Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61995CJ0295

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 20. marts 1997.
Jackie Farrell mod James Long.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Circuit Court, County of Dublin - Irland.
Bruxelles-konventionen - Artikel 5, nr. 2 - Begrebet 'den berettigede'.
Sag C-295/95.

Samling af Afgørelser 1997 I-01683

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1997:168

61995J0295

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 20. marts 1997. - Jackie Farrell mod James Long. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Circuit Court, County of Dublin - Irland. - Bruxelles-konventionen - Artikel 5, nr. 2 - Begrebet 'den berettigede'. - Sag C-295/95.

Samling af Afgørelser 1997 side I-01683


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen - praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser

(Konventionen af 27.9.1968, protokollen af 3.6.1971)

2 Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - kompetenceregler - selvstaendig fortolkning - specielle kompetenceregler - kompetence i sager om underholdspligt - den berettigede - begreb

(Konventionen af 27.9.1968, art. 5, nr. 2)

Sammendrag


3 Ifoelge kompetencefordelingen i forbindelse med den praejudicielle procedure i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvilke de konkrete tvister er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, der skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen.

4 De i konventionen benyttede begreber skal principielt underkastes en selvstaendig fortolkning. En saadan fortolkning er den eneste, der kan sikre en ensartet anvendelse af konventionen, som navnlig har til formaal at gennemfoere en harmonisering af de kontraherende staters regler om retternes kompetence, saaledes at det i videst muligt omfang undgaas, at flere retsinstanser har kompetence til at paadoemme tvister, som udspringer af samme retsforhold, samt at styrke retsbeskyttelsen af de i Faellesskabet bosiddende personer, saaledes at sagsoegeren let kan afgoere, ved hvilken ret han kan anlaegge sag, og sagsoegte med rimelighed kan forudse, ved hvilken ret han kan blive sagsoegt.

Dette gaelder ogsaa begrebet »den berettigede« i konventionens artikel 5, nr. 2, foerste led, der skal fortolkes saaledes, at det omfatter enhver, der rejser krav om underholdsbidrag, herunder personer, som for foerste gang anlaegger sag vedroerende underholdspligt, uden at der skal sondres mellem personer, om hvem det allerede er fastslaaet, at de har krav paa underholdsbidrag, og personer, om hvem dette endnu ikke er fastslaaet.

Parter


I sag C-295/95,

angaaende en anmodning, som Circuit Court, County of Dublin, i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Jackie Farrell

mod

James Long,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 5, nr. 2, i ovennaevnte konvention af 27. september 1968 (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og - den aendrede tekst - s. 77) og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse (EFT L 388, s. 1),

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne C.N. Kakouris (refererende dommer), G. Hirsch, H. Ragnemalm og R. Schintgen,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Jackie Farrell ved Senior Counsel Inge Clissmann og barrister Felix McEnroy for solicitor David Bergin, solicitorfirmaet O'Connor & Bergin

- James Long ved barrister Ann Kelly for solicitors Lavery Kirby & Co.

- den irske regering ved Chief State Solicitor Michael A. Buckley, som befuldmaegtiget

- den tyske regering ved departementschef Joerg Pirrung, Forbundsjustitsministeriet, som befuldmaegtiget

- Det Forenede Kongeriges regering ved Stephen Braviner, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent José Luis Iglesias Buhigues og Barry Doherty, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 21. november 1996 af Jackie Farrell ved David Bergin, Inge Clissmann og Felix McEnroy, af James Long ved Senior Counsel Sean Moylan og Ann Kelly, af den irske regering ved barristers Nuala Butler og Mary Cooke og af Kommissionen ved José Luis Iglesias Buhigues og Barry Doherty,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 12. december 1996,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 15. maj 1995, indgaaet til Domstolen den 15. september 1995, har Circuit Court, County of Dublin, i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978 L 304, s. 17, herefter »konventionen«), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og - den aendrede tekst - s. 77) og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse (EFT L 388, s. 1), forelagt et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af konventionens artikel 5, nr. 2.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af Jackie Farrell, der har bopael i Dalkey (Irland), mod James Long, der har saedvanligt opholdssted i Bruegge (Belgien).

