61996J0098

1 Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - medlemsstaternes kompetence til gennem nationale bestemmelser at afskaere hele grupper af arbejdstagere fra rettigheder i henhold til en afgoerelse fra associeringsraadet - foreligger ikke

(Afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 6, stk. 3)

2 Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat for en tyrkisk statsborger med beskaeftigelse som specialitetskok hos én og samme arbejdsgiver - virkninger - forlaengelse af opholdstilladelse - beskaeftigelse som specialitetskok hos én og samme arbejdsgiver - omfattet

(Afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 6, stk. 1)

3 Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - tyrkiske statsborgeres adgang til en loennet beskaeftigelse efter eget valg i en medlemsstat og tilsvarende opholdsret - betingelser - forudgaaende lovlig beskaeftigelse - perioder, der skal tages i betragtning ved beregningen af den lovlige beskaeftigelsesperiode - perioder uden en opholds- eller arbejdstilladelse, som ikke er anset for ulovligt ophold af de nationale myndigheder - omfattet

(Afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 6, stk. 1 og 2)

4 Artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke kan vedtage nationale bestemmelser, der uden videre afskaerer hele grupper af vandrende tyrkiske arbejdstagere, f.eks. specialitetskokke, fra de rettigheder, som de tre led i artiklens stykke 1 tillaegger dem.

5 En tyrkisk statsborger, der uafbrudt i mere end ét aar i en medlemsstat lovligt har arbejdet som specialitetskok hos én og samme arbejdsgiver, har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat og har lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet. En saadan tyrkisk statsborger har saaledes et retskrav paa forlaengelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, selv om han ved udstedelsen af sine arbejds- og opholdstilladelser var blevet gjort bekendt med, at tilladelserne alene var meddelt ham for maksimalt tre aar og alene med henblik paa en bestemt beskaeftigelse, nemlig som specialitetskok, hos en ved navn benaevnt arbejdsgiver.

6 Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at den foreskriver, at der ved beregningen af de perioder med lovlig beskaeftigelse, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal tages hensyn til kortere perioder, hvori den tyrkiske arbejdstager ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, og som ikke falder ind under afgoerelsens artikel 6, stk. 2, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod paa ny har meddelt ham opholds- eller arbejdstilladelse.

I sag C-98/96,

angaaende en anmodning, som Verwaltungsgericht Darmstadt (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Kasim Ertanir

mod

Land Hessen,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne J.L. Murray, P.J.G. Kapteyn, H. Ragnemalm og R. Schintgen (refererende dommer),

generaladvokat: M.B. Elmer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- den tyske regering ved afdelingschef E. Roeder og fuldmaegtig S. Maass, begge Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent J. Sack, og B. Brandtner, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 6. marts 1997 af Kasim Ertanir ved advokat B. Muench, Heidelberg, af den tyske regering ved E. Roeder, og af Kommissionen ved J. Sack og B. Brandtner,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 29. april 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 29. februar 1996, indgaaet til Domstolen den 26. marts 1996, har Verwaltungsgericht Darmstadt i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 6 i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter »afgoerelse nr. 1/80«). Associeringsraadet blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EOEF's medlemsstater og Faellesskabet, og som blev indgaaet, godkendt og bekraeftet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541, herefter »aftalen«).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem den tyrkiske statsborger Kasim Ertanir og Land Hessen angaaende afslag paa forlaengelse af hans opholdstilladelse i Tyskland.

3 Det fremgaar af akterne i hovedsagen, at Kasim Ertanir i april 1991 fik tilladelse til at indrejse i Tyskland, hvor han blev meddelt midlertidig opholdstilladelse indtil den 1. august 1991, paa grundlag af hvilken han havde mulighed for at arbejde som tyrkisk specialitetskok i Restaurant Ratskeller i Weinheim.

4 Til trods for at Ertanir's arbejdstilladelse foerst udloeb i april 1992, afslog de kompetente myndigheder at forlaenge hans opholdstilladelse under henvisning til, at det efter § 4, stk. 4, i Arbeitsaufenthaltsverordnung af 18. december 1990 (BGBl. I, s. 2994) kraevedes, at specialitetskokke skulle vaere statsborgere i det land, hvis koekken restaurationen havde som speciale, for at faa arbejdstilladelse i Tyskland, og at den paagaeldende restauration paa davaerende tidspunkt navnlig havde graesk koekken som speciale.

5 Efterfoelgende tiltraadte de tyske myndigheder imidlertid, at Kasim Ertanir paa ny blev ansat som specialitetskok i samme restauration. Ertanir, der i mellemtiden var vendt tilbage til sit hjemland, indrejste foelgelig paa ny i Tyskland den 14. april 1992. Det er ubestridt, at man ved flere lejligheder henledte hans opmaerksomhed paa, at specialitetskokke ifoelge tysk lovgivning ikke kan opholde sig i Tyskland i mere end tre aar i alt.

