61995A0140

1 Annullationssoegsmaal - frister - begyndelsestidspunkt - dato for kendskab til retsakten - subsidiaert - dato for offentliggoerelsen (EF-traktaten, art. 173, stk. 5) 2 Statsstoette - beslutning fra Kommissionen med betingelser for tilladelsen til at yde en virksomhed stoette i rater - spoergsmaal om manglende overholdelse af betingelserne - Kommissionens undersoegelse - indledende fase og klagefase - Kommissionens pligt til at indlede klageproceduren - mindre afvigelser i forhold til de oprindelige betingelser - Kommissionens befoejelse til styring og tilsyn [EF-traktaten, art. 92, stk. 3, litra c), og art. 93, stk. 2] 3 Statsstoette - forbud - undtagelser - Kommissionens skoen - judiciel kontrol - graenser [EF-traktaten, art. 92, stk. 3, litra c), art. 93, stk. 2, og art. 173]

1 Det fremgaar af ordlyden af traktatens artikel 173, stk. 5, om fristen for at rejse annullationssoegsmaal, at kriteriet om den dato, paa hvilken sagsoegeren har faaet kendskab til retsakten, som udgangspunkt for soegsmaalsfristen er subsidiaer i forhold til kriterierne om retsaktens offentliggoerelse eller meddelelse. Naar en sagsoeger med foeje har kunnet forvente, at den beslutning, han vil soege proevet under et annullationssoegsmaal, vil blive offentliggjort, navnlig fordi den indeholder en afvigelse fra en tidligere, og offentliggjort, beslutning, og fordi sagsoegeren har modtaget tilsikringer herom fra beslutningens ophavsmand, begynder soegsmaalsfristen at loebe fra datoen for beslutningens offentliggoerelse. 2 Den manglende overholdelse af en betingelse, der er fastsat i en beslutning om godkendelse af stoette i rater i medfoer af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), har den virkning, at de herpaa foelgende stoetterater skal formodes at vaere uforenelige med faellesmarkedet. Heraf foelger, at de foelgende rater ikke kan udbetales, uden at Kommissionen paa ny traeffer en beslutning om formel dispensation fra opfyldelsen af den paagaeldende betingelse. Under disse omstaendigheder paahviler det Kommissionen at undersoege, om der kan gives en saadan dispensation, hvorved den skal sikre sig, at de foelgende stoetterater stadig er forenelige med faellesmarkedet paa de i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), fastsatte betingelser. Saafremt Kommissionen efter en saadan undersoegelse bliver overbevist om, at de foelgende stoetterater ikke laengere er forenelige med faellesmarkedet, eller saafremt undersoegelsen ikke saetter Kommissionen i stand til at overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om de foelgende rater er forenelige med faellesmarkedet, skal den indhente samtlige noedvendige udtalelser og paa ny indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2. Det samme gaelder, saafremt Kommissionen i forbindelse med sin undersoegelse vedroerende dispensationen har til hensigt at gaa ud over rammen for sin oprindelige beslutning. Dersom den manglende overholdelse af en af de betingelser, der gjaldt for tilladelsen til en stoette, er af relativ betydningsloes karakter, saaledes at Kommissionen ikke er i tvivl om, at den paagaeldende stoette stadig er forenelig med faellesmarkedet, kan den dog uden paa ny at indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2, traeffe den noedvendige dispensationsbeslutning. Herved maa det antages, at Kommissionen - i forbindelse med en allerede i princippet godkendt stoette, der er udbetalt i successive rater i en relativ lang periode i forbindelse med en omstruktureringsplan, hvis resultater kun opnaas efter en raekke aar - maa nyde en vis befoejelse til styring og tilsyn ved gennemfoerelsen af en saadan stoette, isaer med henblik paa, at den skal have mulighed for at imoedegaa udviklinger, som ikke kunne forudses ved udstedelsen af den oprindelige beslutning. Det er derfor ikke udelukket, at Kommissionen isaer, i lyset af aendrede ydre omstaendigheder, der tidsmaessigt ligger senere end den oprindelige beslutning, kan tilpasse de betingelser, som gaelder for den maade, hvorpaa omstruktureringsplanen gennemfoeres, eller den maade, hvorpaa tilsynet udoeves af den, uden paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, hvorved der dog maa gaelde den betingelse, at saadanne tilpasninger ikke rejser tvivl om, hvorvidt den paagaeldende stoette er forenelig med faellesmarkedet. 3 Ved anvendelsen af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og artikel 93, stk. 2, har Kommissionen et vidt skoen, hvis udoevelse indebaerer vurderinger af oekonomisk og social karakter, som skal foretages i en faellesskabssammenhaeng. I forbindelse med legalitetskontrollen efter traktatens artikel 173 skal proevelsen ved Faellesskabets retsinstanser derfor begraenses til en undersoegelse af, om Kommissionen har overskredet de medfoelgende graenser for sit skoen som foelge af en urigtig opfattelse af de faktiske forhold, eller har gjort sig skyldig i magtfordrejning eller procedurefordrejning.

I sag T-140/95,

Ryanair Limited, Dublin, ved solicitors Trevor Soames og Alan Ryan, og med valgt adresse i Luxembourg hos Arendt og Medernach, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Nicholas Khan og Anders Christian Jessen, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

stoettet af

Irland ved Chief State Solicitor Michael A. Buckley, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Joseph Finnegan SC, Irland, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Irske Ambassade, 28, route d'Arlon,

og af

Aer Lingus Group plc, Dublin, ved advokat Paul Gallagher SC, Irland og solicitors James O'Dwyer og Patrick McGovern, og med valgt adresse i Luxembourg hos René Faltz, 6, rue Heine,

intervenienter,

angaaende en paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 21. december 1994 (EFT C 399, s. 1) om tilladelse til den irske regering at betale den anden rate af stoetten til Aer Lingus-koncernen, godkendt ved Kommissionens beslutning 94/118/EF af 21. december 1993 om stoette fra Irland til Aer Lingus-koncernen (EFT 1994 L 54, s. 30),

har

RETTEN I FOERSTE INSTANS

(Anden Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Kalogeropoulos, og dommerne C.P. Briët, C.W. Bellamy, A. Potocki og J. Pirrung,

justitssekretaer: fuldmaegtig A. Mair,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 27. maj 1998,

afsagt foelgende

Dom

Sagens faktiske omstaendigheder

1 I august 1993 anmeldte den irske regering til Kommissionen i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, sin hensigt om at foretage en kapitalindskydelse paa 174 mio. IEP i Aer Lingus-koncernen i forbindelse med en omstruktureringsplan med titlen »En strategi for fremtiden« (herefter »Cahill-planen«). Indskydelsen skulle foretages i tre rater med 75 mio. IEP i 1993, 50 mio. IEP i 1994 og 50 mio. IEP i 1995.

2 Efter en procedure i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 2, som Ryanair Limited, der er et irsk selskab med hjemsted i Dublin, havde deltaget i, vedtog Kommissionen den 21. december 1993 beslutning 94/118/EF om stoette fra Irland til Aer Lingus-koncernen, der hovedsagelig udfoerer lufttransport (EFT 1994 L 64, s. 30, herefter »1993-beslutningen«).

3 Artikel 1 i den dispositive del af 1993-beslutningen lyder saaledes:

»Omstruktureringstoetten til Aer Lingus i form af en kapitalindskydelse paa 175 mio. IEP i tre rater i henholdsvis 1993, 1994 og 1995 anses for at vaere forenelig med faellesmarkedet i henhold til artikel 92, stk. 3, litra c), paa betingelse af, at den irske regering:

a) opfylder sin forpligtelse til ikke at betale anden og tredje rate, hvis det ikke lykkes Aer Lingus at opnaa en aarlig omkostningsnedskaering paa 50 mio. IEP, og der ikke opnaas en uafhaengig bekraeftelse af, at omkostningsnedskaeringen er gennemfoert fuldt ud

b) opfylder sin forpligtelse til at forelaegge Kommissionen en rapport om omstruktureringsprogrammets fremadskriden og om Aer Lingus-koncernens og dens selskabers finansielle og oekonomiske udvikling, navnlig med hensyn til forbedring af produktiviteten som naevnt i deres skrivelse af 24. november 1993. Rapporten skal afgives mindst fire uger foer betalingen af anden og tredje stoetterate i 1994 og 1995, for at Kommissionen om fornoedent kan fremsaette bemaerkninger dertil

[...]

d) opfylder sin forpligtelse til i den periode, omstruktureringen staar paa, kun at udvide Aer Lingus' bestand af fly i drift for de transatlantiske ruters vedkommende, hvor det kan vaere noedvendigt med ekstra fly for at opretholde kapaciteten

[...)

g) opfylder sin forpligtelse til at paase, at antallet af pladser, der tilbydes offentligheden paa Aer Lingus' rutefly, i kalenderaaret 1994 ikke overstiger 3,42 mio. pladser paa alle ruterne mellem Det Forenede Kongerige og Irland under ét og 1,43 mio. pladser paa ruten Dublin-London Heathrow

h) opfylder sin forpligtelse til at soerge for, at der efter aftale mellem Kommissionen og Irland midt i 1994 udpeges uafhaengige vurderingsmaend til at gennemgaa de aktuelle og de forventede resultater i 1994. Hvis vaeksten paa markederne for flytransport mellem Irland og Det Forenede Kongerige betinger det, kan tallene i litra g) tilpasses efter denne vaekst. Samtidig vil der blive foretaget en uafhaengig vurdering af den aktuelle og den forventede vaekst paa markedet med henblik paa en fastlaeggelse af Aer Lingus' ekstra kapacitet i 1995 i overensstemmelse med en eventuel foroegelse af det samlede marked

[...]«

4 Den 23. december 1993 indskoed den irske regering 75 mio. IEP med henblik paa udstedelse af nye aktier i Aer Lingus-koncernen plc.

5 Den 3. november 1994 forelagde den irske regering sin foerste aarlige rapport i medfoer af artikel 1, litra b), i 1993-beslutningen. Paa Kommissionens anmodning forelagde den yderligere oplysninger den 17. november 1994.

6 Den 30. november 1994 udstedte Kommissionen i medfoer af 1993-beslutningens artikel 1, litra h), beslutning 94/997/EF om godkendelse af de reviderede tal for Aer Lingus' pladskapacitetsbegraensninger som kraevet ved 1993-beslutningen (EFT L 379, s. 21). Ved denne beslutning forhoejede Kommissionen det antal pladser, der var fastsat i 1993-beslutningens artikel 1, litra g), som Aer Lingus kunne tilbyde paa ruterne mellem Irland og Det Forenede Kongerige og paa ruten Dublin-London-Heathrow i aarene 1994 og 1995.

7 Den 8. december 1994 blev der paa sagsoegerens anmodning afholdt et moede mellem sagsoegeren og Kommissionens tjenestegrene, navnlig med henblik paa at undersoege, om Aer Lingus havde overholdt 1993-beslutningen.

8 Den 21. december 1994 udstedte Kommissionen i form af en skrivelse til den irske regering beslutningen med titlen »Betaling af anden rate paa 50 mio. IEP af stoette nr. C 34/93, der blev godkendt ved Kommissionens beslutning [fra 1993]« (EFT C 399, s. 1, herefter »den omtvistede beslutning«).

