61996C0026

1 I denne sag skal Domstolen efter anmodning fra Finanzgericht Hamburg besvare et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 1531/88 af 31. maj 1988 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import (1).

2 Det praejudicielle spoergsmaal er blevet rejst under en sag, som foeres mellem Rotexchemie International Handels GmbH & Co. (herefter »Rotexchemie«) og Hauptzollamt Hamburg, og som vedroerer efteropkraevning af antidumpingtold paa import af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina.

3 I tiden fra den 21. juli 1988 til den 31. oktober 1989 indfoerte Rotexchemie i alt 667 000 kg kaliumpermanganat henhoerende under KN-kode 2841 6000 0100 med henblik paa overgang til fri omsaetning. I de tredive angivelser, der blev indgivet til forskellige toldkamre i delstaten Hamburg, angav Rotexchemie, at varens oprindelsesland var Taiwan, hvorfor den blev paalagt told med 6,9% efter satsen for varer med oprindelse i tredjelande.

4 Efter en undersoegelse konstaterede Hauptzollamt, at de indfoerte varer ikke hidroerte fra Taiwan, men fra Den Kinesiske Folkerepublik. Som foelge heraf afkraevede Hauptzollamt ved en aendringsafgoerelse af 26. marts 1991 Rotexchemie betaling af antidumpingtold for de tredive partier kaliumpermanganat med et beloeb paa 1 495 170 DM. En klage indgivet af sagsoegeren den 6. april 1991 over denne afgoerelse blev afvist af de tyske toldmyndigheder ved afgoerelse af 7. februar 1994, der blev meddelt den 11. februar 1994.

5 Denne afgoerelse indbragte Rotexchemie for Finanzgericht Hamburg, idet virksomheden anfoerte, at forordning nr. 1531/88, i henhold til hvilken tolden paa kaliumpermanganaten var blevet efteropkraevet, var ugyldig. Virksomheden erkendte, at den indfoerte vare hidroerte fra Kina, men gjorde gaeldende, at forordning nr. 1531/88 var ugyldig, bl.a. fordi USA urigtigt var blevet valgt som referenceland med markedsoekonomi med henblik paa beregningen af den normale vaerdi af kaliumpermanganaten, hvorfor beregningen af Faellesskabets antidumpingtold paa import af disse varer fra Kina ligeledes var urigtig.

6 Paa grund af Rotexchemie's anbringender har den tyske ret fundet det noedvendigt med henblik paa afgoerelsen af hovedsagen at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Er Raadets forordning (EOEF) nr. 1531/88 af 31. maj 1988 gyldig?«

7 Foer jeg gennemgaar de mulige grunde til, at forordning nr. 1531/88 kan vaere ugyldig, vil jeg redegoere for, hvilke skridt Faellesskabet har taget i forbindelse med den konstaterede dumpingimport af kaliumpermanganat.

Antidumpingforanstaltninger vedroerende import af kaliumpermanganat

8 Kaliumpermanganat er et staerkt iltningsmiddel, der bl.a. benyttes til behandling af drikkevand og spildevand, til behandling og rensning af metaloverflader, fremstilling og behandling af kemiske stoffer, radioaktiv dekontaminering, fjernelse af lugt, blegning og saerlige former for behandling i tekstilindustrien. Det anvendes tillige i akvakulturen og som desinficerende middel i landbruget og paa det veterinaermedicinske omraade.

9 Verdensproduktionen af dette iltningsmiddel var for en stor dels vedkommende koncentreret i lande med planoekonomi. Udfoerslen af kaliumpermanganat fra disse lande til Faellesskabet har vaeret genstand for adskillige handelsbeskyttelsesforanstaltninger fra Faellesskabets side.

Anledningen til disse foranstaltninger var en klage indgivet af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Paa grundlag af klagen indledte Kommissionen i januar 1986 en antidumpingprocedure vedroerende importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Tjekkoslovakiet, Den Tyske Demokratiske Republik og Den Kinesiske Folkerepublik. Denne procedure foerte til udstedelsen af forordning (EOEF) nr. 2495/86 (2), hvorved der indfoertes en midlertidig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat. Ved afgoerelse 86/589/EOEF (3) accepterede Kommissionen nogle pristilsagn, den kinesiske virksomhed Sinochem og producenterne i Tjekkoslovakiet og Den Tyske Demokratiske Republik havde afgivet. Som foelge heraf blev der ved forordning (EOEF) nr. 3661/86 (4) alene paalagt en endelig antidumpingtold paa import af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina, med undtagelse af import fra virksomheden Sinochem.

10 Erhvervsgrenen i Faellesskabet forelagde i 1987 Kommissionen beviser for, at den kinesiske virksomhed Sinochem ikke overholdt de afgivne tilsagn, idet den havde udfoert kaliumpermanganat til Frankrig og Spanien til meget lave priser. Efter at have konstateret rigtigheden af disse oplysninger paalagde Kommissionen ved forordning (EOEF) nr. 360/88 (5) importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina, herunder kaliumpermanganat fremstillet og/eller eksporteret af Sinochem en midlertidig antidumpingtold. Samtidig indledte Kommissionen en ny antidumpingprocedure, som afsluttedes med udstedelsen af forordning nr. 1531/88, hvis gyldighed er draget i tvivl i denne sag. Ved denne forordning blev den midlertidige antidumpingtold paa import af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik omdannet til en endelig antidumpingtold.

