke i sig selv begrunde et totalt forbud mod markedsfoering af et saadant produkt paa det franske omraade for at imoedegaa svig.

27 Det foelger heraf, at dekretet ikke kan anses for at staa i rimeligt forhold til hensynet til bekaempelse af svig.

28 Under hensyn til det ovenfor anfoerte maa det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktatens artikel 30, idet den har udstedt dekretet uden at indfoere en bestemmelse om gensidig anerkendelse af produkter, som hidroerer fra en medlemsstat, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat.

Sagens omkostninger

29 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Den Franske Republik har tabt sagen og boer derfor paalaegges at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

30 Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i henhold til EF-traktatens artikel 30, idet den har udstedt dekret nr. 93-999 af 9. august 1993 om tilberedninger paa grundlag af foie gras uden at indfoere en bestemmelse om gensidig anerkendelse af produkter, som hidroerer fra en medlemsstat, og som er fremstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af denne stat.

31 Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.