61996J0010

1. Miljoe ° beskyttelse af vilde fugle ° direktiv 79/409 ° medlemsstaternes gennemfoerelse ° undtagelser fra forbuddet mod at draebe eller indfange beskyttede arter ° betingelser ° ingen anden tilfredsstillende loesning ° mulighed for opdraet og avl i fangenskab ° ulovlighed

[Raadets direktiv 79/409, art. 9, stk. 1, litra c)]

2. Miljoe ° beskyttelse af vilde fugle ° direktiv 79/409 ° medlemsstaternes gennemfoerelse ° undtagelser fra forbuddet mod at draebe eller indfange beskyttede arter ° betingelser ° ingen anden tilfredsstillende loesning ° indfangning af beskyttede arter for at afboede ulemperne ved indavl ° lovlighed ° begraensninger

[Raadets direktiv 79/409, art. 9, stk. 1, litra c)]

1. Artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle, hvorefter medlemsstaterne, saafremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning, kan goere undtagelse fra forbuddet mod at draebe eller indfange beskyttede arter skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke i gradvist aftagende omfang og over et begraenset tidsrum kan tillade indfangning af fugle af beskyttede arter, for at goere det muligt for de interesserede personer at befolke deres volierer, naar avl og opdraet i fangenskab af disse arter er en mulighed, der dog endnu ikke kan gennemfoeres i stor maalestok, fordi mange interesserede vil blive tvunget til at aendre deres anlaeg og vaner. Kun saafremt det godtgoeres, at avl og opdraet i fangenskab ikke kan gennemfoeres med held uden indfangning af fugle i naturen, kan det saaledes antages, at dette alternativ ikke udgoer en tilfredsstillende loesning i naevnte bestemmelses forstand.

2. Artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat med henblik paa inden for opdraettet af fugle i rekreativt oejemed at afboede ulemperne af den indavl, som alt for mange endogene parringer giver anledning til, kan tillade indfangning af fugle af beskyttede arter, hvad der kan udgoere en fornuftig anvendelse i denne bestemmelses forstand, saafremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning, hvorved forudsaettes, at det antal eksemplarer, der kan indfanges, skal fastsaettes til, hvad der maatte vaere objektivt noedvendigt for at afhjaelpe disse ulemper, og at det maksimum, der foelger af ordene i naevnte bestemmelse, overholdes.

I sag C-10/96,

angaaende en anmodning, som Belgiens Conseil d' État i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Ligue royale belge pour la protection des oiseaux ASBL,

Société d' études ornithologiques AVES ASBL

mod

Région Wallonne,

stoettet af Fédération royale ornithologique belge ASBL,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 5, 9 og 18 i Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1),

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer) og J.-P. Puissochet,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Ligue royale belge pour la protection des oiseaux ASBL og Société d' études ornithologiques AVES ASBL ved advokat Alain Lebrun, Liège

° Fédération royale ornithologique belge ASBL ved advokat Patrick Taquet, Welkenraedt

° den belgiske regering ved directeur d' administration Jan Devadder, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Antonio Aresu, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Jean-Francis Pasquier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 1. oktober 1996 er indgivet mundtlige indlaeg af Ligue royale belge pour la protection des oiseaux ASBL samt Société d' études ornithologiques AVES ASBL ved advokat Alain Lebrun, af Région Wallonne ved advokat Jean-Marie van der Mersch, Bruxelles, af den belgiske regering ved Jan Devadder og af Kommissionen ved Jean-Francis Pasquier,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 7. november 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 10. november 1995, indgaaet til Domstolen den 17. januar 1996, har Belgiens Conseil d' État i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1, herefter "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, hvori sagsoegerne Ligue royale belge pour la protection des oiseaux ASBL (herefter "LRBPO") og Société d' études ornithologiques AVES ASBL (herefter "AVES") har nedlagt paastand om annullation af to af regionen Vallonien udstedte bekendtgoerelser, der bl.a. paa visse betingelser tillader indfangning af fugle af visse arter, der er beskyttet ved direktivet.

3 Ifoelge direktivets artikel 5, litra a), skal medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger til at indfoere en generel ordning om forbud mod at draebe eller indfange alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold paa medlemsstaternes omraade i Europa, hvor traktaten finder anvendelse (herefter "de beskyttede arter").