11 I december 1992 offentliggjordes en meddelelse (6) om, at antidumpingtolden paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina ville ophoere med at gaelde. Faellesskabets producenter anmodede derefter Kommissionen om paa ny at undersoege dette spoergsmaal, og Kommissionen indledte en ny procedure, der afsluttedes med udstedelsen af forordning (EF) nr. 2819/94 (7), hvorved der blev paalagt importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik en ny endelig antidumpingtold.

12 I 1989 forelagde erhvervsgrenen beviser for, at den tjekkoslovakiske producent ikke havde overholdt sine pristilsagn, og Kommissionen indledte en ny procedure, der gav anledning til indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold ved forordning (EOEF) nr. 2535/89 (8). Tolden blev senere omdannet til en endelig antidumpingtold ved forordning (EOEF) nr. 385/90 (9). Denne forordning udloeb i 1995. I 1990 havde Kommissionen ogsaa indledt en undersoegelse af importen af kaliumpermanganat hidroerende fra Sovjetunionen. I denne forbindelse blev der paalagt en midlertidig antidumpingtold ved forordning (EOEF) nr. 1537/90 (10). Undersoegelsen blev afsluttet ved afgoerelse 91/24/EOEF (11).

Det praejudicielle spoergsmaal

13 Finanzgericht Hamburg har anmodet Domstolen om at traeffe afgoerelse om gyldigheden af forordning nr. 1531/88. Dette almindeligt holdte spoergsmaal om forordningens gyldighed suppleres med en lang raekke argumenter vedroerende fire mulige grunde, der kan have betydning for forordningens gyldighed. Den nationale ret har tilkendegivet, at den naerer begrundet tvivl om, hvorvidt valget af USA som referenceland med henblik paa fastsaettelsen af den normale vaerdi af kaliumpermanganat indfoert fra Kina er rigtigt. For saa vidt angaar de oevrige tre grunde, der er paaberaabt af Rotexchemie, nemlig fastsaettelsen af den skade, erhvervsgrenen i Faellesskabet lider, Faellesskabets manglende interesse og antidumpingtoldens stoerrelse, finder Finanzgericht ikke, at de paavirker gyldigheden af forordning nr. 1531/88.

14 Under hensyn til, at det af den nationale ret forelagte spoergsmaal angaar gyldigheden i almindelighed af forordning nr. 1531/88, og at de parter, som har indgivet skriftlige indlaeg under sagen, har udtalt sig om, hvilken betydning de fire grunde kan have i hovedsagen, finder jeg, at Domstolen maa tage stilling til dem alle, og ikke blot til den, der har givet Finanzgericht Hamburg stoerst anledning til tvivl. Domstolen har allerede tidligere accepteret at tage stilling til eventuelle ugyldighedsgrunde, der er fremfoert af parterne i hovedsagen, selv om den nationale ret helt generelt har rejst tvivl om gyldigheden af en forordning uden at henholde sig til de af parterne fremfoerte grunde (12), og samme loesning boer vaelges, naar en national ret mere eller mindre kategorisk afviser betydningen af visse af de paaberaabte ugyldighedsgrunde. Jeg vil derfor i det foelgende gennemgaa hver enkelt af de grunde, der kan paavirke gyldigheden af forordning nr. 1531/88, men vil dog saerlig gaa ind paa den, der giver den nationale ret anledning til tvivl.

Fastsaettelsen af den normale vaerdi

15 Forordning nr. 1531/88 er en gennemfoerelsesforordning, der er udstedt i medfoer af forordning (EOEF) nr. 2176/84 (13) (herefter »grundforordningen«).

16 Ifoelge artikel 2, stk. 2, i grundforordningen betragtes en »indfoert vare som en dumpingvare, naar dens eksportpris til Faellesskabet er lavere end den normale vaerdi af samme vare«. Naar varen indfoeres fra lande uden markedsoekonomi, fastsaettes den normale vaerdi efter kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, der har foelgende ordlyd:

»I tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi ... fastsaettes den normale vaerdi paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade efter et af foelgende kriterier:

a) den pris, til hvilken samme vare fra et tredjeland med markedsoekonomi faktisk saelges:

i) til forbrug paa dette lands hjemmemarked, eller

ii) til andre lande, herunder Faellesskabet, eller

b) den beregnede vaerdi af samme vare i et tredjeland med markedsoekonomi, eller

c) saafremt hverken prisen eller den beregnede vaerdi i henhold til litra a) eller b) udgoer et egnet grundlag, den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales i Faellesskabet for samme vare, om noedvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.«

17 Naar den normale vaerdi herefter er fastsat, fastsaettes eksportprisen, og man foretager en sammenligning mellem de to priser med de noedvendige justeringer, saaledes at beregningen bliver noejagtig. Af denne sammenligning fremgaar en eventuel dumpingmargen. Dette begreb defineres i grundforordningens artikel 2, stk. 13, litra a), som »... det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen«.

