61995J0105

1 Landbrug - tilnaermelse af lovgivningerne om veterinaere bestemmelser - samhandelen inden for Faellesskabet med fersk koed - direktiv 64/433 - nationale bestemmelser om forbud mod indfoersel af maskinudbenet koed, som ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, men er bestemt til at blive det i et anlaeg godkendt af indfoerselsmedlemsstaten - ulovligt

[Raadets direktiv 64/433, art. 6, stk. 1, litra c) og litra g)]

2 Landbrug - tilnaermelse af lovgivningerne om veterinaere bestemmelser - gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde med Kommissionen ved anvendelsen af veterinaere og zootekniske bestemmelser - direktiv 89/608 - mulighed for en medlemsstats kompetente myndighed for at anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om bistand - mulighed, i mangel af en saadan anmodning, for oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege for, med henblik paa varmebehandling af det maskinudbenede koed, at udpege et godkendt anlaeg beliggende paa indfoerselsmedlemsstatens omraade

(Raadets direktiv 89/608, art. 1, 2, 4 og 8)

3 Artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433 om sundhedsmaessige problemer vedroerende handelen med fersk koed inden for Faellesskabet, som aendret og kodificeret ved direktiv 91/497, er til hinder for nationale bestemmelser, som forbyder indfoersel af maskinudbenet koed, der ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, naar det undergaar en saadan behandling i en godkendt virksomhed i indfoerselsmedlemsstaten, der er udpeget af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege.

Faellesskabslovgiver har, i bevidstheden om, at maskinudbenet koed er saerligt modtageligt og let fordaerveligt, netop paalagt medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i det naevnte direktiv at drage omsorg for, at dette koed varmebehandles, foer det forbruges. Denne behandling skal enten ske paa oprindelsesvirksomheden eller, jf. litra g), paa enhver anden virksomhed, der udpeges af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege.

Det fremgaar af aanden i og formaalet med denne bestemmelse, at behandlingen af sundhedsmaessige grunde skal ske hurtigst muligt, dvs. efter at koedet er blevet maskinudbenet. Det maa saaledes foretraekkes, at varmebehandlingen sker i den virksomhed, hvor maskinudbeningen har fundet sted. Hvis det imidlertid, bl.a. af oekonomiske grunde, ikke er hensigtsmaessigt, at varmebehandling sker i denne virksomhed, maa det antages, at denne behandling skal ske hurtigst muligt, nemlig i en godkendt virksomhed, der ligger saa naer som muligt ved oprindelsesvirksomheden.

Dette princip om saavel tidsmaessig som geografisk naerhed mellem koedets produktionsproces og dets varmebehandling indebaerer ikke, at oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaeges valg er begraenset til virksomheder, som er beliggende paa denne stats omraade. Tvaertimod, den virksomhed, der bedst udpeges i henhold til dette naerhedsprincip, kan med rimelighed ligge paa en anden medlemsstats omraade, saafremt virksomheden er indehaver af en faellesskabsgodkendelse.

Denne fortolkning stoettes af ordlyden af artikel 6, stk. 1, litra g), som giver oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege mulighed for at udpege »enhver anden virksomhed«, og denne fortolkning er den eneste, der er forenelig med de grundlaeggende principper om det faelles markeds enhed og om frie varebevaegelser.

Endelig tager denne fortolkning ogsaa behoerigt hensyn til oensket om beskyttelse af den offentlige sundhed. Oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege, som er tillagt en faellesskabsfunktion ved direktivet med henblik paa anvendelse af principperne om markedets enhed og frie varebevaegelser, skal nemlig ved udpegningen af en virksomhed overvaage, at beskyttelsen af den offentlige sundhed, som tilsigtes med faellesskabsbestemmelserne, garanteres effektivt. Med dette formaal giver direktiv 89/608 ham mulighed for at faa bistand af den medlemsstats myndigheder, paa hvis omraade den udpegede virksomhed er beliggende.

4 Det fremgaar af artikel 1 og 2 i direktiv 89/608 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af de veterinaere og zootekniske bestemmelser, at hver medlemsstat skal meddele de andre medlemsstater og Kommissionen den centrale myndighed, som i denne medlemsstat skal varetage kontrollen med de veterinaere og zootekniske bestemmelser. Ifoelge direktivets artikel 4 og 8 sker bistanden mellem myndighederne maa anmodning fra den centrale myndighed i en medlemsstat eller paa eget initiativ, naar myndighederne finder det hensigtsmaessigt af hensyn til overholdelsen af de veterinaere eller zootekniske bestemmelser. Artikel 6 bestemmer i oevrigt, at en myndighed kan anmode myndigheden i en anden medlemsstat om inden for et bestemt omraade at forstaerke overvaagningen, bl.a. af virksomheder.

