EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61995CC0310

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 14. januar 1997.
Road Air BV mod Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tariefcommissie - Nederlandene.
De oversøiske landes og territoriers associering - Indførsel til Fællesskabet af varer med oprindelse i et tredjeland, men som er i fri omsætning i et oversøisk land eller territorium - EF-traktatens artikel 227, stk. 3 - EF-traktatens fjerde del (artikel 131-136 A) - Rådets afgørelser 86/283/EØF, 91/110/EØF og 91/482/EØF.
Sag C-310/95.

Samling af Afgørelser 1997 I-02229

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1997:13

61995C0310

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 14. januar 1997. - Road Air BV mod Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tariefcommissie - Nederlandene. - De oversøiske landes og territoriers associering - Indførsel til Fællesskabet af varer med oprindelse i et tredjeland, men som er i fri omsætning i et oversøisk land eller territorium - EF-traktatens artikel 227, stk. 3 - EF-traktatens fjerde del (artikel 131-136 A) - Rådets afgørelser 86/283/EØF, 91/110/EØF og 91/482/EØF. - Sag C-310/95.

Samling af Afgørelser 1997 side I-02229


Generaladvokatens forslag til afgørelse


1 Tariefcommissie (Nederlandene) har med sit praejudicielle spoergsmaal rejst et principielt problem, nemlig hvilken ordning der gaelder for indfoersel til Faellesskabet af varer med oprindelse i et tredjeland, men som er indfoert fra et oversoeisk land eller territorium (herefter »OLT«), hvor de er bragt i fri omsaetning.

2 Det praejudicielle spoergsmaal er blevet rejst under en sag, som en virksomhed har anlagt mod de nederlandske myndigheder, og hvorunder den bestrider Nederlandenes ret til at opkraeve told af en vare, der er indfoert fra De Nederlandske Antiller, men som har oprindelse i Columbia.

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger i hovedsagen

3 Den 24. juni 1991 indgav selskabet Road Air BV (herefter »Road Air«) anmeldelse til toldmyndighederne i Schiphol lufthavn (Nederlandene) om indfoersel af 7 kg kaffeekstrakt i pulverform med oprindelse i Columbia, der var blevet bragt i fri omsaetning paa De Nederlandske Antiller.

4 Den 25. juni 1991 blev varen tariferet i den faelles toldtarifs underposition 2101 10 11, for hvilken der paa davaerende tidspunkt gjaldt en told paa 18% af toldvaerdien. Den erlagte told beloeb sig herefter til 54,40 HFL.

5 Road Air protesterede mod denne toldopkraevning og anmodede Tariefcommissie om at tilbagebetale det beloeb, selskabet havde betalt. Ifoelge Road Air er EF-traktatens artikel 132, 133 og 134 til hinder for opkraevning af told ved indfoersel til Faellesskabet af varer, som er beregnet til forbrug i OLT, selv om de har oprindelse i tredjelande.

6 De nederlandske toldmyndigheder afviste denne klage med den begrundelse, at den frie omsaetning af varer med oprindelse i OLT gaelder for varer, der har oprindelse i disse lande og territorier, men ikke for varer, som har oprindelse i tredjelande og blot har transiteret i OLT.

7 Tariefcommissie er i tvivl om, hvorledes faellesskabsbestemmelserne skal anvendes, og har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal EOEF-traktatens fjerde del, naermere bestemt artikel 132, stk. 1, artikel 133, stk. 1, og artikel 134, fortolkes saaledes, at der den 25. juni 1991 ikke maatte opkraeves told ved indfoersel til Faellesskabet af varer, som befandt sig i fri omsaetning i et OLT-land - uden at der sondres mellem oprindelse i OLT og i tredjelande og altsaa som en fravigelse af Raadets afgoerelser 86/283/EOEF og 91/110/EOEF?«

De relevante bestemmelser

8 EOEF-traktatens artikel 227 fastlaegger traktatens geografiske anvendelsesomraade. Ved stk. 3 udvides dette til de OLT, der er opregnet paa listen i bilag IV, idet det anfoeres, at »denne saerlige associeringsordning, som er naermere fastlagt i denne traktats fjerde del« anvendes paa disse lande og territorier. De Nederlandske Antiller har siden 1964 hoert til OLT.

9 EF-traktatens artikel 3, litra r) (1), bestemmer, at Faellesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat, skal indebaere »associering af de oversoeiske lande og territorier med henblik paa at foroege samhandelen og paa at fremme den oekonomiske og sociale udvikling i faellesskab«.

10 Traktatens fjerde del (som omfatter artikel 131-136) har overskriften »De oversoeiske landes og territoriers associering«. Ifoelge artikel 131 er formaalet med associeringen at fremme den oekonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette naere oekonomiske forbindelser mellem disse og Faellesskabet som helhed.

11 Traktatens artikel 132 bestemmer:

»Associeringen tilstraeber nedennaevnte maal:

1. Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne traktat anvender indbyrdes.

...«

12 Traktatens artikel 133 bestemmer:

»1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indfoersel til medlemsstaterne godt af den fuldstaendige afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne, som gradvis finder sted i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser.

2. Ved indfoersel i hvert af disse lande eller territorier ophaeves den told, der paalaegges varer fra medlemsstaterne og de oevrige lande og territorier, gradvis i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, 13, 14, 15 og 17.

...«

13 Traktatens artikel 134 bestemmer:

»Saafremt toldsatsernes niveau for varer hidroerende fra tredjeland ved indfoersel til et land eller territorium, naar bestemmelserne i artikel 133, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlaegninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne begaere, at Kommissionen foreslaar de oevrige medlemsstater noedvendige foranstaltninger for at afhjaelpe denne situation.«

14 Endelig bestemmer traktatens artikel 136:

»For en foerste periode paa fem aar efter denne traktats ikrafttraeden fastlaegges de naermere retningslinjer for og fremgangsmaaden ved disse landes og territoriers associering med Faellesskabet i en til denne traktat knyttet gennemfoerelseskonvention.

Inden udloebet af den i foregaaende stykke naevnte gennemfoerelseskonvention vedtager Raadet, med udgangspunkt i de opnaaede resultater og paa grundlag af de principper, der er nedfaeldet i denne traktat, enstemmigt de bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode.«

15 Under udoevelse af den lovgivningsbefoejelse, der saaledes var tillagt det, traf Raadet fire afgoerelser efter hinanden om OLT's associeringsordning. Hver afgoerelse gjaldt for en periode paa fem aar (2).