3 Det fremgaar af hovedsagens akter, at Jackie Farrell foedte et barn den 3. juli 1988, som hun haevder James Long er fader til. Hun har ved District Court anlagt sag mod James Long med paastand om tilkendelse af underholdsbidrag til barnet.

4 James Long har foruden at bestride faderskabet anfaegtet de irske retters kompetence til at paakende den af Jackie Farrell anlagte sag.

5 Jackie Farrell har gjort gaeldende, at de irske retter har kompetence i medfoer af konventionens artikel 5, nr. 2. I denne bestemmelse, der udgoer en undtagelse fra hovedreglen i artikel 2, stk. 1, hvorefter kompetencen ligger hos retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade sagsoegte har bopael, hedder det:

»En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat:

...

2) i sager om underholdspligt, ved retten paa det sted, hvor den berettigede har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted eller, ved krav i forbindelse med sager om personers retlige status, ved den ret, der efter dennes egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene stoettes paa en af parternes nationalitet.«

6 James Long har heroverfor gjort gaeldende, at denne bestemmelse ikke kan finde anvendelse. Efter hans opfattelse kan Jackie Farrell ikke anses for at vaere »berettiget« (»maintenance creditor«) i den forstand, hvori udtrykket anvendes i konventionens artikel 5, nr. 2, idet hun ikke har opnaaet en retsafgoerelse (»maintenance order«), hvorved det er fastslaaet, at hun er berettiget.

7 District Court har som foersteinstans afvist sagen med den begrundelse, at retten savnede kompetence. Jackie Farrell har appelleret denne afgoerelse til den forelaeggende ret, der har stillet Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Er det i henhold til bestemmelserne i artikel 5, nr. 2, i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, der er undertegnet i Bruxelles den 27. september 1968, en betingelse for, at en sagsoeger, der har bopael i Irland, kan anlaegge sag med paastand om tilkendelse af underholdsbidrag ved de irske retter mod en sagsoegt, der har bopael i Belgien, at sagsoegeren forinden har opnaaet dom for, at der paahviler sagsoegte underholdspligt?«

8 Med spoergsmaalet oensker den nationale ret oplyst, om konventionens artikel 5, stk. 2, foerste led, skal fortolkes saaledes, at udtrykket »den berettigede« omfatter enhver, der rejser krav om underholdsbidrag, herunder personer, som for foerste gang anlaegger sag vedroerende underholdspligt, eller kun personer, om hvem det allerede forinden ved en retsafgoerelse er blevet fastslaaet, at de har krav paa underholdsbidrag.

9 Den nationale ret har rejst dette spoergsmaal, fordi Jurisdiction of Courts and Enforcement of Judgments (European Communities) Act 1988, hvorved Bruxelles-konventionen er blevet gennemfoert i irsk ret, i section 1 indeholder foelgende definition:

- »Udtrykket 'den berettigede' ('maintenance creditor') betyder i forbindelse med en dom om underholdspligt ('maintenance order') den person, der er berettiget til de bidrag, som der traeffes bestemmelse om i dommen.«

Formaliteten

10 Sagsoegte i hovedsagen har bestridt relevansen af det praejudicielle spoergsmaal og har som begrundelse herfor anfoert, at underholdspligten, som hovedsagen vedroerer, er accessorisk i forhold til spoergsmaalet om faderskab, der vedroerer personers retlige status, og at den relevante bestemmelse derfor ikke er artikel 5, nr. 2, foerste led, der indeholder udtrykket »den berettigede«, men bestemmelsens andet led.