4 Det bestemmes imidlertid i direktivets artikel 9, stk. 1, litra c), at medlemsstaterne kan goere undtagelse fra dette forbud for paa strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre maengder, saafremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning.

5 Direktivets artikel 18, stk. 1, foerste punktum, har foelgende ordlyd: "Medlemsstaterne saetter de noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for en frist paa to aar fra dets meddelelse."

6 Den vallonske regerings bekendtgoerelse af 14. juli 1994 om beskyttelse af fugle i regionen Vallonien indeholder i artikel 26 ° der findes i bekendtgoerelsens kapitel IV om "Indfangning med henblik paa opdraet" ° en bestemmelse om, at indfangning af vilde fugle med det formaal at goere det muligt for opdraettet i og for sig at udgoere en tilfredsstillende loesning kraever tilladelse efter bestemmelserne i kapitel IV.

7 I samme bekendtgoerelses artikel 27, stk. 1,, hedder det: "De arter af vilde fugle, hvis indfangning tillades, samt de maengder, der tillades indfanget af hver art, fastlaegges med et mindre antal fra aar til aar af de arter og underarter, der er anfoert i bilag III.b. til naervaerende bekendtgoerelse, for en femaarsperiode ved bekendtgoerelse udstedt af regeringen."

8 Ifoelge artikel 27, stk. 4, "[fastsaettes] for perioden 1994-1998 ... de maengder, der kan indfanges ... i bilag XIII til naervaerende bekendtgoerelse".

9 I bekendtgoerelsens bilag III.b. fastlaegges de arter og de stoerste maengder af eksemplarer heraf, der kan indfanges, mens bilag XIII fastsaetter disse maengder til maengder, der ligger under det i bilag III.b. fastsatte maksimum, med faldende maengder fra aar til aar fra 1994 til 1998.

10 Efter afsigelsen af Belgiens Conseil d' État' s dom af 7. oktober 1994, hvorved gennemfoerelsen af artikel 27, fjerde afsnit, samt bilag XIII til bekendtgoerelsen af 14. juli 1994 midlertidigt blev udsat, har den vallonske regering, paa baggrund af noedvendigheden af allerede i 1994 at forsyne fugleopdraetterne for at fremme udviklingen af opdraettet, den 13. oktober 1994 vedtaget en bekendtgoerelse, der tillader indfangning af de samme maengder fugle og fuglearter som dem, der er omhandlet i bilag XIII til den foerste bekendtgoerelse. Conseil d' État har ved dom af 14. oktober 1994 bestemt, at gennemfoerelsen af den anden bekendtgoerelse straks skal udsaettes.

11 LRBPO og AVES har ved staevning indgivet den 17. november 1994 anlagt sag ved Conseil d' État med paastand om annullation af artikel 27, stk. 4, samt bilag XIII til bekendtgoerelsen af 14. juli 1994 samt bekendtgoerelsen af 13. oktober 1994, under anbringende af, at direktivets artikel 5, litra a), og artikel 9, stk. 1, hermed er overtraadt. De har gjort gaeldende, at de anfaegtede bestemmelser tillader indfangning af vilde fugle, selv om en saadan indfangning principielt er forbudt ved direktivet, og at en undtagelse fra dette forbud efter direktivets artikel 9 kun kan tillades, saafremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning, saasom opdraet i fangenskab. Det er imidlertid sagsoegernes opfattelse, at der findes vide og tilfredsstillende muligheder for opdraet af de arter, som det efter de anfaegtede bekendtgoerelser er tilladt at indfange.

12 Regionen Vallonien har stoettet af Fédération royale ornithologique belge heroverfor anfoert, at opdraettet endnu ikke i sig selv udgjorde en tilfredsstillende loesning, men at det ville blive en saadan loesning, saafremt de indfangninger, den har angivet, tillades fra 1994 til 1998. Saavel regionens som intervenienten har anfoert, at det ved udloebet af denne periode, for hvilken der gaelder en retlig overgangsordning, vil vaere muligt helt at undgaa indfangning.