16 Den afgoerelse, der ratione temporis fandt anvendelse paa tidspunktet for den i sagen omhandlede indfoersel, var Raadets afgoerelse 86/283/EOEF af 30. juni 1986 om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (3) (herefter »afgoerelse 86/283« eller »femte afgoerelse«).

17 Gyldighedsperioden for afgoerelse 86/283, som i princippet skulle udloebe den 28. februar 1990, blev nemlig forlaenget tre gange efter hinanden ved tre andre raadsafgoerelser (4). Konkret blev gyldighedsperioden for afgoerelse 86/283 forlaenget til den 30. juni 1991 ved den anden af disse afgoerelser.

18 Raadets nye afgoerelse, nemlig afgoerelse 91/482/EOEF af 25. juli 1991 om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (5) (herefter »afgoerelse 91/482« eller »sjette afgoerelse«), som i henhold til artikel 241 traadte i kraft den 20. september 1991, bestemte imidlertid i artikel 240, stk. 1, at den skulle anvendes for en periode paa ti aar »fra den 1. marts 1990« (6).

19 Ved artikel 70, stk. 1, i afgoerelse 86/283 blev praeferenceordningen begraenset til varer med oprindelse i OLT: »Varer med oprindelse i landene og territorierne fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet« (7). De forudgaaende afgoerelser indeholdt tilsvarende bestemmelser.

20 I artikel 77, stk. 1, i afgoerelse 86/283 hedder det: »Med henblik paa gennemfoerelsen af dette kapitel er begrebet varer med oprindelsesstatus og metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed defineret i bilag II.«

21 I bilag II til afgoerelse 86/283 vedroerer afsnit I (som indeholder artikel 1-5) »Definition af begrebet 'varer med oprindelsesstatus'«. I artikel 1, stk. 1, litra b), i dette bilag II fastslaas det, at foelgende varer er »varer med oprindelse i landene og territorierne«:

1) varer, der fuldt ud er fremstillet i ét eller flere lande eller territorier

2) varer, der er fremstillet i ét eller flere lande eller territorier, og til hvis fremstilling der er medgaaet andre end de varer, der fuldt ud er fremstillet i landene og territorierne, paa betingelse af, at disse varer har undergaaet en tilstraekkelig bearbejdning eller forarbejdning.

22 I artikel 3 i bilag II fastsaettes de betingelser, som varerne skal opfylde, for at de kan anses for at have undergaaet tilstraekkelige bearbejdninger eller forarbejdninger i OLT.

23 Ved afgoerelse 91/482 blev der indfoert en ny regel for indfoersel i Faellesskabet af varer indfoert fra OLT, men med oprindelse i tredjelande. Det hedder saaledes i afgoerelsens artikel 101:

»1. Varer med oprindelse i OLT fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet.

2. Varer, som ikke har oprindelse i OLT, og som frit kan omsaettes i et OLT, og som genudfoeres i uaendret stand til Faellesskabet, fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indfoersel i Faellesskabet, saafremt:

- der for varerne i det paagaeldende OLT er betalt told eller afgifter med tilsvarende virkning paa et niveau, som mindst svarer til den told, som i Faellesskabet opkraeves ved indfoersel af disse varer med oprindelse i tredjelande, som er omfattet af en mestbegunstigelsesklausul

- varerne ikke har vaeret omfattet af hel eller delvis fritagelse for eller godtgoerelse af told eller afgifter med tilsvarende virkning

- varerne ledsages af et eksportcertifikat.

3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse

- paa de landbrugsprodukter, der er opfoert paa listen i bilag II til traktaten, samt paa varer, der er omfattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 3033/80 af 11. november 1980 om fastsaettelse af en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter ... senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1436/90 ...

- paa varer, for hvilke der ved indfoersel i Faellesskabet gaelder kvantitative restriktioner eller begraensninger

- paa varer, for hvilke der ved indfoersel i Faellesskabet opkraeves antidumpingtold.

...«

Anvendelse af afgoerelse 91/482 med tilbagevirkende gyldighed

24 Den nationale ret henviser i forelaeggelseskendelsen alene til afgoerelse 86/283. Muligheden af, at tvistens afgoerelse ikke afhaenger af anvendelsen af afgoerelse 86/283, men af anvendelsen af afgoerelse 91/482, er ikke blevet naevnt under behandlingen af hovedsagen.

25 Den samarbejdsordning, der er fastsat i EF-traktatens artikel 177, goer det dog muligt for Domstolen at give den forelaeggende ret en fortolkning af de faellesskabsbestemmelser, som den finder anvendelige i den foreliggende sag, ogsaa selv om den nationale ret ikke udtrykkeligt har henvist til nogen af disse bestemmelser.

26 Saavel Kommissionen som Raadet samt den franske og nederlandske regering finder, at sjette afgoerelse finder anvendelse i den foreliggende sag. Hvis dette faktisk er tilfaeldet, og opfylder indfoerslen i Faellesskabet af kaffen med oprindelse i Columbia, som var i fri omsaetning paa De Nederlandske Antiller, de betingelser, saa vel positive som negative, som er fastsat i afgoerelsens artikel 101, er det muligt, at den importvirksomhed, der er sagsoeger i hovedsagen, ikke var forpligtet til at betale den told, som den betalte ved den lejlighed, og som den i dag kraever tilbagebetalt.

27 En saadan loesning kraever, at mindst tre betingelser er opfyldt, nemlig:

a) at sjette afgoerelse finder anvendelse med tilbagevirkende gyldighed paa begivenheder, som har fundet sted foer afgoerelsens offentliggoerelse

b) at denne tilbagevirkende gyldighed, for saa vidt den er til gavn for sagsoegeren, ikke er i strid med faellesskabsretten, og

c) at Road Air har fordel af, at den nye afgoerelse anvendes med tilbagevirkende gyldighed, og i praksis kan have fordel af afgoerelsens indhold.

28 Som allerede naevnt fremgaar det af artikel 240, stk. 1, i sjette afgoerelse, at den har tilbagevirkende gyldighed. Denne bestemmelse - som havde to formaal, nemlig dels at faa datoen for den nye afgoerelses ikrafttraeden til at falde sammen med den teoretiske udloebsdato for den tidligere afgoerelse, dels at bringe afgoerelsens gyldighedsperiode paa linje med gyldighedsperioden for den nye afgoerelse vedroerende AVS-staterne - fastsatte, at afgoerelsen skulle traede i kraft den 1. marts 1990, dvs. laenge foer dens offentliggoerelse.

29 Der er saaledes ingen tvivl om, at sjette afgoerelse har tilbagevirkende gyldighed. Et helt andet spoergsmaal er, om det lovgivningsteknisk er en god idé at have artikel 240 og 241 ved siden af hinanden i den affattelse, de har, idet der hermed rejser sig aabenbare problemer med hensyn til, hvilke regler der gaelder i overgangsperioden. Men kvalitet og god lovgivningsteknik er ikke afgoerende for bestemmelsers gyldighed.

