61994J0191

++++

De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter ° skatte- og afgiftsfritagelse for Faellesskaberne ° protokollens artikel 3 ° anvendelsesomraade ° tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer, som bidrager til at finansiere almennyttige organisationer, og som opkraeves, uanset om man er tilsluttet organisationerne ° omfattet ° tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter ° anvendelse paa afgifter, der opkraeves ved levering af tjenesteydelser ° beloeb, som udgoer betaling for almennyttige offentlige ydelser, ikke omfattet af fritagelsen ° gaelder ikke for de omhandlede tillaegspraemier paa forsikringer

(Protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter, art. 3)

Artikel 3 i protokollen vedroerende Faellesskabernes privilegier og immuniteter, som bestemmer, at Faellesskaberne er fritaget for alle direkte skatter, og at medlemsstaterne skal eftergive eller tilbagebetale indirekte skatter og afgifter, der indgaar i prisen for fast ejendom eller loesoere, naar Faellesskaberne til tjenestebrug foretager stoerre indkoeb, skal fortolkes saaledes, at obligatoriske afgifter som f.eks. tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer, der bidrager til at finansiere almennyttige organisationer, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade, idet tillaegspraemierne opkraeves af alle, der har tegnet en saadan forsikring, herunder ogsaa af personer, som ikke paa nogen maade er tilknyttet de stoettemodtagende organisationer, og praemierne derfor skal betales, uanset om man er omfattet af en saadan ordning eller tilsluttet de naevnte organisationer. Den fritagelse for skatter og afgifter, Faellesskaberne er indroemmet i henhold til artikel 28 i fusionstraktaten, som protokollen er knyttet som bilag til, er defineret meget vidt og gaelder for alle former for skatter, direkte saavel som indirekte, og maa derfor antages at omfatte enhver form for bidrag og afgifter, der falder ind under begrebet interne afgifter i faellesskabsretlig forstand, herunder ogsaa de omhandlede afgifter.

Bestemmelsens stk. 2 skal fortolkes saaledes, at den heri omhandlede eftergivelse eller tilbagebetaling skal ske i forbindelse med enhver form for indkoeb, herunder levering af tjenesteydelser, som er noedvendige for, at Faellesskaberne kan udfoere deres opgave, og hvis pris overstiger den beloebsgraense, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning.

Bestemmelsens stk. 3, hvorefter der ikke indroemmes fritagelse paa afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgoer betaling for almennyttige offentlige ydelser, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa ovennaevnte afgifter, idet disse ikke udgoer modydelse for en bestemt tjenesteydelse.

I sag C-191/94,

angaaende en anmodning, som Tribunal de première instance de Bruxelles i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

AGF Belgium SA

mod

Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

Institut national d' assurance maladie-invalidité (INAMI),

Fonds national de reclassement social des handicapés,

Croix-Rouge de Belgique,

État belge,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse om fortolkningen af artikel 3 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C.N. Kakouris, J.-P. Puissochet (refererende dommer) og G. Hirsch samt dommerne F.A. Schockweiler, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, P. Jann, H. Ragnemalm, L. Sevón og M. Wathelet,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent David Gilmour, som befuldmaegtiget

° Fonds national de reclassement social des handicapés ved advokat Franklin Huisman, Bruxelles,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 28. november 1995 af Institut national d' assurance maladie-invalidité ved advokat Jean-Jacques Masquelin, Bruxelles, af den belgiske stat ved directeur d' administration Jan Devadder, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Marc Libert, Bruxelles, og af Kommissionen ved David Gilmour,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 15. februar 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 23. juni 1994, indgaaet til Domstolen den 1. juli 1994, har Tribunal de première instance de Bruxelles i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af artikel 3 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter (herefter "protokollen").

2 Spoergsmaalene er stillet under en sag mellem paa den ene side AGF Belgium SA (herefter "AGF") og paa den anden side Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, Institut national d' assurance maladie-invalidité (herefter "INAMI"), Fonds national de reclassement social des handicapés (herefter "FNRSH"), som blev endeligt oploest i 1995, hvorefter INAMI overtog aktiviteterne, Croix-Rouge de Belgique (herefter "CRB") og den belgiske stat. Sagen drejer sig om betaling af tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer.