9 I beslutningen fastslaar Kommissionen, at Aer Lingus-koncernen ikke havde naaet en omkostningsnedskaering paa 50 mio. IEP, der var fastsat i 1993-beslutningens artikel 1, litra a). Efter en analyse af gennemfoerelsen af omstruktureringsplanen, navnlig hvad angaar luftfartsselskabet selv og Team Aer Lingus, der er et datterselskab med speciale i maintenance (herefter »Team«), samt efter en analyse af koncernens finansielle situation, af det planlagte salg af Copthorne-hotelkaeden og rentabiliteten af forskellige kategorier af ruter, som beflyves af Aer Lingus, konkluderede Kommissionen imidlertid med foelgende udtalelse (25. betragtning):

»I lyset af ovenstaaende mener Kommissionen, at fremskridtene i omstruktureringen og de allerede opnaaede resultater er tilfredsstillende trods det faktum, at maalet for den aarlige omkostningsreduktion kun er blevet naaet af luftfartsselskabet og ikke af hele koncernen paa grund af ovennaevnte omstaendigheder, som der ikke kunne tages hoejde for i omstruktureringsplanen. Derfor har Kommissionen besluttet at fravige sin beslutning af 21. december 1993 og at bemyndige den irske regering til at udbetale anden rate af stoetten til Aer Lingus. For at sikre, at beslutningen af 21. december 1993 respekteres, skal Irland inden udbetaling af tredje rate soerge for foelgende:

- forelaegge Kommissionen en rapport inden 30. juni 1995 om gennemfoerelsen af omstruktureringsprogrammet i Team og om selskabets finansielle og oekonomiske udvikling, herunder de finansielle fremskrivninger, som selskabets strategi baseres paa; Team's omstruktureringsprogram boer implementeres hurtigst muligt paa grundlag af en hensigtsmaessig forretningsstrategi og en sund kapitalstruktur,

- forelaegge Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 1, litra b), i Kommissionens beslutning af 21. december 1993, en rapport senest otte uger foer betaling af tredje rate i 1995, hvori der gives en specificering af de aarlige reduktioner i omkostningerne paa 50 mio. IEP, inklusive en redegoerelse for forbindelsen mellem omkostningsbesparelser og specifikke ledelsesdispositioner og detaljerede aarlige finansielle fremskrivninger for koncernen og dens selskaber for perioden frem til 31. december 1999 (og for tolvmaanedersovergangsperioden frem til 31.3.1995 efter aendringen af udloebet af regnskabsaaret), der viser virkningerne af omstruktureringsforanstaltningerne, konsekvenserne af det eventuelle salg af Copthorne-hotelkaeden. Rapporten boer ogsaa omfatte en rentabilitetsanalyse af grupper af ruter.«

10 Den 22. december 1994 indskoed den irske regering 50 mio. IEP med henblik paa nye aktier i Aer Lingus-koncernen plc.

11 De Europaeiske Faellesskabers Tidende C 399 af 31. december 1994, indeholdende den omtvistede beslutning, blev offentliggjort den 13. april 1995.

Retsforhandlinger og parternes paastande

12 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. juli 1995 har sagsoegeren anlagt naervaerende sag.

13 Ved skrivelse til Rettens Justitskontor den 18. december 1995 frafaldt Kommissionen indsigelsen om sagens afvisning, der var fremsat i svarskriftet. Begrundelsen for indsigelsen var udloeb af soegsmaalsfristen. Men herefter praeciserede den i duplikken af 25. marts 1996, at Kommissionens tjenestegrene havde oplyst sagsoegeren om, at soegsmaalsfristen efter traktatens artikel 173 begyndte at loebe med virkning fra offentliggoerelsen af den omtvistede beslutning.

14 Ved kendelser af 14. februar 1996 gav formanden for Rettens Anden Udvidede Afdeling tilladelse til Irland og Aer Lingus-koncernen plc til at intervenere i sagen til stoette for Kommissionens paastande.

15 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

16 I retsmoedet den 27. maj 1998 afgav parterne indlaeg og besvarede Rettens spoergsmaal.

17 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

- Den omtvistede beslutning annulleres.

- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

18 Kommissionen og intervenienterne har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Formaliteten

Parternes argumenter

19 Aer Lingus har gjort gaeldende, at sagen er blevet anlagt, efter udloebet af fristen i EF-traktatens artikel 173, stk. 5. Aer Lingus anfoerer, at Kommissionen i svarskriftet har haevdet, at sagsoegeren var bekendt med eksistensen af den omtvistede beslutning i december 1994 og allersenest ved modtagelsen af en skrivelse dateret 12. januar 1995 fra Kommissionen, og at sagsoegeren ikke havde anmodet om at faa en udskrift af den fulde tekst af den omtvistede beslutning inden for en rimelig frist.

20 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at soegsmaalet kan admitteres, da offentliggoerelsen af den omtvistede beslutning i Tidende den 13. april 1995 fik fristen i traktatens artikel 173, stk. 5, til at loebe.

Rettens bemaerkninger

21 Ifoelge artikel 37, stk. 4, i EF-statutten for Domstolen, som finder anvendelse i sager for Retten i medfoer af samme statuts artikel 46, kan paastande, der fremsaettes i en begaering om intervention, kun gaa ud paa at understoette en af parternes paastande. Ifoelge procesreglementets artikel 116, stk. 3, indtraeder intervenienten tillige i sagen, som den foreligger ved hans intervention.

22 Da sagsoegte har frafaldet sin formalitetsindsigelse ved skrivelse modtaget den 18. december 1995, dvs. foer Aer Lingus fik tilladelse til at intervenere til stoette for Kommissionens paastande, kan Aer Lingus ikke nedlaegge afvisningspaastand, og Retten er derfor ikke forpligtet til at undersoege de anbringender, selskabet har fremfoert til stoette for sagens afvisning (Rettens dom af 27.11.1997, sag T-290/94, Sml. II, s. 2137, praemis 76).

23 Da der imidlertid er tale om en ufravigelig procesforudsaetning, kan Retten til enhver tid af egen drift efterproeve, om sagen kan admitteres, jf. procesreglementets artikel 113.

24 I henhold til traktatens artikel 173, stk. 5, skal sagen anlaegges inden to maaneder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt sagsoegeren eller, i mangel heraf, senest to maaneder efter, at sagsoegeren har faaet kendskab til den.

25 Det foelger af selve ordlyden af denne bestemmelse, at kriteriet om den dato, paa hvilken sagsoegeren har faaet kendskab til retsakten, som udgangspunkt for soegsmaalsfristen er subsidiaert i forhold til kriterierne om retsaktens offentliggoerelse eller meddelelse (jf. Domstolens dom af 10.3.1998, sag C-122/95, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 973, praemis 35, og hvad angaar statsstoette, se generaladvokat Capotorti's forslag til afgoerelse i tilknytning til Domstolens dom af 17.9.1980, sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, Sml. s. 2671, paa s. 2695).

26 Det er ubestridt, at den omtvistede beslutning i denne sag er blevet offentliggjort i Tidende. Da den omtvistede beslutning indroemmer en fravigelse fra 1993-beslutningen, som selv er blevet offentliggjort, og da Kommissionens tjenestemaend over for sagsoegeren har oplyst, at soegsmaalsfristen ville begynde at loebe fra offentliggoerelsen af den omtvistede beslutning, var sagsoegeren berettiget til at forvente, at den omtvistede beslutning ville blive offentliggjort i Tidende.

27 Det foelger heraf, at soegsmaalsfristen i denne sag begyndte at loebe med virkning fra offentliggoerelsens dato, nemlig den 13. april 1995.

28 Fristen paa to maaneder efter traktatens artikel 173, stk. 5 - beregnet fra udloebet af den fjortende dag efter datoen for offentliggoerelsen af retsakten i Tidende, jf. procesreglementets artikel 102, stk. 1, og forlaenget med ti dage, under hensyn til afstanden for en sagsoeger med bopael Irland, jf. procesreglementets artikel 102, stk. 2 - udloeb den 7. juli 1995. Heraf foelger, at sagen, der blev anlagt ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. juli 1995, er blevet anlagt inden for fristen.

29 Sagen vil derfor vaere at fremme til paakendelse.

Realiteten

Parternes argumenter

Sagsoegerens argumenter

30 I staevningen har sagsoegeren paaberaabt sig to hovedanbringender, det foerste om en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, idet Kommissionen ikke paa ny har indledt proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, eller hoert den sagsoegende part foer udstedelsen af den anfaegtede beslutning, og det andet om en aabenbar fejl ved Kommissionens skoen, hvorefter udbetalingen af den anden stoetterate er forenelig med det faelles marked som forudsat i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c). Sagsoegeren paaberaaber sig i oevrigt en raekke andre klagepunkter.

31 Hvad angaar det foerste anbringende om en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter goer sagsoegeren gaeldende, at Kommissionen ikke kunne udstede den omtvistede beslutning uden paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, eller i det mindste ikke uden paa ny at hoere sagsoegeren. Betalingen af den anden stoetterate var forbudt efter artikel 1, litra a), i 1993-beslutningen, eftersom omkostningsnedskaeringen paa 50 mio. IEP aarligt, som fastsattes i naevnte bestemmelse, ikke var blevet naaet. Heraf foelger, at anden rate ikke kunne udbetales, uden at Kommissionen, efter en ny undersoegelse af samtlige sagens omstaendigheder, vedtog en ny beslutning til fastslaaelse af, at udbetalingen var forenelig med faellesmarkedet i overensstemmelse med traktatens artikel 92, stk. 3, litra c).

32 Sagsoegeren henviser til Domstolens praksis, hvorefter proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er uundvaerlig, naar Kommissionen stoeder paa alvorlige vanskeligheder ved undersoegelsen af, om en paataenkt stoette er forenelig med faellesmarkedet (Domstolens dom af 19.5.1993, sag C-198/91, Cook mod Kommissionen, Sml. I, s. 2487). I denne sag havde Kommissionens foerste undersoegelse af foreneligheden med faellesmarkedet af den anden stoetterate ikke kunnet overvinde - hvilket den faktisk heller ikke gjorde - samtlige vanskeligheder, navnlig spoergsmaalet, om betingelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), var opfyldt.

33 Til stoette for sagsoegerens udtalelse om, at Kommissionen burde have naeret tvivl vedroerende foreneligheden af den anden stoetterate med faellesmarkedet, har sagsoegeren henvist til en raekke oplysninger om Team, de regionale flyruter i Det Forenede Kongerige, flyene af typen BAe 146, Aer Lingus-koncernens og luftfartsselskabets finansielle situation samt salget af Copthorne-hotelkaeden.

34 Sagsoegeren paaberaaber sig de samme oplysninger for at begrunde sit andet anbringende, hvorefter Kommissionen skal have gjort sig skyldig i en aabenbar skoensfejl, da den besluttede, at udbetalingen af den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet efter betydningen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c).

35 Behandlingen af samtlige sagsoegerens argumenter boer samles under gennemgangen af disse to anbringender.

- Team

36 Hvad angaar datterselskabet Team har sagsoegeren gjort gaeldende, at det fremgaar af den omtvistede beslutning, at Kommissionen selv naerede tvivl om, hvorvidt betingelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), var opfyldt, herunder navnlig betingelsen om, at stoetten skulle lette udviklingen af visse erhvervsgrene. Sagsoegeren fremhaever herved, at Kommissionen i den omtvistede beslutnings 14. betragtning finder, at »omstruktureringsplanen vil blive paavirket, hvis problemet med Team's fortsatte tab ikke loeses«.

