EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61995CJ0043

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 26. september 1996.
Data Delecta Aktiebolag og Ronny Forsberg mod MSL Dynamics Ltd.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Högsta Domstolen - Sverige.
Ligebehandling - Forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger (cautio judicatum solvi).
Sag C-43/95.

Samling af Afgørelser 1996 I-04661

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1996:357

61995J0043

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 26. september 1996. - Data Delecta Aktiebolag og Ronny Forsberg mod MSL Dynamics Ltd. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Högsta Domstolen - Sverige. - Ligebehandling - Forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger (cautio judicatum solvi). - Sag C-43/95.

Samling af Afgørelser 1996 side I-04661


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1. Faellesskabsret ° principper ° ligebehandling ° forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ° forbud ° anvendelsesomraade ° national bestemmelse, der paalaegger udenlandske sagsoegere at stille sikkerhed for sagsomkostningerne (cautio judicatum solvi) ° omfattet ° betingelse

(EF-traktaten, art. 6, stk. 1)

2. Faellesskabsret ° principper ° ligebehandling ° forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ° forbud ° national bestemmelse, der paalaegger udenlandske sagsoegere at stille sikkerhed for sagsomkostningerne (cautio judicatum solvi) ° anvendelse i forbindelse med en sag, der har sammenhaeng med udoevelsen af grundlaeggende friheder, som er sikret ved traktaten ° ikke tilladt

(EF-traktaten, art. 6, stk. 1)

Sammendrag


1. En national civilprocesretlig regel i en medlemsstat, hvorefter en anden medlemsstats statsborgere og juridiske personer, som ikke har bopael eller hjemsted i foerstnaevnte medlemsstat, og som oensker at anlaegge sag mod en af dennes statsborgere eller et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne (cautio judicatum solvi), falder inden for EF-traktatens anvendelsesomraade i artikel 6, stk. 1' s forstand, og er underlagt det generelle forbud mod forskelsbehandling i denne bestemmelse, i det omfang den ° eventuelt blot indirekte ° paavirker udvekslingen af varer og tjenesteydelser inden for Faellesskabet, hvilket bl.a. kan vaere tilfaeldet, hvis den finder anvendelse i forbindelse med en sag om betaling for leverede varer.

2. EF-traktatens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at det er i strid med bestemmelsen, at en medlemsstat kraever, at juridiske personer med hjemsted i en anden medlemsstat, som har anlagt sag ved en ret i foerstnaevnte medlemsstat mod en af dennes statsborgere eller et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som de kan blive tilpligtet at betale, naar dette ikke kan kraeves af juridiske personer i den paagaeldende medlemsstat, og sagen har sammenhaeng med udoevelsen af grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten.

Parter


I sag C-43/95,

angaaende en anmodning, som Hoegsta Domstolen, Stockholm, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Data Delecta Aktiebolag,

Ronny Forsberg

mod

MSL Dynamics Ltd,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 6,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.N. Kakouris, og dommerne G.F. Mancini og P.J.G. Kapteyn (refererende dommer),

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: R. Grass,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° den svenske regering ved raettschef Lotty Nordling, som befuldmaegtiget

° den graeske regering ved juridisk konsulent Panagiotis Mylonopoulos, advokat Galateia Alexaki og forskningsmedarbejder Sofia Shala, alle Udenrigsministeriets Saerlige Juridiske Kontor for EF-Spoergsmaal, som befuldmaegtigede

° den irske regering ved Chief State Solicitor Michael Buckley, som befuldmaegtiget, bistaaet af Feichin McDonagh, BL, og Finola Flanagan, Office of the Attorney General

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent John Forman, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 23. maj 1996,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 21. februar 1995, indgaaet til Domstolen den 24. februar 1995, har Hoegsta Domstolen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 6, stk. 1.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, som det britiske selskab MSL Dynamics Ltd (herefter "MSL") har anlagt mod det svenske selskab Data Delecta Aktiebolag (herefter "Data Delecta") og den svenske statsborger Ronny Forsberg, med paastand om betaling for leverede varer.

3 De sagsoegte i sagen for Solna tingsraett, Data Delecta og Ronny Forsberg, fremsatte begaering om, at MSL skulle stille sikkerhed for sagsomkostningerne (cautio judicatum solvi) i henhold til § 1 i den svenske lov 1980:307.