6 Grundlaget for Kasim Ertanir's ophold i Tyskland var foerst et indrejsevisum, som var gyldigt i tre maaneder, og derefter en opholdstilladelse, som udloeb den 13. april 1993, og som blev forlaenget indtil den 13. april 1994. Ertanir ansoegte imidlertid foerst den 19. april 1994 om paa ny at faa forlaenget sin opholdstilladelse.

7 Trods forsinkelsen paa seks dage forlaengede de kompetente myndigheder opholdstilladelsen indtil den 14. april 1995, idet man imidlertid igen henledte Ertanir's opmaerksomhed paa, at hans samlede ophold ikke kunne overstige tre aar, hvilket fremgik af den tyske lovgivning om specialitetskokke.

8 I samtlige Kasim Ertanir's opholdstilladelser var der indfoejet en bemaerkning om, at opholdstilladelsen bortfaldt ved udloebet af hans ansaettelse som specialitetskok ved den restauration, hvor han var ansat.

9 Kasim Ertanir arbejdede i Restaurant Ratskeller i Weinheim i henhold til en arbejdstilladelse, der oprindelig udloeb den 23. april 1993. Den 13. maj 1993 blev tilladelsen forlaenget for tiden 24. april 1993 - 23. april 1994. Den 6. maj 1994 blev den fornyet for tiden 24. april 1994 - 23. april 1996.

10 Den 13. april 1995 ansoegte Kasim Ertanir om forlaengelse af sin opholdstilladelse med to aar.

11 Ansoegningen blev afslaaet den 17. juli 1995 under henvisning til, at ifoelge tysk lov kan specialitetskokke alene meddeles opholdstilladelse i indtil tre aar, samt at afgoerelse nr. 1/80 ifoelge anordning af 3. februar 1995 fra Land Hessen's Indenrigsministerium ikke var anvendelig paa specialitetskokke.

12 Ifoelge Verwaltungsgericht Darmstadt, der behandler sagen, har Kasim Ertanir udtoemt den opholdsret paa maksimalt tre aar, som han i henhold til § 4, stk. 4, i Arbeitsaufenthaltsverordnung af 18. december 1990 kan opnaa som specialitetskok, ligesom tysk ret ikke indeholder andre bestemmelser, i medfoer af hvilke opholdstilladelsen ville kunne forlaenges. Retten har imidlertid rejst spoergsmaal om, hvorvidt artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 vil kunne begrunde en opholdsret for Kasim Ertanir.

13 Artikel 6, som er indeholdt i kapitel II (bestemmelser paa det sociale omraade), afsnit 1 (beskaeftigelsesforhold og arbejdskraftens frie bevaegelighed), i afgoerelse nr. 1/80, er affattet saaledes:

»1. Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers frie adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.

2. AArlig ferie, barselsorlov og fravaer paa grund af arbejdsulykker eller sygdom af kortere varighed ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse. Uforskyldte arbejdsloeshedsperioder, der er behoerigt konstateret af de kompetente myndigheder, og fravaer af laengere varighed paa grund af sygdom er ikke, selv om de ikke ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse, til skade for de rettigheder, der er erhvervet gennem den forudgaaende beskaeftigelsesperiode.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsaettes ved nationale bestemmelser.«

14 I denne forbindelse har Verwaltungsgericht Darmstadt for det foerste rejst spoergsmaal om, hvorvidt perioder uden opholdstilladelse eller perioder uden arbejdstilladelse, som er tilbagelagt efter udloebet af den foerste fase som omhandlet i artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, men som ikke kan sidestilles med perioder med lovligt ophold ifoelge afgoerelsens artikel 6, stk. 2, medfoerer, at den periode, i hvilken rettighederne ifoelge artikel 6, stk. 1, stiftes, fortsat loeber, naar der paa ny meddeles tilladelse til ophold, eller arbejdstilladelsen forlaenges, uden at allerede erhvervede rettigheder beroeres heraf, eller om saadanne perioder tvaertimod bevirker, at allerede erhvervede rettigheder fortabes. Kasim Ertanir's arbejdstilladelse blev saaledes efterfoelgende forlaenget to gange med tilbagevirkende gyldighed, ligesom Ertanir i april 1994 ikke rettidigt havde ansoegt om forlaengelse af sin opholdstilladelse. Verwaltungsgericht Darmstadt har i denne forbindelse anfoert, at i Tyskland er arbejdsgiveren bemyndiget til at paase, at der rettidigt indgives ansoegning om forlaengelse af arbejdstilladelsen til de kompetente myndigheder, samt at det er saedvanligt, at tilladelsen foerst efter udloeb forlaenges med tilbagevirkende gyldighed, selv om ansoegningen er blevet indgivet korrekt. Derimod paahviler det alene udlaendingen at soerge for, at opholdstilladelsen forlaenges rettidigt.