37 Herved erkendte Kommissionen at vaere uvidende om, hvorvidt Team gennemfoerte de noedvendige omkostningsnedskaeringer. Foelgelig var den ikke i stand til at verificere, om den anden stoetterate faktisk blev benyttet til »omstrukturerings«-formaal, og hvorvidt den lettede »udviklingen af visse erhvervsgrene« efter betydningen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c).

38 Den blotte omstaendighed, at Kommissionen i den omtvistede beslutning paalagde de irske myndigheder pligt til at forelaegge den en rapport inden den 30. juni 1995 vedroerende udviklingen i omstruktureringsprogrammet i Team og om den planlagte strategi til loesning af selskabets vanskeligheder paa laengere sigt, viser, at Kommissionen paa tidspunktet for udstedelsen af den omtvistede beslutning ikke var i stand til at fastslaa, at den anden stoetterate kunne fremme udviklingen af visse erhvervsgrene som forudsat i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c).

39 Hertil kommer, at Cahill-planen vedroerende Team blev opgivet efter en strejke i sommeren 1994 og efter en raekke henstillinger fra Labour Court fra november 1994, som hindrede omkostningsnedskaeringerne, herunder yderligere afskedigelser. Paa tidspunktet for udstedelsen af den omtvistede beslutning vidste Aer Lingus lige saa lidt som den irske regering, om Team kunne omstruktureres. Til stoette for denne udtalelse naevner sagsoegeren visse erklaeringer fra bestyrelsesformanden for Aer Lingus i Aer Lingus' aarsrapport for perioden indtil den 31. december 1994, der blev godkendt den 31. marts 1995, samt til en erklaering af 21. februar 1995, som ministeren for transport, energi og kommunikation fremsatte for Dail (Irlands Parlament, o.a.).

40 Heraf foelger, at Team, og derfor ogsaa Aer Lingus paa datoen for udstedelsen af den omtvistede beslutning ikke var levedygtigt, og at er ikke fandtes nogen omstruktureringsplan, der kunne sikre Team's levedygtighed. I mangel af en saadan omstruktureringsplan havde Kommissionen ikke kompetence til at godkende den anden stoetterate (se eksempelvis Kommissionens retningslinjer vedroerende gennemfoerelsen af EF-traktatens artikel 92 og 93 samt af EOES-aftalens artikel 91 om statsstoette til luftfarten, EFT 1994 C 350, s. 5, punkt 38) og saa meget mere ikke havde vaeret i stand til at overvinde vanskelighederne paa en maade, saa den ikke kunne undlade paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2.

41 Sagsoegeren bestrider desuden foelgende udtalelse i den omtvistede beslutning (13. betragtning):

»Ifoelge de seneste fremskrivninger forventer Aer Lingus, at Team driftsmaessigt vil blive rentabelt i 1995.«

42 Betingelserne for at genoptage arbejdet, der blev aftalt efter Labour Court's mellemkomst, hindrede gennemfoerelsen af Cahill-planen og dermed den noedvendige omkostningsnedskaering for, at Team blev rentabelt.

43 Af de samme grunde bestrider sagsoegeren udtalelsen i den efterfoelgende passage i den omtvistede beslutning, hvorefter »dette skoen er baseret paa en fortsat reduktion af selskabets omkostninger og forventninger om nye vedligeholdelseskontrakter med tredjeparter«.

44 Ifoelge sagsoegeren lykkedes det ikke Team at nedskaere nogen som helst omkostninger i 1994 som foelge af fagforeningernes modstand. I den forbindelse henviser sagsoegeren til en artikel i pressen (Irish Independent af 27.3.1995), hvorefter ministeren for transport, energi og kommunikation udtalte, at Team's personalestyrke aldrig havde vaeret under 1 750 personer. Team havde ogsaa tabt alle sine maintenance-kontrakter med tredjemaend, herunder kontrakterne med Virgin Atlantic Airways og Federal Express som foelge af strejken i 1994.

45 Sagsoegeren finder endvidere, at udtalelsen i den 25. betragtning til den omtvistede beslutning - at det ikke var muligt at forudse Team's problemer ved udarbejdelsen af omstruktureringsplanen - er aabenbart forkert. Uanset udtalelsen i 1993-beslutningen, hvorefter planen for omkostningsnedskaeringer var blevet forhandlet mellem selskabet og fagforeningerne, blev der ikke opnaaet nogen aftale med fagforeningerne i Team. Det var derfor til at forudse, at Team's direktion ikke kunne opnaa en saadan aftale.

- Konkurrencen paa provinsruterne i Det Forenede Kongerige

46 Det er sagsoegerens opfattelse, at Kommissionen ved sin undersoegelse af, om den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet, ikke kunne overvinde vanskelighederne vedroerende Aer Lingus' aktiviteter paa ruterne mellem Dublin og de regionale destinationer i Det Forenede Kongerige.

47 Sagsoegeren fremhaever, at Aer Lingus' aktiviteter paa disse ruter, ifoelge den omtvistede beslutning (s. 3 og 4), var tabgivende, og at den fulgte strategi ser ud til (21. betragtning) at »vaere rigtig ud fra kortsigtede betragtninger«. Under disse omstaendigheder burde Kommissionen have undersoegt, om Aer Lingus var i stand til at omstrukturere sine aktiviteter paa disse ruter paa en maade, som ville saette selskabet i stand til at opnaa en vis levedygtighed i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, litra c). Men i stedet paalagde Kommissionen ganske enkelt en ny betingelse, hvorefter »den irske regering skal give en begrundelse for disse ruter paa laengere sigt«, med det samtidige krav til Irland om at fremsende detaljerede oplysninger til Kommissionen om rentabiliteten paa de paagaeldende ruter »for at vise, at stoetten, som selskabet har faaet, ikke anvendes til at subsidiere ruter eller en gruppe af ruter, som efter al sandsynlighed ikke vil blive rentable i en overskuelig fremtid« (22. betragtning).

48 Det foelger heraf, at Kommissionen paa datoen for udstedelsen af den omtvistede beslutning naerede tvivl vedroerende spoergsmaalet, om Aer Lingus' aktiviteter paa provinsruterne til Det Forenede Kongerige var levedygtige paa laengere sigt og derfor ikke var i stand til at verificere, om stoetten ville fremme udviklingen af visse erhvervsgrene.

49 Hertil kommer, at de paagaeldende ruter var tabgivende, fordi Aer Lingus ifoelge 1993-beslutningen i betydeligt omfang havde forhoejet antallet af disponible pladser til lavpris paa sin rute Dublin/Birmingham, som sagsoegeren var begyndt at beflyve i november 1993, hvilket foranledigede sagsoegeren til at tilstille Kommissionen en formel klage paa grundlag af traktatens artikel 86. Aer Lingus gjorde det samme paa ruten Dublin/Glasgow og Dublin/Manchester, paa hvilke selskabet ogsaa befandt sig i konkurrence med sagsoegeren. Aer Lingus forfulgte saaledes en politik karakteriseret af lave priser og med stor pladsvolumen, der skulle foere til den stoerst mulige markedsandel, navnlig for fritidsrejser, der er sagsoegerens hovedmarked, alt i modsaetning til de forsikringer, som den irske regering havde afgivet, og som fremgaar af 1993-beslutningen.

50 Sagsoegeren haevder tillige, at den begrundelse, som fremfoeres i den omtvistede beslutning (21. betragtning) for strategien »paa kort sigt«, der var valgt af Aer Lingus paa disse ruter, nemlig »f.eks. at foere yderligere passagerer til sine nordatlantiske ruter via feeder-ruter fra Det Forenede Kongerige« var klart forkert, eftersom alene to ud af 16 daglige fly mellem byerne Birmingham, Manchester og hovedstaden Glasgow og Dublin transporterede passagerer, som skulle rejse paa de transatlantiske ruter.

- De nye BAe 146-fly

51 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen paa datoen for udstedelsen af den omtvistede beslutning vidste, at Aer Lingus planlagde at benytte stoetten til at koebe en flaade paa tre fly af typen BAe 146-300 med 110 pladser for at erstatte sin flaade paa 4 SAAB SF 340 med 34 pladser, som navnlig skulle anvendes paa provinsruterne mellem Det Forenede Kongerige og Irland. I den omtvistede beslutning (22. betragtning) udtalte Kommissionen imidlertid, at »udskiftningen af smaa turboprop-fly med jetfly paa de kommercielle ruter rejser det problem, om den heraf foelgende foroegelse af kapaciteten er passende«. Kommissionen oenskede derfor, at Irland fremsendte detaljerede oplysninger, der kunne redegoere for rentabiliteten af de paagaeldende ruter for at vise, at stoetten »ikke anvendes til at subsidiere ruter eller en gruppe af ruter, som efter al sandsynlighed ikke vil blive rentabel i en overskuelig fremtid«. Heraf foelger, at Kommissionen naerede tvivl vedroerende spoergsmaalet, om stoetten skabte eller forvaerrede en situation med overkapacitet, som kunne aendre samhandelen paa en maade, der er i strid med en faelles interesse (dommen i den ovennaevnte sag Philip Morris mod Kommissionen, praemis 26, og Domstolens dom af 8.3.1988, forenede sager 62/87 og 72/87, Exécutif régional wallon og Glaverbel mod Kommissionen, Sml. s. 1573, praemis 30 og 31).

52 Sagsoegeren tilfoejer, at eftersom Aer Lingus har haft et tab foer skat paa 128,8 mio IEP for regnskabsaaret med udloeb den 31. december 1994, var selskabet ikke tilstraekkelig likvidt til at kunne koebe BAe 146-flyene, og selskabet maatte anvende den anden stoetterate for at kunne goere dette. Det fremgaar i oevrigt af Aer Lingus' aarsberetning, at selskabet havde foretaget en henlaeggelse paa 5,5 mio IEP med henblik paa udgifter i forbindelse med opsigelsen af kontrakterne for de fire SAAB SF 340-fly. Dette havde Aer Lingus ikke kunnet goere uden den paagaeldende stoette.

53 Sagsoegeren naevner tillige en raekke statistikker for at paavise, at en forhoejelse af kapaciteten paa de paagaeldende linjer var fuldstaendig uhensigtsmaessig henset isaer til det faldende passagertal hos Aer Lingus paa disse ruter og selskabets ringe belaegningsgrader Kommissionen var ikke befoejet til at godkende en stoette paa grundlag af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), i en saadan situation med overkapacitet (Domstolens dom i de ovennaevnte sager Philip Morris mod Kommissionen og Exécutif régional wallon og Glaverbel mod Kommissionen, og af 21.3.1991, sag C-303/88, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 433, praemis 38).

54 Endelig goer sagsoegeren gaeldende, at introduktionen af BAe 146-flyene var udtryk for en tilsidesaettelse af artikel 1, litra d), i 1993-beslutningen. Denne bestemmelse skal fortolkes saaledes, at den forbyder Aer Lingus at forhoeje totalkapaciteten af pladser i sin flaade, saa laenge omstruktureringsplanen er i kraft. Det gaelder dels, at den irske regering i 1993-beslutningen ses at udtale, at Aer Lingus ikke ville forhoeje sine markedsandele og ikke forfulgte en ekspansionistisk politik, dels at markedsandelene ikke afhang af antallet af fly tildelt en bestemt rute, men af antallet af disponible pladser. Derfor kunne artikel 1, litra d), kun fortolkes saaledes, at den skulle sikre, at Aer Lingus ikke forhoejede det samlede antal tilbudte pladser i sin flaade. Hvis det forholdt sig anderledes, ville Aer Lingus blive i stand til uden begraensning at forfoelge en »overekspansionistisk« politik.