4 Ifoelge denne bestemmelse skal en udenlandsk statsborger, der ikke har bopael i Sverige, eller en udenlandsk juridisk person, som oensker at anlaegge sag ved en svensk domstol mod en svensk statsborger eller en svensk juridisk person, paa sagsoegtes begaering stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som den paagaeldende kan blive tilpligtet at betale. I henhold til lovens § 5 finder bestemmelsen dog ikke anvendelse, i det omfang der er indgaaet aftale herom i internationale overenskomster, som Sverige er bundet af. I regeringens tillkaennagivande 1991:112 om befrielse i vissa fall foer utlaendska kaerande att staella saekerhet foer raettegaangskostnader, mm. er der ikke naevnt saadanne overenskomster med hensyn til britiske juridiske personer.

5 Solna tingsraett tog imidlertid ikke begaeringen om sikkerhedsstillelse til foelge med den begrundelse, at lov 1980:307 paa dette punkt strider mod lov 1992:794, hvorved Sverige har ratificeret konventionen af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (herefter "Lugano-konventionen"), som ogsaa er ratificeret af Det Forenede Kongerige.

6 Solna tingraett' s kendelse blev kaeret til Svea Hovraett, som stadfaestede kendelsen under henvisning til princippet om, at en yngre lov har forrang for en aeldre lov. Retten bemaerkede bl.a., at Lugano-konventionen medfoerer, at svenske domme og kendelser er umiddelbart eksigible i Det Forenede Kongerige.

7 Data Delecta og Ronny Forsberg kaerede Svea Hovraett' s kendelse til Hoegsta Domstolen.

8 Hoegsta Domstolen fandt, at afgoerelsen af spoergsmaalet maatte afhaenge af fortolkningen af faellesskabsretten, og den har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er det i strid med Rom-traktaten ° navnlig artikel 6 (tidligere artikel 7) ° at afkraeve en sagsoeger, som er en britisk juridisk person, en saadan sikkerhedsstillelse, naar dette ikke kan ske i forhold til svenske juridiske personer?"

9 Med sit spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige at faa oplyst, om det er i strid med traktatens artikel 6, stk. 1, at en medlemsstat kraever, at juridiske personer med hjemsted i en anden medlemsstat, som har anlagt sag ved en ret i foerstnaevnte medlemsstat mod en af dennes statsborgere eller et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som de kan blive tilpligtet at betale, naar dette ikke kan kraeves af juridiske personer i den paagaeldende medlemsstat.

Anvendelsesomraadet for traktatens artikel 6, stk. 1

10 Traktatens artikel 6, stk. 1, lyder saaledes: "Inden for denne traktats anvendelsesomraade og med forbehold af dennes saerlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet, forbudt."

11 Det skal saaledes foerst undersoeges, om en bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter juridiske personer med hjemsted i en anden medlemsstat har pligt til at stille sikkerhed for sagsomkostningerne, hvis de vil anlaegge sag mod en statsborger i foerstnaevnte medlemsstat eller et selskab med hjemsted dér, selv om der ikke gaelder et saadant krav for juridiske personer i den paagaeldende medlemsstat, falder inden for EF-traktatens anvendelsesomraade.

12 Det fremgaar af fast retspraksis, at det ganske vist, saa laenge der ikke er udstedt faellesskabsregler paa omraadet, tilkommer hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsatte procesreglerne for soegsmaal med henblik paa at sikre den fulde beskyttelse af borgernes rettigheder efter faellesskabsretten, men at faellesskabsretten opstiller visse graenser for denne kompetence (dom af 19.11.1991, forenede sager C-6/90 og C-9/90, Francovich m.fl., Sml. I, s. 5357, praemis 42). Ved anvendelsen af saadanne lovbestemmelser maa der saaledes ikke udoeves nogen forskelsbehandling over for de personer, som efter faellesskabsretten har krav paa ligebehandling, eller goeres indskraenkninger i de grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten (dom af 2.2.1989, sag 186/87, Cowan, Sml. s. 195, praemis 19).

13 En national procesretlig regel som den ovenfor beskrevne kan paavirke den virksomhed, andre medlemsstaters erhvervsdrivende udoever paa markedet i den paagaeldende medlemsstat. Den sigter ganske vist ikke i sig selv mod at regulere en erhvervsmaessig virksomhed, men den medfoerer, at andre medlemsstaters erhvervsdrivende stilles daarligere end landets egne statsborgere med hensyn til adgangen til at anlaegge retssager. Naar faellesskabsretten sikrer dem fri bevaegelighed for varer og tjenesteydelser paa faellesmarkedet, er det en konsekvens heraf, at de paagaeldende erhvervsdrivende har mulighed for at anlaegge sag ved en medlemsstats domstole paa samme vilkaar som landets egne statsborgere med henblik paa at faa afgjort tvister, som deres erhvervsmaessige virksomhed kan give anledning til.