30 Da den indfoersel, der er tale om i hovedsagen, fandt sted i juni 1991, beroeres den af den tilbagevirkende anvendelse af sjette afgoerelse. Saafremt denne tilbagevirkende anvendelse har skadelige konsekvenser for de erhvervsdrivende og stiller dem ringere med hensyn til den told, de allerede har betalt til de paagaeldende myndigheder, er der ingen tvivl om, at den er i strid med faellesskabsretten. Disse erhvervsdrivende kunne i saa fald med held paaberaabe sig tilsidesaettelse af principperne om retssikkerhed og berettiget forventning, som er de graenser, der efter Domstolens praksis traditionelt saettes for bestemmelsers tilbagevirkende gyldighed.

31 Men for saa vidt som den nye afgoerelse er til fordel for adressaterne og forbedrer deres retsstilling, kan jeg ikke se nogen tilstraekkelig grund til at annullere den tilbagevirkende gyldighed, som faellesskabslovgiver har oensket.

32 De argumenter, som Road Air naermere har fremfoert mod anvendelsen af sjette afgoerelse med tilbagevirkende gyldighed, overbeviser mig ikke, idet de mere bygger paa generelle betragtninger (som f.eks. utilstraekkelig begrundelse for afgoerelsen og tilsidesaettelse af principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhed) end paa foelgerne af denne tilbagevirkende gyldighed i den foreliggende sag.

33 Selv om begrundelsen for sjette afgoerelse er meget kortfattet for saa vidt angaar dens ikrafttraedelsesdato (8), finder jeg for det foerste, at den i tilstraekkelig grad viser Raadets hensigt med at give afgoerelsen tilbagevirkende gyldighed.

34 Jeg finder saaledes, at Raadet behoerigt har opfyldt forpligtelsen i henhold til traktatens artikel 190 til at begrunde sine retsakter, en forpligtelse, som Domstolen saerlig har fremhaevet, hver gang den har skullet tage stilling til gyldigheden af faellesskabsretsakter eller -bestemmelser, der er tillagt tilbagevirkende gyldighed (9).

35 For det andet er det for saa vidt angaar principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhed givet, at de kan blive tilsidesat, saafremt den nye afgoerelses tilbagevirkende gyldighed er til skade for afgoerelsens adressater. Men naar denne anvendelse tvaertimod er til gavn for de erhvervsdrivende og giver anledning til tilbagebetaling af tidligere betalt told, kan jeg ikke se, hvorledes den berettigede forventning eller retssikkerheden for borgerne skades af denne tilbagevirkende gyldighed.

36 Det fremgaar af Domstolens praksis herom, at »selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed forbyder, at en faellesskabsretsakt gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger foer aktens offentliggoerelse, kan dette undtagelsesvis tillades, naar det tilstraebte formaal fordrer det, og naar de beroertes berettigede forventning respekteres behoerigt (jf. senest dom af 11.7.1991, sag C-368/89, Crispoltoni, Sml. I, s. 3695, praemis 17)« (10).

37 Respekten for de beroertes berettigede forventning er i virkeligheden et middel til at beskytte den retsstilling, som de har opnaaet, og forhindre, at de efterfoelgende overraskes af administrative foranstaltninger, hvis negative virkninger forringer den situation, som de havde tidligere i henhold til de bestemmelser, som var gaeldende paa det paagaeldende tidspunkt.

38 Problemet i forbindelse med sjette afgoerelses tilbagevirkende gyldighed er saaledes ikke et principielt problem, men et problem om de praktiske muligheder. Spoergsmaalet er nemlig, om Road Air er i stand til efterfoelgende at godtgoere, at selskabet i juni 1991 opfyldte de materielle og formelle betingelser, som ifoelge artikel 101, stk. 2, i sjette afgoerelse skal opfyldes, for at indfoerslen kan fritages for told?

39 Med hensyn til de materielle betingelser i denne bestemmelse finder jeg ikke, at spoergsmaalet giver anledning til vanskeligheder. Det er nemlig tilstraekkeligt at godtgoere, at kaffeekstrakten med oprindelse i Columbia ved indfoerslen til De Nederlandske Antiller blev paalagt mindst samme told, som ville vaere paalagt ved indfoersel til Faellesskabet (11).

40 Road Air anfoerte imidlertid i retsmoedet, at den told, som selskabet betalte ved indfoerslen af kaffeekstrakten til De Nederlandske Antiller, var mindre end den, som selskabet skulle have betalt, hvis man havde anvendt den faelles toldtarif. Hvis dette er tilfaeldet - og det er den forelaeggende ret, der skal bringe dette paa det rene - loeser det ikke helt problemet, at sjette afgoerelse har tilbagevirkende gyldighed, idet en del af den allerede betalte toldgaeld stadig vil kunne kraeves betalt.

41 Kan det derimod godtgoeres, at den told, der er betalt paa De Nederlandske Antiller, var den samme eller hoejere end den, som skulle have vaeret betalt ifoelge den faelles toldtarif, loeser anvendelsen af den sjette afgoerelse problemet og overfloediggoer yderligere overvejelser om traktatens fortolkning.

42 For saa vidt angaar den formelle betingelse, hvorefter den indfoerte vare skal ledsages af et »eksportcertifikat« (en betingelse, der fremgaar af artikel 101, stk. 2, sidste led, i sjette afgoerelse), har Road Air gjort gaeldende, at i betragtning af den tid, der er gaaet siden den paagaeldende indfoersel, kan selskabet i dag vanskeligt faa udstedt et saadant certifikat hos myndighederne paa De Nederlandske Antiller. Hvis dette er rigtigt, kan det manglende eksportcertifikat i betragtning af betingelsens rent accessoriske karakter og under hensyntagen til, at de nederlandske myndigheder uden forbehold har erkendt, at der var tale om kaffe eksporteret fra Antillerne, i den foreliggende sag ikke vaere til hinder for tilbagebetaling af den allerede opkraevede told (12).

43 Sammenfattende finder jeg, at Domstolen i sit svar til den forelaeggende ret boer fastslaa, at afgoerelse 91/482 finder anvendelse med tilbagevirkende gyldighed paa den indfoersel, der er genstand for hovedsagen, for saa vidt som afgoerelsen er til gavn for den sagsoegende virksomhed, idet den goer det muligt for denne at opnaa hel eller delvis tilbagebetaling af den allerede betalte told.