En saadan ordning giver ogsaa veterinaermyndigheden i en medlemsstat mulighed for, naar den finder det hensigtsmaessigt, at anmode veterinaermyndigheden i en anden medlemsstat om bistand med henblik paa udoevelse af kontrol og forhindring af overtraedelser, en bistand, som denne er forpligtet til at give. Oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaeges mulighed for, med henblik paa den varmebehandling, der skal foretages, at udpege en virksomhed beliggende paa indfoerselsmedlemsstatens omraade, er dog ikke betinget af en saadan anmodning.

I sag C-105/95,

angaaende en anmodning, som Oberverwaltungsgericht fuer das Land Nordrhein-Westfalen, Muenster (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Paul Daut GmbH & Co. KG

mod

Oberkreisdirektor des Kreises Guetersloh,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 64/433/EOEF af 26. juni 1964 om sundhedsmaessige problemer vedroerende handelen med fersk koed inden for Faellesskabet (EFT 1963-1964, s. 175), som aendret og kodificeret ved Raadets direktiv 91/497/EOEF af 29. juli 1991 (EFT L 268, s. 69), og af Raadets direktiv 89/608/EOEF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af de veterinaere og zootekniske bestemmelser (EFT L 351, s. 34), samt af EF-traktatens artikel 30 og 36,

har

DOMSTOLEN

(Fjerde Afdeling)

sammensat af C.N. Kakouris, som fungerende afdelingsformand (refererende dommer), og dommerne P.J.G. Kapteyn og H. Ragnemalm,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Paul Daut GmbH & Co. KG ved advokat Gerd Weyland, Gummersbach

- Oberkreisdirektor des Kreises Guetersloh ved konsulent Baerbel Schuette, som befuldmaegtiget

- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roeder og sekretaer Gereon Thiele, begge Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

- den belgiske regering ved kontorchef Jan Devadder, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Klaus-Dieter Borchardt, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Gerrit Schohe, Bruxelles

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 3. oktober 1996 af Paul Daut GmbH & Co. KG ved Gerd Weyland, af den tyske regering ved Ernst Roeder og af Kommissionen ved Gerrit Schohe, bistaaet af Kommissionens sagkyndige Heinrich Winter,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 24. oktober 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 17. marts 1995, indgaaet til Domstolen den 31. marts 1995, har Oberverwaltungsgericht fuer das Land Nordrhein-Westfalen, Muenster, i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af Raadets direktiv 64/433/EOEF af 26. juni 1964 om sundhedsmaessige problemer vedroerende handelen med fersk koed inden for Faellesskabet (EFT 1963-1964, s. 175), som aendret og kodificeret ved Raadets direktiv 91/497/EOEF af 29. juli 1991 (EFT L 268, s. 69), af Raadets direktiv 89/608/EOEF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af de veterinaere og zootekniske bestemmelser (EFT L 351, s. 34), samt af EF-traktatens artikel 30 og 36.

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem selskabet Paul Daut (herefter »Daut«) og Oberkreisdirektor des Kreises Guetersloh (herefter »Oberkreisdirektor«), som er den kompetente myndighed med hensyn til foedevarer og koedhygiejne, vedroerende myndighedens beslaglaeggelse i Daut's lokaler af ca. to tons mekanisk udbenet og frosset koed.

3 Det fremgaar af hovedsagens akter, at det mekanisk udbenede koed er fersk koed, der fremtraeder i form af fars, fremstillet ved hakning med efterfoelgende fjernelse af ben ved presning. Denne teknik goer det saaledes muligt at udvinde de koedrester, som endnu sidder paa benene. Koedet er meget let fordaerveligt, og hvis det ikke bliver varmebehandlet, er det uegnet til menneskefoede.

4 I den forbindelse bestemmer artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433, som aendret:

»1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at

...

c) maskinudbenet koed underkastes varmebehandling i overensstemmelse med direktiv 77/99/EOEF

...

g) de under de foregaaende afsnit omhandlede behandlinger foretages paa oprindelsesvirksomheden eller enhver anden virksomhed, som udpeges af embedsdyrlaegen.«

5 Varmebehandlingen sker i overensstemmelse med Raadets direktiv 77/99/EOEF af 21. december 1976 om sundhedsmaessige problemer i forbindelse med handel med koedprodukter inden for Faellesskabet (EFT 1977 L 26, s. 85), som aendret ved Raadets direktiv 92/5/EOEF af 10. februar 1992 (EFT L 57, s. 1). Denne behandling skal ske i godkendte anlaeg ifoelge bestemmelserne i artikel 6, 7 og 8 i direktiv 77/99.