- Luftfartsselskabets og Aer Lingus-koncernens finansielle situation

55 Ifoelge sagsoegeren har Kommissionen begaaet en aabenbar fejl ved i den omtvistede beslutning at konkludere, at maalet paa 50 mio. IEP i omkostningsnedskaeringer var blevet naaet af luftfartsselskabet Aer Lingus.

56 1993-beslutningen forudsaa 1 280 afskedigelser ved luftfartsselskabet, men i Aer Lingus' aarsberetning for regnskabsaaret med udloeb den 31. december 1994 oplyste, at der kun var blevet foretaget 841 afskedigelser. Ifoelge sagsoegerens opfattelse foreligger der hermed - selv om man accepterer Kommissionens udtalelse om, at 935 ansatte havde forladt virksomheden i forbindelse med afskedigelsesplanen - et tal, der svarer til mindre end to tredjedele af det, der var forudset i Cahill-planen.

57 Introduktionen af markedspriser i tarifferne for Team's maintenance-ydelser og de udsigter, som var en foelge af Team's forhoejede tab, som der henvises til i den omtvistede beslutning, viser sandsynligvis, at tarifferne var blevet justeret til et lavere niveau end markedsniveauet. Denne bibeholdelse af praksis med transferpriser var til fare for luftfartsselskabets omstrukturering. Den indicerede tillige, at selskabets rigtige omkostninger - og derfor enhver omkostningsnedskaering - ikke kunne fastsaettes.

58 Konklusionen i den omtvistede beslutning, hvorefter »resultaterne af luftfartsvirksomhed, i overensstemmelse med omstruktureringsmaalsaetningen, viser koncernens potentiale med hensyn til at naa en holdbar stilling« (23. betragtning) ikke stoettes af nogen forklaring eller af nogen oplysning af data, som er gennemgaaet af Kommissionen. En saadan forklaring var i ganske saerlig grad noedvendig som foelge af Aer Lingus' saedvanligvis uigennemsigtige regnskabspraksis.

59 Den aabenbart fejlagtige karakter af Kommissionens konklusion, hvorefter Aer Lingus-koncernen ville vaere i stand til at blive levedygtig, ses i oevrigt af stoerrelsen af den driftsstoette, som luftfartsselskabet havde modtaget i 1994, hvilket afsloeres af ekstraordinaere poster paa 30 mio. IEP (»repositioning - lufttransport og Team«) og 5,4 mio. IEP (»andre«), som figurerer i de regnskaber, der er offentliggjort for regnskabsaaret med udloeb til 31. december 1994. Ifoelge Aer Lingus' regnskaber havde selskabet tillige lidt tab foer skat paa 147 mio. IEP (med udelukkelse af afskrivningen af en investering i et flyleasingselskab i de tolv maaneder inden den 31. marts 1993, og 128,8 mio. IEP i de 21 maaneder inden den 31. december 1994. Disse tal strider mod forudsigelserne i Cahill-planen om et tab paa 63 mio. IEP for de tolv maaneder inden den 31. marts 1994 og et overskud paa 1 mio. IEP for de 12 maaneder inden den 31. marts 1995.

- Salget af Copthorne-hotelkaeden

60 Sagsoegeren har anfoert, at Aer Lingus' salg af sin Copthorne-hotelkaede blev naevnt i 1993-beslutningen som en integrerende del af Cahill-planen. I den omtvistede beslutning (18. betragtning) er denne kaede et centralt punkt i omstruktureringsprogrammet.

61 I den omtvistede beslutning oplyste Kommissionen imidlertid, at salget var blevet udskudt, saaledes at de maalnoegletal for gaeld og rentebetaling, der er opstillet frem til marts 1997, saaledes foerst ville blive realiseret i midten af 1999. I oevrigt udtalte den blot (19. betragtning), at »kaeden boer saelges, saa snart markedsvilkaarene tillader det«, saaledes at enhver pligt for Aer Lingus til at saelge Copthorne-hotellerne inden for en bestemt frist bortfaldt. Dette bekraeftes ved Aer Lingus' aarsberetning for regnskabsaaret med udloeb den 31. december 1994, hvori det erklaeres, at ledelsen »har til hensigt at bevare denne investering inden for en overskuelig fremtid, hvorved der henvises til ekspertraadgivningen, for at sikre, at provenuet ved salget af denne investering bliver saa stor som muligt«.

62 Under disse omstaendigheder kunne Kommissionen ikke konkludere, at tildelingen af den anden stoetterate ville fremme udviklingen af visse erhvervsgrene. Den vidste ikke, hvornaar eller om Aer Lingus' regnskab ville blive saneret. Foelgelig kunne stoetten ikke godkendes som omstruktureringsstoette. Hertil kommer, at den omstaendighed, at Aer Lingus ikke nedbragte sin hoeje gaeldsaetning ved salget af hotelkaeden, medfoerte brug af statsstoetten til finansiering af selskabets gaeld paa kort sigt, herunder hoeje laaneomkostninger. Af denne yderligere grund blev den anden stoetterate ikke en egentlig omstruktureringsstoette.

63 Under alle omstaendigheder var salget af Copthorne-hotellerne utilstraekkeligt for at sanere Aer Lingus' regnskaber. Avisen Sunday Independent oplyste den 10. juli 1994: »Det synes, som om de regnskabsmaessigt sagkyndige, der forbereder resultaterne frygter, at passiverne overstiger vaerdien af Aer Lingus' Copthorne-hotelkaede«. I denne henseende afskrev Aer Lingus 17,2 mio. IEP i sit regnskab for regnskabsaaret med udloeb den 31. december 1994. Kommissionen begik derfor en aabenbar fejl ved at konkludere, at salget af Copthorne-hotellerne nedbragte Aer Lingus' gaeldsaetning til det oprindeligt fastsatte niveau og ved ikke at paalaegge Aer Lingus at saelge yderligere aktiver til et beloeb paa 17,2 mio. IEP. Kommissionen undlod tillige at forklare, hvorledes gaeldsaetningsandelen og niveauet for daekning af renter, der var fastsat, kunne naas.

64 Sagsoegeren udleder af det foregaaende, enten at Kommissionen ikke var i stand til at overvinde sine vanskeligheder i relation til spoergsmaalet, om den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet, hvorved den altsaa gjorde sig skyldig i en kraenkelse af vaesentlige formkrav ved ikke at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, eller at den begik en aabenbar skoensfejl ved i den omtvistede beslutning at bestemme, at den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet. Heraf foelger, at sagsoegerens to hovedanbringender, henholdsvis om kraenkelse af vaesentlige formfejl og om en aabenbar skoensfejl, er begrundede.

65 Ud over sine to hovedanbringender har sagsoegeren fremsat foelgende supplerende klagepunkter:

- Det fremgaar af den omtvistede beslutning, at Kommissionen aldrig reelt undersoegte virkningerne af den omtvistede stoette paa konkurrencen, ligesom den ikke tog hensyn til udviklingen i konkurrencen efter 1993-beslutningens udstedelse;

- Irland tilsidesatte 1993-beslutningens artikel 1, litra b), som paalagde den irske regering at paase, at Aer Lingus gennemfoerer Cahill-planen, saaledes som denne var blevet meddelt Kommissionen;

- Kommissionen begik en retlig fejl ved, at den, i forbindelse med godkendelsen af den anden stoetterate uanset overtraedelsen af 1993-beslutningens artikel 1, stk. 1, litra a), ville anvende et andet kriterium end det, som var anvendt i beslutningen;

- den omtvistede beslutning er behaeftet med en begrundelsesmangel, navnlig vedroerende foelgende elementer: Kommissionens krav til den irske regering om at fremlaegge en supplerende rapport vedroerende Team og Aer Lingus inden den 30. juni 1995; den konklusion, at Aer Lingus-koncernen ville vaere i stand til at blive levedygtig; den konklusion, at den anden stoetterate kunne vaere forenelig med faellesmarkedet, uden at der forelaa en omstruktureringsplan med henblik paa at genoprette Aer Lingus' levedygtighed paa lang sigt; Kommissionens grund til ikke at kraeve af Aer Lingus, at selskabet saelger Copthorne-hotellerne; den konklusion, at stoetten kunne godkendes uanset Aer Lingus-koncernens og luftfartsselskabets finansielle situation; den noedvendige frist for at opfylde omstruktureringsplanen.

Kommissionens og intervenienternes argumenter

66 Kommissionen har i foerste raekke gjort gaeldende, at den omtvistede beslutning i realiteten er et hybridt instrument, eftersom den samtidig indeholder en fravigelse af 1993-beslutningens artikel 1, litra a), og kommentarer udstedt i overensstemmelse med beslutningens artikel 1, litra b). Saadanne kommentarer er ikke anfaegtelige akter efter betydningen i traktatens artikel 191 og kan saaledes ikke undergives judiciel kontrol (Domstolens dom af 14.1.1981, sag 35/80, Denkavit Nederland, Sml. s. 45, praemis 35).

67 Spoergsmaalet om den EF-konforme karakter af stoetten som omstruktureringsstoette efter betydningen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), blev realitetsbehandlet i 1993-beslutningen. Betalingen af 175 mio. IEP til Aer Lingus var allerede godkendt i beslutningen.

68 Heraf foelger, at naar Kommissionen paataenker at frigoere en ny stoetterate paa grundlag en omstruktureringsplan, der allerede er godkendt, er den ikke befoejet og dermed saa meget mere ej heller forpligtet til paa ny at undersoege, om betalingen af denne nye rate er forenelig med traktatens artikel 92, stk. 3, litra c) (jf. Domstolens dom af 5.10. 194, sag C-47/91, Italien mod Kommissionen, Sml. s. 4635). Kommissionen er ikke befoejet til at foretage en saadan undersoegelse, medmindre den har taget udtrykkeligt forbehold med henblik herpaa i den oprindelige godkendelse, eller medmindre den af en forudgaaende undersoegelse udleder, at betingelserne i den oprindelige beslutning ikke fuldt ud er blevet overholdt.

69 Foelgelig var en ny beslutning kun noedvendig, saafremt omkostningsnedskaeringen paa 50 mio. IEP, der var fastsat i 1993-beslutningens artikel 1, litra a), ikke var blevet naaet. Ved sin fornyede undersoegelse af den EF-konforme karakter af stoetten under disse saerlige omstaendigheder var Kommissionen forpligtet til at tage hensyn til den sammenhaeng, der allerede var blevet bedoemt i 1993-beslutningen, samt de forpligtelser, som denne forudgaaende beslutning have kunnet paalaegge den paagaeldende stat (Domstolens dom af 3.10.1991, Sag C-261/89, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4437). Hermed havde Kommissionen ikke vaeret forpligtet til paa ny at foretage en undersoegelse af samtlige aspekter af omstruktureringsplanen. Det var tilstraekkeligt, at den koncentrerede sig om de elementer, som havde undergaaet forandring efter den oprindelige bedoemmelse.

70 I oevrigt har Kommissionen kun pligt til at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, saafremt den naerer tvivl om den EF-konforme karakter af en stoette, og saafremt Kommissionens tvivl ikke kan fjernes under den indledende undersoegelse. Uanset hvad der var Kommissionens tvivl i begyndelsen, finder den ikke, at denne paa noget tidspunkt var serioes, og den indledende undersoegelse fjernede under alle omstaendigheder tvivlen.

