61995B0146

++++

Saerlige rettergangsformer ° foreloebige forholdsregler ° betingelser ° alvorligt og uopretteligt tab ° afvejning af samtlige interesser i sagen ° paastand om, at proceduren med henblik paa udnaevnelse af den europaeiske ombudsmand stilles i bero

(EF-traktaten, art. 186; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2; Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 159, stk. 7)

I sag T-146/95 R,

Giorgio Bernardi, fhv. tjenestemand ved Europa-Parlamentet, med bopael i Luxembourg, ved advokat Giancarlo Lattanzi, Massa-Carrare (Italien), og med valgt adresse i Luxembourg hos sagsoegeren, 33, rue Godchaux,

sagsoeger,

mod

Europa-Parlamentet ved Ezio Perillo og Christian Pennera, Parlamentets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Europa-Parlamentets Generalsekretariat,

sagsoegt,

angaaende en begaering om foreloebige forholdsregler med paastand om, at proceduren med henblik paa udnaevnelse af den europaeiske ombudsmand stilles i bero, og om, at Europa-Parlamentet meddeles en raekke paabud vedroerende den videre afvikling af proceduren,

har

PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

afsagt foelgende

Kendelse

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 2. juli 1995 har sagsoegeren anlagt sag, registreret under nr. C-228/95, med paastand om annullation af en raekke retsakter, som Europa-Parlamentet har udstedt til gennemfoerelse af artikel 138 E i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab (herefter "EF-traktaten"), herunder artikel 159 i Europa-Parlamentets forretningsorden, som aendret den 16. maj 1995, meddelelsen om "indkaldelse af ansoegninger med henblik paa udnaevnelse af den europaeiske ombudsmand", offentliggjort den 23. maj 1995 (EFT C 127, s. 4, herefter "indkaldelse af ansoegninger") og de oevrige dermed forbundne og efterfoelgende retsakter vedroerende proceduren for behandlingen af ansoegningerne til stillingen som europaeisk ombudsmand, navnlig skrivelsen af 15. juni 1995 fra Parlamentets generalsekretaer, og foelgelig om, at Europa-Parlamentet genaabner proceduren med henblik paa udnaevnelse af ombudsmanden.

2 Ved saerskilt processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor samme dag har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 186 og artikel 83 i Domstolens procesreglement indgivet en begaering om foreloebige forholdsregler, registreret under nr. C-228/95 R, med paastand om, at proceduren med henblik paa udnaevnelse af den europaeiske ombudsmand stilles i bero, og at Europa-Parlamentet meddeles foelgende paabud: sagsoegerens ansoegning, vedlagt dokumentation, samt kopier af staevningen og begaeringen om foreloebige forholdsregler, om fornoedent oversat til de oevrige elleve officielle sprog, tilstilles alle Europa-Parlamentets medlemmer, sagsoegeren hoeres inden afstemningen om udnaevnelsen af ombudsmanden, og endelig, at fristen for indgivelse af ansoegninger eventuelt igen bringes til at loebe.

3 Efter at have fastslaaet, at sagerne henhoerer under Rettens kompetence, har Domstolen ved kendelse af 11. juli 1995 henvist til de to sager til Retten i henhold til artikel 47 i EF-statutten for Domstolen. Sagerne er registreret paa Rettens Justitskontor den 13. juli 1995 under nr. T-146/95 og nr. T-146/95 R.

4 Parlamentet er fremkommet med bemaerkninger til begaeringen om foreloebige forholdsregler den 19. juli 1995.

5 Inden der tages stilling til, om begaeringen om foreloebige forholdsregler er berettiget, boer der gives en kort redegoerelse for de faktiske omstaendigheder, saaledes som de fremgaar af parternes indlaeg.

6 Efter at stillingen som europaeisk ombudsmand var oprettet ved artikel 8 D og 138 E i EF-traktaten og de hertil svarende bestemmelser i EKSF-traktaten og Euratom-traktaten, indledte Europa-Parlamentet i juli 1994 en foerste procedure med henblik paa udnaevnelse af en ombudsmand. Denne procedure foerte ikke til noget resultat. Efter at have aendret de relevante bestemmelser indledte Europa-Parlamentet en ny udnaevnelsesprocedure med den indkaldelse af ansoegninger, der blev offentliggjort den 23. maj 1995. Artikel 159 i Parlamentets forretningsorden, med senere aendringer, og eneste artikel i indkaldelsen af ansoegninger bestemmer, at ansoegningerne skulle indgives med stoette fra mindst 29 medlemmer fra mindst to medlemsstater og rettes til Europa-Parlamentets formand senest den 16. juni 1995.

