61996J0127

Socialpolitik - tilnaermelse af lovgivningerne - overfoersel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - direktiv 77/187 - anvendelsesomraade - en virksomhed, som opsiger en rengoeringskontrakt med en anden virksomhed for selv at varetage rengoeringen af sine lokaler - omfattet - betingelser

(Raadets direktiv 77/187, art. 1, stk. 1)

Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en virksomhed, som har overdraget rengoeringen af sine lokaler til en anden virksomhed, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophoer og fremover selv varetage rengoeringen, for saa vidt som der samtidig med denne transaktion overfoeres en oekonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet oekonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal. Den omstaendighed, at det rengoeringsarbejde, som foerst udfoeres af rengoeringsselskabet og dernaest af den virksomhed, der ejer lokalerne, er det samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed.

I de forenede sager C-127/96, C-229/96 og C-74/97,

angaaende anmodninger, som Tribunal Superior de Justicia de Murcia (Spanien) (sag C-127/96), Arbeitsgericht Frankfurt am Main (Tyskland) (sag C-229/96) og Juzgado de lo Social n_ 1 de Pontevedra (Spanien) (sag C-74/97) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte retter verserende sager,

Francisco Hernández Vidal SA

mod

Prudencia Gómez Pérez, María Gómez Pérez, Contratas y Limpiezas SL (sag C-127/96),

og

Friedrich Santner

mod

Hoechst AG (sag C-229/96),

og

Mercedes Gómez Montaña

mod

Claro Sol SA, Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (RENFE) (sag C-74/97),

"at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet (refererende dommer), og dommerne P. Jann, J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann og D.A.O. Edward,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Francisco Hernández Vidal SA ved advokat Ángel Hernández Martín, Murcia

- Friedrich Santner ved advokat Stephan Baier, Frankfurt am Main

- Hoechst AG ved fuldmaegtig Mathias Becker, Arbeitsgeberverband Chemie und verwandte Industrien fuer das Land Hessen e.V., som befuldmaegtiget

- Claro Sol SA ved advokat José Antonio Otero Martín, Madrid

- Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (RENFE) ved advokat Luis Fernando Díaz-Guerra Alvarez, Madrid

- den spanske regering ved statens advokat, Rosario Silva de Lapuerta, som befuldmaegtiget (sag C-74/97)

- den tyske regering ved fuldmaegtig Sabine Maass, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget (sag C-127/96 og C-229/96), og ved afdelingschef Ernst Roeder, Forbundsoekonoministeriet, som befuldmaegtiget (sag C-229/96 og C-74/97)

- den belgiske regering ved kontorchef Jann Devadder, Juridisk Tjeneste, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget (sag C-127/96)

- den franske regering ved kontorchef Jean-François Dobelle og fuldmaegtig Anne de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede (sag C-127/96)

- Det Forenede Kongeriges regering ved John E. Collins, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, og barrister Clive Lewis (sag C-127/96) og ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, og barrister Sarah Moore (sag C-74/97)

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Maria Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget (sag C-127/96, C-229/96 og C-74/97), Isabel Martínez Del Peral, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget (sag C-127/96 og C-74/97), og juridisk konsulent Peter Hillenkamp som befuldmaegtiget (sag C-229/96),

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 11. juni 1998 er afgivet mundtlige indlaeg af Francisco Hernández Vidal SA ved Ángel Hernández Martín, af Prudencia og María Gómez Pérez ved advokat Joaquín Martínez Jiménez, Murcia, af Hoechst AG ved Mathias Becker, af Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (RENFE) ved Luis Fernando Díaz-Guerra Alvarez, af den spanske regering ved Rosario Silva de Lapuerta, af den franske regering ved Jean-François Dobelle og Anne de Bourgoing og af Kommissionen ved Peter Hillenkamp og Manuel Desantes, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 24. september 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af 22. februar 1996 (sag C-127/96), 11. juni 1996 (sag C-229/96) og 28. januar 1997 (sag C-74/97), indgaaet til Domstolen henholdsvis den 22. april 1996, den 1. juli 1996 og den 20. februar 1997, har Tribunal Superior de Justicia de Murcia, Arbeitsgericht Frankfurt am Main og Juzgado de lo Social n_ 1 de Pontevedra i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under sager, der for den foerste sags vedkommende foeres af Francisco Hernández Vidal SA (herefter »Hernández Vidal«) mod Prudencia og Maria Gómez Pérez og mod Contratas y Limpiezas SL (herefter »Contratas y Limpiezas«), og som for den anden sags vedkommende er anlagt af Friedrich Santner mod Hoechst AG (herefter »Hoechst«) og for den tredje sags vedkommende af Mercedes Gómez Montaña mod Claro Sol SA (herefter »Claro Sol«) og mod Red Nacional de Ferrocarriles Espanõles (de spanske statsbaner, herefter »RENFE«).