15 Verwaltungsgericht Darmstadt spoerger endelig, om en tyrkisk arbejdstager, der har arbejds- og opholdstilladelse, som han har faaet meddelt med henblik paa beskaeftigelse som specialitetskok, har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat og har lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, naar han fra begyndelsen af sit ophold i den paagaeldende medlemsstat var bekendt med, at han alene var blevet meddelt opholdstilladelse med henblik paa beskaeftigelse hos en ved navn benaevnt arbejdsgiver, og naar de kompetente myndigheder havde meddelt ham, at hans opholdstilladelse maksimalt ville kunne forlaenges til i alt tre aar.

16 Verwaltungsgericht spoerger endelig om, hvorvidt artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 tillader medlemsstaterne at indfoere opholdstilladelser, paa grundlag af hvilke det paa forhaand er udelukket at drage fordel af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, naar henses til praemis 25 i dom af 16. december 1992 (sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781), hvorefter afgoerelsen ikke beroerer medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter saavel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for deres foerste beskaeftigelse.

17 Da Verwaltungsgericht Darmstadt fandt, at en fortolkning af denne artikel var noedvendig for dens afgoerelse af tvisten, udsatte den sagen og forelagde Domstolen foelgende tre praejudicielle spoergsmaal:

»1) Hvilke konsekvenser for arbejds- og opholdstilladelsens fortsatte bestaaen har afbrydelser af det retmaessige ophold eller perioder med beskaeftigelse uden arbejdstilladelse i relation til allerede erhvervede rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet om udvikling af associeringen, i det omfang saadanne perioder ikke i henhold til afgoerelsens artikel 6, stk. 2, ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse?

2) Har en tyrkisk arbejdstager, der har en arbejds- og opholdstilladelse, som giver ret til en beskaeftigelse som specialitetskok, ogsaa tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat i den betydning, udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i associeringsraadets afgoerelse, saafremt han fra begyndelsen af sit ophold i den paagaeldende medlemsstat vidste, at han kun fik en opholdstilladelse gaeldende i op til i alt tre aar og kun med henblik paa en bestemt beskaeftigelse hos en navngiven arbejdsgiver?

3) Saafremt Domstolen er af den opfattelse, at den i spoergsmaal 2) naevnte personkreds har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat: Giver bemyndigelsen i artikel 6, stk. 3, i associeringsraadets afgoerelse medlemsstaterne ret til at indfoere opholdstilladelser, i forbindelse med hvilke det paa forhaand er udelukket at drage fordel af bestemmelserne i afgoerelsens artikel 6, stk. 1?«

18 Indledningsvis bemaerkes, at det foerste praejudicielle spoergsmaal forudsaetter, at en vandrende tyrkisk arbejdstager, som sagsoegeren i hovedsagen, er omfattet af anvendelsesomraadet for artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80. Da dette problem er genstand for det andet og det tredje praejudicielle spoergsmaal, boer disse besvares foerst. Som foelge af den indbyrdes sammenhaeng mellem det andet og det tredje spoergsmaal boer de gennemgaas under ét.

Det andet og det tredje spoergsmaal

19 Med det andet og det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret for det foerste oplyst, om artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat kan vedtage nationale bestemmelser, der uden videre afskaerer hele grupper af vandrende tyrkiske arbejdstagere, f.eks. specialitetskokke, fra de rettigheder, som de tre led i artiklens stykke 1 tillaegger dem. Retten spoerger endvidere, om en tyrkisk statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat og har lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saaledes at han har et retskrav paa forlaengelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, selv om han ved udstedelsen af sine arbejds- og opholdstilladelser var blevet gjort bekendt med, at tilladelserne alene var meddelt ham for maksimalt tre aar og alene med henblik paa en bestemt beskaeftigelse, i det konkrete tilfaelde som specialitetskok hos en ved navn benaevnt arbejdsgiver.

20 Indledningsvis bemaerkes, at afgoerelse nr. 1/80 ifoelge sin tredje betragtning har til formaal paa det sociale omraade at forbedre den ordning, som anvendes paa arbejdstagerne og deres familiemedlemmer, i forhold til den ordning, der blev indfoert ved afgoerelse nr. 2/76, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 20. december 1976.