6 Endelig bestemmer artikel 6 i direktiv 89/608 foelgende:

»Paa anmodning af den bistandssoegende myndighed skal den bistandssoegte myndighed ved mistanke om uregelmaessigheder inden for sit virkeomraade udoeve, lade udoeve eller forstaerke en saerlig overvaagning af:

a) virksomhederne

...«

7 Den tyske lovgiver har gennemfoert direktiv 64/433 og 77/99 i national ret ved at udstede bekendtgoerelse om hygiejniske krav og myndighedernes undersoegelser ved handel med koed af 30. oktober 1986 (Verordnung ueber die hygienischen Anforderungen und amtlichen Untersuchungen beim Verkehr mit Fleisch, BGBl. I, s. 1678, herefter »bekendtgoerelsen«), bl.a. aendret ved lov af 27. april 1993 (BGBl. I, s. 512). Det fremgaar af denne bekendtgoerelses § 17, stk. 1, nr. 2, at det i Tyskland er forbudt at indfoere maskinudbenet koed, som ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten.

8 I henhold til naevnte bekendtgoerelse beslaglagde Oberkreisdirektor saaledes det paagaeldende koed i Daut's virksomhed. Det fremgaar af hovedsagens akter, at dette koed var blevet koebt, uden at det var blevet varmebehandlet, hos en virksomhed beliggende i Belgien, som var indehaver af en faellesskabsgodkendelse, og dernaest var blevet indfoert til Tyskland for at undergaa denne behandling og yderligere forarbejdning i Daut's virksomhed, der ogsaa var indehaver af en saadan godkendelse.

9 Amtsgericht Rheda-Wiedenbrueck afsagde kendelse i en straffesag mod forretningsfoereren hos Daut og paalagde ham en boede.

10 Oberverwaltungsgericht, som var sidste instans i sagen, finder, at det fremgaar af artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433 med senere aendringer, at naar varmebehandlingen ikke foretages paa oprindelsesvirksomheden, skal den virksomhed, der skal udpeges af embedsdyrlaegen i oprindelsesmedlemsstaten, vaere beliggende i denne stat. Retten var dog i tvivl om, hvorvidt naevnte bestemmelse, fortolket saaledes, er forenelig med traktatens artikel 30, naar det maskinudbenede koed foerst er blevet frosset, foer det sendes til en anden medlemsstat for at blive varmebehandlet i en egnet virksomhed.

11 Paa grundlag af disse betragtninger har Oberverwaltungsgericht besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal:

»Er det foreneligt med EF-traktatens artikel 30 og 36, sammenholdt med Raadets direktiv 64/433/EOEF om sundhedsmaessige betingelser for produktion og afsaetning af fersk koed (direktivet om fersk koed), som kodificeret i bilaget til Raadets direktiv 91/497/EOEF af 29. juli 1991, som aendret ved Raadets direktiv 92/5/EOEF af 10. februar 1992, og sammenholdt med direktiv 77/99/EOEF om sundhedsmaessige problemer i forbindelse med handel med koedprodukter inden for Faellesskabet (direktivet om koedprodukter), som affattet ved bilaget til direktiv 92/5/EOEF, at rekvisitus - under henvisning til § 17, stk. 1, nr. 2, i Verordnung ueber die hygienischen Anforderungen und amtlichen Untersuchungen beim Verkehr mit Fleisch (FlHV, den tyske bekendtgoerelse af 30.10.1986 om hygiejniske krav og myndighedernes undersoegelser ved handel med koed), BGBl. I, s. 1678, senest aendret ved EOES-gennemfoerelsesloven af 27. april 1993, BGBl. I, s. 512, jf. s. 552 - goer indsigelse mod transport af frosset maskinudbenet koed over for en tysk EF-godkendt virksomhed, der er i stand til at foretage en varmebehandling, som omhandlet i direktivet om koedprodukter, og som koeber frosset, maskinudbenet koed af en belgisk EF-godkendt virksomhed efter den belgiske EF-veterinaermyndigheds bestemmelse for at varmebehandle det efter direktivet om koedprodukter og videreforarbejde det, og kraeves det i benaegtende fald, at der handles i forstaaelse med den kompetente tyske veterinaermyndighed og mellem hvem?«

12 Dette spoergsmaal bestaar af tre dele:

- I spoergsmaalets foerste del spoerger den forelaeggende ret reelt, om artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433 med senere aendringer er til hinder for nationale bestemmelser, som forbyder indfoersel af maskinudbenet koed, der ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, naar det skal undergaa en saadan behandling i en godkendt virksomhed i indfoerselsmedlemsstaten, som er udpeget af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege.