3 Efter afsigelsen af dommen af 11. marts 1997, sag C-13/95, Suezen (Sml. I, s. 1259), blev de foreliggende sager udsat ved afgoerelser truffet af Domstolens praesident den 18. marts 1997, og Domstolen anmodede de forelaeggende retter om at oplyse, om de i lyset af denne dom og dommen af 14. april 1994, sag C-392/92, Schmidt (Sml. I, s. 1311), oenskede at opretholde deres spoergsmaal. Ved skrivelser af 6. maj 1997 (sag C-127/96), 24. juli 1997 (sag C-229/96) og 22. april 1997 (sag C-74/97) meddelte disse retter Domstolen, at de opretholdt deres spoergsmaal. Ved afgoerelser truffet af Domstolens praesident den 2. juni 1997 (sag C-127/96), den 27. august 1997 (sag C-229/96) og den 5. juni 1997 (sag C-74/97) blev retsforhandlingerne i de foreliggende sager genoptaget.

4 Ved kendelse afsagt af formanden for Femte Afdeling den 31. marts 1998 blev de tre sager forenet med henblik paa den mundtlige forhandling og dommen.

Sag C-127/96

5 Prudencia og María Gómez Pérez var i adskillige aar ansat som rengoeringsassistenter hos rengoeringsselskabet Contratas y Limpiezas. De var beskaeftiget med rengoering i lokaler tilhoerende virksomheden Hernández Vidal, som fremstillede tyggegummi og bolcher, i henhold til en rengoeringskontrakt indgaaet mellem denne virksomhed og Contratas y Limpiezas.

6 Den omhandlede rengoeringskontrakt, som var gaeldende fra den 1. januar 1992 og stiltiende kunne forlaenges for et aar ad gangen, blev den 28. november 1994 opsagt med virkning fra den 31. december 1994 af Hernández Vidal, som oenskede fremover selv at varetage rengoeringen af lokalerne. Hverken dette selskab eller Contratas y Limpiezas ville fortsaette ansaettelsesforholdet med Prudencia og María Gómez Pérez efter den 2. januar 1995.

7 Disse anlagde herefter sag om uberettiget afskedigelse mod de to beroerte selskaber ved Juzgado de lo Social n_ 5 de Murcia. Ved dom af 23. marts 1995 gav denne ret sagsoegerne medhold, men kun i forhold til Hernández Vidal. Retten tilpligtede selskabet at genansaette de paagaeldende eller betale dem erstatning og at betale dem den loen, de havde til gode for perioden mellem afskedigelsestidspunktet og forkyndelsen af dommen.

8 Da Hernández Vidal var af den opfattelse, at der ikke var sket en overfoersel af en bedrift eller del af en bedrift, og selskabet derfor ikke kunne betragtes som erhverver, ankede det dommen til Tribunal Superior de Justicia de Murcia.

9 Da denne ret fandt, at sagens udfald afhaenger af fortolkningen af direktiv 77/187, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er et arbejde, der bestaar i rengoeringsydelser i lokaler tilhoerende en virksomhed, hvis hovedproduktion ikke er rengoering - i naervaerende sag fremstilling af tyggegummi og bolcher - men som varigt har behov for denne sekundaere aktivitet, en 'del af en bedrift'?