3 Protokollens artikel 3 har foelgende ordlyd:

"Faellesskaberne, deres aktiver, indtaegter og oevrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaterne regeringer skal, hver gang det er muligt, traeffe egnede forholdsregler med henblik paa eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgaar i prisen for fast ejendom eller loesoere, naar Faellesskaberne til tjenestebrug foretager stoerre indkoeb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser maa dog ikke fordreje konkurrencevilkaarene inden for Faellesskaberne.

Der indroemmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgoer betaling for almennyttige offentlige ydelser."

4 I henhold til belgisk lovgivning opkraeves der obligatoriske tillaeg til praemierne paa motorkoeretoejsforsikringer. De opkraevede beloeb tilfalder FNRSH (jf. artikel 24 i lov af 16.4.1963 og kongelige anordninger af 5.7.1963, 23.10.1978 og 28.6.1984), INAMI (jf. artikel 121 i lov af 9.8.1963, som aendret ved artikel 57 i finansloven for 1974-1975 (loi relative aux propositions budgétaires) og artikel 31 i lov af 26.6.1992, og kongelige anordninger af 20.5.1976 og 20.7.1992) og CRB (jf. lov af 7.8.1974 og kongelig anordning af 16.12.1974, som aendret ved kongelige anordninger af 21.1.1976 og 20.3.1991).

5 De Europaeiske Faellesskaber, som med AGF har indgaaet aftaler om ansvarsforsikring af motorkoeretoejer, der benyttes i forskellige institutioner, afviste at betale de tillaegspraemier, der er fastsat i belgisk lovgivning, med henvisning til, at de beloeb, der kraeves betalt, udgoer nationale skatter, som Faellesskaberne er fritaget for i henhold til protokollens artikel 3.

6 AGF, som maatte udbetale forskud paa provenuet af tillaegspraemierne til de stoettemodtagende organisationer, anlagde sag ved Tribunal de première instance de Bruxelles med paastand om, at enten EOEF eller de paagaeldende organisationer og den belgiske stat in solidum tilpligtes at tilbagebetale selskabet de omhandlede beloeb.

7 Retten, der fandt, at tvistens afgoerelse afhaenger af en fortolkning af protokollens artikel 3, udsatte sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal bestemmelsen i protokollens artikel 3 fortolkes saaledes, at dens anvendelsesomraade ogsaa omfatter afgifter, som ud fra national ret kunne betragtes som sociale bidrag, selv om de opkraeves af myndighederne og med hjemmel i lov, men ikke er i overensstemmelse med de forfatningsretlige principper om, at der skal skabes hjemmel for dem hvert aar, og at de skal opkraeves paa samme grundlag for alle og ikke indbetales til statskassen, men opkraeves direkte af de organisationer, som har ansvaret for anvendelsen af beloebene?

2) Skal bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 3, fortolkes saaledes, at dens anvendelsesomraade ogsaa omfatter afgifter, som opkraeves i form af tillaeg til forsikringspraemier (konkret ansvarsforsikringer for motorkoeretoejer), og som tilfalder sociale organisationer som f.eks. INAMI, FNRSH og CRB, naar det laegges til grund, at der bestaar en ° ganske vist indirekte og potentiel ° forbindelse mellem de paagaeldende afgifter og de naevnte organisationers tjenesteydelser?

3) Skal bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 2, fortolkes saaledes, at dens anvendelsesomraade ogsaa omfatter indirekte skatter og afgifter, der opkraeves ved levering til Faellesskaberne til tjenestebrug af tjenesteydelser, der andrager stoerre beloeb?"

Det foerste spoergsmaal

8 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende retsinstans oplyst, om de omtvistede afgifter, som efter rettens opfattelse snarere fremstaar som sociale bidrag end som fiskale indtaegter, eftersom de ikke indbetales til statskassen, men til de stoettemodtagende organisationer, alligevel maa betragtes som afgifter, skatter eller gebyrer i henhold til protokollens artikel 3.

9 Ifoelge Kommissionen maa spoergsmaalet besvares bekraeftende. Kommissionen har bl.a. anfoert, at de omtvistede afgifter opfylder de kriterier, internationale organisationer anvender ved definitionen af begrebet skatter, som omfatter alle obligatoriske indbetalinger, der uden modydelse foretages til offentlige myndigheder. Kommissionen har ogsaa henvist til Domstolens praksis, hvorefter saerlige afgifter, der tilfalder andre offentlige organer end staten, falder ind under begrebet interne afgifter i henhold til traktatens artikel 95.