71 Kommissionen fremhaever, at den inden udstedelsen af den omtvistede beslutning modtog en rapport fra den irske regering den 3. november 1994, der bekraeftede overholdelsen af de i 1993-beslutningen fastsatte bestemmelser (undtagen hvad angaar omkostningsnedskaeringen paa 40 mio. IEP i koncernen) samt en rapport fra Aer Lingus vedroerende afviklingen af omstruktureringsprogrammet samt endelig en rapport fra Arthur Andersen & Co., som den irske regering havde givet til opgave, som revisionsfirma af uafhaengig karakter, at undersoege de finansielle oplysninger, der var afgivet af Aer Lingus. Desuden havde Kommissionen selv taget stilling til de afgivne oplysninger ved at henvende sig til Coopers & Lybrand, der er et erfarent konsulentfirma paa omraadet, og Coopers & Lybrand havde fremlagt deres rapport den 9. december for 1994.

72 Det fremgaar af disse rapporter, at man kunne fastslaa et maerkbart fremskridt hvad angaar de forskellige omstruktureringsforanstaltninger, som der toges sigte paa i Cahill-planen. Arthur Andersen & Co. fra Coopers & Lybrand's undersoegelser havde bl.a. vist, at luftfartsselskabets rentabilitet og gaeldsreduktionen havde oversteget maalsaetningen ifoelge planen. Selv om de ekstraordinaere midler havde vaeret stoerre end fastsat - som foelge af, at fratraedelsesomkostningerne var hoejere end forventet - konkluderede konsulenterne, at resultaterne var i overensstemmelse med maalsaetningen om, at Aer Lingus paa ny skulle blive levedygtig paa trods af vanskelighederne og forsinkelserne vedroerende Team.

73 Med hensyn til nedskaeringerne i de aarlige omkostninger paa 50 mio. IEP fremgaar det af de sagkyndiges rapporter, at luftfartsselskabet havde naaet en nedskaering af omkostningerne paa 61,1 mio. IEP. Imidlertid naaede man ikke maalsaetningen paa 50 mio. IEP for koncernens vedkommende, fordi visse af de besparelser, der var opnaaet af luftfartsselskabet, var fremkommet paa Team's bekostning. Skoent luftfartsselskabet, foer revisionen af maintenance-kontrakterne indgaaet i 1993 mellem dette og Team, havde betalt Team ifoelge en hoejere tarif end efter markedsprisen, hvilket var udtryk for en krydssubvention til Team, havde det efter kontraktrevisionen betalt Team's maintenance-arbejde ifoelge markedsvilkaar. Kommissionen - der fandt, at luftfartsselskabets besparelser i forbindelse med kontrakten med Team ikke kunne anses for en reel omkostningsnedskaering for koncernens vedkommende - naaede til den konklusion, at den reelle omkostningsnedskaering i koncernen var paa 42,4 mio. IEP eller 7,6 mio. IEP under maalsaetningen paa 50 mio. IEP. Med dette forbehold fandt Kommissionen, at Aer Lingus i vidt omfang havde naaet Cahill-planens maalsaetning, og samtlige andre betingelser ifoelge 1993-beslutningen var blevet overholdt.

74 Under disse omstaendigheder fastslog Kommissionen - henset dels til den indviklede karakter af en reorganisering, som den Aer Lingus skulle igennem, dels til den omstaendighed, at enhver reorganisering ifoelge sin karakter hviler paa forudsigelser, der for visses vedkommende kan vise sig forkerte - at de faktiske afvigelser i forhold til Cahill-planen var relativt smaa, og at de alene vedroerte betingelserne for godkendelse af omstruktureringsstoetten, saaledes at hverken gennemfoerelsen af Cahill-planen eller dens maalsaetning, nemlig retableringen af Aer Lingus-koncernen som en levedygtig og selvstaendig enhed paa det finansielle plan, ikke var truet.

75 Hvad naermere bestemt angaar spoergsmaalet, om stoetten fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene som forudsat i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), konkluderede Kommissionen, at omstruktureringsprogrammet var paa ret kurs, og at det overordnede maal endnu kunne naas, selv om maalet med omkostningsnedskaeringen ikke fuldt ud var blevet realiseret.

76 Hvad angaar virkningen af stoetten paa samhandlen maa det ifoelge Kommissionen og intervenienterne antages, at den omstaendighed, at omstruktureringsomkostningerne var hoejere end forudset, ikke paavirkede konkurrencen mellem transportvirksomheder. Stoerstedelen af den foerste stoetterate (75 mio. IEP ud af 75 mio.) var blevet anvendt til at finansiere fratraedelser og de hermed forbundne omkostninger, og restbeloebet var blevet anvendt til at nedbringe gaelden. Det forhold, at maalet med en omkostningsnedskaering paa 50 mio. IEP ikke var blevet naaet, fik ikke nogen negativ virkning for Aer Lingus' konkurrenter.

77 Endelig anfaegter Kommissionen grundlaget for sagsoegerens specifikke argumenter vedroerende Team, provinsruterne i Storbritannien, BAe 146-flyene, den finansielle situation for luftfartsselskaberne og Aer Lingus-koncernen samt vedroerende Copthorne hotelkaeden. Det er Kommissionens opfattelse, at beslutningen ikke er behaeftet med en begrundelsesmangel.

78 Aer Lingus og Irland stoetter Kommissionens argumenter. Aer Lingus fremhaever isaer, at der ikke havde vaeret nogen strejke hos Team, men snarere en hjemsendelse af en stor del af personalet fra direktionens side. Omstruktureringsplanen var herefter blevet opfyldt, da den tredje stoetterate var blevet tilladt af Kommissionen i beslutningen af 20. december 1995 med titlen »Betaling af tredje rate af stoette, der blev godkendt ved Kommissionens beslutning [af 1993]« (EFT 1996, C 70, s. 2). Copthorne-hotellerne blev solgt i 1995. Aer Lingus tilfoejer, at med hensyn til BAe 146-flyene blev disse foert indsat med virkning fra maj og juni 1995. Den maanedlige leje for BAe 146-flyene var lavere end de forudgaaende finansielle byrder, som var knyttet til de SAAB-fly, som de erstattede.

Rettens bemaerkninger

Karakteren af den anfaegtede akt

79 Foerst skal der tages stilling til Kommissionens argument om, at den omtvistede beslutning har en »hybrid« karakter og indeholder dels visse konstateringer i relation til Aer Lingus' manglende overholdelse af betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1, litra a), dels blotte »kommentarer«, der ikke er anfaegtelige, og som Kommissionen har fremsat vedroerende andre aspekter i udviklingen af omstruktureringsprogrammet for Aer Lingus-koncernen i overensstemmelse med 1993-beslutningens artikel 1, litra b).

80 I den forbindelse fremgaar det af den omtvistede beslutning, at Kommissionen, foer den godkendte betalingen af den anden stoetterate, undersoegte ikke blot grundene til, at Aer Lingus ikke havde kunnet overholde betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1, litra a), men ogsaa afviklingen af omstruktureringsplanen i alle dens aspekter, nemlig Aer Lingus-koncernens og luftfartsselskabets finansielle situation, den strategi, der var valgt for provinsruterne i Det Forenede Kongerige, og de foreslaaede aendringer i Aer Lingus' flaade samt status vedroerende planen om salget af Copthorne-hotellerne. Det fremgaar tillige af 25. betragtning til den omtvistede beslutning, at det kun er »i lyset af« sin bedoemmelse af samtlige ovennaevnte elementer, at Kommissionen fraveg 1993-beslutningen og tillod den irske regering at betale den anden stoetterate til Aer Lingus.

81 Det fremgaar tilsvarende af samme betragtning til den omtvistede beslutning, at de yderligere pligter, der blev paalagt Irland, ikke blot vedroerte omkostningsnedskaeringen paa 50 mio. IEP efter 1993-beslutningens artikel 1, litra a), men ogsaa samtlige de elementer, der skulle vurderes, og som Kommissionen har fremlagt i beslutningen.

82 Foelgelig kan begrundelsen til den omtvistede beslutning, bortset fra den del, som direkte vedroerer omkostningsnedskaeringen paa 50 mio. IEP aarligt ifoelge 1993-beslutningens artikel 1, litra a), ikke betragtes som simple »kommentarer« uden retsvirkninger; den paagaeldende del af begrundelsen er integrerende del af den i sagen anfaegtede retsakt.

83 Det foelger ligeledes heraf, at hele den omtvistede beslutning ifoelge sin karakter er bebyrdende for sagsoegeren. Heraf foelger, at hele den omtvistede beslutning er undergivet Rettens judicielle kontrol paa de betingelser, der er fastsat i traktatens artikel 173, stk. 2.

Anbringendet om kraenkelse af vaesentlige formkrav

84 Det er ubestridt, at Irland i medfoer af betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1, litra a), havde forpligtet sig til ikke at udbetale den anden stoetterate, saafremt Aer Lingus ikke naaede et maal med omkostningsnedskaering paa 50 mio. IEP aarligt. Det fremgaar ligeledes af 1993-beslutningens del VI, at betingelserne i artikel 1, litra a), blev fastsat »til sikring af stoetten ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse«. Ifoelge del V, 21. betragtning, punkt 4 i denne beslutning var den i omstruktureringsplanen forudsete omkostningsreduktion for Kommissionen »en vigtig betingelse« for udbetaling af anden og tredje stoetterate.

85 Saaledes opstaar der her det spoergsmaal, hvilken administrativ procedure Kommissionen skal foelge, naar den i medfoer af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), - efter en procedure ifoelge artikel 93, stk. 2 - har godkendt en statsstoette fordelt paa rater med forbehold af, at en raekke betingelser opfyldes, naar det saa senere viser sig, at en af betingelserne ikke er blevet opfyldt.

86 Foerst finder Retten, at den manglende overholdelse af en betingelse, der er fastsat i en beslutning om godkendelse af stoette i medfoer af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), har den virkning, at de herpaa foelgende stoetterater skal formodes at vaere uforenelige med faellesmarkedet. Heraf foelger, at de foelgende rater ikke kan udbetales, uden at Kommissionen paa ny traeffer en beslutning om formel dispensation fra opfyldelsen af den paagaeldende betingelse.

87 Under disse omstaendigheder paahviler det Kommissionen foreloebigt at undersoege, om der kan gives en saadan dispensation, hvorved den skal sikre sig, at de foelgende stoetterater stadig er forenelige med faellesmarkedet paa de i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), (jf. tilsvarende Domstolens dom af 5.10.1994 i den ovennaevnte sag Italien mod Kommissionen, praemis 24, 25 og 26). Saafremt Kommissionen efter en saadan undersoegelse bliver overbevist om, at de foelgende stoetterater ikke laengere er forenelige med faellesmarkedet, eller saafremt undersoegelsen ikke goer Kommissionen i stand til at overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om de foelgende rater er forenelige med faellesmarkedet, skal den indhente samtlige noedvendige udtalelser og med henblik herpaa at indlede, eller eventuelt paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2 (jf. tilsvarende Domstolens dom i sagen Cook mod Kommissionen, a.st., praemis 29, og af 2.4.1998, sag C-367/95 P, Sml. I, s. 1719, praemis 38, 39 og 40). Heraf foelger det ogsaa i analogi med traktatens artikel 93, stk. 3, at udbetalingen af den paagaeldende stoette i et saadant tilfaelde skal udsaettes, indtil Kommissionen har udstedt sin endelige beslutning.