2) Endvidere spoerges, om begrebet 'overfoersel ved aftale' kan omfatte ophaevelsen af en kontrakt vedroerende levering af rengoeringsydelser - efter at kontrakten er blevet forlaenget hvert aar i tre aar - ved udloebet af det tredje aar i henhold til beslutning truffet af den virksomhed, der modtager ydelserne? I bekraeftende fald oenskes det oplyst, om dette kan afhaenge af, om den virksomhed, der modtager ydelserne, foretager rengoeringen ved hjaelp af sine egne arbejdstagere eller ved hjaelp af andre i henhold til en ny kontrakt?«

Sag C-229/96

10 Friedrich Santner var fra 1980 beskaeftiget som rengoeringsassistent, foerst hos Doerhoeffer+Schmitt GmbH (herefter »Doerhoeffer+Schmitt«) og dernaest hos B+S GmbH (herefter »B+S«), som var opstaaet ved en deling af Doerhoeffer+Schmitt. Han var udelukkende beskaeftiget med rengoering af en del af Hoechst's baderum i henhold til en rengoeringskontrakt, som sidstnaevnte havde indgaaet med foerst det ene og derefter det andet af de to foregaaende selskaber.

11 Hoechst opsagde imidlertid kontrakten med B+S og reorganiserede rengoeringen af sine baderum. Selskabet soerger nu selv for rengoeringen, dels ved hjaelp af sine egne ansatte, dels i samarbejde med andre, udenforstaaende virksomheder.

12 Den 27. april 1995 opsagde B+S Friedrich Santner's ansaettelsesforhold.

13 Da Friedrich Santner fandt, at der var sket en overfoersel af en virksomhed, og at ansaettelsesforholdet derfor skulle fortsaettes med Hoechst, anlagde han sag mod dette selskab ved Arbeitsgericht Frankfurt am Main.

14 Da denne ret fandt, at sagens udfald afhaenger af fortolkningen af direktiv 77/187, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Kan rengoeringen af enkelte dele af en bedrift, naar den - efter at aftalen om at overdrage rengoeringen til et udenforstaaende firma er opsagt - atter udfoeres af virksomhedsindehaveren selv, sidestilles med en del af en bedrift i direktiv 77/187/EOEF's forstand?

2) Gaelder dette ogsaa, hvis denne rengoering af enkelte dele af bedriften efter igen at vaere overdraget til virksomhedsindehaveren atter indgaar i rengoeringen af hele bedriften?«

Sag C-74/97

15 RENFE havde for perioden fra den 16. oktober 1994 til den 15. oktober 1996 overdraget rengoeringen og vedligeholdelsen af banegaarden i Pontevedra til rengoeringsselskabet Claro Sol.

16 Som foelge af kontrakten havde Claro Sol ansat Mercedes Gómez Montaña og beskaeftiget hende med rengoering og vedligeholdelse af banegaarden. Forinden havde Mercedes Gómez Montaña i adskillige aar udfoert det samme arbejde som loenmodtager i forskellige selskaber, der varetog rengoeringen og vedligeholdelsen forud for Claro Sol.

17 Ved kontraktens udloeb besluttede RENFE ikke at forny kontrakten med Claro Sol, men fremover selv at varetage rengoeringen og vedligeholdelsen af banegaarden i Pontevedra. Den 1. oktober 1996 meddelte Claro Sol Mercedes Gómez Montaña, at selskabet som foelge af den mistede kontrakt maatte bringe ansaettelsesforholdet til ophoer med virkning fra den 15. oktober 1996.

18 Mercedes Gómez Montaña anlagde herefter sag om uberettiget afskedigelse mod Claro Sol og RENFE ved Juzgado de lo Social n_ 1 de Pontevedra.

19 Da denne ret fandt, at sagens udfald afhaenger af fortolkningen af direktiv 77/187, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Finder direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 anvendelse, saafremt udloebet af en kontrakt med et rengoeringsselskab medfoerer, at rengoeringsselskabets ansatte afskediges, og ordregiveren, et jernbaneselskab, fremover selv varetager rengoeringen ved hjaelp af egne ansatte?«

De praejudicielle spoergsmaal

20 Med spoergsmaalene, som maa undersoeges under ét, oensker de forelaeggende retter oplyst, om og paa hvilke betingelser direktiv 77/187 finder anvendelse i en situation, hvor en virksomhed, som har overdraget rengoeringen af sine lokaler eller en del af dem til en anden virksomhed, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophoer og fremover selv varetage rengoeringen.