21 Bestemmelserne i kapitel II, afsnit 1, i afgoerelse nr. 1/80, som indeholder artikel 6, udgoer saaledes en yderligere etape af gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed paa grundlag af traktatens artikel 48, 49 og 50. Domstolen har derfor udtalt, at det forekommer uomgaengeligt noedvendigt i videst muligt omfang at overfoere principperne fra disse artikler i traktaten paa tyrkiske arbejdstagere, der har opnaaet en af de i afgoerelse nr. 1/80 anfoerte rettigheder (jf. dom af 6.6.1995, sag C-434/93, Bozkurt, Sml. I, s. 1475, praemis 14, 19 og 20, og af 23.1.1997, sag C-171/95, Tetik, Sml. I, s. 329, praemis 20).

22 Under den gaeldende retstilstand har tyrkiske statsborgere imidlertid ikke ret til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet, men har kun bestemte rettigheder i den vaertsmedlemsstat, paa hvis omraade de er lovligt indrejst, og hvor de i et bestemt tidsrum har haft lovlig beskaeftigelse (Tetik-dommen, a.st., praemis 29).

23 Det fremgaar endvidere af fast praksis (Kus-dommen, a.st., praemis 25), at afgoerelse nr. 1/80 ikke beroerer medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter saavel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for deres foerste beskaeftigelse; afgoerelsen regulerer alene - navnlig i artikel 6 - situationen for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er lovligt tilknyttet vaertsmedlemsstatens arbejdsmarked.

24 Det bemaerkes for det foerste, at Domstolen siden dommen af 20. september 1990 (sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461) til stadighed har fastslaaet, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 har direkte virkning i medlemsstaterne, saaledes at tyrkiske statsborgere, som opfylder betingelserne deri, direkte kan goere de rettigheder gaeldende, som bestemmelsens forskellige led giver dem (dom af 5.10.1994, sag C-355/93, Eroglu, Sml. I, s. 5113, praemis 11).

25 Som det fremgaar af de tre led i artikel 6, stk. 1, er disse rettigheder forskellige og er undergivet betingelser, der varierer i forhold til varigheden af den lovlige beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat (jf. Eroglu-dommen, a.st., praemis 12).

26 For det andet henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter de rettigheder, som de tre led i artikel 6, stk. 1, giver den tyrkiske arbejdstager med hensyn til beskaeftigelse, uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren i det mindste har opholdsret, da retten til adgang til arbejdsmarkedet og til beskaeftigelse, ellers ville vaere helt illusorisk (jf. Sevince-dommen, a.st., praemis 29, Kus-dommen, a.st., praemis 29 og 30, og Bozkurt-dommen, a.st., praemis 28).

27 Disse principper boer foelgelig laegges til grund for gennemgangen af det foerste af de spoergsmaal, som Verwaltungsgericht Darmstadt har forelagt.

28 For saa vidt angaar det foerste af de praejudicielle spoergsmaal, saaledes som de er blevet omformuleret i naervaerende doms praemis 19, som vedroerer raekkevidden af artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80, hvorefter gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 6, stk. 1, fastsaettes ved nationale bestemmelser, bemaerkes, at det fremgaar af fast praksis (Sevince-dommen, praemis 22 og Kus-dommen praemis 31), at artikel 6, stk. 3, kun praeciserer medlemsstaternes pligt til at traeffe de administrative foranstaltninger, som gennemfoerelsen af denne bestemmelse eventuelt maatte indebaere, uden at medlemsstaterne kan fastsaette betingelser for eller begraense den praecise og ubetingede ret, som bestemmelsen tillaegger de tyrkiske arbejdstagere.

29 Domstolen har endvidere i Kus-dommens praemis 25 understreget, at artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 alene regulerer situationen for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er lovligt tilknyttet medlemsstaternes arbejdsmarked, og at den derfor ikke kan begrunde, at tyrkiske arbejdstagere, som i henhold til en medlemsstats lovgivning allerede besidder en arbejdstilladelse og, om fornoedent, en opholdstilladelse, fratages deres rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1.

30 Heraf foelger, at selv om afgoerelse nr. 1/80 under den gaeldende retstilstand ikke paa nogen maade beroerer medlemsstaternes kompetence til at naegte tyrkiske statsborgere ret til at indrejse paa staternes omraade og at tage deres foerste beskaeftigelse dér, ligesom den som udgangspunkt ikke er til hinder for, at medlemsstaterne knytter betingelser til deres beskaeftigelse i det foerste aar som anfoert i afgoerelsens artikel 6, stk. 1, foerste led, hjemler artikel 6, stk. 3, alene medlemsstaternes kompetente myndigheder ret til at vedtage de nationale bestemmelser, der eventuelt maatte vaere noedvendige til gennemfoerelse af de rettigheder, som er tillagt tyrkiske arbejdstagere ved stk. 1 og 2.