- Saafremt dette spoergsmaal besvares benaegtende, spoerges for det andet, om artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433 med senere aendringer er forenelig med traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser, navnlig naar det indfoerte koed er blevet frosset i oprindelsesmedlemsstaten.

- Saafremt den foerste del af spoergsmaalet besvares bekraeftende, spoerger den forelaeggende ret for det tredje, om et samraad med de ansvarlige veterinaermyndigheder i indfoerselsmedlemsstaten er noedvendigt, og i bekraeftende fald mellem hvilke myndigheder.

Spoergsmaalets foerste del

13 Foerste del af den forelaeggende rets spoergsmaal gaar reelt ud paa, om artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433 med senere aendringer er til hinder for nationale bestemmelser, som forbyder indfoersel af maskinudbenet koed, der ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, naar det skal undergaa en saadan behandling i en godkendt virksomhed i indfoerselsmedlemsstaten, der er udpeget af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege.

14 Det maa derfor undersoeges, om oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege i henhold til denne bestemmelse, saafremt varmebehandlingen ikke sker paa oprindelsesvirksomheden, kan udpege en godkendt virksomhed beliggende i en anden medlemsstat til denne behandling.

15 Hertil bemaerkes, at faellesskabslovgiver, i bevidstheden om, at maskinudbenet koed er saerligt modtageligt og let fordaerveligt, netop har paalagt medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 64/433 at drage omsorg for, at dette koed varmebehandles, foer det forbruges. Denne behandling skal enten ske paa oprindelsesvirksomheden eller paa enhver anden virksomhed, der udpeges af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege [litra g)].

16 Det fremgaar af aanden i og formaalet med artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433, at behandlingen af sundhedsmaessige grunde skal ske hurtigst muligt, dvs. efter at koedet er blevet maskinudbenet. Det maa saaledes foretraekkes, at varmebehandlingen sker i den virksomhed, hvor maskinudbeningen har fundet sted.

17 Hvis det imidlertid, bl.a. af oekonomiske grunde, ikke er hensigtsmaessigt, at varmebehandlingen sker i den virksomhed, hvor koedet produceres, maa det antages, at denne behandling skal ske hurtigst muligt, nemlig i en godkendt virksomhed, der ligger saa naer som muligt ved oprindelsesvirksomheden.

18 Dette princip om saavel tidsmaessig som geografisk naerhed mellem koedets produktionsproces og dets varmebehandling indebaerer ikke, som Kommissionen med rette har anfoert, at oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaeges valg er begraenset til virksomheder, der er beliggende paa den sidstnaevnte stats omraade. Tvaertimod, den virksomhed, der bedst udpeges i henhold til dette naerhedsprincip, kan med rimelighed ligge paa en anden medlemsstats omraade, saafremt virksomheden er indehaver af en faellesskabsgodkendelse.

19 Denne fortolkning stoettes af ordlyden af artikel 6, stk. 1, litra g), i direktiv 64/433, som giver oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege mulighed for at udpege »enhver anden« virksomhed. I oevrigt maa det antages, at denne fortolkning er den eneste, der er forenelig med de grundlaeggende principper om det faelles markeds enhed og om frie varebevaegelser.

20 Endelig bemaerkes, at denne fortolkning ogsaa tager behoerigt hensyn til oensket om beskyttelse af den offentlige sundhed. Oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege, som er tillagt en faellesskabsfunktion ved direktiv 64/433, bl.a. med henblik paa anvendelse af principperne om markedets enhed og frie varebevaegelser, skal nemlig ved udpegningen af en virksomhed overvaage, at beskyttelsen af den offentlige sundhed, som tilsigtes med faellesskabsbestemmelserne, garanteres effektivt. Med dette formaal giver direktiv 89/608 ham mulighed for at faa bistand af den medlemsstats myndigheder, paa hvis omraade den udpegede virksomhed er beliggende.

21 En medlemsstats lovgivning, som forbyder indfoersel af maskinudbenet koed, som ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, er derfor i strid med de ovennaevnte principper om geografisk naerhed mellem koedets produktionssted og dets behandlingssted, det faelles markeds enhed og frie varebevaegelser. Dette er saa meget desto mere tilfaeldet, naar det koed, som forbydes indfoert, er blevet frosset i oprindelsesmedlemsstaten.

