61994B0185

++++

Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° foreloebige forholdsregler ° betingelser ° alvorligt og uopretteligt tab ° oekonomisk tab

(EF-traktaten, art. 185 og 186; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

Spoergsmaalet om, hvorvidt uopsaettelighedsbetingelsen efter artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement i forbindelse med en begaering om foreloebige forholdsregler er opfyldt, skal vurderes paa baggrund af noedvendigheden af, at der traeffes en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den begaerende part udsaettes for et alvorligt og uopretteligt tab. Det paahviler den part, som begaerer udsaettelse, at bevise, at han ikke kan afvente udfaldet af hovedsagen uden at lide et tab, som vil have alvorlige og uoprettelige foelger.

Et rent oekonomisk tab som det, den begaerende part paaberaaber sig ved at blive beroevet muligheden for at opnaa en kontrakt inden for rammerne af et faellesskabsprogram, kan principielt ikke anses for uopretteligt eller vanskeligt at genoprette, saafremt tabet vil kunne godtgoeres efterfoelgende.

I sag T-185/94 R,

Geotronics SA, Lognes (Frankrig), ved advokat Tommy Pettersson, Sverige, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Arendt og Medernach, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Karen Banks, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende dels en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning af 10. marts 1994 om afslag paa sagsoegerens tilbud om levering af "total stations" (elektroniske takometre), der er afgivet som led i PHARE-programmet, dels en begaering om foreloebige forholdsregler, hvorved Kommissionen tilpligtes at traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at hindre, at der indgaas kontrakt til anden side, eller, saafremt dette allerede er sket, for at ophaeve kontrakten,

har

PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

afsagt foelgende

Kendelse

Faktiske omstaendigheder

1 Ved staevning registreret paa Rettens Justitskontor den 29. april 1994 har sagsoegeren anlagt sag i medfoer af artikel 173 og 174 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab (herefter benaevnt "EF-traktaten") med paastand om annullation af den beslutning, som Kommissionen meddelte sagsoegeren den 10. marts 1994, og hvorved denne afslog selskabets tilbud om levering af "total stations", der var afgivet paa foranledning af en procedure om begraenset udbud som led i PHARE-programmet. Subsidiaert har sagsoegeren anlagt sag i henhold til EF-traktatens artikel 178 og 215 med paastand om erstatning for det tab, det sagsoegende selskab haevder at have lidt som foelge af den anfaegtede beslutning.

2 Ved saerskilt dokument registreret paa Rettens Justitskontor samme dag har sagsoegeren endvidere i medfoer af EF-traktatens artikel 185 og 186 indgivet begaering om, dels at Retten udsaetter gennemfoerelsen af den i hovedsagen anfaegtede beslutning, dels at Kommissionen tilpligtes at traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at hindre, at der indgaas kontrakt til anden side, eller, saafremt dette er sket, for at ophaeve denne kontrakt.

3 Kommissionen har den 24. maj 1994 fremsat skriftlige bemaerkninger vedroerende den foreliggende begaering om foreloebige forholdsregler.

4 Foer det undersoeges, om den foreliggende begaering om foreloebige forholdsregler forekommer berettiget, skal sagens omstaendigheder kort gengives, som de fremgaar af de skriftlige indlaeg og aktstykker, der er indgivet af parterne.

5 Sagen vedroerer en procedure om begraenset udbud, som Kommissionen indledte den 9. juli 1993 i forening med det rumaenske Ministerium for Landbrug og Levnedsmiddelindustri, og som var forestaaet af "EC/PHARE Programme Management Unit-Bucharest" (herefter benaevnt "PMU-Bucharest"). Proceduren vedroerte levering af saakaldte "total stations" (elektroniske takometre) til det rumaenske Ministerium for Landbrug og Levnedsmiddelindustri, der skulle benyttes i Rumaenien som led i programmet for reformen af Rumaeniens landbrug. Efter de betingelser, der var fastsat i meddelelsen om udbuddet, skulle de leverede produkter have oprindelse i Det Europaeiske Faellesskab eller en af de stater, som er omfattet af PHARE-programmet.

6 PHARE-programmet er det rammeprogram, hvorigennem Det Europaeiske Faellesskab yder oekonomisk bistand til visse lande i Central- og OEsteuropa. Programmet er baseret paa Raadets forordning (EOEF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om oekonomisk bistand til visse lande i Central- og OEsteuropa (EFT L 375, s. 11, herefter benaevnt "forordning nr. 3906/89"), senest aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1764/93 af 30. juni 1993 (EFT L 162, s. 1).