10 Heroverfor har INAMI, FNRSH og den belgiske regering anfoert, at spoergsmaalet maa besvares benaegtende. Selv om de omtvistede tillaegspraemier opkraeves af myndighederne for at blive anvendt ved finansieringen af opgaver, som paahviler samfundet, har de efter ovennaevnte parters opfattelse ikke til formaal at daekke generelle udgifter, der er opfoert paa statens budget. Afgifterne fremstaar som sociale bidrag, der ifoelge Domstolens praksis ikke er skatter og derfor ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for protokollens artikel 3.

11 Sidstnaevnte argumentation kan ikke tiltraedes.

12 Det bemaerkes, at Domstolen ved fortolkningen af visse bestemmelser i protokollen har sondret mellem en skat, der tjener til at daekke det offentliges almindelige udgifter, og et bidrag, der anvendes til finansieringen af en social sikringsordning, uanset at opkraevningen af et saadant bidrag sker under former, der minder om skatteopkraevning (jf. dom af 25.2.1969, sag 23/68, Klomp, Sml. 1969, s. 21, org. ref.: Rec. s. 43, praemis 20).

13 En saadan sondring kan imidlertid ikke anvendes under de omstaendigheder, den forelaeggende ret har beskrevet.

14 For det foerste vedroerer den naevnte praksis, som fremhaevet af Kommissionen, fortolkningen af de bestemmelser i protokollen, hvorefter Faellesskabernes tjenestemaend og oevrige ansatte er fritaget for national beskatning af deres loen, vederlag og honorarer. Fritagelsen vedroerer udtrykkeligt Faellesskabernes ansatte og omfatter kun national beskatning, som ville ramme de indtaegter, der hidroerer fra udoevelsen af deres hverv, og som beskattes til fordel for Faellesskaberne. Den foreliggende sag vedroerer derimod de bestemmelser i protokollen, hvorefter Faellesskaberne selv er fritaget for alle direkte skatter, og hvori det endvidere er fastsat, at der for indkoeb, som Faellesskaberne foretager paa naermere angivne betingelser, skal ske eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter.

15 For det andet kan de sociale organisationers udgifter, som generaladvokaten har bemaerket i punkt 21 og 22 i forslaget til afgoerelse, finansieres saavel ved saerlige bidrag som ved fiskale afgifter. Den blotte omstaendighed, at de omtvistede tillaegspraemier har til formaal at bidrage til en saadan finansiering, giver derfor ikke holdepunkter for at betragte dem som sociale bidrag.

16 Uanset hvorledes de omtvistede afgifter retligt er kvalificeret i national ret, kan de ikke sidestilles med de bidrag, der skal betales af personer, som er omfattet af en social sikringsordning eller tilsluttet en social organisation. Det fremgaar saaledes af forelaeggelsesdommen, at tillaegspraemierne paalaegges alle, der har tegnet en motorkoeretoejsforsikring, herunder ogsaa personer, som ikke paa nogen maade er tilknyttet de stoettemodtagende organisationer, og at praemierne derfor skal betales, uanset om man er omfattet af en saadan ordnning eller tilsluttet de naevnte organisationer.

17 Henset hertil maa saadanne afgifter derfor betragtes som obligatoriske bidrag, der tilfalder almennyttige organisationer. Det kan i oevrigt naevnes, at de omtvistede tillaegspraemier er beskrevet paa den maade i den beretning fra Office belge de contrôle des assurances (det belgiske forsikringstilsyn), der er fremlagt som bilag til Kommissionens skriftlige bemaerkninger, og hvori er opregnet de forskellige afgifter og bidrag, der skal betales i forbindelse med forsikringer.

18 Som anfoert af Kommissionen falder saadanne bidrag ind under de interne afgifter, der omhandles af de fiskale bestemmelser i traktaten. I henhold til Domstolens praksis kan den omstaendighed, at en afgift eller et gebyr opkraeves af et andet offentligretligt organ end staten eller for dens regning og udgoer en saerlig afgift eller en afgift, som er bestemt til et saerligt formaal, ikke bevirke, at afgiften eller gebyret falder uden for anvendelsesomraadet for de naevnte bestemmelser (jf. dom af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli og Volpi, Sml. s. 557, praemis 19).

