61996J0173

Socialpolitik - tilnaermelse af lovgivningerne - overfoersel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - direktiv 77/187 - anvendelsesomraade - en offentlig myndighed, der udliciterer en tjenesteydelse, som indtil da har vaeret overdraget til én virksomhed, til en anden virksomhed - omfattet - betingelser

(Raadets direktiv 77/187, art. 1, stk. 1)

Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en offentlig myndighed, som har udliciteret hjemmehjaelpen til personer med behov herfor eller bevogtningen af nogle af sine bygninger til én virksomhed, ved udloebet af eller efter opsigelse af kontrakten med denne virksomhed beslutter at udlicitere tjenesteydelsen til en anden virksomhed, for saa vidt som der samtidig med denne transaktion overfoeres en oekonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet oekonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal. Den omstaendighed, at den tjenesteydelse, som foerst udfoeres af den gamle og dernaest af den nye ordremodtager, er den samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed.

I de forenede sager C-173/96 og C-247/96,

angaaende anmodninger, som Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha (Spanien) (sag C-173/96) og Arbeitsgericht Loerrach (Tyskland) (sag C-247/96) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte retter verserende sager,

Francisca Sánchez Hidalgo m.fl.

mod

Asociación de Servicios Aser, Sociedad Cooperativa Minerva (sag C-173/96),

og

Horst Ziemann

mod

Ziemann Sicherheit GmbH, Horst Bohn Sicherheitsdienst (sag C-247/96),

"at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet (refererende dommer), og dommerne P. Jann, J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann og D.A.O. Edward,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Asociación de Servicios Aser ved advokat Aquilino Conde Barbero, Madrid

- Ziemann Sicherheit GmbH ved advokat Detlef Heyder, Freiburg-im-Breisgau

- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roeder og fuldmaegtig Sabine Maass, begge Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede (sag C-247/96)

- den franske regering ved kontorchef Jean-François Dobelle og fuldmaegtig Anne de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede (sag C-173/96)$

- Det Forenede Kongeriges regering ved John E. Collins, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, og barrister Clive Lewis (sag C-173/96)

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Maria Patakia og Isabel Martínez del Peral, begge Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede (sag C-173/96), og ved Maria Patakia og juridisk konsulent Peter Hillenkamp som befuldmaegtiget, bistaaet af advokaterne Gerrit Schohe og Mark Hoenike, Bruxelles (sag C-247/96),

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 11. juni 1998 er afgivet mundtlige indlaeg af Horst Ziemann ved Rudolf Buschmann, Deutscher Gewerkschaftsbund's Juridiske Afdeling, som befuldmaegtiget, af den spanske regering ved statens advokat, Rosario Silva de Lapuerta, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved Jean-François Dobelle og Anne de Bourgoing og af Kommissionen ved Peter Hillenkamp og Manuel Desantes, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 24. september 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af 25. april 1996 (sag C-173/96) og 28. november 1995 (sag C-247/96), indgaaet til Domstolen den 20. maj 1996 og den 19. juli 1996, har Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha og Arbeitsgericht Loerrach i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under sager, der dels er anlagt af Francisca Sánchez Hidalgo m.fl. mod Asociación de Servicios Aser (herefter »Aser«) og mod Sociedad Cooperativa Minerva (herefter »Minerva«), dels er anlagt af Horst Ziemann mod Ziemann Sicherheit GmbH (herefter »Ziemann GmbH«) og mod Horst Bohn Sicherheitsdienst (herefter »Horst Bohn«).

3 Efter afsigelsen af dommen af 11. marts 1997 i sag C-13/95, Suezen (Sml. I, s. 1259), blev de foreliggende sager udsat ved afgoerelser truffet af Domstolens praesident den 18. marts 1997, og Domstolen anmodede de forelaeggende retter om at oplyse, om de i lyset af denne dom og dommen af 14. april 1994 i sag C-392/92, Schmidt (Sml. I, s. 1311), oenskede at opretholde deres spoergsmaal. Ved skrivelser af 20. maj 1997 (sag C-173/96) og 5. juni 1997 (sag C-247/96) meddelte disse retter Domstolen, at de opretholdt deres spoergsmaal. Ved afgoerelser truffet af Domstolens praesident den 2. juni 1997 (sag C-173/96) og 18. juni 1997 (sag C-247/96) blev retsforhandlingerne i de foreliggende sager genoptaget.

4 Ved kendelse afsagt af Formanden for Femte Afdeling den 27. marts 1998 blev de to sager forenet med henblik paa den mundtlige forhandling og dommen.