18 Efter Domstolens praksis er formaalet med grundforordningens artikel 2, stk. 5, at undgaa, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsoekonomi, dvs. hvor priser og omkostninger saedvanligvis ikke fremstaar som et resultat af markedskraefternes spil (14). Henvisningen til et referenceland med markedsoekonomi er en metode til beregning af den normale vaerdi af eksportvarer fra lande med planoekonomi, som man noedvendigvis maa benytte, men som det utvivlsomt volder vanskeligheder at anvende (15). Som foelge heraf bestemmes det i artikel 2, stk. 5, at den normale vaerdi fastsaettes »paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade«. Det er derfor konsekvent, at Domstolen har fastslaaet, at »valget af referenceland er omfattet af institutionernes skoen til at bedoemme komplicerede oekonomiske omstaendigheder« (16).

Domstolen har dog fastslaaet, at udoevelsen af denne befoejelse ikke er unddraget domstolskontrol, selv om denne maa begraenses til en undersoegelse af, om forskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, der er lagt til grund, er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning. Dette betyder for saa vidt angaar valget af referenceland, at det skal undersoeges, om institutionerne har undladt at tage hensyn til omstaendigheder, som er vaesentlige for at fastslaa, om det valgte land er egnet, og om oplysningerne i sagen er blevet bedoemt med den omhu, som kraeves, for at normalvaerdien kan anses for ansat paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade (17).

19 Domstolens og Rettens praksis (18) synes ligeledes at bekraefte de kriterier, der er udviklet i institutionernes praksis i forbindelse med valget af et referenceland med markedsoekonomi. Efter denne praksis kraever Kommissionen, at samme vare findes i referencelandet, at produktionsmaengden og produktionsmetoderne er sammenlignelige, at adgangen til raavarer kan sammenlignes med det paagaeldende eksportlands, og at prisdannelsen sker paa markedsoekonomiske vilkaar (19).

20 I den foreliggende sag hidroerte den kaliumpermanganat, der blev udfoert til Faellesskabet, fra Den Kinesiske Folkerepublik, der er et land uden markedsoekonomi. Som foelge heraf fastsattes den normale vaerdi af kaliumpermanganaten i forordning nr. 1531/88 efter reglerne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, litra a), nr. i), og ligeledes valgte man som i de oevrige antidumpingforordninger om import af kaliumpermanganat fra lande med planoekonomi USA som referenceland med markedsoekonomi med henblik paa fastsaettelsen af den normale vaerdi.

21 Kommissionen begrundede beregningen af den normale vaerdi paa grundlag af priserne paa hjemmemarkedet i USA med en raekke argumenter, der fremgaar af syvende, ottende og niende betragtning til forordning nr. 2495/86 og af tiende og ellevte betragtning til forordning nr. 1531/88. Blandt de af Kommissionen paaberaabte grunde i disse forordninger kan saerlig naevnes foelgende:

- USA var blevet foreslaaet som referenceland af de producenter i Faellesskabet, der havde indgivet klagen. Nogle eksportoerer havde indvendt, at der i USA kun fandtes én producent, som kontrollerede markedet, nemlig Carus Chemical Company, men havde ikke foreslaaet noget andet referenceland.

- Den kinesiske eksportoer havde anmodet om, at man beregnede den normale vaerdi paa grundlag af produktionsomkostningerne i Thailand. Denne anmodning blev ikke imoedekommet af Kommissionen, fordi der ikke fandtes nogen produktion af kaliumpermanganat i Thailand, og beregningsmetoden ikke havde hjemmel i grundforordningen.

- Salgspriserne for kaliumpermanganat paa markedet i USA var lavere end priserne i Indien, der var det andet land med markedsoekonomi, hvori denne vare blev produceret.

- Der var ikke priskontrol i USA, og konkurrencen var tilstraekkelig paa grund af en betydelig import af kaliumpermanganat fra tredjelande.

- Kommissionen konstaterede, at prisniveauet for den eneste producent i USA sikrede denne en rimelig, men ikke overdreven fortjeneste.

22 Rotexchemie og den forelaeggende ret har rejst tvivl om, hvorvidt valget af USA som referenceland opfylder betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, litra a), nr. i), hvorefter den normale vaerdi skal fastsaettes paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade paa grundlag af den reelle salgspris for samme vare fra et tredjeland med markedsoekonomi til forbrug paa dette lands hjemmemarked.

23 Denne tvivl med hensyn til, om USA med rette er valgt som referenceland, stoettes paa saerlige traek ved dette lands hjemmemarked for kaliumpermanganat. Efter Rotexchemie's opfattelse kontrolleres markedet i USA af én producent, der ikke er udsat for nogen form for konkurrence, og som desuden er beskyttet ved handelspolitiske foranstaltninger, der er fastsat af de amerikanske myndigheder, i det konkrete tilfaelde antidumpingtold paa import fra Kina og Spanien. Den hoeje antidumpingtold, der er paalagt importen fra Kina, og opkraevningen af en eventuel antidumpingtold paa importen fra Spanien saetter den amerikanske producent i stand til paa sit hjemmemarked at opretholde salgspriser for kaliumpermanganat, der er hoejere end dem, der fastsaettes af producenten i Faellesskabet. Som foelge heraf goeres det gaeldende, at da der ikke hersker effektiv konkurrence paa markedet i USA, kan dette land ikke benyttes som referenceland med henblik paa fastsaettelsen af den normale vaerdi af kaliumpermanganat, der udfoeres fra Kina til Faellesskabet.