31 Artikel 6, stk. 3, kan derimod ikke fortolkes saaledes, at medlemsstaterne er forbeholdt ret til efter forgodtbefindende at bestemme, hvilken ordning der skal gaelde for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er tilknyttet arbejdsmarkedet, ved at tillade staterne ensidigt at vedtage foranstaltninger for at forhindre, at visse grupper arbejdstagere, der i oevrigt opfylder betingelserne i stk. 1, drager fordel af de rettigheder, som gradvist oeges ifoelge bestemmelsens tre led.

32 En saadan fortolkning ville medfoere, at afgoerelse nr. 1/80 ville miste sit indhold og helt ville blive beroevet sin effektive virkning. Afgoerelsen ville saaledes ikke tjene sit formaal, saafremt begraensninger, fastsat af en medlemsstat, ville kunne afskaere tyrkiske arbejdstagere fra de rettigheder, som i henhold til de tre led i artikel 6, stk. 1, gradvist tilkommer dem, naar de har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten af en vis varighed.

33 Artikel 6, stk. 1, er endvidere affattet generelt og ubetinget, da den hverken giver medlemsstaterne mulighed for at udelukke bestemte kategorier af tyrkiske arbejdstagere fra de rettigheder, som bestemmelsen umiddelbart tillaegger dem, eller for at opstille begraensninger eller vilkaar for disse rettigheder.

34 Henset hertil maa en national lovgivning, hvorefter visse tyrkiske statsborgeres ophold og arbejde i den paagaeldende vaertsmedlemsstat er begraenset til en bestemt beskaeftigelse hos en naermere bestemt arbejdsgiver, og som under ingen omstaendigheder kan overstige tre aar, anses for uforenelig med afgoerelsens ordning og formaal, hvorfor den ikke kan vedtages i henhold til afgoerelsens artikel 6, stk. 3.

35 Sammenhaengen i den ordning med gradvis integration af tyrkiske arbejdstagere paa vaertsmedlemsstatens arbejdsmarked, som er indfoert ved de tre led i artikel 6, stk. 1, ville blive forstyrret, saafremt visse arbejdstagere, som sagsoegeren i hovedsagen, der lovligt er indrejst paa statens omraade, og som har tilladelse til at tage loennet beskaeftigelse dér, ikke alene afskaeres fra adgangen til at arbejde hos samme arbejdsgiver i et laengere tidsrum, end det, medlemsstaten ensidigt har fastsat, men tillige fra retten til efter tre aars lovlig beskaeftigelse at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver inden for samme branche (andet led), samt til fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar (tredje led).

36 Dette resultat er saa meget mere paakraevet i et tilfaelde som det i hovedsagen omhandlede, hvor de nationale bestemmelser ikke alene indeholder visse begraensninger, som afskaerer tyrkiske arbejdstagere fra de rettigheder, som artikel 6, stk. 1, tillaegger dem, men desuden foreskriver, at afgoerelse nr. 1/80 ikke finder anvendelse paa en hel erhvervsgren som saadan, nemlig specialitetskokke.

37 Heraf foelger, at det foerste spoergsmaal, som omformuleret, skal besvares med, at artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke kan vedtage nationale bestemmelser, der uden videre afskaerer hele grupper af vandrende tyrkiske arbejdstagere, f.eks. specialitetskokke, fra de rettigheder, som de tre led i artiklens stykke 1 tillaegger dem.

38 For saa vidt angaar det andet spoergsmaal, der vedroerer fortolkningen af begreberne tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat og lovlig beskaeftigelse i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, i relation til en tyrkisk arbejdstager, der i vaertsmedlemsstaten alene er blevet meddelt tilladelse til beskaeftigelse som specialitetskok i en bestemt restauration i hoejst tre aar, og som udtrykkeligt er blevet gjort opmaerksom paa disse begraensninger, bemaerkes indledningsvis, at den paagaeldende har faaet tilladelse til at indrejse paa medlemsstatens omraade og har lovligt haft loennet beskaeftigelse dér hos samme arbejdsgiver uafbrudt i mere end ét aar i henhold til de noedvendige nationale tilladelser.

39 Ved afgoerelsen af, om en saadan arbejdstager har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, skal det ifoelge fast praksis (Bozkurt-dommen, a.st. praemis 22 og 23) foerst undersoeges, om arbejdsforholdet i retlig henseende kan stedfaestes paa en medlemsstats omraade, eller om det har en tilstraekkelig snaever tilknytning hertil, bl.a. under hensyn til den tyrkiske statsborgers ansaettelsessted, det geografiske udgangspunkt for udoevelsen af den erhvervsmaessige aktivitet og den nationale arbejds- og sociallovgivning, der regulerer forholdet.