7 Ved skrivelse af 9. juni 1995 til Europa-Parlamentets formand indgav sagsoegeren ansoegning til stillingen som europaeisk ombudsmand. Ansoegningen indeholdt ingen underskrifter fra medlemmer af Europa-Parlamentet, men var vedlagt en skrivelse, hvori sagsoegeren anfoerte, at han havde forsoegt at opnaa stoette fra de kraevede 29 medlemmer. Heri bestred han ogsaa, at en saadan betingelse var lovlig, og han anmodede Europa-Parlamentets formand om at rundsende hans ansoegning til Parlamentets medlemmer, for at de kunne stoette ham.

8 Ved skrivelse af 15. juni 1995 meddelte Europa-Parlamentets generalsekretaer sagsoegeren, at hans ansoegning var blevet registreret, men at Parlamentets Bureau ikke kunne gribe ind i udnaevnelsesproceduren ved at rundsende den paagaeldende ansoegning til Parlamentets medlemmer.

9 Samme dag sendte sagsoegeren kopier af sin ansoegning til formaendene for "Europa-Parlamentets Politiske Grupper" med anmodning om, at de lod dem cirkulere blandt medlemmerne af deres respektive grupper, saaledes at betingelsen kunne blive opfyldt. Sagsoegerens skrivelse blev ikke besvaret.

10 Paa plenarmoedet den 12. juli 1995 valgte Europa-Parlamentet ombudsmanden.

Relevante retsregler

11 I henhold til EF-traktatens artikel 185 og 186, sammenholdt med artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1), som aendret ved Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21), kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.

12 Artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement bestemmer, at begaeringer vedroerende de foreloebige forholdsregler, der omhandles i traktatens artikel 185 og 186, skal angive de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal vaere af midlertidig karakter, idet de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 23.11.1994, sag T-356/94 R, Vecchi mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 805, praemis 11).

Parternes argumenter

13 Sagsoegeren har under henvisning til staevningen i hovedsagen anfoert, at begaeringen om foreloebige forholdsregler umiddelbart forekommer berettiget. Han har fremfoert foelgende fire anbringender: For det foerste, at den tjenestemand, der har "truffet afgoerelse" om, hvilke ansoegninger der skulle tages i betragtning, ikke har haft den fornoedne kompetence; for det andet, at der er sket tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, bl.a. at proceduren har vaeret uforstaaelig og tvetydig, og navnlig at der ikke er truffet en i formen korrekt afgoerelse om, hvilke ansoegninger der skulle tages i betragtning; for det tredje, at artikel 159 i Europa-Parlamentets forretningsorden og indkaldelsen af ansoegninger er uforenelig med EF-traktaten og bestemmelserne til dens gennemfoerelse, og for det fjerde, at der foreligger magtfordrejning, bl.a. i form af en procedurefordrejning, der har medfoert, at ansoegninger fra borgere i Den Europaeiske Union, der frembyder den hoejeste grad af garanti for den fornoedne uafhaengighed og kompetence, ikke blev taget i betragtning.

14 For saa vidt angaar spoergsmaalet om den begaerede forholdsregels uopsaettelighed og om risikoen for, at sagsoegeren lider en alvorlig og uoprettelig skade, har sagsoegeren paaberaabt sig ombudsmandsinstitutionens betydning, den saerlige risiko for, at den procedure, Parlamentet har vedtaget, medfoerer fejl ved udvaelgelsen af ansoegere, og at Faellesskabets retsinstanser ikke har afsagt afgoerelser om spoergsmaalet.

15 Heroverfor har Europa-Parlamentet gjort gaeldende, at begaeringen om foreloebige forholdsregler foerst blev forkyndt for Parlamentet den 18. juli 1995, mens ombudsmanden allerede var blevet udnaevnt den 12. juli. Begaeringen om foreloebige forholdsregler, hvorunder der er nedlagt paastand om, at proceduren med henblik paa udnaevnelse af ombudsmanden stilles i bero, er saaledes blevet uden genstand, og det er derfor ufornoedent at traeffe afgoerelse.

Retlig bedoemmelse

16 Der maa foerst tages stilling til Europa-Parlamentets argument om, at naervaerende begaering om foreloebige forholdsregler foerst er blevet forkyndt for Parlamentet seks dage efter udnaevnelsen af ombudsmanden og derfor er blevet uden genstand.