7 Paa foranledning af det tilbud, sagsoegeren havde fremsat den 16. juli 1993, meddelte PMU-Bucharest ved telefax af 18. oktober 1993 sagsoegeren, at den havde afgivet indstilling om at acceptere sagsoegerens tilbud, og at kontrakten snarest ville blive forelagt den kompetente myndighed ("the Contracting Authority") til godkendelse.

8 Den 19. november 1993 meddelte Kommissionen det sagsoegende selskab, at bedoemmelsesudvalget ("evaluation committee") havde anbefalet Kommissionen at indgaa kontrakt med selskabet. Kommissionen ytrede imidlertid tvivl om, hvorvidt betingelsen om produkternes oprindelse var overholdt, og bad sagsoegeren om yderligere oplysninger herom.

9 Ved telefax af 2. marts 1994 meddelte sagsoegeren Kommissionen, at selskabet var blevet bekendt med, at dets tilbud ville blive afslaaet med den begrundelse, at dets produkter ikke havde oprindelse i Faellesskabet, men i Sverige. Da sagsoegeren imidlertid mente, at situationen vedroerende kriterierne for produkternes oprindelse havde aendret sig, efter at aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade, som var blevet undertegnet i Porto den 2. maj 1992 (EFT 1994 L 1, s. 3, herefter benaevnt "EOES-aftalen"), var traadt i kraft den 1. januar 1994, foreslog sagsoegeren Kommissionen, at proceduren for indkaldelse af tilbud blev genoptaget.

10 Ved telefax af 10. marts 1994 til sagsoegeren afslog Kommissionen selskabets tilbud med den begrundelse, at de paagaeldende produkter ikke havde oprindelse i Faellesskabet, saaledes som det kraevedes ifoelge betingelserne i meddelelsen om udbuddet. Ved samme telefax meddelte Kommissionen sagsoegeren, at den ikke agtede at genoptage proceduren, da der var afgivet et andet tilbud, som var teknisk og finansielt acceptabelt, og som opfyldte den i meddelelsen om udbuddet fastsatte betingelse vedroerende produkternes oprindelse.

11 Ved skrivelse af 11. marts 1994 meddelte Kommissionen PMU-Bucharest, at det tilbud, som var afgivet af en anden virksomhed, det tyske selskab Carl Zeiss (herefter benaevnt "Zeiss"), som ud over sagsoegeren var den eneste bydende, var acceptabelt, og bad PMU-Bucharest om at saette sig i forbindelse med naevnte selskab med henblik paa kontraktens indgaaelse.

12 Ved telefax af 17. maj 1994 meddelte PMU-Bucharest Kommissionen, at det rumaenske Ministerium for Landbrug og Levnedsmiddelindustri ved beslutning af 15. april 1994 havde tildelt selskabet Zeiss kontrakten.

Retsforskrifter

13 Ifoelge traktatens artikel 185 og 186, jf. artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1), som aendret ved Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21), kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt og foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.

14 Ifoelge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begaeringer om foreloebige forholdsregler, som er indgivet i henhold til traktatens artikel 185 og 186, angive de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal have en foreloebig karakter, saaledes at forstaa, at de ikke foregriber afgoerelsen af hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 14.12.1993, sag T-543/93 R, Gestevisión Telecinco mod Kommissionen, Sml. II, s. 1409).

Parternes argumenter

15 Hvad angaar spoergsmaalet, om paastanden i hovedsagen umiddelbart forekommer berettiget, har sagsoegeren i det vaesentlige gjort gaeldende, at Kommissionen ved at afslaa sagsoegerens tilbud, udelukkende med den begrundelse, at de omhandlede produkter ikke har oprindelse i Faellesskabet, har tilsidesat EF-traktatens artikel 6 og artikel 228, stk. 7, samt EOES-aftalens artikel 4, 8, 11 og artikel 65, stk. 1.

16 Hvad angaar uopsaettelighedskravet anfoerer sagsoegeren, at der er stor risiko for, at Kommissionen tildeler en anden leverandoer kontrakten, hvis ikke der traeffes de begaerede foreloebige forholdsregler, og at Kommissionen derved vil fratage sagsoegeren mulighed for at saelge sine produkter som led i PHARE-programmet. Det er derfor paatraengende noedvendigt, at Retten anordner udsaettelse for at undgaa, at der tilfoejes sagsoegeren et alvorligt og uopretteligt tab.

17 Kommissionen har anfoert, at hovedsagen ° og dermed heller ikke begaeringen om foreloebige forholdsregler ° kan fremmes til realitetsbehandling. Den goer gaeldende, at Kommissionens skrivelse af 10. marts 1994 ikke har retligt bindende virkning, da det tilkommer de rumaenske myndigheder og ikke Kommissionen at afgoere, om sagsoegerens tilbud skal accepteres eller forkastes.