24 Desuden har den nationale ret rejst tvivl om de grunde, der er anfoert af Kommissionen for at benytte USA, men at se bort fra Indien og Brasilien som referencelande med markedsoekonomi med henblik paa beregningen af den normale vaerdi af kaliumpermanganat, der udfoeres fra Kina til Faellesskabet.

25 Paa baggrund af Domstolens praksis vedroerende fastsaettelsen af den normale vaerdi af importvarer fra lande uden markedsoekonomi forekommer disse argumenter mig ikke at kunne beroere gyldigheden af forordning nr. 1531/88.

26 For det foerste var valget af USA som referenceland dikteret af en vaesentlig faktisk omstaendighed, idet det praktisk taget var det eneste land med markedsoekonomi, hvori der fandtes en betydelig produktion af kaliumpermanganat i 1987, der var det kalenderaar, der laa til grund for Kommissionens undersoegelse med henblik paa udstedelsen af forordning nr. 1531/88.

27 I forordning nr. 2495/86 var Indien blevet naevnt som et andet land med markedsoekonomi, hvori der produceredes kaliumpermanganat. Faellesskabets institutioner valgte imidlertid USA og ikke Indien som referenceland, fordi salgspriserne for kaliumpermanganat i Indien var hoejere end hjemmemarkedspriserne i USA, fordi ingen importoer i Faellesskabet og ingen virksomhed, der eksporterede kinesisk kaliumpermanganat, havde foreslaaet Indien som referenceland, og fordi den indiske produktion var af haandvaerksmaessig karakter og kun udgjorde 36 tons i 1985, der var den periode, der laa til grund for undersoegelsen forud for udstedelsen af forordning nr. 2495/86.

28 Oplysningerne vedroerende de saerlige forhold med hensyn til produktionen af kaliumpermanganat i Indien blev givet Kommissionen af den producent i Faellesskabet, som havde indgivet klagen, og Faellesskabets institutioner gik bestemt ud fra, at importoererne af kaliumpermanganat i Faellesskabet ville have givet meddelelse herom, hvis der var sket aendringer af disse faktiske forhold mellem 1985 og 1987. Da der ikke var givet saadanne oplysninger, havde Faellesskabets institutioner intet grundlag for at foretage en detaljeret undersoegelse af den indiske produktion af kaliumpermanganat med henblik paa udstedelsen af forordning nr. 1531/88.

I alle tilfaelde gjorde den haandvaerksmaessige og ikke-industrielle karakter af den indiske produktion, den hoeje salgspris paa landets hjemmemarked og produktionens beskedne omfang (36 tons i 1985) i forhold til den kinesiske eksport til Faellesskabet (1 850 tons i 1987) Indien til et referenceland, der var klart uegnet med henblik paa fastsaettelsen af den normale vaerdi af kaliumpermanganaten, som Faellesskabet importerede fra Kina.

29 Under den procedure, der foerte til udstedelsen af forordning nr. 2819/94, hvorved der paalagdes importen af kinesisk kaliumpermanganat en ny antidumpingtold, fik Kommissionen kendskab til, at der fandtes et produktionsanlaeg for denne vare i Brasilien. I 29. betragtning til forordningen hedder det i den tyske version (»In anderen Laendern wurde die Produktion eingestellt (Brasilien) oder noch nicht aufgenommen ...«) og i den franske version (»dans d'autres pays, la production a été interrompue (Brésil) ou n'a pas encore commencé ...«), hvilket lader formode, at der foer 1994 blev produceret kaliumpermanganat i Brasilien. Dette er dog ikke tilfaeldet, idet produktionsanlaegget i Brasilien ikke var sat i drift i 1994 og heller ikke havde vaeret i drift tidligere, saaledes som det fremgaar af den engelske version, som er den originale (»Finally, production in other countries is not operational (Brazil) or has not yet started ...«), og af den spanske version (»Finalmente, la producción en otros países no es operativa (Brasil), todavía no ha empezado ...«).

30 Heraf fremgaar det, at USA i realiteten var det eneste land med markedsoekonomi, Faellesskabets institutioner kunne benytte til fastsaettelse af den normale vaerdi af den kinesiske kaliumpermanganat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5.

31 For det andet var visse mindstebetingelser for fri konkurrence opfyldt paa hjemmemarkedet i USA, hvilket sikrede, at prisdannelsen paa kaliumpermanganat skete paa markedsoekonomiske vilkaar.

32 Rotexchemie og Finanzgericht Hamburg finder dog ikke, at priserne paa kaliumpermanganat i USA er et resultat af markedskraefternes frie spil, fordi der i dette land kun findes én producent, Carus Chemical Company, og fordi denne virksomhed tager meget hoeje priser, da den ikke er udsat for konkurrence. Efter Rotexchemie's og Finanzgericht Hamburg's opfattelse udgoer den antidumpingtold, der paalaegges import af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina af de amerikanske myndigheder, 39,5%, altsaa en meget hoej sats, der lader formode, at formaalet med tolden ikke alene er at neutralisere dumping fra de kinesiske producenters side, men tillige at beskytte den indenlandske produktion. Dette beskyttelsesformaal bekraeftes ligeledes ved, at der siden 1994 har vaeret paalagt importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Spanien en antidumpingtold, for hvilken satsen i 1986 var 16,16%.