17 Hertil bemaerkes, at sagsoegeren selv har indroemmet, at skrivelsen fra Parlamentets generalsekretaer, hvorved sagsoegeren blev underrettet om, at Parlamentets Bureau ikke var bemyndiget til at lade hans ansoegning cirkulere blandt medlemmerne, kom til hans kundskab den 15. juni 1995. Sagsoegerens staevning og begaering indgik imidlertid foerst til Retten, der er kompetent med hensyn til tvister mellem private og faellesskabsinstitutionerne, den 13. juli 1995. En saadan forsinkelse maa tilskrives sagsoegeren, som ved at indlevere staevningen til Domstolen har tilsidesat artikel 3, stk. 1, litra c), i afgoerelse 88/591 af 24. oktober 1988, som aendret ved afgoerelse 93/350 af 8. juni 1993, hvilket har medfoert, at henvisningsproceduren i artikel 47, stk. 2, i EF-statutten for Domstolen har maattet bringes i anvendelse.

18 Det maa imidlertid fremhaeves, at som det bestemmes i artikel 159, stk. 9, i Europa-Parlamentets forretningsorden, afsluttes udnaevnelsesproceduren og den europaeiske ombudsmands tiltraedelse af tjenesten med, at den nyudnaevnte ombudsmand aflaegger ed for Domstolen. Dette er endnu ikke sket. Det kan herefter ikke antages, at en begaering om berostillelse og om andre foreloebige forholdsregler som den, sagsoegeren har indgivet, er blevet irrelevant og derfor er blevet uden genstand. Det maa foelgelig undersoeges, om betingelserne for, at de begaerede forholdsregler kan foreskrives, er opfyldt.

19 For saa vidt angaar betingelsen om uopsaettelighed bemaerkes, at der efter fast praksis skal tages stilling til, om de begaerede forholdsregler er uopsaettelige, idet det skal bedoemmes, om gennemfoerelsen af de omtvistede retsakter, inden der traeffes afgoerelse vedroerende realiteten, kan paafoere den, der har begaeret de naevnte forholdsregler, en uoprettelig skade, som ikke kan afhjaelpes, selv hvis Retten annullerer den anfaegtede afgoerelse. Under alle omstaendigheder maa de begaerede forholdsregler ° paa trods af deres midlertidige karakter ° ikke staa i misforhold til den sagsoegte institutions interesse i, at dens retsakter fuldbyrdes, selv om de er genstand for en retssag (jf. ovennaevnte kendelse i sagen Vecchi mod Kommissionen, praemis 17).

20 Endvidere bemaerkes, at det efter fast praksis paahviler den begaerende part at godtgoere, at han risikerer at lide en alvorlig og uoprettelig skade, saafremt man afventer afgoerelsen i hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 16.2.1995, sag T-5/95 R, Amicale des résidents du square d' Auvergne mod Kommissionen, Sml. II, s. 255, praemis 15).

21 Det skal i den forbindelse fastslaas, at som naevnt ovenfor i praemis 14 er sagsoegeren kun fremkommet med generelle bemaerkninger om hvervet som ombudsmand, men har ikke henvist til forhold, der er saerlige for ham, og som kunne vaere et foerste bevis for, at han kunne lide en alvorlig og uoprettelig skade. Navnlig er der ingen holdepunkter for at antage, at de interesser, som sagsoegeren kunne have i at deltage i proceduren med henblik paa udnaevnelse af den europaeiske ombudsmand, ikke kunne beskyttes paa passende maade gennem fuldbyrdelsen af en dom, som eventuelt annullerede den anfaegtede udnaevnelsesprocedure.

22 Der maa desuden foretages en afvejning af de foreliggende interesser. Det maa her fremhaeves, at saafremt udnaevnelsesproceduren blev stillet i bero, ville det for den offentlige interesse, der er forbundet med oprettelsen af stillingen som europaeisk ombudsmand og med den foerste ombudsmands tiltraedelse af tjenesten, medfoere en skade, som staar i aabenbart misforhold til sagsoegerens individuelle interesse i, at proceduren annulleres, ikke mindst fordi der er forloebet mere end et aar, siden udnaevnelsesproceduren blev indledt.

23 Herefter og uden at det er noedvendigt at undersoege, om de anbringender og argumenter, sagsoegeren har fremfoert til stoette for begaeringen, umiddelbart forekommer berettigede, maa det fastslaas, at betingelserne for at foreskrive foreloebige forholdsregler ikke er opfyldt, og at begaeringen derfor ikke kan tages til foelge.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 18. august 1995.