Sag C-173/96

5 Guadalajara kommune havde udliciteret hjemmehjaelpen til personer med behov herfor til Minerva, som med henblik herpaa i adskillige aar beskaeftigede Francisca Sánchez Hidalgo samt fire andre loenmodtagere som hjemmehjaelpere.

6 Efter at aftalen med Minerva var udloebet, overdrog Guadalajara kommune med virkning fra den 1. september 1994 udfoerelsen af arbejdet til Aser. Denne virksomhed indgik nye kontrakter med Francisca Sánchez Hidalgo og hendes fire kolleger, hvorefter de skulle udfoere arbejdet paa deltid, men anerkendte ikke den anciennitet, de havde opnaaet i Minerva.

7 Da de fem arbejdstagere fandt, at det var i strid med artikel 44 i Estatuto de los Trabajadores (herefter »lov om arbejdsforhold«) - hvorved bestemmelserne i direktiv 77/187 gennemfoeres i spansk ret - at der ikke blev taget hensyn til deres anciennitet, anlagde de ved Juzgado de lo Social de Guadalajara sag mod Aser og Minerva med paastand om, at det blev fastslaaet, at Aser var indtraadt i Minerva's rettigheder og forpligtelser.

8 Retten fandt ikke, at betingelserne for, at der kunne antages at foreligge en virksomhedsoverdragelse i henhold til den nationale lovgivning, var opfyldt, og frifandt de sagsoegte ved dom af 6. juli 1995.

9 Francisca Sánchez Hidalgo og hendes fire kolleger appellerede dommen til Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha.

10 Retten har i forelaeggelseskendelsen anfoert, at beskyttelsen af loenmodtagerne i henhold til artikel 44 i lov om arbejdsforhold efter Tribunal Supremo's praksis kun bringes i anvendelse, naar materielle aktiver overfoeres fra én virksomhed til en anden, eller naar det er fastsat i den kollektive overenskomst for den paagaeldende sektor eller i udbudsbetingelserne vedroerende kontrakten. Intet af dette var tilfaeldet i den foreliggende sag. Den forelaeggende ret har dog anfoert, at den omtvistede nationale bestemmelse skal fortolkes i overensstemmelse med direktiv 77/187, som den har til formaal at gennemfoere. Domstolen synes at anerkende, at direktivet finder anvendelse, naar blot der foreligger succession med hensyn til udfoerelsen af en aktivitet, uanset om der foreligger overfoersel af aktiver (jf. navnlig dom af 19.5.1992, sag C-29/91, Redmond Stichting, Sml. I, s. 3189, og dommen i Schmidt-sagen).

11 Da Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha under disse omstaendigheder fandt, at sagens udfald afhaenger af fortolkningen af direktiv 77/187, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Omfatter anvendelsesomraadet for artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 af 14. februar 1977 den situation, at en virksomhed ophoerer med at udfoere det arbejde, som en kommune havde overdraget den, med hjemmehjaelp til bestemte personer, der har behov herfor, idet udfoerelsen af det paagaeldende arbejde overdrages en anden virksomhed, hvorved der ikke sker overfoersel af materielle aktiver, og hverken den kollektive overenskomst eller udbudsbetingelserne indeholder bestemmelser om, at den nye virksomhed, som faar overdraget at udfoere arbejdet, er forpligtet til at indtraede i ansaettelsesforholdet med arbejdstagerne i den virksomhed, der tidligere udfoerte arbejdet?«

Sag C-247/96

Fr12 Fra 1979 til 1995 arbejdede Horst Ziemann uden afbrydelse som vagtmand i det tyske forsvars sanitetsdepot i Efringen-Kirchen. I denne periode arbejdede han successivt for de fem selskaber, som forsvaret havde udliciteret bevogtningen af depotet til, senest fra 1990 til 1995 hos Ziemann GmbH.

13 Forsvaret opsagde den bevogtningskontrakt, som var indgaaet med sidstnaevnte selskab, med virkning fra den 30. september 1995 og tildelte Horst Bohn kontrakten efter et nyt udbud. Horst Bohn overtog fra Ziemann GmbH det vagtpersonale, der var beskaeftiget paa depotet, paa naer tre personer, herunder Horst Ziemann. Ziemann GmbH, som beskaeftiger ca. 160 arbejdstagere ved andre vagtobjekter, hvoraf en del imidlertid ligger langt fra Efringen-Kirchen, opsagde herefter Horst Ziemann's ansaettelsesforhold med virkning fra den 30. september 1995.