33 Disse argumenter fra Rotexchemie og Finanzgericht Hamburg maa efter min opfattelse forkastes.

34 At der kun findes én enkelt producent af kaliumpermanganat i USA, udelukker ikke, at der er konkurrence paa det amerikanske marked som foelge af import af varen fra tredjelande af samme kvalitet som den indenlandske produktion, idet permanganaten er et kemisk basisprodukt. Selv om Kommissionen og Raadet ikke har angivet det noejagtige omfang af denne import, da der var tale om en fortrolig oplysning, der var givet af den amerikanske producent, har de dog anfoert, at importen havde et betydeligt omfang. Dette synes bekraeftet ved oplysningen i 29. betragtning til forordning nr. 2819/94 om, at importen fra den 1. juli 1992 til den 30. juni 1993 udgjorde mellem 25% og 30% af markedet i USA.

35 Den eneste amerikanske producent maatte ligeledes tage hensyn til konkurrencen fra andre iltningsmidler som f.eks. ozon og ilt, der konkurrerer med kaliumpermanganat til talrige formaal. Dette har indflydelse paa prisen paa kaliumpermanganat og tvang den amerikanske producent til at opretholde rimelige priser, der var fastsat i forhold til produktionsomkostningerne.

I deres svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Domstolen og ogsaa under den mundtlige forhandling har Kommissionen og Raadet desuden anfoert, at priserne paa kaliumpermanganat paa det amerikanske marked var lavere end dem, der kraevedes af producenten i Faellesskabet paa Faellesskabets marked, hvilket ikke stemmer overens med, hvad Finanzgericht Hamburg har oplyst i forelaeggelseskendelsen.

36 Desuden hindrer en antidumpingtold, der opkraeves af en stat, ikke, at denne vaelges som referenceland, hvis tolden kun tjener til at sikre lige konkurrencevilkaar. Dette synes at vaere tilfaeldet med den antidumpingtold, der blev paalagt importen af kinesisk kaliumpermanganat af USA, og som i 1987 androg 39,8%, og det er ikke paa nogen maade bevist, at den forfulgte et protektionistisk formaal, der gik ud over neutraliseringen af den skade paa den indenlandske produktion, som forvoldtes ved dumping fra de kinesiske kaliumpermanganatproducenters side.

37 For saa vidt angaar antidumpingtolden paa import fra Spanien, der var paa 16,6%, synes forholdet at vaere det, at den ikke blev opkraevet af de amerikanske myndigheder i 1987, og at satsen blev vaesentligt nedsat i aarene derefter ifoelge de oplysninger, der er givet af den spanske regering. Yderligere fandt der en import sted fra andre lande, som f.eks. den tidligere Tyske Demokratiske Republik, som ikke blev paalagt antidumpingtold.

38 Paa grundlag af disse oplysninger naaede Kommissionen med rette til den konklusion, at salgspriserne for kaliumpermanganat paa markedet i USA var underlagt frie konkurrencevilkaar og gjorde det muligt for den nationale producent at opnaa en rimelig, men ikke overdreven fortjeneste. Der er intet holdepunkt for, at Kommissionen skulle have set bort fra vaesentlige forhold med henblik paa valget af et referenceland med markedsoekonomi, eller at den skulle have undladt at vurdere oplysningerne i sagen med den fornoedne omhu.

39 Af ovenstaaende betragtninger fremgaar, at der ikke er fremkommet forhold, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordning nr. 1531/88 som foelge af, at den normale vaerdi af kaliumpermanganat blev fastsat paa grundlag af salgsprisen paa denne vare i USA.

Den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Faellesskabet

40 Der kan kun skrides ind over for dumping, naar den forvolder eller truer med at forvolde betydelig skade paa produktionen i Faellesskabet. Som foelge heraf skal Kommissionen, naar den har konstateret, at der findes en dumpingmargen, undersoege, om importen til dumpingpriser volder erhvervsgrenen i Faellesskabet, der fremstiller den samme vare som den importerede, skade (20). Herom hedder det i grundforordningens artikel 4, stk. 1:

»1. En konstatering af, om der foreligger skade, foretages kun, saafremt dumpingimporten ... forvolder skade, dvs. faktisk forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet eller i vaesentlig grad forsinker oprettelsen af en saadan erhvervsgren.«

41 Konstateringen af skaden kraever, at det fastslaas, at den vare, der er genstand for dumping, er den samme som den indenlandske, at der fastslaas en faktisk skade i overensstemmelse med de faktorer, der er anfoert i grundforordningens artikel 4, stk. 2, at der paavises en aarsagsforbindelse mellem dumpingen og skaden, og at det fastslaas, at den beroerte produktion udgoer en erhvervsgren i Faellesskabet.

42 I grundforordningens artikel 4, stk. 5, hedder det, at der ved udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« forstaas »... samtlige faellesskabsproducenter af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af paagaeldende vare udgoer en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion af saadanne varer ...«.