21 I henhold til artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 finder det anvendelse paa overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som foelge af overdragelse eller fusion.

22 Ifoelge Domstolens praksis er formaalet med direktiv 77/187 at sikre en fortsaettelse af de bestaaende ansaettelsesforhold inden for en oekonomisk enhed, selv om denne skifter indehaver. Det afgoerende ved vurderingen af, om der foreligger en overfoersel i direktivets forstand, er, om den paagaeldende oekonomiske enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig maa laegges til grund, saafremt driften faktisk fortsaettes eller genoptages (dom af 18.3.1986, sag 24/85, Spijkers, Sml. s. 1119, praemis 11 og 12, og senest dommen i Suezen-sagen, praemis 10).

23 Med hensyn til den naermere beskaffenhed af en saadan overfoersel er det fastslaaet, at direktiv 77/187 finder anvendelse i alle de tilfaelde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden (jf. bl.a. dom af 7.3.1996, forenede sager C-171/94 og C-172/94, Merckx og Neuhuys, Sml. I, s. 1253, praemis 28).

24 Domstolen har saaledes fastslaaet, at anvendelsesomraadet for direktiv 77/187 kan omfatte en situation, hvor en virksomhed ved aftale overdrager det til en anden virksomhed at udfoere rengoeringsarbejde, som den tidligere varetog direkte (dommen i Schmidt-sagen, praemis 14), og en situation, hvor en ordregiver, som har overdraget rengoeringen af sine lokaler til én entreprenoer, opsiger aftalen med denne og indgaar en ny aftale med en anden entreprenoer vedroerende udfoerelsen af tilsvarende arbejde (dommen i Suezen-sagen, praemis 11 og 12).

25 Direktiv 77/187 boer ligeledes kunne finde anvendelse i et tilfaelde som det, der foreligger i hovedsagerne, hvor en virksomhed, som har benyttet en anden virksomhed til rengoeringen af sine lokaler eller en del af dem, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophoer og fremover selv varetage rengoeringen.

26 Det er imidlertid en forudsaetning for, at direktiv 77/187 finder anvendelse, at overfoerslen vedroerer en oekonomisk enhed, der er organiseret paa stabil maade, og hvis aktiviteter ikke er begraenset til udfoerelsen af en naermere bestemt entreprise (dom af 19.9.1995, sag C-48/94, Rygaard, Sml. I, s. 2745, praemis 20). Begrebet enhed omfatter saaledes en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal (jf. dommen i Suezen-sagen, praemis 13).

27 Selv om enheden skal vaere tilstraekkelig struktureret og selvstaendig, indebaerer dette ikke noedvendigvis, at der til denne er knyttet materielle eller immaterielle aktiver af betydning. I visse brancher, som f.eks. rengoering, er disse aktiver ofte begraenset til det mest elementaere, og den aktivitet, der udoeves, er hovedsagelig baseret paa arbejdskraften. Derfor kan en organiseret helhed af loenmodtagere, som specielt og i laengere tid udfoerer opgaver i faellesskab, naar der ikke er tale om andre produktionsfaktorer, udgoere en oekonomisk enhed.

28 Det tilkommer de forelaeggende retter i lyset af disse fortolkningsbidrag at afgoere, om vedligeholdelsen af lokalerne i ordregiverens virksomhed var organiseret som en oekonomisk enhed i den udenforstaaende rengoeringsvirksomhed, foer ordregiveren besluttede selv at varetage rengoeringen.

29 Ved bedoemmelsen af, om betingelserne for, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed, er opfyldt, maa der tages hensyn til alle de faktiske omstaendigheder omkring overfoerslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overfoersel af de materielle aktiver som f.eks. bygninger og loesoere, vaerdien af de immaterielle aktiver paa tidspunktet for overfoerslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget stoerstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overfoeres, samt i hvor hoej grad aktiviteterne foer og efter overfoerslen er de samme, og hvor laenge disse eventuelt har vaeret indstillet. Alle disse omstaendigheder kan dog kun indgaa som enkelte elementer i den samlede bedoemmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret (jf. bl.a. dommene i Spijkers og Suezen-sagerne, henholdsvis praemis 13 og 14).