19 I henhold til artikel 28 i traktaten om oprettelse af et faelles Raad og en faelles Kommission for De Europaeiske Faellesskaber, som protokollen er knyttet som bilag til, nyder Faellesskaberne paa medlemsstaternes omraade de for udfoerelsen af deres opgave noedvendige privilegier og immuniteter. Den fritagelse for skatter og afgifter, Faellesskaberne herved er indroemmet, bl.a. for at sikre, at de er uafhaengige i forhold til medlemsstaterne, og at de kan fungere bedst muligt, er i protokollen defineret meget vidt. Saaledes bestemmes det ikke alene i artikel 3, at Faellesskaberne, deres aktiver, indtaegter og oevrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter. Det bestemmes ogsaa, at medlemsstaterne skal eftergive eller tilbagebetale indirekte skatter og afgifter, der indgaar i prisen, naar Faellesskaberne til tjenestebrug foretager stoerre indkoeb.

20 Bortset fra de undtagelser, der er omtalt i protokollens artikel 3, stk. 2 og 3, gaelder fritagelsen for alle former for skatter, direkte saavel som indirekte, og fritagelsen maa derfor antages at omfatte enhver form for bidrag og afgifter, der falder ind under begrebet interne afgifter i faellesskabsretlig forstand.

21 Det foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at protokollens artikel 3 skal fortolkes saaledes, at obligatoriske afgifter som f.eks. tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer, der bidrager til at finansiere almennyttige organisationer, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade.

Det andet spoergsmaal

22 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om de omtvistede afgifter kan antages at vaere afgifter, skatter eller gebyrer, som blot udgoer betaling for almennyttige offentlige ydelser, jf. protokollens artikel 3, stk. 3, og for hvilke der ikke indroemmes fritagelse.

23 Kommissionen har anfoert, at eftersom de naevnte afgifter ikke relaterer sig til prisen for de leverede goder og heller ikke til vaerdien af en faktisk leveret tjenesteydelse, udgoer de en almindelig afgift og ikke betaling for en tjenesteydelse. Kommissionen har i den forbindelse understreget, at hverken Faellesskabet eller dets tjenestemaend er omfattet af den belgiske sociale sikringsordning, og de modtager heller ikke ydelser derfra.

24 Heroverfor har INAMI, FNRSH og den belgiske regering anfoert, at de omtvistede tillaegspraemier faktisk bidrager til betalingen for en almennyttig offentlig ydelse.

25 Som Domstolen allerede har fremhaevet, fremgaar det udtrykkeligt af protokollens artikel 3, at der kan sondres mellem en skat, der tjener til at daekke det offentliges almindelige udgifter, og et gebyr, som udgoer modydelsen for en bestemt tjenesteydelse, og som findes i de forskellige medlemsstaters interne retsordener (jf. dom af 8.2.1968, sag 32/67, Van Leeuwen, Sml. 1965-1968. s. 455, org. ref.: Rec. s. 63).

26 I den forbindelse bemaerkes, at selve begrebet modydelse for en bestemt tjenesteydelse forudsaetter, at den paagaeldende tjenesteydelse leveres eller i det mindste vil kunne leveres til dem, som betaler gebyret. Et bidrag kan derfor kun udgoere betaling for almennyttige offentlige ydelser, jf. protokollens artikel 3, stk. 3, for saa vidt som saadanne tjenesteydelser leveres eller i det mindste vil kunne leveres til dem, som skal betale det.

27 Som naevnt ovenfor i praemis 16 skal tillaegspraemierne paa motorkoeretoejsforsikringer betales af alle forsikringstagere, uanset om de modtager tjenesteydelser fra de stoettemodtagende organisationer, og praemierne giver ikke en saerlig ret til at modtage saadanne tjenesteydelser. Som paapeget af Kommissionen maa det understreges, at hverken Faellesskaberne eller de af deres ansatte, der er omfattet af vedtaegten, er omfattet af den belgiske sociale sikringsordning, og de modtager heller ikke nogen ydelser derfra.

28 Det andet spoergsmaal maa herefter besvares med, at bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 3, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa obligatoriske afgifter som f.eks. tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer, som generelt bidrager til at finansiere almennyttige organisationer, og som ikke udgoer modydelse for en bestemt tjenesteydelse.