88 Retten finder tillige, at Kommissionen, saa snart den har udstedt en beslutning om godkendelse af en stoette paa vilkaar efter en procedure i medfoer af artikel 93, stk. 2, ikke har ret til at gaa ud over rammen for sin oprindelige beslutning uden paa ny at indlede naevnte procedure. Det foelger heraf, at saafremt én af de betingelser, som gjaldt for godkendelsen af en stoette, ikke er opfyldt, kan Kommissionen saedvanligvis kun udstede en beslutning om dispensation fra opfyldelsen af denne betingelse uden paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, naar der foreligger relativt betydningsloese afvigelser i forhold til den oprindelige betingelse, saaledes at Kommissionen ikke naerer tvivl med hensyn til, om den paagaeldende stoette stadig er forenelig med faellesmarkedet.

89 Det maa tilfoejes, at Kommissionen - naar der som her er tale om en allerede i princippet godkendt stoette, der er udbetalt i successive rater i en relativ lang periode i forbindelse med en omstruktureringsplan, hvis resultater kun opnaas efter en raekke aar - maa nyde en vis befoejelse til styring og tilsyn ved gennemfoerelsen af en saadan stoette, isaer med henblik paa, at Kommissionen skal have mulighed for at imoedegaa udviklinger, som ikke kunne forudses ved udstedelsen af den oprindelige beslutning. Det er derfor ikke udelukket, at Kommissionen isaer, i lyset af aendrede ydre omstaendigheder, der tidsmaessigt ligger senere end den oprindelige beslutning, kan tilpasse de betingelser, som gaelder for den maade, hvorpaa omstruktureringsplanen gennemfoeres, eller den maade, hvorpaa tilsynet udoeves af den, uden paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, hvorved der dog maa gaelde den betingelse, at saadanne tilpasninger ikke rejser tvivl om, hvorvidt den paagaeldende stoette er forenelig med faellesmarkedet.

90 Det maa derfor konkret bringes paa det rene, om sagsoegeren har paavist, enten at Kommissionen er gaaet ud over rammerne for 1993-beslutningen uden paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, eller at de vurderinger, Kommissionen lagde til grund i den omtvistede beslutning, fremboed vanskeligheder af en saadan karakter, at det var begrundet paa ny at indlede denne procedure (Domstolens dom af 15.6.1993, sag C-225/91, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 2303, praemis 34). Det foelger af fast retspraksis, at Kommissionen ved anvendelsen af traktatens artikel 93, stk. 3, har et vidt skoen, hvis udoevelse indebaerer vurderinger af oekonomisk og social karakter. Rettens proevelse skal derfor begraenses til en undersoegelse af, om Kommissionen har overskredet de medfoelgende graenser for sit skoen som foelge af en urigtig opfattelse af de faktiske forhold, eller har gjort sig skyldig i magtfordrejning eller procedurefordrejning (dommen i den ovennaevnte sag, Matra mod Kommissionen, praemis 23, 24 og 25). Denne retspraksis finder analog anvendelse i sagen her.

91 Med hensyn til spoergsmaalet, om Kommissionen er gaaet ud over rammerne for 1993-beslutningen ved at dispensere fra betingelsen i artikel 1, litra a), skal Retten foerst bemaerke, at det fremgaar af den omtvistede beslutning, at Kommissionen foretog nedenstaaende konstateringer paa grundlag af de undersoegelser, der var udfoert af Arthur Andersen & Co. samt Coopers & Lybrand, nemlig at

- »resultaterne af luftfartsvirksomheden, i overensstemmelse med omstruktureringsmaalsaetningen, viser koncernens potentiale med hensyn til at naa en holdbar stilling, som giver selskabet mulighed for at bidrage til at udvikle lufttransportvirksomhed i et perifert omraade i EU«, saaledes at »[Kommissionen] paa baggrund af ovenstaaende hvor foerst og fremmest de strukturelle og strategiske aendringer er beroert, konkluderer, ... at Aer Lingus i rimeligt omfang har opfyldt maalene i programmet i den betragtede periode« (23. betragtning);

- betingelserne i 1993-beslutningens artikel 1, bortset fra betingelserne i artikel 1, litra a), er blevet overholdt (24. betragtning);

- »fremskridtene i omstruktureringen og de allerede opnaaede resultater er tilfredsstillende trods det faktum, at maalet for den aarlige omkostningsreduktion kun er blevet naaet af luftfartsselskabet og ikke af hele koncernen paa grund af de ovennaevnte omstaendigheder [...]« (25. betragtning).

92 For det andet skal Retten bemaerke, at Kommissionen i den omtvistede beslutning ikke har dispenseret Aer Lingus fra at overholde betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1. litra a), men blot har forlaenget den frist, inden for hvilken betingelsen skulle vaere opfyldt. Det fremgaar saaledes af den omtvistede beslutning taget under ét, at selv om Kommissionen dispenserede fra betingelserne i 1993-beslutningens artikel 1, litra a) - som kraevede en omkostningsreduktion paa 50 mio. IEP aarligt, foer der kunne skrides til udbetaling af anden stoetterate forudset til udgangen af 1994 - fremhaevede den, at denne betingelse skulle vaere overholdt inden udbetalingen af den tredje stoetterate forudset til udgangen af 1995.

93 For det tredje finder Retten, at formaalet med betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1, litra a), i vidt omfang er blevet overholdt, selv om graensen/taersklen for en omkostningsreduktion paa 50 mio IEP aarligt ikke er blevet opfyldt. Der er ingen grund til at betvivle Kommissionens udtalelse om, at luftfartsselskabet ved udgangen af 1994 var naaet til en reduktion af omkostningerne paa 61 mio. IEP. Da dette resultat for luftfartsselskabet imidlertid delvis skyldtes en nedsaettelse af de priser, som var fastsat i maintenance-kontrakten mellem luftfartsselskabet og Team (jf. ovenfor praemis 73), som bevirkede forhoejede tal for Team, naaede Kommissionen til den konklusion, at den reelle omkostningsreduktion i koncernen var 42,4 mio. IEP. Det foelger heraf, at omkostningsreduktionerne opnaaet inden for koncernen ved udgangen af 1994 kun var 7,6 mio. IEP mindre end den formelle graense paa 50 mio. IEP. Retten finder, at der foreligger en relativt betydningsloes fravigelse i forhold til betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1, litra a).

94 For det fjerde kan som fastslaaet den omstaendighed, at graensen for en omkostningsreduktion paa 50 mio. IEP ikke er blevet naaet, i det vaesentlige kan tilregnes en arbejdskonflikt hos Team i anden del af 1994. Selv om det er beklageligt, at forhandlingerne mellem Aer Lingus og fagforeningerne i forbindelse med Cahill-planen ikke indbefattede repraesentanterne for Team's medarbejdere, finder Retten, at den arbejdskonflikt, som paagik ved Team i 1994, og indbringelsen af konflikten for Labour Court, ikke var forudselige begivenheder, da 1993-beslutningen blev udstedt.

95 For det femte skal Retten fremhaeve, at den omtvistede beslutning ikke blot fraviger 1993-beslutningens artikel 1, litra a), men ogsaa indeholder strengere betingelser end dem, der oprindelig gjaldt efter beslutningens artikel 1, litra b). Den omtvistede beslutning paalaegger nye betingelser, som forpligter Aer Lingus dels til foer den 30. juli 1995 at fremlaegge en detaljeret rapport om, hvorledes programmet med at omstrukturere Team skrider frem, og til at ivaerksaette dette program straks, og dels til, i hvert fald otte uger foer udbetalingen af tredje stoetterate at tilstille Kommissionen en meget detaljeret oekonomisk rapport vedroerende isaer omkostningsreduktionen paa 50 mio. IEP, salget af hotelkaeden Copthorne og rentabiliteten af de fem forskellige kategorier af Aer Lingus-ruter.

96 Det fremgaar af det ovenstaaende, at Kommissionen ved at indroemme en tidsbegraenset dispensation fra 1993-beslutningens artikel 1, litra a), ikke er gaaet ud over beslutningens rammer. Den foretog faktisk en fornyet afbalancering af betingelserne i 1993-beslutningens artikel 1, litra a), og litra b), for navnlig at imoedegaa en ikke forudset udvikling i situationen efter beslutningens udstedelse og for at tage hensyn til elementerne, der var kommet frem ved den detaljerede undersoegelse, Kommissionen foretog med sine sagkyndige en detaljeret undersoegelse af, hvorledes omstruktureringsplanen var forloebet indtil udloebet af 1994. Retten finder i oevrigt en saadan fremgangsmaade i overensstemmelse med formaalet med den ved 1993-beslutningen godkendte omstruktureringsplan, nemlig at goere Aer Lingus-koncernen og navnlig luftfartsselskabet levedygtige.

97 Under disse omstaendigheder finder Retten, at Kommissionen med foeje har kunnet tilpasse den omtvistede beslutning, for saa vidt som den var i stand til at overvinde de vanskeligheder, der var opstaaet ved bedoemmelsen af, om den i sagen omhandlede rate var forenelig med faellesmarkedet.

98 Det maa saaledes bringes paa det rene, om de specifikke elementer, som sagsoegeren har paaberaabt sig - trods Rettens betragtninger - burde have foranlediget Kommissionen til at naere tvivl vedroerende spoergsmaalet, om den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet, saaledes at den var pligtig paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2.

- Team

99 Vedroerende sagsoegerens argumenter om Team (jf. ovenfor praemis 36 ff.) udtales, at Kommissionen vel i den omtvistede beslutning udtalte, at det, saafremt man ikke tager fat paa problemet om Team's fortsatte tab, kan faa virkninger for omstruktureringsplanen. Det er ogsaa korrekt, at der ved udgangen af 1994 ikke forelaa nogen adaekvat omstruktureringsplan med henblik paa at goere Team rentabel paa ny, saaledes som det bekraeftes saavel af udtalelserne fra formanden for ¶er Lingus og af ministeren for transport, energi og kommunikation (jf. ovenfor praemis 39) som af, at Kommissionen selv kraevede, at den skulle have en saadan plan forelagt inden den 30. juni 1995.

100 Det er ogsaa ubestridt, at Kommissionen for at overvinde disse vanskeligheder besluttede at paalaegge Irland den ved den omtvistede beslutning omhandlede nye betingelse (25. betragtning, foerste tankestreg), hvorefter Irland inden udbetaling af tredje rate skal »forelaegge Kommissionen en rapport inden 30. juni 1995 om gennemfoerelsen af omstruktureringsprogrammet i Team, og om selskabets finansielle og oekonomiske udvikling, herunder de finansielle fremskrivninger, som selskabets strategi baseres paa«, ligesom Team's omstruktureringsprogram boer implementeres »hurtigst muligt paa grundlag af en hensigtsmaessig forretningsstrategi og en sund kapitalstruktur«.

101 Det er Rettens opfattelse, at Kommissionen, som ville loese problemet i Team paa denne maade og ikke ved at indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2, ikke har overskredet graenserne for sin befoejelse til at styre og kontrollere en stoette opdelt i rater.