43 I den foreliggende sag har Rotexchemie alene rejst tvivl om, hvorvidt den eneste producent i Faellesskabet, nemlig den spanske virksomhed Asturquímica, kan betragtes som en erhvervsgren i Faellesskabet, der er beroert af dumpingen fra de kinesiske kaliumpermanganatproducenters side. Rotexchemie har anfoert, at der i grundforordningens artikel 4, stk. 5, tales om »producenter«, og at dette maa vaere til hinder for, at en enkelt producent kan udgoere en erhvervsgren i Faellesskabet med henblik paa paalaeggelse af antidumpingtold. Hvis man antog dette, ville antidumpingtolden foere til afskaffelse af konkurrencen paa det faelles marked og styrke faellesskabsproducentens dominerende stilling gennem en prisfastsaettelse, der kun tog sigte paa at sikre denne producents rentabilitet.

44 Disse argumenter maa forkastes, idet udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« i grundforordningens artikel 4, stk. 5, som anfoert af Finanzgericht Hamburg og af Raadet og Kommissionen i deres faelles skriftlige indlaeg ikke kraever, at der findes flere producenter i Faellesskabet. Hvis der kun findes én producent af kaliumpermanganat, repraesenterer denne producent hele produktionen i Faellesskabet, og der er ingen grund til, at producenten ikke skal beskyttes mod import af varer til dumpingpris ved den paagaeldende antidumpingtold, saaledes som det skete ved udstedelsen af forordning nr. 1531/88. Faellesskabsinstitutionernes praksis stoetter denne konklusion, og der findes ikke modstaaende argumenter i Domstolens praksis.

Desuden har paalaeggelsen af en antidumpingtold paa en vare, hvoraf der kun findes en enkelt faellesskabsproducent, ikke negative indvirkninger paa den frie konkurrence paa Faellesskabets marked, da antidumpingtold tjener til at neutralisere en uredelig handelspraksis som dumping, der netop fordrejer konkurrenceforholdene.

45 16.-22. betragtning til forordning nr. 1531/88 viser i fornoedent omfang, hvilken skade der lides af Faellesskabets erhvervsgren for produktion af kaliumpermanganat, der bestaar af en enkelt virksomhed, og der er ikke godtgjort forhold, der kan paavirke forordningens gyldighed.

Faellesskabets interesser

46 Ud over betingelsen om, at der foreligger dumping og foeres bevis for den skade, der forvoldes en erhvervsgren i Faellesskabet, kraeves det i medfoer af grundforordningens artikel 11, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, for at paalaegge en midlertidig eller endelig antidumpingtold, at hensynet til Faellesskabets interesser goer det paakraevet.

Denne tredje betingelse er ikke praeciseret naermere i grundforordningen, som heller ikke anfoerer, hvilke faktorer der boer tages hensyn til ved afgoerelsen af, om Faellesskabets interesser goer det paakraevet at fastsaette en antidumpingtold (21). Herved overlades der Kommissionen og Raadet et vidt skoen, som har givet sig udslag i en praksis, hvorefter der hovedsagelig sker en afvejning af to modstaaende faktorer, nemlig Faellesskabets forbrugeres, brugeres og fremstillingsvirksomheders interesse i at kunne skaffe sig varer til den lavest mulige pris og noedvendigheden af at beskytte Faellesskabets producenter mod dumping med henblik paa at sikre en redelig konkurrence inden for den beroerte erhvervsgren, som goer det muligt for produktionen i Faellesskabet at bestaa (22).

47 Under hovedsagen har Rotexchemie bestridt, at Faellesskabet skulle have interesse i en antidumpingtold, der alene paalaegges import af kaliumpermanganat fra Kina, fordi priserne paa denne vare i Faellesskabet fortsat var lave som foelge af import fra Tjekkoslovakiet og Den Tyske Demokratiske Republik.

48 Dette argument savner grundlag og kan ikke tages til foelge. Raadet har i 23. betragtning til forordning nr. 1531/88 i tilstraekkeligt omfang redegjort for Faellesskabets interesse i at paalaegge importen af kinesisk kaliumpermanganat en antidumpingtold. De samme argumenter, som allerede blev fremfoert i 22., 23. og 24. betragtning til forordning nr. 2495/86, er blevet udbygget yderligere i forordning nr. 2819/94, hvorved der indfoeres en ny antidumpingtold paa samme vare.

Raadet har fundet, at Faellesskabet havde interesse i at indfoere antidumpingtold paa importeret kaliumpermanganat, fordi den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet stod over for alvorlige vanskeligheder som foelge af det prisfald, der var sket paa det faelles marked paa grund af denne import. Uden denne handelsmaessige beskyttelsesforanstaltning kunne producenten i Faellesskabet ikke forblive paa markedet og forbedre sin produktivitet, hvilket ville faa negative foelger for beskaeftigelsen. Desuden ville paalaeggelsen af antidumpingtold kun have ringe betydning for prisniveauet for brugerne af de produkter, til hvis fremstilling der benyttes kaliumpermanganat.

49 Endelig blev der ved forordning nr. 1531/88 indfoert en antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina, fordi den kinesiske virksomhed ikke overholdt det pristilsagn, som den havde afgivet over for Faellesskabets institutioner, og som havde givet sig udslag i afgoerelse 86/589, hvorved man afstod fra den endelige opkraevning af den midlertidige antidumpingtold, der var indfoert ved forordning nr. 2495/86. Faellesskabets institutioner havde paa davaerende tidspunkt ikke faaet meddelelse om, at de tjekkoslovakiske og tyske producenter havde tilsidesat de pristilsagn, de havde afgivet. Foerst i 1989 modtog Kommissionen underretning fra erhvervsgrenen i Faellesskabet om, at pristilsagnet blev misligholdt af den tjekkoslovakiske eksportoer, og Kommissionen indfoerte derfor en midlertidig antidumpingtold ved forordning nr. 2535/89, der blev omdannet til en endelig told ved forordning nr. 385/90.