30 Den omstaendighed, at det vedligeholdelsesarbejde, som foerst er blevet udfoert af rengoeringsselskabet, dernaest af den virksomhed, der ejer lokalerne, er det samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en oekonomisk enhed fra den foerste virksomhed til den anden. En saadan enhed kan ikke begraenses til den aktivitet, den udfoerer. Dens identitet bestaar ogsaa af andre forhold, som f.eks. det personale, der er ansat i enheden, dens ydre rammer, tilrettelaeggelsen af dens arbejde, dens driftsmaade og i givet fald ogsaa de driftsmidler, enheden raader over (dommen i Suezen-sagen, praemis 15).

31 Som anfoert ovenfor i praemis 29, skal den nationale domstol ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder omkring overfoerslen bl.a. tage hensyn til, hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om. Heraf foelger, at afvejningen af, hvilken vaegt der skal tillaegges de forskellige kriterier for, om der i henhold til direktiv 77/187 er tale om en overfoersel, noedvendigvis afhaenger af, hvilken type aktivitet der udfoeres, og hvilke produktions- eller driftsmaader der anvendes i virksomheden, bedriften eller den paagaeldende del af bedriften. En oekonomisk enhed kan saaledes navnlig i visse brancher fungere uden materielle eller immaterielle aktiver af betydning, og det kan i saa fald ikke vaere afgoerende for, om enheden opretholdes efter den paagaeldende transaktion, at der overdrages saadanne aktiver (dommen i Suezen-sagen, praemis 18).

32 I visse brancher, hvor arbejdskraften udgoer den vaesentligste del af aktiviteten, vil en gruppe af arbejdstagere, som i laengere tid udfoerer en faelles aktivitet, kunne udgoere en oekonomisk enhed, og en saadan enhed vil kunne opretholde sin identitet efter en overfoersel, naar den nye indehaver ikke blot viderefoerer den hidtidige aktivitet, men ogsaa overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgaengeren specielt udfoerte denne opgave. I saa fald overtager den nye indehaver en organiseret helhed af elementer, der goer det muligt paa stabil maade at fortsaette den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogle af disse (dommen i Suezen-sagen, praemis 21).

33 Endelig kan den omstaendighed, at rengoeringsarbejdet kun er af sekundaer betydning for den virksomhed, som har besluttet fremover selv at varetage arbejdet, og ikke er noedvendig i forhold til virksomhedens formaal, ikke medfoere, at transaktionen falder uden for anvendelsesomraadet for direktiv 77/187 (jf. dom af 12.11.1992, sag C-209/91, Watson Rask og Christensen, Sml. I, s. 5755, praemis 17, og dommen i Schmidt-sagen, praemis 14).

34 De forelaeggende retter maa paa grundlag af de ovennaevnte fortolkningsbidrag afgoere, om der har fundet en overfoersel sted i hovedsagerne.

35 De forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en virksomhed, som har overdraget rengoeringen af sine lokaler til en anden virksomhed, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophoer og fremover selv varetage rengoeringen, for saa vidt som der samtidig med denne transaktion overfoeres en oekonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet oekonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal. Den omstaendighed, at det rengoeringsarbejde, som foerst udfoeres af rengoeringsselskabet og dernaest af den virksomhed, der ejer lokalerne, er det samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed.

Sagsomkostningerne

36 De udgifter, der er afholdt af den spanske, den tyske, den belgiske og den franske regering, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for de nationale retter, tilkommer det disse at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal Superior de Justicia de Murcia, Arbeitsgericht Frankfurt am Main og Juzgado de lo Social n_ 1 de Pontevedra ved kendelser af 22. februar 1996, 11. juni 1996 og 28. januar 1997, for ret:

Artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en virksomhed, som har overdraget rengoeringen af sine lokaler til en anden virksomhed, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophoer og fremover selv varetage rengoeringen, for saa vidt som der samtidig med denne transaktion overfoeres en oekonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet oekonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der goer det muligt at udoeve en oekonomisk virksomhed med et selvstaendigt formaal. Den omstaendighed, at det rengoeringsarbejde, som foerst udfoeres af rengoeringsselskabet og dernaest af den virksomhed, der ejer lokalerne, er det samme, er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at der er tale om overfoersel af en saadan enhed.