Det tredje spoergsmaal

29 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 2, som omhandler eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgaar i prisen for fast ejendom eller loesoere, naar Faellesskaberne til tjenestebrug foretager stoerre indkoeb, omfatter skatter og afgifter, som paa samme maade opkraeves i forbindelse med levering af tjenesteydelser.

30 Kommissionen har anfoert, at de omtvistede afgifter baade kan betragtes som direkte og som indirekte skatter, og har gjort gaeldende, at de skatter og afgifter, der er omtalt i protokollens artikel 3, stk. 2, under alle omstaendigheder skal eftergives, naar der er tale om indkoeb, som vedroerer goder eller tjenesteydelser, hvis pris overstiger den graense, der er fastsat i national lovgivning.

31 Heroverfor har INAMI og FNRSH anfoert, at tillaegspraemierne paa motorkoeretoejsforsikringer ikke er skatter eller afgifter, der indgaar i prisen i forbindelse med et indkoeb, og at de derfor ikke er omfattet af protokollens artikel 3, stk. 2.

32 Som generaladvokaten har bemaerket i punkt 37 og 38 i forslaget til afgoerelse, kan den omstaendighed, at tjenesteydelser ikke udtrykkeligt er naevnt i protokollens artikel 3, stk. 2, forklares med, at der historisk er tillagt beskatningen af varer stoerre betydning, og der er ikke holdepunkter for at antage, at protokollens forfattere har villet undtage betaling for levering af tjenesteydelser fra bestemmelsens anvendelsesomraade.

33 I almindelighed vedroerer indirekte skatter og afgifter, der indgaar i prisen for fast ejendom eller loesoere, ikke alene indkoeb af materielle genstande, men ogsaa erhvervelse af rettigheder af forskellig art. Saaledes rammer mervaerdiafgiften, som er den vaesentligste afgift, der indgaar i prisen paa et gode, ikke alene selve koebet, men ogsaa alle former for leveringer, herunder lejekontrakter, som giver ret til at raade over et gode paa visse betingelser, uden at der retligt er opnaaet ejendomsret, samt de forskellige former for levering af tjenesteydelser.

34 Henset til formaalet med den skatte- og afgiftsfritagelse, der indroemmes Faellesskaberne, er der ikke nogen begrundelse for, at eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter skulle vaere begraenset til kun at omfatte koeb af goder i snaever forstand, og at transaktioner, der vedroerer levering af tjenesteydelser, ikke skulle vaere omfattet. Naar saadanne transaktioner er noedvendige for, at Faellesskaberne kan udfoere deres opgave, og prisen paa dem bevirker, at de efter de beloebsgraenser, der er fastsat i den paagaeldende lovgivning, maa anses for "stoerre", maa der i alle tilfaelde ske eftergivelse eller tilbagebetaling af de skatter eller afgifter, der indgaar i prisen herfor.

35 Det fremgaar i oevrigt af de dokumenter, Kommissionen og den belgiske regering har fremlagt som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Domstolen, at levering af tjenesteydelser i de forholdsregler, medlemsstaterne i medfoer af protokollens artikel 3, stk. 2, har truffet med henblik paa fritagelse for eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, behandles paa samme maade som levering af goder.

36 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares med, at bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at den heri omhandlede eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter skal ske i forbindelse med enhver form for indkoeb, herunder levering af tjenesteydelser, som er noedvendige for, at Faellesskaberne kan udfoere deres opgave, og hvis pris overstiger den beloebsgraense, der er fastsat i den relevante lovgivning.

Sagens omkostninger

37 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de première instance de Bruxelles ved dom af 23. juni 1994, for ret:

1) Artikel 3 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter skal fortolkes saaledes, at obligatoriske afgifter som f.eks. tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer, der bidrager til at finansiere almennyttige organisationer, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade.

2) Bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 3, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa obligatoriske afgifter som f.eks. tillaegspraemier paa motorkoeretoejsforsikringer, som generelt bidrager til at finansiere almennyttige organisationer, og som ikke udgoer modydelse for en bestemt tjenesteydelse.

3) Bestemmelsen i protokollens artikel 3, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at den heri omhandlede eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter skal ske i forbindelse med enhver form for indkoeb, herunder levering af tjenesteydelser, som er noedvendige for, at Faellesskaberne kan udfoere deres opgave, og hvis pris overstiger den beloebsgraense, der er fastsat i den relevante lovgivning.