14 Den 9. oktober 1995 anlagde Horst Ziemann sag ved Arbeitsgericht Loerrach med paastand om, at det fastsloges, at opsigelsen var ugyldig. Han gjorde gaeldende, at det forhold, at Ziemann GmbH havde maattet afgive bevogtningskontrakten vedroerende depotet i Efringen-Kirchen, og at den var blevet tildelt Horst Bohn, svarede til en overfoersel af en del af en bedrift i den forstand, hvori udtrykket anvendes i direktiv 77/187 og i § 613 a i Buergerliches Gesetzbuch, hvorved direktivet gennemfoeres i tysk ret. Ziemann GmbH havde saaledes opsagt ham paa grund af denne virksomhedsoverdragelse, hvilket var i strid med den tyske lovgivning.

15 Ziemann GmbH og Horst Bohn gjorde gaeldende, at der ikke forelaa en virksomhedsoverdragelse i det foreliggende tilfaelde, da der ikke var noget retsforhold mellem dem.

16 Ifoelge forelaeggelseskendelsen fremgaar det af Domstolens praksis, navnlig dommen i Schmidt-sagen, at direktiv 77/187 finder anvendelse, naar en virksomhed - som i det foreliggende tilfaelde - fortsaetter eller overtager en aktivitet, som indtil da er blevet udoevet af en anden virksomhed. Retten har i denne forbindelse understreget, at de forskellige selskaber, som successivt har varetaget bevogtningen af sanitetsdepotet i Efringen-Kirchen, har udfoert fuldstaendig de samme funktioner. Det er i vidt omfang forsvaret, der bestemmer, hvordan bevogtningen skal organiseres og udfoeres, og forsvaret medvirker ved valget af vagtpersonalet og fastlaegger i detaljer deres forpligtelser, deres arbejdsopgaver, omfanget af deres arbejde, deres antal, deres kvalifikationer, deres uddannelse i vaabenbrug og deres udrustning.

17 Desuden skal bevogtningsopgaverne udfoeres i overensstemmelse med bestemmelserne i Gesetz ueber die Anwendung unmittelbaren Zwanges und die Ausuebung besonderer Befugnisse durch Soldaten und zivile Wachpersonen (lov om soldaters og civilt vagtpersonales umiddelbare magtanvendelse og udoevelse af saerlige befoejelser). Endelig er de arbejdskontrakter, de forskellige vagtselskaber har indgaaet med deres ansatte, praktisk taget de samme, for saa vidt som de i det vaesentlige er undergivet bestemmelserne i den kollektive overenskomst for den paagaeldende sektor.

18 Da Arbeitsgericht Loerrach fandt, at sagens udfald afhaenger af fortolkningen af direktiv 77/187, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Finder artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF (EFT L 61, s. 26) og dermed ogsaa artikel 4, stk. 1, anvendelse paa overfoersel af dele af bedrifter saasom bevogtningen af et militaert anlaeg, selv om der ikke foreligger en direkte overdragelse mellem de paa hinanden foelgende ordremodtagere (vagtvirksomheder)?

2) Gaelder dette i hvert fald, naar den paagaeldende del af bedriften efter kontraktens ophoer igen overgaar til ordregiveren, og der i umiddelbar tilslutning hertil atter indgaas en tjenesteydelsesaftale, i det vaesentlige med samme standardvilkaar, med en ny ordremodtager?

3) Maa der i hvert fald antages at foreligge en virksomhedsoverfoersel i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187, naar det i det vaesentlige til stadighed er de samme arbejdstagere, som udfoerer de samme bevogtningsopgaver paa vilkaar, som i det vaesentlige er de samme, og som i vidt omfang fastlaegges af ordregiveren?«

De praejudicielle spoergsmaal

19 Med spoergsmaalene, som maa undersoeges under ét, oensker de forelaeggende retter oplyst, om og paa hvilke betingelser direktiv 77/187 finder anvendelse i en situation, hvor en offentlig myndighed, som har udliciteret hjemmehjaelpen til personer med behov herfor eller bevogtningen af nogle af sine bygninger til én virksomhed, ved udloebet af eller efter opsigelse af kontrakten med denne virksomhed beslutter at udlicitere tjenesteydelsen til en anden virksomhed.

20 I henhold til artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 finder det anvendelse paa overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som foelge af overdragelse eller fusion.