22 Foerste del af spoergsmaalet skal derfor besvares saaledes, at artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i direktiv 64/433 med senere aendringer er til hinder for nationale bestemmelser, som forbyder indfoersel af maskinudbenet koed, der ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, naar det skal undergaa en saadan godkendt behandling i en virksomhed i indfoerselsmedlemsstaten, der er udpeget af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege.

23 I betragtning af dette svar er det ikke fornoedent at besvare spoergsmaalets anden del.

Spoergsmaalets tredje del

24 Tredje del af den forelaeggende rets spoergsmaal gaar reelt ud paa, om et samraad med indfoerselsmedlemsstatens ansvarlige veterinaermyndighed er noedvendigt, og i bekraeftende fald mellem hvilke myndigheder.

25 Direktiv 89/608 bestemmer, at medlemsstaternes administrative myndigheder skal bistaa hinanden ved anvendelsen af de veterinaere og zootekniske faellesskabsbestemmelser. I anden betragtning fremhaeves det, at det er noedvendigt at forstaerke samarbejdet mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for anvendelsen af disse bestemmelser, bl.a. for at sikre, at det faelles marked for landbrugsprodukter fungerer korrekt og med henblik paa indfoerelsen af det indre marked, der skal foere til ophaevelsen af veterinaerkontrollen ved graenserne.

26 Det fremgaar af artikel 1 og 2 i direktiv 89/608, at hver medlemsstat skal meddele de andre medlemsstater og Kommissionen den centrale myndighed, som i denne medlemsstat skal varetage kontrollen med de veterinaere og zootekniske bestemmelser. Ifoelge direktivets artikel 4 og 8 sker bistanden mellem myndighederne paa anmodning fra den centrale myndighed i en medlemsstat (den bistandssoegende myndighed) til den centrale myndighed i en anden medlemsstat (den bistandssoegte myndighed) eller paa eget initiativ, naar myndighederne finder det hensigtsmaessigt af hensyn til overholdelsen af de veterinaere eller zootekniske bestemmelser. Artikel 6 bestemmer i oevrigt, at en myndighed kan anmode myndigheden i en anden medlemsstat om inden for et bestemt omraade at forstaerke overvaagningen, bl.a. af virksomheder.

27 En saadan ordning giver ogsaa veterinaermyndigheden i en medlemsstat mulighed for, naar den finder det hensigtsmaessigt, at anmode veterinaermyndigheden i en anden medlemsstat om bistand med henblik paa udoevelse af kontrol og forhindring af overtraedelser. I saa fald skal den bistandssoegte myndighed give den bistandssoegende myndighed sin bistand. Muligheden for en saadan anmodning begraenser dog ikke, med henblik paa varmebehandling af maskinudbenet koed, en medlemsstats embedsdyrlaeges mulighed for at udpege en virksomhed, der er beliggende i en anden medlemsstat.

28 Tredje del af spoergsmaalet skal derfor besvares saaledes, at oprindelsesmedlemsstatens kompetente veterinaermyndighed i henhold til direktiv 89/608 kan anmode indfoerselsmedlemsstatens kompetente veterinaermyndighed om bistand, uden at oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaeges mulighed for, med henblik paa den varmebehandling, der skal foretages, at udpege en virksomhed beliggende paa indfoerselsmedlemsstatens omraade, er betinget af en saadan anmodning.

Sagens omkostninger

29 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den belgiske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Fjerde Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Oberverwaltungsgericht fuer das Land Nordrhein-Westfalen, Muenster, ved kendelse af 17. marts 1995, for ret:

1) 30 Artikel 6, stk. 1, litra c) og g), i Raadets direktiv 64/433/EOEF af 26. juni 1964 om sundhedsmaessige problemer vedroerende handelen med fersk koed inden for Faellesskabet, som aendret og kodificeret ved Raadets direktiv 91/497/EOEF af 29. juli 1991, er til hinder for nationale bestemmelser, som forbyder indfoersel af maskinudbenet koed, der ikke er blevet varmebehandlet i oprindelsesmedlemsstaten, naar det undergaar en saadan behandling i en godkendt virksomhed i indfoerselsmedlemsstaten, der er udpeget af oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaege.

2) Oprindelsesmedlemsstatens kompetente veterinaermyndighed kan i henhold til Raadets direktiv 89/608/EOEF af 21. november 1989 - om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af de veterinaere og zootekniske bestemmelser - anmode indfoerselsmedlemsstatens kompetente veterinaermyndighed om bistand, uden at oprindelsesmedlemsstatens embedsdyrlaeges mulighed for, med henblik paa den varmebehandling, der skal foretages, at udpege en virksomhed beliggende paa indfoerselsmedlemsstatens omraade, er betinget af en saadan anmodning.