40 I Kasim Ertanir's tilfaelde er denne betingelse utvivlsomt opfyldt.

41 I modsaetning til hvad den tyske regering har gjort gaeldende, kan tilknytningen til en medlemsstats lovlige arbejdsmarked, for saa vidt angaar specialitetskokke, som har tilladelse til at arbejde paa dens omraade, ikke anfaegtes med den begrundelse, at personer i denne branche adskiller sig fra flertallet af arbejdstagere, fordi de skal vaere statsborgere i det land, hvis koekken, den restauration, hvor de er ansat, har som speciale.

42 Som Kommissionen overbevisende har gjort gaeldende, har faget som specialitetskok ikke saerlige objektive kendetegn i forhold til fag og erhverv inden for andre erhvervsgrene, saaledes at tyrkiske arbejdstagere, der lovligt udoever dette erhverv i vaertsmedlemsstaten, kan udelukkes fra det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat ifoelge artikel 6, stk. 1, alene som foelge af deres beskaeftigelse som specialitetskokke.

43 En specialitetskok, der praesterer en ydelse for tredjemand, under dennes ledelse, og som modydelse herfor modtager loen, maa anses for part i et arbejdsforhold, der angaar en reel, faktisk erhvervsmaessig beskaeftigelse.

44 Henset hertil adskiller den retlige situation for en specialitetskok som Kasim Ertanir sig paa ingen maade fra den retlige situation for andre vandrende tyrkiske arbejdstagere, der er beskaeftiget paa vaertsmedlemsstatens omraade.

45 Den omstaendighed, som i hovedsagen, at en medlemsstat paalaegger samtlige tyrkiske statsborgere, der er beskaeftiget som specialitetskokke, en begraensning for saa vidt angaar varigheden af deres ophold i den paagaeldende medlemsstat og forbyder dem at skifte arbejdsgiver, kan ikke beroere denne fortolkning.

46 Som det fremgaar af naervaerende doms praemis 31-35, maa saadanne begraensninger af de rettigheder, der foelger af afgoerelse nr. 1/80, anses for uforenelige med denne og er derfor helt uden betydning for fortolkningen heraf.

47 For saa vidt angaar begrebet lovlig beskaeftigelse i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 bemaerkes, at det fremgaar af fast retspraksis (jf. Sevince-dommen, praemis 30, Kus-dommen, praemis 12 og 22, og Bozkurt-dommen, praemis 26), at lovlig beskaeftigelse forudsaetter, at den paagaeldende arbejdstagers situation paa arbejdsmarkedet er permanent og ikke kun foreloebig, og dermed eksistensen af en ikke anfaegtet opholdsret.

48 I Sevince-dommen, praemis 31, antog Domstolen ikke, at en tyrkisk arbejdstagers situation paa en medlemsstats arbejdsmarked havde vaeret permanent og ikke kun foreloebig i en periode, i hvilken han - i kraft af et soegsmaal, som han havde anlagt til proevelse af en afgoerelse om afslag paa opholdstilladelse, og som havde haft opsaettende virkning - midlertidigt, inden der blev truffet endelig afgoerelse i sagen, var meddelt tilladelse til at opholde sig i den paagaeldende medlemsstat og dér udoeve en beskaeftigelse.

49 I overensstemmelse hermed fastslog Domstolen i Kus-dommen, at en tyrkisk arbejdstager, som alene havde opholdsret i henhold til nationale bestemmelser, der gav ret til ophold i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandledes, heller ikke opfyldte denne betingelse, under henvisning til, at den paagaeldende kun midlertidigt - indtil der forelaa en endelig afgoerelse med hensyn til opholdsretten - havde opnaaet ret til ophold og beskaeftigelse i dette land (praemis 13).

50 Domstolen fandt saaledes, at beskaeftigelsesperioder, som den paagaeldende havde tilbagelagt, ikke kunne anses for perioder med lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saa laenge det ikke var endeligt fastslaaet, at vedkommende i den paagaeldende periode havde haft opholdsret ifoelge loven. I modsat fald ville en retsafgoerelse, hvorved han endeligt naegtes denne ret, blive meningsloes og goere det muligt for ham at faa de i artikel 6, stk. 1, fastsatte rettigheder i en periode, hvor han ikke opfylder betingelserne i denne bestemmelse (Kus-dommen, a.st., praemis 16).

51 I dom af 5. juni 1997 (sag C-285/95, Kol, Sml. I, s. 3069, praemis 27) fastslog Domstolen endelig, at beskaeftigelsesperioder, som en tyrkisk statsborger har tilbagelagt under daekke af en opholdstilladelse, som han alene havde opnaaet ved svig, som han var blevet doemt for, ikke vedroerer en permanent situation og derfor kun kan anses for foreloebige, idet den paagaeldende ikke i de paagaeldende perioder havde opholdsret i henhold til loven.