14 Som fastslaaet af Domstolen i dommen af 20. oktober 1993 i sagerne Phil Collins m.fl. (forenede sager C-92/92 og C-326/92, Sml. I, s. 5145, praemis 27) er nationale lovbestemmelser, der paa grund af deres virkninger for udvekslingen af varer og tjenesteydelser inden for Faellesskabet henhoerer under traktatens anvendelsesomraade, noedvendigvis underlagt det generelle forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 6, stk. 1, uafhaengigt af de saerlige bestemmelser i traktatens artikel 30, 36, 59 og 66.

15 Det maa herefter fastslaas, at en national civilprocesretlig regel som den i hovedsagen omhandlede falder inden for traktatens anvendelsesomraade i artikel 6, stk. 1' s forstand, og er underlagt det generelle forbud mod forskelsbehandling i denne bestemmelse, i det omfang den ° eventuelt blot indirekte ° paavirker udvekslingen af varer og tjenesteydelser inden for Faellesskabet. En saadan paavirkning maa bl.a. frygtes, hvis der kraeves sikkerhedsstillelse for sagsomkostningerne i forbindelse med en sag om betaling for leverede varer.

Forskelsbehandling i traktatens artikel 6, stk. 1' s forstand

16 Med forbuddet mod "al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet", indebaerer traktatens artikel 6 et krav om fuld ligebehandling i medlemsstaterne af personer, der befinder sig i en situation, som er reguleret af faellesskabsretten, og statsborgerne i den paagaeldende medlemsstat.

17 Det er aabenbart, at en bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede indebaerer en direkte forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet.

18 Den svenske regering har imidlertid gjort gaeldende, at princippet om forbud mod forskelsbehandling ikke er til hinder for, at det kraeves, at en udenlandsk sagsoeger skal stille sikkerhed, saafremt en eventuel afgoerelse, hvorved sagsoegeren doemmes til at betale sagens omkostninger, ikke vil kunne fuldbyrdes i det land, hvor han er hjemmehoerende. I et saadant tilfaelde er formaalet med sikkerhedsstillelsen, at det undgaas, at en udenlandsk sagsoeger kan anlaegge en retssag uden at loebe nogen oekonomisk risiko, for det tilfaelde at han taber sagen.

19 Den svenske regering har tilfoejet, at den svenske lovgivning i oevrigt hjemler flere undtagelser fra kravet om sikkerhedsstillelse, som er begrundet i, at den svenske sagsoegte i givet fald har mulighed for at opnaa en dom, der kan fuldbyrdes i det land, hvor sagsoegeren er hjemmehoerende, eksempelvis i henhold til internationale konventioner, som Sverige har ratificeret.

20 Dette argument kan ikke tiltraedes.

21 Som fastslaaet af Domstolen i dommen af 1. juli 1993 i Hubbard-sagen (sag C-20/92, Sml. I, s. 3777) maa det i faellesskabsretten indeholdte krav om ligebehandling ikke goeres betinget af, at der er indgaaet internationale aftaler mellem medlemsstaterne.

22 Det forelagte spoergsmaal skal herefter besvares med, at det er i strid med traktatens artikel 6, stk. 1, at en medlemsstat kraever, at juridiske personer med hjemsted i en anden medlemsstat, som har anlagt sag ved en ret i foerstnaevnte medlemsstat mod en af dennes statsborgere eller et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som de kan blive tilpligtet at betale, naar dette ikke kan kraeves af juridiske personer i den paagaeldende medlemsstat, og sagen har sammenhaeng med udoevelsen af grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af den svenske, den graeske og den irske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Hoegsta Domstolen ved kendelse af 21. februar 1995, for ret:

EF-traktatens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at det er i strid med bestemmelsen, at en medlemsstat kraever, at juridiske personer med hjemsted i en anden medlemsstat, som har anlagt sag ved en ret i foerstnaevnte medlemsstat mod en af dennes statsborgere eller et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som de kan blive tilpligtet at betale, naar dette ikke kan kraeves af juridiske personer i den paagaeldende medlemsstat, og sagen har sammenhaeng med udoevelsen af grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten.

Top