102 For det foerste kan Retten ikke se nogen grund til at betvivle udtalelsen i Kommissionens indlaeg, hvorefter der - efter genoptagelsen af arbejdet hos Team til opfoelgning af anbefalingerne fra Labour Court - var blevet foretaget omkostningsnedskaeringer hos Team til en anslaaet vaerdi af 18 mio. IEP, saaledes at Team ikke laengere var en hindring for maalet at reducere omkostningerne i Air Lingus-koncernen med 50 mio. IEP aarligt.

103 For det andet har sagsoegeren ikke paavist konkrete omstaendigheder, der kan rejse tvivl om den omtvistede beslutning, for saa vidt som det heri udtales, at Team »kan blive rentabel fra 1995« henset til de sidste overslag fra Aer Lingus og de nye maintenance-kontrakter. Det fremgaar ligeledes af Kommissionens indlaeg, at der ved udgangen af 1994 var skredet til afskedigelse af 250 ansatte hos team siden 1992/1993 med en omkostning paa 24 mio. IEP. Sagsoegeren har ligeledes ikke bestridt den liste over maintenance-kontrakter, som Team raadede over ved udgangen af 1994, hvilken liste Kommissionen har fremlagt for Retten.

104 Selv om det, for det tredje, er rigtigt, at arbejdskonflikten i 1994 var foranlediget af gennemfoerelsen af Cahill-planen over for Team, er det ogsaa ubestridt, at noedvendigheden af at forberede en ny plan for Team senere, ved begyndelsen af 1995, skyldtes to andre ydre og ikke forudselige faktorer, nemlig svingningerne i vekselkursen i forhold til dollaren og krisen for maintenance-service paa verdensmarkedet (jf. udtalelserne fra formanden for Aer Lingus i denne henseende i Aer Lingus' aarsberetning for perioden med udloeb dem 31.12.1994).

105 For det fjerde udgjorde Team kun en subsidiaer virksomhed i Aer Lingus-koncernen, idet Team repraesenterede 12% af omsaetningen.

106 Under disse omstaendigheder finder Retten, at Kommissionen - navnlig henset til Team's underordnede betydning i forhold til Aer Lingus-koncernens samlede aktiviteter samt til den uforudsigelige karakter af de faktorer, som medfoerte tab for Team - havde ret til at beslutte, at de vanskeligheder, der skyldtes Team's forhold, kunne overvindes ved at paalaegge den nye ovennaevnte betingelse, uden at det var noedvendigt paa ny at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2.

107 En saadan loesning gjorde det faktisk muligt for Kommissionen at sikre sig, dels at Team's problemer ikke bragte omstruktureringsplanen for hele koncernen i fare, og dels at omstruktureringsplanens succes heller ikke vil blive bragt i fare ved udsaettelsen af betalingen af den anden stoetterate, hvilket var blevet konsekvensen af at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2.

- Provinsruterne i Det Forenede Kongerige

108 Hvad angaar sagsoegerens argumenter vedroerende provinsruterne til Det Forenede Kongerige (jf.ovenfor praemis 46 ff.) fremgaar det af den omtvistede beslutning, at disse ruter ved beslutningens udstedelse var tabgivende, til forskel fra Aer Lingus' ruter med destination til Nordamerika, forbindelsen Dublin/London og de europaeiske ruter, som fremviste tilfredsstillende resultater (21. betragtning). Det fremgaar ligeledes af 1993-beslutningen (del II, foerste afsnit, punkt 5), at den irske regering udtalte, at kapitalindskydelsen »ikke vil blive anvendt til at subsidiere tabgivende ruter«, og at den »ville forlange, at luftfartsselskabet driver hver af de vigtigste grupper af ruter paa en kommercielt baeredygtig maade«.

109 Det maa dog fastslaas, at 1993-beslutningens artikel 1 ikke indeholder nogen udtrykkelig betingelse til sikring af, at en gruppe af ruter under Aer Lingus aldrig bliver tabgivende.

110 Det er i oevrigt Rettens opfattelse, at den irske regering ikke har forpligtet sig til, ej heller stiltiende, at handle saaledes, at samtlige Aer Lingus' tabgivende ruter opgives, foer der skrides til udbetaling af den anden stoetterate, dvs. i loebet af det foerste aar efter godkendelsen af den omstruktureringsplan, hvis gennemfoerelse efter planen skulle vare i tre aar.

111 Det fremgaar desuden af parternes indlaeg, at konkurrenceforholdene paa provinsruterne til Det Forenede Kongerige udviklede sig efter udstedelsen af den omtvistede beslutning, isaer paa grund af, at sagsoegeren selv introducerede nye tilbud.

112 Paa denne baggrund har Kommissionen for Retten udtalt, at den, i henhold til den undersoegelse, Coopers & Lybrand udfoerte paa dens anmodning ved udgangen af 1994, havde fundet, at det var for tidligt at afgoere, om Aer Lingus' strategi vedroerende provinsruterne til Det Forenede Kongerige var begrundet paa lang sigt.

113 Den anfoerte derfor i den omtvistede beslutning (21. og 22. betragtning):

»[...] Den irske regering skal give en begrundelse for disse ruter paa laengere sigt. Denne begrundelse skal baseres paa en sammenstilling af indtaegter om omkostninger for den paagaeldende rute og paa investeringernes evne til at give et passende afkast. I denne forbindelse vil 1995 blive afgoerende for, om Aer Lingus fortsat vil bevaege sig i den rigtige retning hen imod en forretningsmaessig holdbar levedygtighed.

Aer Lingus skal derfor vise, at det kan operere paa disse ruter paa et acceptabelt rentabilitetsniveau [...]«.

114 Selv om det er rigtigt, at den strategi, som den omtvistede beslutning refererer til - hvorefter provinsruterne til Det Forenede Kongerige bruges som feeder-ruter til de nordatlantiske ruter, der drives af Aer Lingus - kun er en delvis begrundelse for at acceptere de fortsatte tab paa det paagaeldende provinsruter, kan de af sagsoegeren meddelte oplysninger ikke foranledige Retten til at bortse fra Kommissionens forklaring, hvorefter den paa det paagaeldende tidspunkt fandt, at det var for tidligt at udtale sig om berettigelsen paa lang sigt af Aer Lingus' politik vedroerende disse ruter.

115 Henset til samtlige disse omstaendigheder, herunder isaer til udviklingen i konkurrenceforholdene efter udstedelsen af 1993-beslutningen, samt til det forhold, at lokalruterne i Det Forenede Kongerige kun repraesenterede en del af Aer Lingus' luftfartsvirksomhed, finder Retten, at sagsoegeren ikke har bevist, at

Kommissionen er gaaet ud over sit skoen ved styringen og tilsynet med en i rater opdelt stoette, da den besluttede, at det ikke var hensigtsmaessigt at gaa ind i de problemer, der muligvis blev rejst af Aer Lingus' flyvning paa provinsruterne til Det Forenede Kongerige, ved at kraeve en detaljeret begrundelse for beflyvningen af disse ruter paa lang sigt, foer man skred til udbetaling af den tredje stoetterate, i stedet for at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, foer udbetaling af den anden rate.

116 Kommissionens loesning gjorde det saaledes muligt for den at sikre sig paa en hensigtsmaessig maade, at de paagaeldende ruter blev rentable foer udbetalingen af den tredje rate, altsaa i den periode, der var forudset for at tilendebringe omstruktureringsplanen uden at loebe risiko for, at planens succes blev bragt i fare ved, at man paa ny indledte proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2.

- BAe 146-flyene

117 Retten skal foerst udtale, at den ikke kan tiltraede det af sagsoegeren fremsatte argument om, at Aer Lingus' erhvervelse af tre BAe 146-fly med 10 saeder til erstatning af fire SAAb SF 340-fly med 34 saeder fandt sted under tilsidesaettelse af 1993-beslutningens artikel 1, litra d), som foelge af den heraf foelgende stoette saedekapacitet (jf. ovenfor praemis 54).

118 Det er saaledes Rettens opfattelse, at pligten til »ikke at udvide Aer Lingus' bestand af fly«, der fremgaar af denne bestemmelse, alene vedroerte antallet af fly, som selskabet raadede over ved udstedelsen af 1993-beslutningen.

119 En saadan fortolkning er isaer i overensstemmelse med indholdet af 1993-beslutningen, som

- fremlaegger (del II, foerste afsnit, punkt 5) en udtalelse fra den irske regering, hvorefter »Aer Lingus vil i omstruktureringsperioden kun oege sin bestand af fly i drift paa de transatlantiske ruter, hvor det kan blive noedvendigt med ekstra fly i sommerhoejsaesonen for at bevare kapaciteten, hvis det naervaerende B-747-100 fly udskiftes med et mindre fly«, og

- praeciserer (i en fodnote), hvilke fly det dengang drejede sig om.

120 Derimod skal Retten anfoere, at antallet af pladser omhandles i 1993-beslutningens artikel 1, litra g), som eventuelt tilpasses efter den i artikel 1, litra h), omhandlede procedure. Det er disse to sidstnaevnte bestemmelser, som udtrykker den irske regerings pligt (1993-beslutningens del II, foerste afsnit, punkt 5) til at begraense antallet af pladser, som tilbydes paa de regulaere Aer Lingus-ruter mellem Irland og Det Forenede Kongerige.

121 Da ombytningen af de fire Saab SF 340-fly med tre BAe 146-fly medfoerer en reduktion paa én enhed i Aer Lingus' flaade, er 1993-beslutningens artikel 1, litra d), ikke blevet kraenket. Med hensyn til det saaledes forhoejede antal af pladser er det tilstraekkeligt at fastslaa, at Aer Lingus ikke havde overskredet de graenser, der omhandles i 1993-beslutningens artikel 1, litra g), som aendret i medfoer af artikel 1, litra h), i Kommissionens beslutning af 30. november 1994 (jf. ovenfor praemis 6).

122 Med hensyn til sagsoegerens argument om, at brugen af stoetten bevirkede en forstaerket overkapacitet paa de paagaeldende ruter, selv om Aer Lingus' kapacitetsudnyttelse paa visse af disse ruter var ret lav paa det paagaeldende tidspunkt, finder Retten, at sagsoegeren ikke har bevist, at stoetten er blevet anvendt til at subventionere erhvervelsen af de paagaeldende fly. Det fremgaar saaledes af droeftelserne for Retten, at BAe 146-flyene ikke blev koebt, men lejet af Aer Lingus. I oevrigt har sagsoegeren ikke fremlagt oplysninger, der kan afkraefte Kommissionens udtalelser og udtalelserne fra Aer Lingus, hvorefter BAe 146-flyene blev lejet til en lavere pris end den, som blev betalt for Saab SF 340-flyene.

123 Den blotte omstaendighed, at Aer Lingus i sin aarsberetning for regnskabsaaret med udloeb til den 31. december 1994 hensatte 6,5 mio. IEP for omkostningerne ved opsigelse af kontrakterne om Saab SF 340-flyene, er ikke tilstraekkelig til at bevise, at den i 1993-beslutningen omhandlede stoette blev brugt som driftsstoette. Som Kommissionen har praeciseret i sit indlaeg uden at blive modsagt af sagsoegeren paa dette punkt, blev stoerstedelen af den foerste stoetterate (57 mio. IEP ud af 75 mio.) anvendt til at finansiere afskedigelserne, og resten blev anvendt til gaeldsreduktion.

124 Sagsoegeren har heller ikke vaeret i stand til at bestride udtalelsen fra Aer Lingus om, at de nye BAe 146-fly foerst blev indsat fra maj og juni 1995, altsaa seks maaneder efter vedtagelsen af den omtvistede beslutning.