52 I hovedsagen er forholdet derimod, at den tyrkiske arbejdstagers opholdsret i vaertsmedlemsstaten paa ingen maade anfaegtedes, og at hans situation ikke var foreloebig, saaledes at den naar som helst kunne drages i tvivl, da han i april 1992 havde faaet tilladelse til at have en reel, faktisk erhvervsbeskaeftigelse i denne stat uafbrudt igennem tre aar, hvorfor hans retsstilling igennem hele denne periode havde vaeret sikret.

53 En arbejdstager, der har beskaeftigelse paa disse betingelser i en medlemsstat, skal foelgelig ogsaa anses for at have haft lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saaledes at han, for saa vidt han opfylder betingelserne, har et retskrav paa de rettigheder, han er tillagt ved bestemmelsens forskellige led.

54 Heroverfor kan ikke indvendes, at den paagaeldende arbejdstager alene var blevet meddelt midlertidige, betingede opholds- og/eller arbejdstilladelser i vaertsmedlemsstaten i overensstemmelse med gaeldende nationale bestemmelser.

55 Det fremgaar saaledes af fast retspraksis, at de rettigheder, der ved artikel 6, stk. 1, er tillagt tyrkiske arbejdstagere, skal respekteres uden hensyn til et eventuelt administrativt dokument fra vaertsmedlemsstatens kompetente myndigheder, som f.eks. en arbejds- eller opholdstilladelse (jf. i samme retning Bozkurt-dommen, praemis 29 og 30).

56 Medlemsstaterne ville have mulighed for uretmaessigt at fratage vandrende tyrkiske arbejdstagere, der var blevet meddelt tilladelse til at indrejse paa deres omraade, og som dér uafbrudt havde haft lovlig erhvervsbeskaeftigelse i mindst ét aar, de rettigheder, de umiddelbart har et retskrav paa i medfoer af artikel 6, stk. 1, saafremt det antoges, at en medlemsstat blot ved at fastsaette visse vilkaar eller begraensninger for en tyrkisk statsborgers opholds- og/eller arbejdstilladelse kunne udvirke, at hans lovlige beskaeftigelse i denne stat mistede sin karakter af lovlighed, (jf. naervaerende doms praemis 31-35).

57 Det fremgaar imidlertid af ordlyden, ordningen og formaalet med denne bestemmelse, at medlemsstaterne ikke kan fastsaette betingelser for eller begraense de praecise og ubetingede rettigheder, som de tyrkiske statsborgere, der opfylder betingelserne, har i medfoer af afgoerelse nr. 1/80 (jf. praemis 28, 32, 33 og 35).

58 Den omstaendighed, at arbejdstageren, da han fik indrejsetilladelse til vaertsmedlemsstatens omraade, var blevet gjort bekendt med, at hans ophold og beskaeftigelse var undergivet visse betingelser med hensyn til varighed og formaal, er uden betydning for denne fortolkning.

59 Udtrykket »lovlig beskaeftigelse« i artikel 6, stk. 1, er et faellesskabsretligt begreb, der skal defineres paa objektiv og ensartet maade under hensyn til bestemmelsens aand og formaal.

60 De gradvist indtraedende oegede rettigheder, som tyrkiske arbejdstagere er tillagt ved de tre led i artikel 6, stk. 1, foelger umiddelbart af afgoerelse nr. 1/80, saaledes at de ikke kan naegtes de berettigede med den anfoerte begrundelse, ligesom der ikke kan rejses indsigelse mod, at de paaberaaber sig dem under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende.

61 Henset hertil skal begrebet ikke fortolkes paa grundlag af subjektive omstaendigheder, som f.eks. om den paagaeldende var bekendt med de begraensninger, som de nationale myndigheder havde stillet som vilkaar for hans ophold og/eller arbejde i vaertsmedlemsstaten, hvorved han skulle vaere afskaaret fra de rettigheder, der tilkommer ham i medfoer af afgoerelse nr. 1/80.

62 I betragtning af det saaledes anfoerte skal det andet spoergsmaal, som omformuleret i naervaerende doms praemis 19, besvares med, at en tyrkisk statsborger, der uafbrudt i mere end ét aar i en medlemsstat lovligt har arbejdet som specialitetskok hos én og samme arbejdsgiver, har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat og har lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80. En saadan tyrkisk statsborger har saaledes et retskrav paa forlaengelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, selv om han ved udstedelsen af sine arbejds- og opholdstilladelser var blevet gjort bekendt med, at tilladelserne alene var meddelt ham for maksimalt tre aar og alene med henblik paa en bestemt beskaeftigelse, nemlig som specialitetskok, hos en ved navn benaevnt arbejdsgiver.