11 Hertil bemaerkes, at det ifoelge kompetencefordelingen i forbindelse med den praejudicielle procedure i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen alene tilkommer den nationale retsinstans at fastlaegge indholdet af de spoergsmaal, den vil forelaegge for Domstolen. Ifoelge fast retspraksis tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvilke de konkrete tvister er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, der skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen (jf. dom af 27.10.1993, sag C-127/92, Enderby, Sml. I, s. 5535, praemis 10).

Det praejudicielle spoergsmaal

12 Med henblik paa besvarelsen af det forelagte spoergsmaal bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis (jf. bl. dom af 13.7.1993, sag C-125/92, Mulox IBC, Sml. I, s. 4075, praemis 10, og af 9.1.1997, sag C-383/95, Rutten, Sml. I, s. 57, praemis 12) anlaegger Domstolen principielt en selvstaendig fortolkning af de i konventionen benyttede begreber, saaledes at konventionen faar fuld retsvirkning under hensyn til formaalene med EOEF-traktatens artikel 220, som konventionen er udstedt til gennemfoerelse af.

13 En saadan selvstaendig fortolkning er den eneste, der kan sikre en ensartet anvendelse af konventionen, som navnlig har til formaal at gennemfoere en harmonisering af de kontraherende staters regler om retternes kompetence, saaledes at det i videst muligt omfang undgaas, at flere retsinstanser har kompetence til at paadoemme tvister, som udspringer af samme retsforhold, samt at styrke retsbeskyttelsen af de i Faellesskabet bosiddende personer, saaledes at sagsoegeren let kan afgoere, ved hvilken ret han kan anlaegge sag, og sagsoegte med rimelighed kan forudse, ved hvilken ret han kan blive sagsoegt (jf. ovennaevnte domme i Mulox IBC-sagen, praemis 11, og Rutten-sagen, praemis 13).

14 Disse hensyn goer sig ogsaa gaeldende ved fortolkningen af begrebet »den berettigede« i konventionens artikel 5, nr. 2, foerste led, idet der ikke er grund til at antage, at denne bestemmelse henskyder fastlaeggelsen af indholdet af dette begreb til lex fori.

15 Med hensyn til begrebets indhold er der navnlig blevet fremfoert to synspunkter for Domstolen. Ifoelge det foerste, som sagsoegte i hovedsagen har gjort gaeldende, omfatter dette begreb kun personer, om hvem det allerede forinden ved en retsafgoerelse er blevet fastslaaet, at de har krav paa underholdsbidrag. Den oprindelige sag, hvorved en person, der rejser krav om underholdsbidrag, soeger fastslaaet, at der overhovedet foreligger underholdspligt, er saaledes ikke omfattet af denne bestemmelse.

16 Efter det andet synspunkt, som goeres gaeldende af sagsoegeren i hovedsagen, den irske og den tyske regering samt Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen, skal dette begreb forstaas saaledes, at det omfatter enhver, der rejser krav om underholdsbidrag, herunder den, som for foerste gang anlaegger sag vedroerende underholdspligt.

17 I den forbindelse skal det fastlaegges, hvad der er formaalet med konventionens artikel 5, nr. 2.

18 Artikel 5 indeholder en raekke undtagelser fra hovedreglen i artikel 2, stk. 1, der tillaegger retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade sagsoegte har bopael, kompetencen. Hver af de i artikel 5 fastsatte undtagelser fra denne regel har et saerligt formaal.

19 Specielt er formaalet med undtagelsen i artikel 5, nr. 2, at give den, der rejser krav om underholdsbidrag - som anses for den svageste part i en saadan sag - et alternativt kompetencegrundlag. Forfatterne til konventionen fandt, at dette saerlige formaal skulle veje tungere end formaalet med artikel 2, stk. 1, der er at beskytte sagsoegte, som i almindelighed er den svageste part, fordi han paatvinges sagsoegerens soegsmaal.