50 Som foelge heraf havde Faellesskabet ved udstedelsen af forordning nr. 1531/88 kun interesse i at laegge antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat fra Kina, som fandt sted til Faellesskabet til meget lave priser. At priserne paa kaliumpermanganat ikke steg paa det faelles marked som foelge af gennemfoerelsen af den antidumpingtold, der blev paalagt importen fra Kina ved forordning nr. 1531/88, skyldtes, at den kinesiske kaliumpermanganat blev indfoert med falske oprindelsesangivelser med henblik paa at undgaa betaling af antidumpingtolden. Saaledes blev det oprindelig angivet, at den kaliumpermanganat, der af Rotexchemie blev importeret fra Kina, og som er genstand for hovedsagen, havde oprindelse i Taiwan, hvor der ikke findes nogen produktion. Efter de oplysninger, der er givet af Kommissionen, var der ikke tale om et isoleret tilfaelde, idet det i 1988 og 1989 blev opdaget, at ca. 667 tons kinesisk kaliumpermanganat var blevet indfoert til Faellesskabet under falske oprindelsesangivelser.

51 Paa grundlag af det anfoerte finder jeg, at Raadet behoerigt har begrundet Faellesskabets interesse i at fastsaette den i forordning nr. 1531/88 omhandlede antidumpingtold.

Antidumpingtoldens stoerrelse

52 Om antidumpingtoldens stoerrelse hedder det i grundforordningens artikel 13:

»1. Saavel midlertidig som endelig antidumping[told] ... indfoeres ved forordning.

2. I en saadan forordning anfoeres isaer stoerrelsen og arten af den paalagte told, den paagaeldende vare, oprindelses- eller eksportlandet og om muligt navnet paa leverandoeren samt begrundelserne for forordningen.

3. Denne told maa ikke vaere hoejere end den midlertidigt anslaaede eller endeligt fastsatte dumpingmargen ...; den boer vaere lavere, saafremt en saadan lavere told er tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden.

...«

53 I grundforordningens artikel 16, stk. 1, hedder det: »Kan en importoer godtgoere, at den opkraevede told overstiger den faktiske dumpingmargen ... naar der tages hensyn til anvendelsen af vejede gennemsnit, tilbagebetales det overskydende beloeb.«

54 For saa vidt angaar importen af kinesisk kaliumpermanganat anfoeres det i femtende betragtning til forordning nr. 1531/88, at den vejede dumpingmargen i gennemsnit ligger paa 30%. I artikel 2, stk. 2, i samme forordning bestemmes det, at antidumpingtolden paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik »... fastsaettes til det hoejeste af foelgende to beloeb: forskellen mellem et beloeb paa 2,25 ECU og prisen pr. kg, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, eller 20% af denne pris pr. kg, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet«.

Denne form for antidumpingtold fremkommer saaledes som en kombination af en vaerditold paa 20% og en variabel told, der udgoeres af forskellen mellem importprisen og et beloeb paa 2,25 ECU pr. kg. Under alle omstaendigheder opkraeves det hoejeste af de to toldbeloeb, idet tolden altid skal udgoere mindst 20%.

55 Rotexchemie finder, at den antidumpingtold, der blev paalagt virksomhedens import af kinesisk kaliumpermanganat, og som beloeb sig til 92%, langt oversteg den dumpingmargen paa 30%, der var fastsat af Kommissionen ved forordning nr. 1531/88. Som foelge heraf goer virksomheden gaeldende, at fastsaettelsen af antidumpingtoldbeloebet i denne forordning strider mod grundforordningens artikel 13, stk. 3, hvorefter antidumpingtolden hoejst maa svare til dumpingmargenen.

56 Dette argument fra Rotexchemie's side forekommer mig at savne grundlag, saaledes som det ogsaa er anfoert af Finanzgericht Hamburg, Kommissionen og Raadet. Domstolen har nemlig i sin praksis anerkendt, at faellesskabsinstitutionerne har et vidt skoen ved den konkrete fastsaettelse af antidumpingtolden (23).

I praksis paalaegger Faellesskabets institutioner antidumpingtold af tre typer, nemlig styktold, vaerditold og variabel told. I forordning nr. 1531/88 har Faellesskabets institutioner valgt en kombination af en vaerditold paa 20% og en variabel told, der fastsaettes ud fra en mindstepris. Vaerditolden er lavere end dumpingmargenen paa 30% i henhold til forordning nr. 1531/88. Den variable told, der bestaar af forskellen mellem eksportprisen paa den kinesiske kaliumpermanganat og referenceprisen paa 2,25 ECU pr. kg, blev fastsat for at forhindre, at der fandt import sted til priser, som laa betydeligt under dem, der var gaeldende, da Kommissionen gennemfoerte sin undersoegelse. Mindsteprisen blev fastlagt paa et niveau, der var vaesentligt lavere end dumpingmargenen, men som sikrede faellesskabsproducenten en tilstraekkelig rentabilitet. For saa vidt angaar denne variable told udgoer dumpingmargenen til forskel fra vaerditolden ikke en oevre graense, idet et betydeligt fald i eksportpriserne paa den kinesiske kaliumpermanganat, som i det foreliggende tilfaelde, kan foere til paalaeggelse af en told, der er hoejere end dumpingmargenen. Men nytten af en variabel told som den, der er fastsat i forordning nr. 1531/88, bestaar netop i, at den er fleksibel med henblik paa at neutralisere dumping i tilfaelde af fald i importpriserne, uden at det er noedvendigt at udstede en ny faellesskabsforordning.