13 Conseil d' État har paa baggrund heraf udsat sagen og anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"1) Kan en medlemsstat efter artikel 5, 9 og 18 i direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle i gradvist aftagende omfang over et vist tidsrum tage hensyn til den omstaendighed, at forbuddet mod en indfangning af fugle, der sker i rekreativt oejemed, tvinger mange interesserede personer til at aendre indretningen af deres anlaeg og til at bryde med visse vaner, naar denne stat anerkender, at opdraet repraesenterer en mulighed, der dog af naevnte grund endnu ikke kan gennemfoeres i stor maalestok?

2) Har medlemsstaterne efter artikel 5, 9 og 18 i direktiv 74/409/EOEF mulighed for at tillade indfangning af fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold paa medlemsstaternes omraade i Europa, med henblik paa inden for opdraettet af fugle i rekreativt oejemed at afboede ulemperne af den indavl, som alt for mange endogene parringer giver anledning til, og i bekraeftende fald i hvilket omfang?"

Det foerste spoergsmaal

14 Den nationale ret oensker med sit foerste spoergsmaal foerst og fremmest at faa oplyst, om direktivet, og navnlig dets artikel 9, stk. 1, litra c), skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat i gradvist aftagende omfang over et begraenset tidsrum kan tillade indfangning af fugle af bestemte beskyttede arter, for at goere det muligt for de interesserede personer at befolke deres volierer, naar avl og opdraet i fangenskab af disse arter er en mulighed, der dog endnu ikke kan gennemfoeres i stor maalestok, fordi mange interesserede vil blive tvunget til at aendre deres anlaeg og vaner.

15 Det bemaerkes indledningsvis, at Domstolen i dom af 8. juli 1987 (sag 262/85, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3073, praemis 38) har fastslaaet, at indfangning og overdragelse af fugle med henblik paa anvendelse som levende lokkedyr eller med henblik paa anvendelse til fritidsformaal paa traditionelle markeder og handelspladser kan udgoere en tilladt fornuftig anvendelse ifoelge direktivets artikel 9, stk. 1, litra c).

16 Det kan saaledes ikke udelukkes, at en indfangning i rekreativt oejemed af fugle af bestemte beskyttede arter som den, der har til formaal at give de interesserede personer mulighed for at befolke deres volierer, ogsaa kan svare til en fornuftig anvendelse i naevnte bestemmelses forstand.

17 Det maa imidlertid i den forbindelse understreges, at en fravigelse af den ved direktivet indfoerte beskyttelsesordning, og navnlig af det forbud mod at draebe eller indfange fugle af beskyttede arter, som findes i direktivets artikel 5, litra a), kun kan accepteres, saafremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning.

18 Saafremt der bestaar en mulighed for, at fugle af de beskyttede arter yngler og kan opdraettes i fangenskab, vil dette i og for sig kunne udgoere en saadan loesning (jf. dom af 8.7.1987, sag 247/85, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 3029, praemis 41).

19 Det maa i denne forbindelse fastslaas, saaledes som det fremgaar af sagen, at avl og opdraet i fangenskab af fugle af de i hovedsagen omhandlede arter, ikke blot er videnskabeligt og teknisk muligt, men ogsaa heldigt er blevet gennemfoert af visse opdraettere i Vallonien og i stoerre maalestok af opdraettere i Flandern.

20 Under disse omstaendigheder kan avl og opdraet i fangenskab kun antages ikke at udgoere en "anden tilfredsstillende loesning", saafremt det godtgoeres, at disse former for virksomhed ikke kan gennemfoeres med held uden indfangning af fugle i naturen.

21 Den omstaendighed, at avl og opdraet i fangenskab for de paagaeldende arters vedkommende endnu ikke lader sig praktisere i stor maalestok paa grund af de interesserede personers anlaeg og indgroede vaner ° der i oevrigt er blevet begunstiget ved nationale regler, der fraviger direktivets almindelige ordning ° kan derfor ikke i og for sig skabe tvivl om, at den loesning, der er et alternativ til indfangning i naturen, er tilfredsstillende.

22 Paa baggrund af det anfoerte skal det foerste spoergsmaal besvares med, at direktivet og navnlig dets artikel 9, stk. 1, litra c), skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke i gradvist aftagende omfang over et begraenset tidsrum kan tillade indfangning af fugle af bestemte beskyttede arter, for at goere det muligt for de interesserede personer at befolke deres volierer, naar avl og opdraet i fangenskab af disse arter er en mulighed, der dog endnu ikke kan gennemfoeres i stor maalestok, fordi mange interesserede vil blive tvunget til at aendre deres anlaeg og vaner.