Det foerste spoergsmaal

63 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt oplyst, om artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at den foreskriver, at der ved beregningen af de perioder med lovlig beskaeftigelse, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal tages hensyn til kortere perioder, hvori den tyrkiske arbejdstager ikke havde en gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, og som ikke falder ind under afgoerelsens artikel 6, stk. 2.

64 Ved besvarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes for det foerste, at afgoerelse nr. 1/80 ikke udtrykkeligt angiver, om beskaeftigelsesperioder, som den tyrkiske arbejdstager har tilbagelagt i vaertsmedlemsstaten uden gyldig arbejds- eller opholdstilladelse, faar konsekvenser ved beregningen af de perioder med lovlig beskaeftigelse, der er naevnt i de tre led i artikel 6, stk. 1.

65 Afgoerelsen foreskriver alene i artikel 6, stk. 2, om betydningen for beregningen af perioder med lovlig beskaeftigelse, som anfoert i de tre led i denne artikels stykke 1, at visse perioder med afbrudt beskaeftigelse, som den tyrkiske arbejdstager har haft, enten skal sidestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse i artiklens stykke 1's forstand, eller ikke indebaerer, at arbejdstageren mister rettigheder, der er erhvervet gennem forudgaaende perioder med lovligt udoevet beskaeftigelse (jf. i samme retning specielt Tetik-dommen, praemis 36-39).

66 Det bemaerkes endelig, at selv om det er korrekt, at afgoerelse nr. 1/80 ikke beroerer medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter saavel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for deres foerste beskaeftigelse (jf. ovenfor, praemis 23 og 30), fremgaar det imidlertid af fast praksis, at de rettigheder, der ifoelge artikel 6, stk. 1, er tillagt tyrkiske statsborgere, skal respekteres uden hensyn til et eventuelt administrativt dokument fra vaertsmedlemsstatens myndigheder, som f.eks. en arbejds- eller opholdstilladelse (jf. ovenfor, praemis 55).

67 Det bemaerkes endelig, at forholdet i hovedsagen er det, at dels de perioder, i hvilke den tyrkiske arbejdstager ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, blot har vaeret af nogle dages varighed, dels at den paagaeldende hver gang har faaet fornyet sin tilladelse, der i oevrigt to gange er blevet forlaenget med tilbagevirkende gyldighed fra det tidspunkt, hvor tilladelsen udloeb, uden at de kompetente myndigheder af denne grund har bestridt lovligheden af arbejdstagerens ophold paa statens omraade.

68 Det kan herefter ikke antages, at de begraensede tidsrum, i hvilke den paagaeldende ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse, kan oeve indflydelse paa forloebet af de perioder med lovlig beskaeftigelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

69 Henset til de saaledes anfoerte betragtninger skal det foerste spoergsmaal besvares med, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at den foreskriver, at der ved beregningen af de perioder med lovlig beskaeftigelse, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal tages hensyn til kortere perioder, hvori den tyrkiske arbejdstager ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, og som ikke falder ind under afgoerelsens artikel 6, stk. 2, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod paa ny har meddelt ham opholds- eller arbejdstilladelse.

Sagens omkostninger

70 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht Darmstadt ved kendelse af 29. februar 1996, for ret:

1) Artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen, skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke kan vedtage nationale bestemmelser, der uden videre afskaerer hele grupper af vandrende tyrkiske arbejdstagere, f.eks. specialitetskokke, fra de rettigheder, som de tre led i artiklens stykke 1 tillaegger dem.

2) En tyrkisk statsborger, der uafbrudt i mere end ét aar i en medlemsstat lovligt har arbejdet som specialitetskok hos én og samme arbejdsgiver, har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i denne medlemsstat og har lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80. En saadan tyrkisk statsborger har saaledes et retskrav paa forlaengelse af sin opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, selv om han ved udstedelsen af sine arbejds- og opholdstilladelser var blevet gjort bekendt med, at tilladelserne alene var meddelt ham for maksimalt tre aar og alene med henblik paa en bestemt beskaeftigelse, nemlig som specialitetskok, hos en ved navn benaevnt arbejdsgiver.

3) Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at den foreskriver, at der ved beregningen af de perioder med lovlig beskaeftigelse, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal tages hensyn til kortere perioder, hvori den tyrkiske arbejdstager ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i vaertsmedlemsstaten, og som ikke falder ind under afgoerelsens artikel 6, stk. 2, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod paa ny har meddelt ham opholds- eller arbejdstilladelse.