125 Under disse omstaendigheder er det forhold, at Kommissionen i den omtvistede beslutning udtrykte en vis tilbageholdenhed hvad angaar hensigtsmaessigheden af at forhoeje Aer Lingus' kapacitet paa visse ruter til Det Forenede Kongerige, og at den udtalte, at den - henset til den naevnte forhoejede kapacitet - ville kraeve visse detaljerede oplysninger om rentabiliteten af ruterne mellem Irland og Det Forenede Kongerige, foer den godkendte den tredje stoetterate, ikke tilstraekkelig til at bevise, at det naerede tvivl hvad angaar spoergsmaalet, om den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet.

- Den finansielle situation for Aer Lingus-koncernen og luftfartsselskabet

126 Hvad angaar sagsoegerens argumenter om den finansielle situation for Aer Lingus-koncernen og luftfartsselskabet (jf. ovenfor praemis 55 ff) skal Retten foerst fastslaa, at sagsoegerens haevdelse af, at maalsaetningen paa 50 mio. IEP i omkostningsnedskaeringer ikke var blevet naaet af luftfartsselskabet, modsiges af Kommissionens udtalelse om, at naevnte selskab opnaaede en omkostningsreduktion paa 61 mio. IEP. Tilsvarende findes der i sagens akter intet til stoette for sagsoegerens bemaerkninger om, at kontrakterne mellem Team og luftfartsselskabet blev justeret til et lavere niveau end markedsniveauet.

127 Det maa tillige antages, at den blotte omstaendighed, at Aer Lingus ifoelge regnskaberne for regnskabsaaret med udloeb den 31. marts 1993 og den 31. december 1994 led betydelige tab, navnlig paa Team, ikke kan bevise, at Kommissionen har begaaet en fejl ved i den omtvistede beslutning (10. betragtning) at udtale paa grundlag af rapporterne fra Arthur Andersen & Co. og Coopers & Lybrand, at »[luftfarts]virksomheden ... er blevet levedygtig ..., hvilket er indtraadt hurtigere end planlagt i programmet [...], det forventes nu, at virksomheden allerede er blevet levedygtig i 1994 [...] og tyder paa, at omstruktureringsprogrammet vil blive afsluttet med succes«.

128 Det fremgaar saaledes af Aer Lingus' regnskaber for regnskabsaaret med udloeb den 31. december 1994 - som er den relevante periode hvad angaar den omtvistede beslutning - at Aer Lingus-koncernen opnaaede en fortjeneste paa 71,1 mio. IEP foer betaling af finansielle udgifter og ekstraordinaere poster. Luftfartsselskabets fortjeneste efter finansielle udgifter, men foer fradrag af ekstraordinaere poster var paa 40,9 mio. IEP. Det fremgaar heraf, at sagsoegeren paa ingen maade har paavist, at luftfartsselskabets situation ikke var tilfredsstillende ved udloebet af 1994.

129 Aer Lingus-koncernen havde vel endnu ikke naaet en sund finansiel situation ved udgangen af 1994, men det staar fast, at dette skyldtes et sammenfald af omstaendigheder, herunder Team's fortsatte tab, hoejere omstruktureringsomkostninger end forudset og det udsatte salg af Copthorne-hotellerne. I oevrigt maa koncernens tab paa 129,9 mio. IEP i det regnskabsaar, som udloeb den 31. december 1994, efter finansielle udgifter og ekstraordinaere poster, for en stor dels vedkommende forklares med ekstraordinaere poster paa 139,2 mio. IEP, som ikke vendte tilbage.

130 Hvad navnlig angaar omstruktureringsomkostningerne, som var hoejere end planlagt, fremgaar det af den omtvistede beslutning (15. betragtning), at »hovedparten ... skyldes fratraedelsespenge, som var hoejere end paaregnet, mens resten foerst og fremmest haenger sammen med salget af overskudsfly«. Herefter accepterer Kommissionen i den omtvistede beslutning (16. betragtning), at »ekstraomkostningerne for hovedpartens vedkommende var en foelge af omstruktureringsforanstaltningerne og ikke paavirker konkurrencen mellem flyselskaberne, for saa vidt de vedroerer fratraedelsesgodtgoerelser«. Sagsoegeren har intet fremfoert, der kan rejse tvivl om denne konklusion fra Kommissionens side.

131 Heraf foelger, at sagsoegerens argumenter vedroerende Aer Lingus' finansielle situation ikke er tilstraekkelig til at bevise, at Kommissionen burde have vaeret i tvivl vedroerende spoergsmaalet, om det var foreneligt med faellesmarkedet at udbetale den anden stoetterate. Tvaertimod viser det hoejere niveau for omstruktureringsomkostningerne i forhold til det, der var forudset, ligesom afstaaelsen af overskudsflyene, at den ved Cahill-planen planlagte omstrukturering var kommet godt paa vej. Det er under disse omstaendigheder aabenbart, at Aer Lingus saa meget mere havde brug for den anden stoetterate for at kunne afslutte omstruktureringen og nedbringe sin gaeld i overensstemmelse med den af Kommissionen godkendte plan.

132 Det maa ligeledes antages, at den omstaendighed, at Kommissionen faktisk styrkede betingelsen i 1993-beslutningens artikel 1, litra b), ved at kraeve, at der senet 8 uger foer betaling af tredje rate forelaegges en rapport, hvori der gives en specificering af de aarlige reduktioner i omkostningerne paa 50 mio. IEP og en redegoerelse for de aarlige finansielle fremskrivninger for perioden frem til 31. december 1999 (den omtvistede beslutnings 25. betragtning, anden tankestreg), ikke er af en saadan karakter, at den kan bevise, at Kommissionen naerede tvivl om, hvorvidt den anden stoetterate var forenelig med faellesmarkedet. Tvaertimod tager denne nye betingelse, som Kommissionen paalagde under udoevelse af sin styrings- og tilsynskompetence vedroerende en i rater opdelt stoette, blot sigte paa at sikre, at Aer Lingus konsoliderer de hidtil opnaaede fremskridt, og at Kommissionen er i stand til at bedoemme Aer Lingus' nye finansielle situation rettidigt foer udbetaling af den tredje stoetterate.

- Salget af Copthorne-hotelkaeden

133 Hvad angaar sagsoegerens argumenter, hvorefter Copthorne-hotellerne paa det tidspunkt, da den omtvistede beslutning blev vedtaget, endnu ikke var blevet solgt i overensstemmelse med Cahill-planen (jf. ovenfor praemis 60 ff.), maa det anfoeres, at

- 1993-beslutningen ikke har fastsat nogen noejagtig frist for salget af Copthorne-hotellerne,

- det i den omtvistede beslutning (19. betragtning) paalaegges Aer Lingus, at »kaeden boer saelges, saa snart markedsvilkaarene tillader det«,

- det er ubestridt, at Copthorne-hotelkaeden blev solgt foer udbetaling af tredje rate.

134 Under disse omstaendigheder har sagsoegeren ikke bevist, at det forhold, at Copthorne-hotellerne ikke blev solgt foer udbetaling af anden stoetterate, ikke var af en saadan karakter, at det hvad angaar foreneligheden af denne med faellesmarkedet kunne rejse en saadan usikkerhed, at Kommissionen burde have indledt proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, paa ny.

135 Det fremgaar af de ovenstaaende betragtninger, at sagsoegeren ikke, saaledes som sagen foreligger, har bevist, at Kommissionen paa ny burde have indledt proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2. Retten antager ligeledes, at Kommissionen ikke havde pligt til at hoere sagsoegeren foer udstedelsen af den omtvistede beslutning (jf. dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval, naevnt ovenfor, praemis 58).

136 Sagsoegerens anbringende om tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter kan derfor ikke laegges til grund.

Anbringendet om en aabenbar skoensfejl

137 Til stoette for sit anbringende om en aabenbar fejl fra Kommissionens side ved bedoemmelsen af stoettens forenelighed med faellesmarkedet i overensstemmelse med traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), paaberaaber sagsoegeren sig naermere bestemt de allerede paaberaabte argumenter med hensyn til Team, provinsruterne til Det Forenede Kongerige, BAe 146-flyene, den finansielle situation for luftfartsselskabet og koncernen samt salget af Copthorne-hotelkaeden. Det fremgaar af samtlige ovenstaaende betragtninger, at sagsoegeren ikke har bevist en saadan aabenbar skoensfejl, og det gaelder baade spoergsmaalet, om stoetten kunne fremme visse erhvervsgrene, eller spoergsmaalet, om stoetten virkede paa en maade i strid med den faelles interesse. Det maa fremhaeves, at for saa vidt som Kommissionens undersoegelse ved udgangen af 1994 afsloerede visse vanskeligheder ved gennemfoerelsen af omstruktureringsplanen, navnlig hvad angaar Team og provinsruterne til Det Forenede Kongerige, havde Kommissionen ret til at paalaegge supplerende betingelser til sikring af, at stoetten forblev forenelig med faellesmarkedet.

138 Heraf foelger, at anbringendet om en aabenbar skoensfejl i relation til foreneligheden af den anden stoetterate med faellesmarkedet maa forkastes.

Sagsoegerens oevrige klagepunkter

139 Hvad angaar sagsoegerens oevrige klagepunkter (jf. ovenfor praemis 65) skal Retten foerst fastslaa, at Kommissionen, modsat det af sagsoegeren haevdede, undersoegte virkningerne af den omtvistede stoette paa konkurrencen, navnlig hvad angaar de forskellige grupper af ruter, der beflyves af Aer Lingus, saaledes som det fremgaar af den omtvistede beslutning selv.

140 Retten fandt ikke nogen retlig fejl ved Kommissionens anvendelse af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c).

141 Retten finder, at 1993-beslutningens artikel 1, litra b), ikke kan fortolkes saaledes, at Aer Lingus paalaegges en retlig pligt til at gennemfoere Cahill-planen i samtlige detaljer uden nogen mulighed for at tilpasse den paa baggrund af omstaendigheder, der ikke var forudset ved beslutningens udstedelse. Sagsoegerens argument om en tilsidesaettelse af 1993-beslutningens artikel 1, litra e), kan foelgelig ikke laegges til grund.

142 Med hensyn til den omtvistede beslutnings begrundelse bemaerkes, at den begrundelse, som kraeves i henhold til traktatens artikel 190, ifoelge fast retspraksis klart og tydeligt skal angive de betragtninger, institutionen har lagt til grund, saaledes at de beroerte parter kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og saaledes at den kompetente ret kan udoeve sin proevelsesret (dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval, naevnt ovenfor, praemis 63).

143 Rettens undersoegelse har ikke afsloeret nogen fejl ved begrundelsen, der vil kunne medfoere annullation af beslutningen.

144 Herefter vil sagsoegte i det hele vaere at frifinde.

Sagens omkostninger

145 I medfoer af procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand. Sagsoegeren har tabt sagen og paalaegges derfor at betale Kommissionens omkostninger og intervenienten, Aer Lingus' omkostninger i overensstemmelse med disse to parters paastande.

146 I medfoer af procesreglementets artikel 87, stk. 4, foerste afsnit, baerer de medlemsstater og institutioner, der er indtraadt i en sag som intervenienter, deres egne omkostninger, det foelger heraf, at Irland betaler sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Anden Udvidede Afdeling)

1) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.

2) Sagsoegeren betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og Aer Lingus-Group plc.

3) Irland betaler sine egne omkostninger.