Det andet spoergsmaal

23 Den nationale ret oensker med sit andet spoergsmaal at faa oplyst, om og i bekraeftende fald, i hvilken udstraekning de nationale myndigheder i henhold til direktivet, og navnlig dets artikel 9, stk. 1, litra c), kan tillade indfangning af fugle af beskyttede arter med henblik paa inden for opdraettet af fugle i rekreativt oejemed at afboede ulemperne af den indavl, som alt for mange endogene parringer giver anledning til.

24 Det bemaerkes foerst, at naar indfangning af fugle af beskyttede arter, som fastslaaet i praemis 16 i naervaerende dom, for saa vidt som de interesserede personer derved skal saettes i stand til at befolke deres volierer, kan repraesentere en fornuftig anvendelse i direktivets artikel 9, stk. 1, litra c)' s forstand, kan det ikke forholde sig anderledes med indfangning af fugle af beskyttede arter, der har til formaal inden for opdraettet af fugle i rekreativt oejemed at afboede ulemperne af indavl.

25 Det skal dernaest i lighed med det i praemis 17 i naervaerende dom anfoerte bemaerkes, at en undtagelse fra direktivets artikel 5, litra a), kun kan anerkendes, saafremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning. Betingelsen herom er navnlig ikke opfyldt i tilfaelde, hvor det er muligt at afhjaelpe ulemperne ved indavl gennem et samarbejde mellem opdraetterne, hvorved disse stiller fugleeksemplarer til raadighed for hinanden.

26 Det tilkommer endelig for saa vidt angaar det omfang, i hvilket indfangning af fugle af beskyttede arter kan tillades, vedkommende medlemsstats kompetente myndigheder at fastsaette antallet af vilde eksemplarer, der kan indfanges, til hvad der maatte vaere objektivt noedvendigt af hensyn til den fornoedne genetiske variation hos de arter, af hvilke fugle opdraettes i fangenskab, idet dog den begraensning, der foelger af ordene "i mindre maengder" i artikel 9, stk. 1, litra c), under alle omstaendigheder skal respekteres.

27 Det andet spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at de nationale myndigheder i henhold til direktivet, og navnlig dets artikel 9, stk. 1, litra c), kan tillade indfangning af fugle af beskyttede arter med henblik paa inden for opdraettet af fugle i rekreativt oejemed at afboede ulemperne af den indavl, som alt for mange endogene parringer giver anledning til, paa den betingelse, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning, hvorved forudsaettes, at det antal eksemplarer, der kan indfanges, skal fastsaettes til, hvad der maatte vaere objektivt noedvendigt for at afhjaelpe disse ulemper, idet dog den begraensning, der foelger af ordene "i mindre maengder" i naevnte bestemmelse under alle omstaendigheder skal respekteres.

Sagens omkostninger

28 De udgifter, der er afholdt af den belgiske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Belgiens Conseil d' État ved dom af 10. november 1995, for ret:

1) Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, og navnlig dets artikel 9, stk. 1, litra c), skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke i gradvist aftagende omfang over et begraenset tidsrum kan tillade indfangning af fugle af bestemte beskyttede arter, for at goere det muligt for de interesserede personer at befolke deres volierer, naar avl og opdraet i fangenskab af disse arter er en mulighed, der dog endnu ikke kan gennemfoeres i stor maalestok, fordi mange interesserede vil blive tvunget til at aendre deres anlaeg og vaner.

2) De nationale myndigheder kan i henhold til direktiv 79/409, og navnlig dets artikel 9, stk. 1, litra c), tillade indfangning af fugle af beskyttede arter med henblik paa inden for opdraettet af fugle i rekreativt oejemed at afboede ulemperne af den indavl, som alt for mange endogene parringer giver anledning til, paa den betingelse, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende loesning, hvorved forudsaettes, at det antal eksemplarer, der kan indfanges, skal fastsaettes til, hvad der maatte vaere objektivt noedvendigt for at afhjaelpe disse ulemper, idet dog den begraensning, der foelger af ordene "i mindre maengder" i naevnte bestemmelse under alle omstaendigheder skal respekteres.