18 Efter Kommissionens opfattelse bestaar der under alle omstaendigheder ikke nogen pligt ifoelge EOES-aftalen til at genoptage proceduren om indkaldelse af tilbud, og EOES-aftalen var i oevrigt endnu ikke i kraft, da sagsoegeren afgav sit tilbud i juli 1993. Efter Kommissionens opfattelse har EOES-aftalen ikke gyldighed for de rumaenske myndigheder, som er enekompetente til at traeffe afgoerelse vedroerende kontraktens tildeling, og den omfatter heller ikke hjaelpeprogrammer uden for Faellesskabet. Endvidere anfoerer Kommissionen, at de bestemmelser i EOES-aftalen, som sagsoegeren har paaberaabt sig, ikke har relevans for sagen, da de udelukkende vedroerer aftalens anvendelsesomraade og forbindelserne mellem de kontraherende parter. Foelgelig har sagsoegeren ikke godtgjort, at paastanden i hovedsagen umiddelbart forekommer berettiget.

19 Hvad angaar risikoen for, at der indtraeder et alvorligt og uopretteligt tab, anfoerer Kommissionen, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at selskabets begaering om foreloebige forholdsregler har en uopsaettelig karakter. Sagsoegeren har ikke godtgjort, at det af selskabet haevdede tab ikke skulle kunne erstattes fuldt ud, saafremt sagsoegeren faar medhold i hovedsagen. I den forbindelse henviser Kommissionen til Domstolens faste praksis, hvorefter et oekonomisk tab principielt kun kan anses for alvorligt og uopretteligt, saafremt det ikke kan afhjaelpes fuldt ud, selv om sagsoegeren faar medhold i hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 19.12.1990, sag C-358/90 R, Compagnia italiana alcool mod Kommissionen, Sml. I, s. 4887, grund 26).

Rettens bemaerkninger

20 Ifoelge fast retspraksis skal spoergsmaalet om, hvorvidt uopsaettelighedsbetingelsen i forbindelse med en begaering om foreloebige forholdsregler er opfyldt, vurderes paa baggrund af noedvendigheden af, at der traeffes en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den begaerende part udsaettes for et alvorligt og uopretteligt tab. Det paahviler den part, som begaerer udsaettelse, at bevise, at han ikke kan afvente udfaldet af hovedsagen uden at lide et tab, som vil have alvorlige og uoprettelige foelger (jf. kendelsen i foernaevnte sag, Gestevisión Telecinco mod Kommissionen).

21 I den forbindelse bemaerkes, at sagsoegeren i sin begaering om foreloebige forholdsregler til stoette for paastanden om forholdsreglernes uopsaettelighed alene har anfoert, at selskabet vil lide et alvorligt og uopretteligt tab, saafremt den anfaegtede beslutning gennemfoeres, idet selskabet derved vil blive endeligt beroevet muligheden for at opnaa den paagaeldende kontrakt og dermed beroevet muligheden for at saelge sine produkter som led i PHARE-programmet.

22 Herom bemaerkes, at der vil vaere tale om et rent oekonomisk tab, saafremt sagsoegeren beroeves muligheden for at opnaa den paagaeldende kontrakt. Efter fast retspraksis (jf. navnlig kendelse i foernaevnte sag, Compagnia italiana alcool mod Kommissionen) kan et rent oekonomisk tab principielt ikke anses for uopretteligt eller vanskeligt at genoprette, saafremt tabet vil kunne godtgoeres efterfoelgende.

23 I den foreliggende sag maa det fastslaas, at sagsoegeren hverken har godtgjort eller haevdet, at selskabets oekonomiske tab ikke vil kunne erstattes fuldt ud, saafremt Retten ved dommen i hovedsagen annullerer den anfaegtede beslutning.

24 Det bemaerkes herved, at sagsoegeren i hovedsagen har paastaaet hele det tab, som selskabet haevder at have lidt som foelge af den anfaegtede beslutning, erstattet, og har anslaaet dette til 500 400 ECU tillige med renter fra datoen for meddelelsen om den anfaegtede beslutning, mens sagsoegeren i begaeringen om foreloebige forholdsregler ikke har godtgjort, at der bestaar en risiko for, at selskabet vil lide yderligere et tab ud over det i hovedsagen paastaaede.

25 Det maa herefter fastslaas ° uden at det er noedvendigt at undersoege, om de anbringender, som sagsoegeren har gjort gaeldende til stoette for paastanden i hovedsagen, tilsyneladende forekommer berettiget ° at begaeringen om foreloebige forholdsregler ikke opfylder uopsaettelighedskravet, hvorfor den ikke kan tages til foelge.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 7. juli 1994.