57 Som foelge heraf finder jeg, at Faellesskabets institutioner har handlet inden for rammerne af det skoen, der efter retspraksis er tillagt dem i forbindelse med fastsaettelsen af antidumpingtold, og at gennemgangen af sagen intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr. 1531/88.

Forslag til afgoerelse

58 Sammenfattende foreslaar jeg Domstolen at besvare det af Finanzgericht Hamburg forelagte praejudicielle spoergsmaal som foelger:

»Gennemgangen af sagen har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 1531/88 af 31. maj 1988 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import.«

(1) - EFT L 138, s. 1.

(2) - Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2495/86 af 1.8.1986 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Tjekkoslovakiet, Den Tyske Demokratiske Republik og Den Kinesiske Folkerepublik (EFT L 217, s. 12).

(3) - Kommissionens afgoerelse 86/589/EOEF af 26.11.1986 om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedroerende importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Tjekkoslovakiet, Den Tyske Demokratiske Republik og Den Kinesiske Folkerepublik og om afslutning af undersoegelsen (EFT L 339, s. 32).

(4) - Raadets forordning (EOEF) nr. 3661/86 af 26.11.1986 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Tjekkoslovakiet, Den Tyske Demokratiske Republik og Den Kinesiske Folkerepublik (EFT L 339, s. 1).

(5) - Kommissionens forordning (EOEF) nr. 360/88 af 4.2.1988 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (EFT L 35, s. 13).

(6) - EFT C 319, s. 4.

(7) - Raadets forordning (EF) nr. 2819/94 af 17.11.1994 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (EFT L 298, s. 32).

(8) - Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2535/89 af 2.8.1989 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Tjekkoslovakiet (EFT L 245, s. 5).

(9) - Raadets forordning (EOEF) nr. 385/90 af 12.2.1990 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Tjekkoslovakiet og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import (EFT L 42, s. 1).

(10) - Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1537/90 af 28.5.1990 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Sovjetunionen (EFT L 145, s. 9).

(11) - Kommissionens afgoerelse 91/24/EOEF af 11.1.1991 om afslutning af antidumpingproceduren vedroerende importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Sovjetunionen (EFT L 14, s. 56).

(12) - Dom af 25.10.1978, forenede sager 103/77 og 105/77, Royal Scholten-Honig, Sml. s. 2037, praemis 16 og 17, og af 11.7.1990, sag C-323/88, Sermes, Sml. I, s. 3027, praemis 13.

(13) - Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23.7.1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 201, s. 1).

(14) - Dom af 22.10.1991, sag C-16/90, Noelle, Sml. I, s. 5163, praemis 10, og af 11.7.1990, forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Raadet, Sml. I, s. 2945.

(15) - De problemer, der opstaar paa grund af reglen om et referenceland med markedsoekonomi med henblik paa beregningen af den normale vaerdi af varer indfoert fra lande med planoekonomi, og de mulige loesninger behandles indgaaende af C. López-Jurado Romero de la Cruz i El control jurisdiccional de la actividad comunitaria en materia de dumping y de subvención, Servicio de Publicaciones de la Universidad de Granada, Granada, 1993, s. 162 ff.

(16) - Noelle-dommen, praemis 11. Jf. ogsaa dom afsagt af Retten i Foerste Instans den 28.9.1995, sag T-164/94, Ferchimex mod Raadet, Sml. II, s. 2681, praemis 66.

(17) - Noelle-dommen, praemis 12 og 13, og dommen i sagen Ferchimex mod Raadet, praemis 67.

(18) - Noelle-dommen, praemis 14-29, og dommen i sagen Ferchimex mod Raadet, praemis 68.

(19) - Jf. bl.a. M.-A. Hermitte: »Dumping en droit communautaire. Eléments constitutifs«, Jurisclasseur Europe, haefte 2311, s. 7 ff., I. Van Bael og J.-F. Bellis: Anti-dumping and other Trade Protection Laws of the EC, CCH Europe, Bicester, 1996. s. 92 ff., E. Vermulst og P. Waer: Anti-Dumping Law and Practice, Sweet & Maxwell, London, 1996, s. 200 ff.

(20) - Jf. C. López-Jurado Romero de la Cruz: a.st., s. 191 ff.

(21) - De kriterier, der kan benyttes af Faellesskabets institutioner med henblik paa at afgoere, om Faellesskabet har eller ikke har interesse i paalaeggelse af antidumpingtold, findes nu i artikel 21 i Raadets forordning (EOEF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

(22) - Vedroerende en mere indgaaende gennemgang af Faellesskabets praksis henvises til I. Van Bael og J.-F. Bellis: a.st., s. 502 ff.

(23) - Dom af 27.3.1990, sag C-189/88, Cartorobica, Sml. I, s. 1269, praemis 25.