21 Formaalet med direktiv 77/187 er at sikre en fortsaettelse af de bestaaende ansaettelsesforhold inden for en oekonomisk enhed, selv om denne skifter indehaver. Det afgoerende ved vurderingen af, om der foreligger en overfoersel i direktivets forstand, er, om den paagaeldende oekonomiske enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig maa laegges til grund, saafremt driften faktisk fortsaettes eller genoptages (dom af 18.3.1986, sag 24/85, Spijkers, Sml. s. 1119, praemis 11 og 12, og senest dommen i Suezen-sagen, praemis 10).

22 Selv om den omstaendighed, at der ikke foreligger et kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen - eller som i dette tilfaelde mellem de to virksomheder, hvor foerst den ene og derefter den anden har faaet overdraget udfoerelsen af hjemmehjaelpen eller bevogtningen af sanitetsdepotet - kan pege i retning af, at der ikke i henhold til direktiv 77/187 foreligger en overfoersel, er det imidlertid ikke afgoerende i denne forbindelse (jf. dommen i Suezen-sagen, praemis 11).

23 Direktiv 77/187 finder anvendelse i alle de tilfaelde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden. Det er saaledes ikke en forudsaetning for, at direktivet finder anvendelse, at der bestaar et direkte kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen, og overdragelsen vil kunne finde sted i to trin via en tredjemand, f.eks. ejeren eller lejeren (jf. bl.a. dom af 7.3.1996, forenede sager C-171/94 og C-172/94, Merckx og Neuhuys, Sml. I, s. 1253, praemis 28, 29 og 30, og dommen i Suezen-sagen, praemis 12).

24 Den omstaendighed, at den paagaeldende tjenesteydelse er udliciteret af en offentlig myndighed, kan heller ikke udelukke anvendelsen af direktiv 77/187, for saa vidt som der hverken med hensyn til hjemmehjaelp til personer med behov herfor eller bevogtningsopgaver er tale om udoevelse af offentlig myndighed (jf. i denne retning dom af 15.10.1996, sag C-298/94, Henke, Sml. I, s. 4989). Desuden omfatter direktivet alle, som er beskyttet som arbejdstagere i henhold til den paagaeldende medlemsstats lovgivning paa det arbejdsretlige omraade (jf. dom af 11.7.1985, sag 105/84, Danmols Inventar, Sml. s. 2639, praemis 27, og dommen i Redmond Stichting-sagen, praemis 18), og det er ubestridt, at dette er tilfaeldet for saa vidt angaar de beroerte arbejdstagere i de foreliggende sager.

25 Det er imidlertid en forudsaetning for, at direktiv 77/187 finder anvendelse, at overfoerslen vedroerer en oekonomisk enhed, der er organiseret paa stabil maade, og hvis aktiviteter ikke er begraenset til udfoerelsen af en naermere bestemt entreprise (dom af 19.9.1995, sag C-48/94, Rygaard, Sml. I, s. 2745, praemis 20). Begrebet enhed omfatter saaledes en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal (jf. dommen i Suezen-sagen, praemis 13).

26 Selv om enheden skal vaere tilstraekkelig struktureret og selvstaendig, indebaerer dette ikke noedvendigvis, at der til denne er knyttet materielle eller immaterielle aktiver af betydning. I visse brancher, som f.eks. rengoering og bevogtning, er disse aktiver ofte begraenset til det mest elementaere, og den aktivitet, der udoeves, er hovedsagelig baseret paa arbejdskraften. Derfor kan en organiseret helhed af loenmodtagere, som specielt og i laengere tid udfoerer opgaver i faellesskab, naar der ikke er tale om andre produktionsfaktorer, udgoere en oekonomisk enhed.

27 Der kan i princippet i den virksomhed, som har faaet tildelt kontrakten, vaere en tilstraekkeligt struktureret og selvstaendig enhed, selv om virksomheden - som det i oevrigt ofte er tilfaeldet - skal overholde bestemte forpligtelser, som er paalagt den af den ordregivende myndighed. Selv om sidstnaevnte kan have stor indflydelse paa den ydelse, som tjenesteyderen leverer, har denne ikke desto mindre normalt en vis, om end begraenset, frihed ved tilrettelaeggelsen og udfoerelsen af tjenesteydelsen, uden at det kan udlaegges saaledes, at hans opgave blot bestaar i at stille sit personale til raadighed for den ordregivende myndighed.

28 Det tilkommer de forelaeggende retter i lyset af disse fortolkningsbidrag at afgoere, om hjemmehjaelpen til personer med behov herfor i Guadalajara kommune og bevogtningen af det tyske forsvars sanitetsdepot i Efringen-Kirchen var organiseret som en oekonomisk enhed i den foerste virksomhed, som havde faaet tildelt kontrakten.