44 Finder Domstolen derimod, at artikel 240, stk. 1, i afgoerelse 91/482 ikke er gyldig, og at afgoerelsen saaledes ikke finder anvendelse paa de omstaendigheder, der er genstand for hovedsagen, maa det praejudicielle spoergsmaal undersoeges efter sin ordlyd. Det samme gaelder, saafremt Domstolen fastslaar, at afgoerelsens anvendelse paa omstaendighederne i den foreliggende sag ikke goer det muligt at tilbagebetale hele den told, der er erlagt ved varens indfoersel til Faellesskabet. Jeg skal foretage denne undersoegelse i det foelgende.

Samhandelen mellem Faellesskabet og OLT

45 Sagsoegerens synspunkt bygger paa den forudsaetning, at De Nederlandske Antiller udgoer en del af Kongeriget Nederlandene, som er en medlemsstat, og at de ikke kan sidestilles med et tredjeland, da deres associeringsordning er af forfatningsmaessig karakter og ikke af aftalemaessig karakter, som tilfaeldet er for tredjelande.

46 Ud fra denne forudsaetning har Road Air gjort gaeldende, at traktaten ikke giver mulighed for at opkraeve told ved indfoersel til Faellesskabet af varer, der er i fri omsaetning i et OLT. Reglerne for samhandel inden for Faellesskabet finder fuldt ud anvendelse ved indfoersel i Faellesskabet af varer med oprindelse i saavel dette OLT som i et tredjeland, for deres oprindelse er uden betydning.

47 Den omstaendighed, at De Nederlandske Antiller er en del af Nederlandene, indebaerer ikke, at traktaten uden videre og noedvendigvis finder anvendelse paa dem. I henhold til protokollen om anvendelse af traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paa Kongeriget Nederlandenes ikke-europaeiske omraader havde den nederlandske regering nemlig mulighed for - en mulighed som den udnyttede - udelukkende at ratificere traktaten for saa vidt angaar de nederlandske omraader, der ligger i Europa, og Nederlandsk Ny Guinea, dvs. ikke De Nederlandske Antiller.

48 Denne situation varede indtil 1964, hvor det viste sig noedvendigt at vedtage en saerlig konvention om aendring af EOEF-traktaten med henblik paa anvendelse af den saerlige associeringsordning, som er fastlagt i denne traktats fjerde del, paa De Nederlandske Antiller (13).

49 Heraf fremgaar, at naar traktaten anvendes paa De Nederlandske Antiller, skyldes det ikke saa meget disses tilhoersforhold til Kongeriget Nederlandene som anvendelsen af en saerlig konvention, der igen henviser til traktatens fjerde del. Det er saaledes bestemmelserne i denne fjerde del, der er afgoerende for, hvad den gaeldende retsstilling er.

50 For saa vidt angaar karakteren af OLT's associering med Faellesskabet, som af Road Air betegnes som en forfatningsmaessig associering, er det tilstraekkeligt at sige, at sagsoegeren anerkender, at der er tale om en sui generis associering, hvis saerlige kendetegn saaledes ikke kan ligestilles med de klassiske toldunioner eller frihandelsomraader.

51 Sammenfattende kan bemaerkes, at om OLT udgoer en integrerende del af medlemsstaterne, eller om deres associering kan karakteriseres paa den ene eller den anden maade, har mindre betydning i den foreliggende sag, idet det eneste relevante spoergsmaal i denne forbindelse er, i hvilken udstraekning hver enkelt bestemmelse i EOEF-traktaten finder anvendelse paa OLT i betragtning af indholdet af traktatens artikel 131-136.

52 Domstolen har besvaret dette spoergsmaal generelt i sin dom af 12. februar 1992 i Leplat-sagen: »Associeringen [mellem OLT og Faellesskabet] omhandles af ordningen i traktatens fjerde del (artikel 131-136), og traktatens almindelige bestemmelser finder derfor kun anvendelse paa de oversoeiske lande og territorier, naar der udtrykkelig henvises hertil« (14).

53 Associeringen mellem OLT og Faellesskabet indebaerer saaledes, at hverken den originale eller den afledte faellesskabsret i det hele finder direkte og automatisk anvendelse paa OLT (15). Det maa tvaertimod i hvert enkelt tilfaelde paa baggrund af EF-traktatens artikel 131-136 undersoeges, hvilke faellesskabsbestemmelser der finder anvendelse paa dem og i hvilket omfang.

54 Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med OLT som udgangspunkt samme generelle regler, som de i henhold til traktaten anvender indbyrdes (artikel 132, stk. 1).

55 Denne ligestilling af samhandelen er et af den raekke »maal«, der er anfoert i artikel 132. Efter min opfattelse er Road Air ikke saerlig overbevisende, naar selskabet haevder, at der er tale om en redaktionel fejl, naar ordet »maal« bliver anvendt i forbindelse med artikel 132, stk. 1.

56 Road Air har til stoette for sin fortolkning henvist til praemis 19 i ovennaevnte Leplat-dom. Det hedder heri, at »... henvisningen til told i artikel 133, stk. 1, for at forpligtelsen i artikel 132, stk. 1, kan overholdes, maa omfatte afgifter med tilsvarende virkning som told«. Ifoelge sagsoegeren har Domstolen ved at anvende ordet »forpligtelse« angivet, at artikel 132, stk. 1, ikke blot er et maal.

57 Dette argument tager ikke tilstraekkelig hensyn til, at Domstolen i samme praemis 19 i Leplat-dommen nogle linjer forinden udtrykkelig erklaerede, at »denne bestemmelse er et konkret udtryk for maalsaetningen i artikel 132, stk. 1, om, at medlemsstaterne i deres samhandel med disse lande og territorier anvender samme regler, som de i henhold til traktaten anvender indbyrdes« (16).

58 Jeg finder det for mit eget vedkommende ganske uproblematisk at forene disse to udsagn. Det endelige maal indebaerer nemlig for Faellesskabet en vis forpligtelse til at opnaa et resultat. Forpligtelsen er imidlertid ikke absolut og ubetinget. Forpligtelsens indhold kan tvaertimod tilpasses saavel med hensyn til dens indhold som dens tidsmaessige gennemfoerelse, saaledes som det foelger af artikel 133 og 136 i traktaten selv.

59 Med hensyn til forpligtelsens indhold begraenser traktaten fjernelsen af Faellesskabets toldskranker, dvs. den fuldstaendige afskaffelse af faellesskabstolden, til visse indfoersler af varer fra OLT (artikel 133, stk. 1), indfoersler hvis kendetegn jeg vil gennemgaa naermere i det foelgende.

60 Med hensyn til forpligtelsens tidsmaessige gennemfoerelse indeholder traktaten to typer af tilpasninger:

a) varer med oprindelse i OLT nyder ved indfoersel til medlemsstaterne godt af den fuldstaendige afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne, som gradvis finder sted i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser (artikel 133, stk. 1)

b) ved udloebet af en foerste overgangsperiode skal Raadet fastsaette det derefter gaeldende indhold af associeringsordningen for OLT (artikel 136).

61 Jeg vil i det foelgende analysere disse to aspekter naermere.

i) De indholdsmaessige aspekter

62 Artikel 133, stk. 1, rejser foerst et sprogligt problem: Tager stykket sigte paa alle former for indfoersler til Faellesskabet fra OLT (dvs. saavel indfoersler af varer med oprindelse i OLT som indfoersler af varer, som, selv om de har oprindelse i tredjelande, er i fri omsaetning i OLT) eller alene indfoersler af varer med oprindelse i OLT?

63 De forskellige sproglige versioner af denne bestemmelse kan inddeles i tre grupper:

a) de versioner, som ikke indeholder nogen henvisning til varernes oprindelse, og som alene taler om indfoersler. Dette gaelder den franske version (»importations originaires des pays et territoires«), den italienske version (»le importazioni originarie dei paesi e territori«) og den portugisiske version (»as importações originárias dos países e territórios«)

b) de versioner, som udtrykkelig henviser til de varer, der er genstand for saadanne indfoersler, og som skal »have oprindelse« i OLT: blandt disse findes den engelske version (»imports of goods originating in the countries and territories«) og den spanske version (»importaciones de mercancías orginarias de los países y territorios«)

c) endelig er der de andre versioner, der i lighed med den nederlandske version (»goederen van oorsprong uit de Landen en gebieden«) eller den tyske version (»Einfuhr von Waren aus den Laendern und Hoheitsgebieten«) henviser til de indfoerte varer uden at bestemme dem naermere.

64 De retlige konsekvenser er vidt forskellige, alt efter hvilken sprogversion der vaelges. Saafremt der er tale om indfoersler af »varer med oprindelse i« OLT, begraenser raekkevidden af traktatens artikel 133 sig til de varer, som i ordets oekonomiske betydning er produceret i selve OLT. Dette udtryk omfatter saaledes ikke saadanne andre varer, hvis tilknytning til OLT er helt tilfaeldig, saaledes varer, der er i omsaetning i OLT, men som har oprindelse i tredjelande (17).

65 Omvendt gaelder det, at saafremt artikel 133 afskaffer tolden for samtlige indfoersler »med oprindelse i« OLT, vil artiklen ogsaa omfatte de varer, der er i fri omsaetning i OLT. Udtrykket »indfoersler med oprindelse i ...« har samme betydning som udtrykket »varer, der hidroerer fra ...« i artikel 133, stk. 5. Begge udtryk omfatter alle kategorier af indfoerte varer uden at sondre imellem dem.

66 De fortolkningskriterier, der skal anvendes til loesning af disse sproglige divergenser, er den regelsammenhaeng, som artikel 133 indgaar i, artiklens indre betydning og dens formaal.

67 Den mere restriktive fortolkning, som begraenser fordelen ved afskaffelsen af faellesskabstolden til kun at omfatte indfoersler af varer med oprindelse i OLT, kan ved foerste oejekast tilsyneladende styrkes, hvis man raesonnerer modsaetningsvis. Saafremt det nemlig antages, at en hvilken som helst vare med oprindelse i et hvilken som helst tredjeland kan indfoeres til Faellesskabet, uden at der skal erlaegges told i medfoer af den faelles toldtarif, alene fordi varen senest har vaeret markedsfoert i et oversoeisk land eller territorium, vil det kunne tilskynde til omgaaelse af reglerne og medfoere kunstige omlaegninger af samhandelen.

68 Der er nemlig ingen tvivl om, at man let kan omgaa den faelles toldtarif og indfoere varer i Faellesskabet ved at lade dem gaa igennem de OLT, der har den laveste told, eller endog gennem OLT, som slet ikke har nogen told. Eksportvirksomhederne i tredjelande ville vaere fristet til at indfoere deres produkter i Faellesskabet via OLT for derved at undgaa tolden i henhold til den faelles toldtarif.

69 Ser man paa den regelsammenhaeng, som artikel 133 indgaar i, ses det dog, at denne hypotese netop er den, der tages hoejde for i artikel 134, som har til formaal at afhjaelpe den situation, der vil opstaa, saafremt samhandelen omlaegges.

70 I traktatens artikel 134 bestemmes det nemlig, at saafremt toldsatsernes niveau for varer hidroerende fra tredjelande ved indfoersel til OLT, naar bestemmelserne i artikel 133, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlaegninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne »begaere, at Kommissionen foreslaar de oevrige medlemsstater noedvendige foranstaltninger for at afhjaelpe denne situation«.

71 Bestemmelsen i artikel 134 ville vaere meningsloes, saafremt artikel 133, stk. 1 - som den udtrykkeligt henviser til - alene omfattede varer med oprindelse i OLT: Disse varer er pr. definition ikke underkastet nogen told inden for OLT, og de vil derfor aldrig kunne blive beroert af den betingelse, der kommer til udtryk i foerste punktum af artikel 134 (»Saafremt toldsatsernes niveau for varer hidroerende fra tredjeland ved indfoersel til et land eller territorium ...«).

72 Da traktaten med andre ord indeholder en specifik beskyttelsesklausul i artikel 134 for det tilfaelde, at den almindelige anvendelse af artikel 133, stk. 1, fremkalder »omlaegninger af samhandelen til skade for en medlemsstat«, fremgaar det, saafremt man raesonnerer modsaetningsvis, at artikel 133, stk. 1, ogsaa skal anvendes paa indfoersler til Faellesskabet fra OLT af varer med oprindelse i tredjelande, for hvilke der allerede er betalt told ved indfoerslen i OLT, fra hvilket de genudfoeres til Faellesskabet.

73 Saavel Raadet som Kommissionen og den nederlandske regering foreslog i retsmoedet en anden forklaring paa artikel 134, nemlig at der er tale om en bestemmelse, der alene finder anvendelse paa den oprindelige situation lige efter underskrivelsen af EOEF-traktaten, men som er blevet foraeldet - og saaledes ogsaa overfloedig - ved udloebet af overgangsperioden, efter at de faelles regler om varers oprindelse er blevet fastsat, og den faelles toldtarif er vedtaget.

74 Jeg finder ikke denne argumentation overbevisende. Efter min opfattelse er der intet i artikel 134, der giver anledning til at formode, at der tale om en bestemmelse, hvis gyldighed er begraenset til en overgangsperiode. Hver gang traktatens forfattere har oensket at understrege en bestemmelses midlertidige karakter, har de gjort det udtrykkeligt. Naar der ikke udtrykkelig er taget et saadant forbehold, og naar bestemmelsen selv heller ikke indeholder noget tidsmaessigt element, kan jeg ikke se nogen grund til at begraense bestemmelsens gyldighed til en bestemt periode.

75 Den fortolkning af artikel 134, som jeg gaar ind for, indebaerer dog ikke, at traktatens artikel 133, stk. 1, har umiddelbare og ubetingede virkninger. Dels fastsaetter traktatens artikel 132 som »maal« anvendelsen af Faellesskabets samhandelsordning (dvs. anvendelsen af den ordning, som medlemsstaterne anvender indbyrdes) paa samhandelen mellem Faellesskabet og OLT. Dels har Raadet ved forfoelgelsen af dette maal en vis skoensbefoejelse, saaledes at det kan virkeliggoere det gradvist. Jeg skal straks vende tilbage til denne skoensbefoejelse.

ii) De tidsmaessige aspekter

76 I traktatens artikel 136 bestemmes det, at Raadet ved udloebet af en foerste gennemfoerelseskonventions gyldighedsperiode paa fem aar (en konvention, hvori de naermere retningslinjer for og fremgangsmaaden ved associeringen mellem OLT og Faellesskabet er fastlagt) »med udgangspunkt i de opnaaede resultater og paa grundlag af de principper, der er nedfaeldet i denne traktat, enstemmigt [vedtager] de bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode«.

77 Ordlyden af denne bestemmelse rejser mindst to spoergsmaal, som har betydning i den foreliggende sag:

a) Er den »ny periode«, for hvilken Raadet skal vedtage bestemmelser, en enkelt periode, eller kan Raadets lovgivningsindsats tvaertimod udoeves i flere faser?

b) Hvor staerk en forbindelse skal der vaere mellem »de bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode« og »de principper, der er nedfaeldet i denne traktat«?

78 Den raekke af OLT-afgoerelser, som Raadet har vedtaget siden 1964, og som efter deres egen ordlyd har hjemmel i traktatens artikel 136 (18), gaar ud fra den stiltiende forudsaetning, at artiklen kan gennemfoeres gradvis, saaledes at den »ny periode« kan fastsaettes saa vel paa én gang som gennem flere afgoerelser efter hinanden.

79 Road Air har imidlertid anfaegtet denne fortolkning fra Raadets side. Ifoelge Road Air er den i artikel 136 fastsatte periode en enkelt periode, saaledes at Raadet ved udloebet af den i bilaget til traktaten indeholdte gennemfoerelseskonvention ikke laengere havde hjemmel til at vedtage en ny lignende afgoerelse.

80 Jeg erkender, at Road Air's synspunkt ikke helt savner grundlag, men jeg finder dog, at systemets logik og den indre betydning af artikel 136 snarere stoetter det modsatte synspunkt. Dette synspunkt kan ved foerste oejekast forekomme noget soegt paa grund af ordlyden af stk. 2, men jeg mener, at en grundigere analyse af denne bestemmelse vil tale for denne modsatte fortolkning.

81 Artikel 136 fastsaetter nemlig ikke nogen tidsmaessig graense for den befoejelse, den tillaegger Raadet. I modsaetning til den foerste gennemfoerelseskonvention, for hvilken der var fastsat en periode paa fem aar, er der ikke fastsat nogen frist for de efterfoelgende bestemmelser. Traktaten tillaegger saaledes Raadet et vidt skoen uden at fastsaette nogen tidsmaessige begraensninger.

82 Raadet kunne udoeve den befoejelse, det saaledes fik tillagt, paa to maader: enten kunne Raadet fastsaette en enkelt, meget lang periode, eller det kunne lovgive for kortere, men paa hinanden foelgende perioder, som tilsammen gav Raadets indgreb samme tidsmaessige virkninger, som hvis Raadet vedtog en afgoerelse for en enkelt laengere periode. Hvis Raadet var befoejet til at vaelge den foerste loesning, hvilket det faktisk var, var det lige saa befoejet til at vaelge den anden mulighed.

83 Logikken i systemet foerer til samme konklusion: Den proces, hvorved OLT associeres Faellesskabet, er noedvendigvis en dynamisk proces, som ikke alene kraever loebende politiske initiativer, men som ligeledes kraever, at man tager hensyn til de objektive omstaendigheder, der er kendetegnende for alle OLT. Traktatens faedre har ikke oensket at afslutte denne proces ved udloebet af den foerste gennemfoerelseskonvention, men har tvaertimod gjort det muligt for Raadet at vedtage de noedvendige bestemmelser paa baggrund af de opnaaede resultater, uden at fastsaette nogen tidsmaessige begraensninger.

84 Heller ikke Domstolen har i sine domme vedroerende de forskellige OLT-afgoerelser fundet, at Raadet ved vedtagelsen af disse afgoerelser har overskredet de befoejelser, som traktatens artikel 136 tillaegger det. Domstolen har tvaertimod anerkendt forbindelsen mellem denne artikel og de paagaeldende afgoerelser.

85 Saaledes har Domstolen i praemis 11 i ovennaevnte Leplat-dom anfoert: »Inden udloebet af gennemfoerelseskonventionen vedtager Raadet ifoelge artikel 136, stk. 2, med udgangspunkt i de opnaaede resultater og paa grundlag af de principper, der er nedfaeldet i traktaten, bestemmelser, der skal gaelde for en ny periode. Raadet har i medfoer af denne bestemmelse truffet en raekke afgoerelser, hvoraf den foerste var afgoerelse 64/349/EOEF (JO 1964, nr. 93, s. 1472). Den gaeldende afgoerelse paa det for sagen relevante tidspunkt var naevnte afgoerelse 86/283« (19).

86 Domstolen har paa samme maade i dommen af 26. oktober 1994 i sagen Nederlandene mod Kommissionen (20) bemaerket foelgende vedroerende en af de andre OLT-afgoerelser: »Paa grundlag af EOEF-traktatens artikel 136 har Raadet udstedt ... afgoerelser om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, senest afgoerelse 91/482/EOEF af 25. juli 1991«.

87 Selv om Domstolen i disse domme ikke direkte behandlede problemet om OLT-afgoerelsernes gyldighed, et problem, der ikke blev rejst for den, og selv om Domstolen uudtalt lagde til grund, at denne gyldighed stod fast, er det alligevel helt sikkert, at den ikke ville have undladt at saette fingeren paa en saa alvorlig uregelmaessighed som myndighedsmisbrug, saafremt Raadet havde gjort sig skyldig i et saadant misbrug i over 20 aar ved at vedtage de successive OLT-afgoerelser.

88 Sammenfattende kan jeg, selv om det anerkendes, at Road Air's synspunkt paa dette punkt har en vis vaegt, ikke faa oeje paa tilstraekkelige begrundelser til at naegte Raadet ret til at opsplitte den »periode«, hvortil artikel 136 henviser. Gyldigheden af de successive afgoerelser, som Raadet har vedtaget paa dette omraade, anfaegtes saaledes ikke af noget myndighedsmisbrug som haevdet af Road Air.

89 Det andet problem, der rejser sig vedroerende afgoerelsernes tidsmaessige raekkefoelge, ligger i deres indhold. Spoergsmaalet er, om Raadet havde skoensmaessig frihed til at fastsaette tempoet og de naermere gennemfoerelsesbestemmelser for anvendelsen af »de principper, der er nedfaeldet i denne traktat«?

90 Der maa efter min opfattelse svares bekraeftende herpaa, idet artikel 136 goer det muligt for Raadet at vurdere de »opnaaede resultater«, inden det vedtager yderligere OLT-afgoerelser. Raadet skal vedtage disse afgoerelser paa grundlag af de naevnte resultater, og der maa noedvendigvis indgaa et vidt skoen i Raadets vurdering af disse resultater.

91 I den konkrete sag er jeg af den opfattelse, for saa vidt angaar det i artikel 132, stk. 1, fastsatte maal - hvoraf det i artikel 133, stk. 1, anfoerte princip bliver udledt - at det skoen, Raadet har, goer det muligt for det at gennemfoere maalet gradvis for endelig at naa frem til en toldfritagelse for indfoersler fra OLT af varer med oprindelse i tredjelande, for hvilke der er betalt told ved indfoerslen til OLT.

92 Road Air har paa dette punkt fremfoert et argument, der har en vis vaegt. Den gaar ud paa, at selv hvis det antages, at traktaten ikke har fastlagt nogen fast frist for gennemfoerelsen af det i artikel 132, stk. 1, fastsatte maal, vil Raadet have handlet ulovligt ved indtil ikrafttraedelsen af den sjette afgoerelse - dvs. i 33 aar efter indfoerelsen af den i traktaten fastsatte ordning og i 23 aar efter den fuldstaendige ikrafttraedelse af reglerne om frie varebevaegelser - at opretholde et system, som stiller visse betingelser med hensyn til indfoerte varers oprindelse.

93 Road Air har i sit skriftlige indlaeg navnlig rettet denne kritik mod den femte afgoerelse, men i sit svar paa et spoergsmaal fra Domstolen har selskabet udstrakt kritikken til ogsaa at omfatte bestemmelserne i den sjette afgoerelse, idet det finder, at ogsaa denne afgoerelse, fordi den laegger told paa visse indfoersler fra OLT, er i strid med traktaten (nemlig artikel 132, stk. 1, og artikel 133, stk. 1).

94 Jeg er dog ikke overbevist af dette argument.

95 Det maa ikke glemmes, at hver enkelt OLT-afgoerelse er en sammenhaengende helhed af bestemmelser, hvis forskellige dele ikke kan analyseres hver for sig. I den konkrete sag maa afskaffelsen af tolden ses i forbindelse med en hel raekke andre foranstaltninger, som fremmer de oversoeiske landes og territoriers oekonomiske og sociale udvikling i samme omfang eller endnu mere (21).

96 Raadet skal saaledes tage hensyn til »de opnaaede resultater« ved udloebet af hver enkelt OLT-afgoerelses gyldighedsperiode, saaledes at den nye ordning, som Raadet forbereder, bringer virkeliggoerelsen af de i traktatens fjerde del anfoerte maal naermere. For saa vidt som den nye afgoerelse som helhed udgoer et skridt fremad mod opfyldelsen af disse maal, har Raadet opnaaet det maal, som artikel 136 har givet det befoejelse til at forfoelge.

97 Af de to afgoerelser, der eventuelt finder anvendelse i den foreliggende sag, fremgaar det, hvorledes disse maal efterhaanden er naaet. Ifoelge femte afgoerelse kunne alene varer med oprindelse i OLT indfoeres i Faellesskabet med toldfritagelse, bortset fra visse landbrugsprodukter. Fra og med sjette afgoerelse indroemmes der derimod en mere rundhaandet toldfritagelse, idet denne ikke laengere kun omfatter landbrugsprodukter, men ogsaa varer, som ikke har oprindelse i OLT (med undtagelse af visse foelsomme varer), men som er bragt i fri omsaetning i OLT inden genudfoerslen til Faellesskabet.

98 Adgangen til Faellesskabets toldomraade (som helt aabenbart ikke omfatter De Nederlandske Antiller) for varer fra OLT er saaledes gradvis blevet liberaliseret frem til 1991, hvor det i artikel 133, stk. 1, fastsatte maal var fuldstaendig gennemfoert. Denne toldafskaffelsesproces gaar haand i haand med en hel raekke andre foranstaltninger, som ogsaa fremmer samhandelen med OLT og saaledes bidrager til disses oekonomiske og sociale udvikling.

99 Efter min opfattelse er der ikke tilstraekkelige retlige grunde til at betragte det toldafskaffelsestempo, som Raadet har fastsat i de to paagaeldende afgoerelser, det har vedtaget under udoevelse af sit vide skoen i henhold til traktatens artikel 136, som vaerende i strid med traktaten. Uanset hvilken retlig teknik man bruger blandt dem, der saedvanligvis benyttes for at kontrollere en institutions udoevelse af sine skoensbefoejelser, er det efter min mening umuligt i den foreliggende sag at pege paa nogen mangel, som kan fratage disse afgoerelser deres gyldighed.

100 Af det ovenfor anfoerte fremgaar det saaledes, at begge afgoerelser skal anvendes efter ordene for saa vidt angaar bestemmelserne om den told, der kan opkraeves ved indfoersel i Faellesskabet af varer med oprindelse i et tredjeland, som er bragt i fri omsaetning paa De Nederlandske Antiller inden indfoerslen.

101 For saa vidt som sjette afgoerelse finder anvendelse med tilbagevirkende gyldighed, hvilket indebaerer tilbagebetaling til Road Air af den told, selskabet har betalt ved varens indfoersel til Faellesskabet, bortfalder hele grundlaget for Road Air's protest mod opkraevningen af tolden, idet den omstaendighed, der begrunder toldforpligtelsen, helt forsvinder, da der er tale om indfoersel til Faellesskabet med toldfritagelse.

102 Saafremt sjette afgoerelse derimod ikke finder anvendelse med tilbagevirkende gyldighed, eller saafremt Domstolen finder, at sjette afgoerelse ikke kan anvendes trods den tilbagevirkende gyldighed, maa Domstolen i sit svar til den forelaeggende ret efter min opfattelse bekraefte gyldigheden af femte afgoerelse, som er grundlaget for toldopkraevningen i forbindelse med den indfoersel, der er tale om i hovedsagen.

Forsalg til afgoerelse

103 Jeg foreslaar derfor Domstolen at besvare Tariefcommissie's praejudicielle spoergsmaal saaledes:

»1) Raadets afgoerelse 91/482/EOEF af 25. juli 1991 om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab finder anvendelse med tilbagevirkende gyldighed paa den indfoersel, der er tale om i hovedsagen, for saa vidt som afgoerelsen er til fordel for den sagsoegende virksomhed, idet den goer det muligt for virksomheden helt eller delvis at faa tilbagebetalt den told, som virksomheden har erlagt ved indfoerslen.

2) Under alle omstaendigheder var bestemmelserne i EOEF-traktatens fjerde del, navnlig artikel 132, 133, 134 og 136, paa den i forelaeggelseskendelsen anfoerte dato ikke til hinder for opkraevning af told ved indfoersel til Faellesskabet af varer med oprindelse i et tredjeland, som befandt sig i fri omsaetning paa De Nederlandske Antiller. Retsreglerne vedroerende denne told er fastsat enten i afgoerelse 91/482 om de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab eller i Raadets afgoerelse 86/283/EOEF af 20. juni 1986, hvis korrekte anvendelse ikke er i strid med ovennaevnte artikler i EF-traktaten.«

(1) - Som aendret ved artikel G, nr. 2), i traktaten om Den Europaeiske Union.

(2) - Der er tale om Raadets afgoerelse 64/349/EOEF af 25.2.1964 (JO 1964, 93, s. 1472); 70/549/EOEF af 29.9.1970 (EFT Anden Serie I, 2, s. 111); 76/568/EOEF af 29.6.1976 (EFT L 176, s. 8) og 80/1186/EOEF af 16.12.1980 (EFT L 361, s. 1). Afgoerelserne vil i det foelgende blive benaevnt »OLT-afgoerelserne«.

(3) - EFT L 175, s. 1.

(4) - Det drejer sig om Raadets afgoerelse 90/146/EOEF af 5.3.1990 (EFT L 84, s. 108), 91/110/EOEF af 27.2.1991 (EFT L 58, s. 27), som blev vedtaget »Indtil Raadets nye afgoerelse ... foreligger«, og 91/312/EOEF af 28.6.1991 (EFT L 170, s. 13).

(5) - EFT L 263, s. 1; berigtigelse i EFT 1991 L 331, s. 23.

(6) - De problemer, som denne bestemmelses tilbagevirkende gyldighed rejser, vil blive gennemgaaet nedenfor.

(7) - I artikel 77, stk. 2, er der dog fastsat undtagelser for visse produkter.

(8) - Saaledes hedder det i en af betragtningerne i begrundelsen: »... paa grund af de mange ligheder mellem OLT og flere AVS-stater boer der, idet der tages hensyn til deres forskellige status, fastsaettes bestemmelser vedroerende OLT, der er af samme varighed som bestemmelserne for AVS-staterne«.

(9) - Se dom af 1.4.1993, forenede sager C-260/91 og C-261/91, Diversinte og Iberlacta, Sml. I, s. 1885, praemis 10.

(10) - Diversinte- og Iberlacta-dommen, a.st., praemis 9.

(11) - Ifoelge Kommissionen er kaffeekstrakt ikke et af de produkter, som er fritaget fra anvendelsen af artikel 101, stk. 2.

(12) - Domstolen har i sin dom af 7.12.1993 i sag C-12/92, Huygen m.fl., Sml. I, s. 6381, vist sig meget fleksibel og har antaget, at importcertifikaterne kunne fremlaegges efterfoelgende, saafremt myndighederne i den stat, som skulle udstede dem, ikke havde gjort det i tide. Ifoelge denne dom (praemis 22 og 35) udgoer den omstaendighed, at udfoerselslandets toldmyndigheder er ude af stand til at fastslaa en vares faktiske oprindelse, principielt en helt usaedvanlig omstaendighed, der ikke har kunnet forudses af importoeren, og som importoeren ikke er herre over. Denne kan efter omstaendighederne som force majeure paaberaabe sig, at udfoerselslandets toldmyndigheder paa grund af deres forsoemmelighed er ude af stand til at fastslaa en vares faktiske oprindelse i forbindelse med en efterfoelgende kontrol.

(13) - JO 1964, 150, s. 2414.

(14) - Sag C-260/90, Sml. I, s. 643, praemis 10.

(15) - I praemis 62 i udtalelse 1/78 af 4.10.1979 (Sml. s. 2871) og i praemis 17 i udtalelse 1/94 af 15.11.1994 (Sml. I, s. 5267) har Domstolen om OLT fastslaaet, at der er tale om lande og territorier, der er afhaengige af medlemsstaterne, men som ikke er omfattet af faellesskabsrettens anvendelsesomraade.

(16) - Min fremhaevelse.

(17) - Denne fortolkning af udtrykket »med oprindelse i« er den, som Raadet konstant har anvendt i de forskellige afgoerelser, som det har vedtaget i medfoer af traktatens artikel 136. Det er f.eks. den fortolkning, der anvendes i femte afgoerelse, i hvis bilag II, hvortil der henvises i artikel 77, varer betragtes som havende oprindelse i OLT, saafremt de helt er fremstillet i OLT eller har undergaaet tilstraekkelige forarbejdninger eller forandringer i OLT.

(18) - F.eks. indledes begrundelsen for afgoerelse 91/482 med disse ord: »Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 136 ...«

(19) - Min fremhaevelse.

(20) - Sag C-430/92, Sml. I, s. 5197, praemis 2.

(21) - Saaledes forbedrer sjette OLT-afgoerelse f.eks. i vaesentlig grad Faellesskabets oekonomiske samarbejde med OLT (40% stigning i udviklingsmidlerne); afgoerelsen goer det muligt for OLT at vedtage regler, der skal fremme eller stoette den lokale beskaeftigelse; den indfoerer et decentralt samarbejdssystem; den styrker videreudviklingen af virksomhederne og respekten for miljoeet og fornyer endog samhandelsordningen paa den ovenfor beskrevne maade.

Top