20 Det er ikke bestridt, at dette var konventionens forfatteres hensigt i tilfaelde, hvor det allerede forinden ved en retsafgoerelse er fastslaaet, at sagsoegeren i en sag, der anlaegges i medfoer af artikel 5, nr. 2, har krav paa underholdsbidrag, og hvor der i den nye sag nedlaegges paastand enten om fastsaettelse af underholdsbidragets stoerrelse - hvis dette ikke er fastsat i den forudgaaende afgoerelse - eller om aendring af det allerede fastsatte beloeb eller opfyldelse af underholdspligten, naar sagsoegte betaler for sent eller naegter at betale.

21 Spoergsmaalet opstaar derfor, om forfatterne til konventionen havde den samme hensigt i tilfaelde, hvor en person anlaegger sag vedroerende underholdspligt i medfoer af artikel 5, nr. 2, uden at det forinden ved en retsafgoerelse er fastslaaet, at den paagaeldende har krav paa underholdsbidrag.

22 Dette spoergsmaal maa besvares bekraeftende.

23 I artikel 5, nr. 2, omtales »den berettigede« generelt, uden at der sondres mellem personer, om hvem det allerede er fastslaaet, at de har krav paa underholdsbidrag, og personer, om hvem dette endnu ikke er fastslaaet.

24 Dette resultat har stoette i den rapport, som blev afgivet af det ekspertudvalg, der udarbejdede konventionsteksten, den saakaldte »Jenard-rapport« (EFT 1979 C 59, s. 1, jf. saerligt s. 25). Vedroerende konventionens artikel 5, nr. 2, anfoeres der heri foelgende:

»... retten paa det sted, hvor den bidragsberettigede har bopael, [er] bedst i stand til at fastslaa, om han har behov for underhold, og til at fastlaegge underholdsbidragets stoerrelse.

For imidlertid at tilpasse konventionen til Haagerkonventionen, foreskrives i artikel 5, nr. 2, desuden vaernetinget ved retten paa det sted, hvor den bidragsberettigede har sit saedvanlige opholdssted. Dette yderligere tilknytningsmoment er berettiget i sager om underholdspligt, for hermed faar f.eks. en hustru, der er blevet forladt af sin mand, mulighed for at sagsoege sin mand om underholdsbidrag, ikke alene ved retten paa det sted, hvor hun har sin retlige bopael, men ogsaa ved retten paa det sted, hvor hun har sit saedvanlige opholdssted.

...

Udvalget har i denne forbindelse paa ingen maade tabt af syne, at der ved inddrivelse af underholdsbidrag kan opstaa et praejudicielt spoergsmaal (f.eks. om paternitet). Det var imidlertid af den opfattelse, at dette problem ikke beroerer bestemmelserne om retternes kompetence, og at de vanskeligheder, det medfoerer, skal behandles i kapitlet om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser.«

25 Heraf fremgaar, at konventionens artikel 5, nr. 2, skal anvendes paa alle sager vedroerende underholdspligt, herunder sager, som anlaegges af personer, der rejser krav om underholdsbidrag for foerste gang, og at det forhold, at faderskabet proeves som et praejudicielt spoergsmaal under en saadan sag ikke har faaet konventionens forfattere til at vaelge en anden loesning.

26 Hertil kommer, at der ikke er blevet fremfoert noget afgoerende argument imod en saadan fortolkning.

27 Herefter findes konventionens artikel 5, nr. 2, foerste led, at skulle fortolkes saaledes, at udtrykket »den berettigede« omfatter enhver, der rejser krav om underholdsbidrag, herunder personer, som for foerste gang anlaegger sag vedroerende underholdspligt.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

28 De udgifter, der er afholdt af den irske og tyske regering samt af Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Circuit Court, County of Dublin, ved kendelse af 15. maj 1995, for ret:

Artikel 5, nr. 2, foerste led, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse skal fortolkes saaledes, at udtrykket »den berettigede« omfatter enhver, der rejser krav om underholdsbidrag, herunder personer, som for foerste gang anlaegger sag vedroerende underholdspligt.

Top