29 Ved bedoemmelsen af, om betingelserne for, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed, er opfyldt, maa der tages hensyn til alle de faktiske omstaendigheder omkring overfoerslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overfoersel af de materielle aktiver som f.eks. bygninger og loesoere, vaerdien af de immaterielle aktiver paa tidspunktet for overfoerslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget stoerstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overfoeres, samt i hvor hoej grad aktiviteterne foer og efter overfoerslen er de samme, og hvor laenge disse eventuelt har vaeret indstillet. Alle disse omstaendigheder kan dog kun indgaa som enkelte elementer i den samlede bedoemmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret (jf. bl.a. dommene i Spijkers og Suezen-sagerne, henholdsvis praemis 13 og 14).

30 Den omstaendighed, at den tjenesteydelse, som udfoeres af den gamle og den nye ordremodtager, er den samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en oekonomisk enhed fra én virksomhed til en anden. En saadan enhed kan ikke begraenses til den aktivitet, den udfoerer. Dens identitet bestaar ogsaa af andre forhold, som f.eks. det personale, der er ansat i enheden, dens ydre rammer, tilrettelaeggelsen af dens arbejde, dens driftsmaade og i givet fald ogsaa de driftsmidler, enheden raader over (dommen i Suezen-sagen, praemis 15).

31 Som anfoert ovenfor i praemis 29, skal den nationale domstol ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder omkring overfoerslen bl.a. tage hensyn til, hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om. Heraf foelger, at afvejningen af, hvilken vaegt der skal tillaegges de forskellige kriterier for, om der i henhold til direktiv 77/187 er tale om en overfoersel, noedvendigvis afhaenger af, hvilken type aktivitet der udfoeres, og hvilke produktions- eller driftsmaader der anvendes i virksomheden, bedriften eller den paagaeldende del af bedriften. En oekonomisk enhed kan saaledes navnlig i visse brancher fungere uden materielle eller immaterielle aktiver af betydning, og det kan i saa fald ikke vaere afgoerende for, om enheden opretholdes efter den paagaeldende transaktion, at der overdrages saadanne aktiver (dommen i Suezen-sagen, praemis 18).

32 I visse brancher, hvor arbejdskraften udgoer den vaesentligste del af aktiviteten, vil en gruppe af arbejdstagere, som i laengere tid udfoerer en faelles aktivitet, kunne udgoere en oekonomisk enhed, og en saadan enhed vil kunne opretholde sin identitet efter en overfoersel, naar den nye indehaver ikke blot viderefoerer den hidtidige aktivitet, men ogsaa overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgaengeren specielt udfoerte denne opgave. I saa fald overtager den nye indehaver en organiseret helhed af elementer, der goer det muligt paa stabil maade at fortsaette den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogle af disse (dommen i Suezen-sagen, praemis 21).

33 De forelaeggende retter maa paa grundlag af de ovennaevnte fortolkningsbidrag at afgoere, om der har fundet en overfoersel sted i hovedsagerne.

34 De forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en offentlig myndighed, som har udliciteret hjemmehjaelpen til personer med behov herfor eller bevogtningen af nogle af sine bygninger til én virksomhed, ved udloebet af eller efter opsigelse af kontrakten med denne virksomhed beslutter at udlicitere tjenesteydelsen til en anden virksomhed, for saa vidt som der samtidig med denne transaktion overfoeres en oekonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet oekonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal. Den omstaendighed, at den tjenesteydelse, som foerst udfoeres af den gamle og dernaest af den nye ordremodtager, er den samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed.

Sagsomkostningerne

35 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den spanske og den franske regering, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for de nationale retter, tilkommer det disse at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha og Arbeitsgericht Loerrach ved kendelser af 25. april 1996 og 28. november 1995, for ret:

Artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en offentlig myndighed, som har udliciteret hjemmehjaelpen til personer med behov herfor eller bevogtningen af nogle af sine bygninger til én virksomhed, ved udloebet af eller efter opsigelse af kontrakten med denne virksomhed beslutter at udlicitere tjenesteydelsen til en anden virksomhed, for saa vidt som der samtidig med denne transaktion overfoeres en oekonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet oekonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal. Den omstaendighed, at den tjenesteydelse, som foerst udfoeres af den gamle og dernaest af den nye ordremodtager, er den samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed.